Høringssvar til lovforslag om nye kriterier for udsatte boligområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler mv.

DS påpeger, at lovforslaget uden at begrunde det ændrer kriterierne for, hvornår man har et udsat boligområde og en ghetto, og at det pludselig udvider antallet af områder voldsomt. Samtidig indfører lovforslaget meget skrappe begrænsninger på, om modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse, sygedagpenge, dagpenge mv. kan flytte ind i disse områder. DS finder det meget urimeligt, fordi det forringer deres rettigheder og mulighed for at bo i de store byer.

Til

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
DK-2300 København S

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring af lov om almene boliger mv. med nye kriterier for udsatte boligområdet og ghettoområder, initiativer til udvikling og afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler mv.

DS er enig med lovforslagets målsætning om at sikre blandede boligområdet med et godt socialt liv, og vi er glade for, at den store og bredspektrede indsats for at forbedre forholdene i de belastede boligområder har skabt gode resultater i de senere år. De gældende regler om kommunal anvisning og om fleksibel udlejning og kombineret udlejning har gjort det muligt at arbejde for en gradvis justering af beboersammensætningen. Samtidig har der været en engageret boligsocial indsats ikke mindst fra boligsocialrådgiverne, der trods små bevillinger har været med til at få livet til at fungere for mange af beboerne og dermed at styrke områderne. Udviklingen er også fremmet af udbygningen af det kriminalpræventive arbejde, der har skabt et markant fald i kriminaliteten i disse områder, så der nu kun er to områder, der ikke er kommet under kriminalitetsgrænsen – Vollsmose og Gellerupplanen.

Alt i alt har der således været en positiv udvikling både i antallet af udsatte boligområder og i problemtyngden i dem. Siden de nuværende kriterier trådte i kraft i 2014 er antallet af ghettoer da også faldet år efter år på grund af den store indsats for at løse problemerne i områderne.

Dette fald stopper nu, alene fordi lovforslaget markant ændrer kriterierne for at være på listen over belastede boligområder. Mærkværdigvis begrundes ændringen kun meget sporadisk, det nævnes alene, at det er for at gøre kriterierne mere ’robuste’. Men det forklares ikke, hvad det vil sige at være ’robust’. Og heller ikke, hvorfor de hidtidige kriterier skulle være ’ikke-robuste’. Dermed fremstår selve udgangspunktet for lovforslaget meget vilkårligt – der er ikke nogen egentlig forklaring på, hvorfor vi nu skal have flere områder på listen.

Men facit er, at der fremover vil være væsentlig flere områder på listen over belastede boligområder. Den nye kategori – ’udsatte boliger’ – tilføjer i sig selv et stort antal nye områder til listen. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvor mange boligområder, der er tale om, men andre opgørelser ved fremsættelsen af regeringens plan viste, at det var mere end en fordobling af antallet af belastede områder. Så den nye kategori er en meget vigtig udvidelse.

Udsatte boligområder defineres alene af sociale kriterier: manglende uddannelse, lave indtægter, arbejdsløshed og kriminalitet. Etnicitet indgår ikke, det er sociale problemer, der definerer områderne. På den baggrund burde man forvente, at der var forslag om sociale indsatser, der kunne afhjælpe problemerne, men det er der ikke. Lovforslaget gør det bare meget sværere for borgere, der får kontanthjælp, integrationsydelse, uddannelseshjælp, førtidspension, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at flytte til de udsatte boligområder.

Samtidig lempes kriterierne for at blive klassificeret som ghetto. Andelen af borgere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, er stadig en central parameter. Men dertil kommer, at to af de øvrige kriterier bliver skærpet, så flere områder vil blive ghetto. Uddannelseskravene ændres, så man kun anerkender uddannelser, der er gennemført eller godkendt i Danmark. Dermed underkendes medbragte uddannelser. Kriminalitetskriteriet – som altså kun giver problemer for to boligområder i dag – gøres relativt ved, at man fremover skal måle kriminaliteten i områderne op mod et tal, der er tre gange landsgennemsnittet for kriminalitet. Dermed vil ethvert fald i den generelle kriminalitet medføre, at de udsatte boligområder skal have et tre gange så stort fald for at følge med. Det vil uden tvivl medføre, at der konstant vil være boligområder, der ikke lever op til kriminalitetskriteriet. De vil fortsat være på listen, selvom de løbende reducerer deres kriminalitet.

DS ønsker, at udsatte borgere også kan bo i de store byer, og vi mener, at den almene boligsektor er central i den forbindelse. Det er derfor ikke rimeligt at gøre det svært eller umuligt for store grupper af modtagere af forsørgelsesydelser at få en bolig i disse områder. Mange af dem vil absolut kunne bidrage godt til et lokalområde, der er ingen grund til at diskvalificere og udelukke så mange kontanthjælps-, dagpenge- sygedagpengemodtagere, førtidspensionister etc. fra at være med i fællesskabet i et boligområde. De får i praksis dårligere rettigheder end andre borgere, selvom der ikke er nogen holdbar begrundelse for at udelukke dem. Det er en stempling, som kan få alvorlige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Man løser ikke sociale eller integrationsmæssige problemer ved at forhindre borgere på overførselsindkomst i at bo i en stor del af de almennyttige boliger. Man risikerer i stedet at skærpe problemerne, fordi disse borgere kan blive tvunget til at flytte ud af byerne til billige men også dårlige boliger i udkantsområder, hvor de vil belaste kommunernes økonomi, vil bryde deres børns liv op, og vil få sværere ved at skaffe sig et arbejde og en sikker tilknytning til samfundet omkring dem.

Ydermere skal man være opmærksom på, at alle disse problemer vil vokse alvorligt, når arbejdsløsheden en dag stiger igen. Konsekvenserne er mindst, når arbejdsmarkedet som nu giver muligheder for at få et job, så flere får en arbejdsindtægt og generelt kan få stabiliseret deres liv. Følgerne af de nye regler vil blive langt værre, når arbejdsløsheden stiger igen en dag.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening