Høringssvar til lovforslag om lov om almene boliger – anvendelse af Landsbyggefondens midler

Til

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
DK-2300 København S

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring af lov om almene boliger om anvendelse af Landsbyggefondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte.

DS har med glæde konstateret, at det boligsociale arbejde har været en vigtig faktor i den positive udvikling, der er sket i de belastede boligområder i de senere år. Der gælder ikke mindst boligsocialrådgiverne, som sideløbende med tiltag for at justere beboersammensætningen ved gennemtænkt brug af den kommunale anvisning og af fleksibel udlejning og kombineret udlejning har arbejdet på at få livet til at fungere for de beboere i områderne, der har forskellige sociale problemer. Det har styrket områderne, at man således har kunnet tage fat på de konkrete problemer med de berørte beboere, dér hvor tingene udspiller sig, og hvor de ville kunne udvikle sig i uheldig retning, hvis der ikke gribes ind med det nærværende og relevante sociale arbejde, som boligsocialrådgiverne udfører.

Det har alt i alt har medført en positiv udvikling både i antallet af udsatte boligområder og i problemtyngden i dem. Siden de nuværende kriterier trådte i kraft i 2014 er antallet af ghettoer blandt andet af den grund faldet år efter år.

I DS forestillede vi os, at ghettopakken derfor ville tilføre det boligsociale arbejde flere ressourcer, så det i forstærket grad kunne være med til at løse problemerne i de udsatte boligområder. Vi er derfor meget overraskede over i lovforslaget at se, at der faktisk sker et fald i tildelingen af ressourcer til dette arbejde.

I årene 2015-2018 blev der tilført en årlig ramme på 465 mio. kr. til det samlede boligsociale arbejde. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der i den periode er sket en styrkelse af den boligsociale indsats i udsatte boligområder med øgede krav til dokumentation, effektskabelse og koordinering af den områdebaserede indsats. Ligeledes er der i de boligsociale indsatser prioriteret indsatser, der øger tryghed og trivsel, og som medvirker til at bryde den negative sociale arv gennem især beskæftigelses- og uddannelsesmæssige tiltag. Der er også kommet en mere entydig ledelse af den boligsociale indsats. DS er enig i beskrivelsen og mener, at det bekræfter betydningen af det boligsociale arbejde.

På den baggrund er vi meget overraskede over, at lovforslaget reducerer det årlige beløb i årene 2019-2026 til 380 mio. kr. til det samlede boligsociale arbejde. Det er en betragtelig reduktion fra 465 mio. kr.

DS er helt uforstående over for, at man i en samlet pakke, der disponerer over betydelige milliardbeløb til omdannelse af de udsatte boligområder med renoveringer, bortsalg, nedrivninger etc. ikke har kunnet finde midler til at fortsætte og udvide det boligsociale arbejde. Det har vist sin berettigelse i de tidligere år, og det vil kunne bidrage yderst relevant til at opnå de mål om gode og velfungerende boligområder med færre sociale og integrationsmæssige problemer, der vel er ghettopakkens overordnede mål.

Lovforslagets reduktion af midlerne til det boligsociale arbejde er på den baggrund helt uforståelig, og DS må på det kraftigste opfordre til, at lovforslaget ikke reducerer men tværtimod øger ressourcetildelingen til det boligsociale arbejde.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening