Høringssvar til lovforslag om indførelse af seniorpension

DS mener det er godt med en ny aftale om seniorpension, med et mere lempeligt tilkendelseskriterie. Men synes det er under al kritik, at lovgivningen er vedtaget, så kort før den skal træde i kræft og med en midlertidig løsning, indtil en statslig enhed kan tage over.

Til

Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af seniorpension).

Indledningsvis er det glædeligt, at aftalekredsen er enig om, at det er vigtigt, at mennesker, som ikke længere kan arbejde, får mulighed for at trække sig tilbage. Dog ændrer aftalen ikke på, at nedslidte skal blive flere år på arbejdsmarkedet.

I. Overordnede bemærkninger

DS var ved aftales indgåelse glad for, at der blev lagt op en analyse af, hvordan administrationen af ordningen kan være mere ensartet og foretages uafhængigt af økonomiske hensyn. Det er afgørende både for borgerne og tilliden til myndigheden. Det skulle også være grundlag for at beslutte, hvor ordningen er bedst placeret, samt hvordan økonomien omkring ordningen skal være.

Resultaterne af analyse har vi desværre ikke set. Vi mener ikke, at den er blevet udarbejdet, og det finder vi meget utilfredsstillende. Vi kan kun beklage, at ordningen nu udmøntes, og at det besluttes, hvor ordningen skal administreres og hvordan økonomien skal skrues sammen, uden at det sker på et grundlag af viden.

De fleste steder oplever socialrådgiverne heldigvis ikke, at økonomien spiller en rolle ved bevillingen af ydelser. Men vi hører desværre om steder, hvor socialrådgivernes faglige vurdering bliver presset af kommunens økonomi.

Som faggruppe arbejder socialrådgiverne i dag med arbejdsevnevurderingen i disse sager, og derfor har vi konkrete erfaringer med kompleksiteten og de udfordringer, der er i vurderingen. Erfaringer, som vi mener, det er afgørende at bringe i spil, når der skal foretages en analyse af, hvilke kompetencer, der skal til for at kunne varetage myndighedsafgørelsen om seniorpension og sikre, at vurderingen bliver mere ensartet. Vi stiller naturligvis gerne vores viden til rådighed ved udarbejdelsen af den analyse, der bør gennemføres.

Først og fremmest mener vi, at en analyse bør have fokus på, hvordan den lægefaglige og den socialfaglige vurdering bliver bragt i spil på den bedste måde, når arbejdsevnen skal vurderes.

Med hensyn til den lægefaglige vurdering oplever socialrådgiverne – ved vurdering af arbejdsevne og afgørelser om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension – at det er meget forskelligt, hvordan den enkelte læge agerer. Nogle læger er meget fokuserede på ikke at opgive håbet for borgeren og peger på nye behandlingsmuligheder, selvom en række muligheder allerede er afprøvet. Andre læger har en mere beskyttende tilgang til borgeren og konkluderer måske, at det vil være bedst for den enkelte at få fred, og at nye tiltag vil forværre borgerens helbredstilstand og funktionsevne.

Socialrådgiverne oplever også, at det har stor betydning, hvordan den enkelte læge konkret formulerer sig, og at det kan være afgørende, når den endelige vurdering af arbejdsevnen skal foretages. De store forskelle i lægernes vurderinger kan betyde en større uensartethed i vurderingerne.

Udfordringen ved at give lægelige akter og vurderinger en entydig vægt er også, at et menneske godt kan have væsentlige nedsættelser af arbejdsevnen, uden at det lægeligt kan dokumenteres. Det kan være psykisk og/eller fysisk slid, som er opstået efter langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har ført til en varig og væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen.

I forhold til seniorpension, mener vi, at det er afgørende, at der foretages en helhedsvurdering af borgeren. Den må bero på de lægelige akter (inkl. vurdering af funktionsevne som en afgørende del), en vurdering af kompensationsmuligheder (hjælpemidler på arbejdspladsen) samt en socialfaglig vurdering. Denne vurdering rummer både den helbredsmæssige del, muligheder for kompensation ifølge loven, inddragelse af borgerens eget perspektiv og borgerens sociale situation.

På den baggrund mener Dansk Socialrådgiverforening, at analysen af forskellige myndigheders egnethed til at foretage arbejdsevnevurderingen i fremtiden bør inddrage flere spørgsmål:

  • Hvordan inddrages borgerens samlede situation i vurderingen? Herunder hvordan sociale forhold spiller ind på borgerens arbejdsevne.
  • Hvad kan lægerne vurdere? I dag vurderer lægerne funktionsevne – kan de vurdere arbejdsintensitet og fastsætte timeantal i forhold til borgerens hidtidige beskæftigelse?
  • Hvem skal opsamle og beskrive den tidligere beskæftigelse samt borgerens udfordringer i forhold til den? Og vurdere arbejdsintensitet og –omfang fremadrettet?
  • Hvordan kan der opnås større gennemsigtighed og ensartethed i indstillinger og afgørelser?
  • Hvordan bruger kommunerne lægernes vurderinger?
  • Hvordan sikrer vi et fælles sprog mellem de forskellige aktører, så konkrete formuleringer i erklæringer og attester ikke får afgørende betydning for udfaldet?
  • Hvordan fungerede det, da amterne var myndighed på området? Og kan man trække på erfaringer fra dengang?

Dansk Socialrådgiverforening mener, at det fremtidige system bør bygges op, så kommunen giver råd og vejledning og vurderer, om borgeren er i målgruppen. Herefter overgår sagen til en helhedsvurdering, hvor socialrådgivere, læger og eventuelt psykologer ud fra deres respektive undersøgelser af borgeren sammen udarbejder en vurdering af arbejdsevnen og på den baggrund træffer en afgørelse. Det vil betyde, at både lægelige vurderinger af funktionsevnen, muligheder for at kompensere for funktionsevnetab, sociale forhold samt borgerens eget perspektiv kan blive inddraget. Herudover er det vigtigt at opgave løses i borgerens nærhed og i en organisatorisk ramme, som også kan tage højde for, at der kan være behov for samarbejde med andre forvaltningen i kommunen.

DS bakker i øvrigt op om og henviser til FHs høringssvar.

II. Bemærkninger til konkrete paragraffer

– Tilknytning til arbejdsmarkedet: ny 26 a, stk. 2 nr. 1

Der står i bemærkningerne under punkt 2.2.2.1 at ”det foreslås, at reglerne for vurdering af opfyldelse af kravet om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet skal svare til det krav om langvarig tilknytning, der i dag gælder for at kunne ansøge om førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension, jf. § 17, stk. 3, i lov om social pension, som udmøntet i §§ 2, 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 1555 af 18. december 2013 om seniorførtidspension, jf. beskrivelsen i afsnit 2.1.1”. DS mener, at det er vigtigt at få præciseret, om der fortsat skal være en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, eller om det alene er et krav, at tilknytningen har været langvarig. I loven om seniorførtidspension stod der, at der skulle være en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ses ikke umiddelbart at være et kriterium i den nye lovgivning. Det er vigtigt, at det står klart, om der er nogen grænse for, hvor langt tilbage de seneste arbejdsforhold kan være.

– Grundlag for tilkendelse: ny § 26 c, stk. 1, nr.

I bemærkninger på side 28 står der, at ”Vurderingen af arbejdsevnen vil primært skulle ske på baggrund af oplysninger om ansøgerens helbred og helbredets betydning for arbejdsevnen.”

I forhold til ny § 26 c, stk. 1, nr. 3 vedr. dokumentationen, mener DS, at det også er vigtigt, at der indgår en socialfaglig beskrivelse af ressourcer og udfordringer.

I bemærkningerne på side 28 står der, at ”for at sikre, at seniorpensionsordningen kommer nedslidte personer til gavn, skal der ved afgørelsen foretages en individuel konkret vurdering primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger”. Det kan man tolke sådan, at de lægelige vurderinger af funktionsevnen har størst vægt i den endelig vurdering af arbejdsevnen.

DS mener jvnf. ovenstående, at det er væsentligt, at bliver helt klart (evt. i en vejledning), hvordan arbejdsevnen skal vurderes, hvis beskrivelsen, dokumentationen (inkl. den forslåede sociale del) og den faglige udredning af arbejdsevnen viser, at den er under 15 timer, men at det ikke kan dokumenteres lægeligt. Det er vigtigt, at det står klart hvilken vægtning, der skal være i oplysningerne i forhold til vurderingen.

III. Kritik af høringsproces og tid til implementering

DS mener, at en høringsperiode på 3 hverdage er under al kritik. Det gør det særdeles svært at foretage kvalificerede vurderinger af lovforslaget og dets konsekvenser.

Men endnu alvorligere er det, at der, når loven er vedtaget, vil være mindre end 2 uger inkl. jul og nytår til at implementerer den i kommunerne. Det er fuldstændig urimeligt for de medarbejdere, som skal udmønte loven i praksis. Det vækker desværre minder om processen ved implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen, som blev endeligt vedtaget d. 19. december 2012 og trådte i kraft 1. januar 2013. Der har gennem tiden været stærk kritik fra politisk side af, at man i den kommunale praksis ikke har implementeret denne reform efter dens intentioner. DS mener, at man fra politisk side nu risikerer at gentage en forhastet og derfor også fejlbehæftet implementering. Det bør politikerne huske, når der måske kommer berettiget kritik af konkrete forløb og beslutninger vedr. seniorpensionen. De fejl kan i høj grad opstå i en urimeligt forhastet behandling af lovforslaget og den efterfølgende implementering af det.

Med venlig hilsen

Mads Bilstrup
Formand
Dansk Socialrådgiverforening