Høringssvar til Lov om Omlægning af indsatsen mod hjemløshed

Til

Social- og Ældreministeriet

Resume

Med lovforslaget indføres en ny bostøtte-paragraf i Serviceloven, som skal understøtte en Housing First indsats over for borgere, der har taget ophold på et herberg (§110 tilbud). Omlægningen af refusionen for borgere med ophold på et herberg fra 50 pct. til 0 pct. efter 90 dage, hvorefter refusionen gives til bostøtte eller ophold i §107 tilbud, efter lovforslaget er fuldt indfaset, betyder, at kommunerne får en betydelig tilskyndelse til at tilbyde en Housing First indsats for borgere, der har taget ophold på et herberg. Samtidig hermed indføres en mulighed for at kommunen kan udskrive borgere fra herberget, dog under betingelse af at kommunen har udarbejdet en handleplan, at kommunen tilbyder en bolig med bostøtte eller et ophold på et midlertidigt botilbud. Refusionen for bostøtten gives endvidere alene til de tre specialiserede bostøtte-metoder CTI, ICM eller ACT.

Dansk Socialrådgiverforening mener, at situationen med et stigende antal hjemløse, og flere og mere langvarige ophold på herbergerne længe har kaldt på handling. Samtidig véd vi at hjemløse, der tilbydes en Housing First indsats i ni ud af ti tilfælde formår at fastholde egen bolig, mens kun 8 pct. af borgere i hjemløshed får tilbudt en Housing First indsats. Lovforslaget vil løse en del af de problematikker, der knytter sig til hjemløshed, men ikke alle, herunder fx mangel på betalelige boliger i de store byer, lave ydelser og de øvrige eksklusionsmekanismer, der skaber hjemløshed i vores samfund.

Dansk Socialrådgiverforening vil fremhæve følgende bemærkninger:

• Overordnet positivt med en ambitiøs omlægning af indsatsen, men det er et opmærksomhedspunkt med tilstrækkelig kapacitet i forhold til bostøtte, boliger og botilbud.
• Housing First indsats forudsætter en fleksibilitet i forhold til borgerens ønsker og behov, og spørgsmålet er, om de ændringer, der med lovforslaget iværksættes af handleplansarbejdet, udskrivningskompetence og omlægning af refusion tilgodeser alle borgeres behov, når udgangspunktet er tre måneders ophold på herberget. Det gælder særligt de mest udsatte borgere.
• Udskrivningsretten bør først træde i kraft, når botilbud eller bostøtte og egen bolig er tilgængelig for borgeren – frem for når der er visiteret til botilbud eller bostøtte og egen bolig.
• Kommunen bør som led i den nye bostøtte paragraf forpligtes til at yde støtte til at indrette og flytte til egen bolig, og kommunen bør kunne få refusion for udgifterne.
• Borgerens rettigheder kan med fordel præciseres yderligere.

Bemærkninger til forslaget om ny bostøtte paragraf (§ 85 stk. a)

Dansk Socialrådgiverforening bakker overordnet set op om indførslen af en ny bostøtte paragraf, som skal understøtte en intensiveret Housing First indsats med en individuel tilrettelagt bostøtte efter en af de tre specialiserede bostøttemetoder CTI, ICM og ACT.

At refusionen alene gives til de tre specialiserede bostøttemetoder, kan netop være med til at understøtte kvaliteten. Det er imidlertid erfaringen fra socialrådgiverne at de tre metoder i praksis kan variere betragteligt. Derfor er der behov for at følge kvaliteten i bostøtten fremadrettet, men også i lovforslagets bemærkninger at beskrive hvilken kvalitet, der skal være i bostøtten og på et mere overordnet plan, hvad man som borger kan forvente sig af bostøtten og Housing First tilgangen i en kommende §85a. I dag visiterer kommunerne således efter borgerens behov, hvor lovforslaget lægger op til at definere behov efter bestemte metoder. Det stiller spørgsmålet, om hvorvidt kommunerne skal udarbejde et serviceniveau for anvendelsen af metoder, eller om der skal indgås samarbejdsaftaler med leverandøren af bostøtte.

DS anbefaler, at det skrives ind i bemærkningerne til lovforslaget, hvor mange borgere, som bostøtte-medarbejderne må have, med henblik på at forhindre udvanding af metoderne og sikre at refusionen bruges rigtigt.

Det bør desuden skrives ind i bemærkningerne til den nye bostøtte-paragraf, at borgeren skal have hjælp til at flytte (herunder tilskud til flytning og inventar, så borgeren ikke flytter ind i en tom bolig) og til at administrere en bolig rent økonomisk. En socialrådgiver kan fx i dag opleve en borger, der efter flere års hjemløshed får en bolig, men ikke bliver tilmeldt fx el, vand og varme, hvorefter forsyningsselskabet lukker for strømmen, fordi regningerne ikke er betalt. Derfor skal det præciseres, at bostøtte-medarbejderen hjælper borgerne med at lægge et budget, får tilmeldt borgeren betalingsaftaler for boligrelaterede udgifter og også hjælper borgeren med at læse regningerne.

Lovforslaget kan desuden præciseres yderligere med henblik på at tydeliggøre borgerens rettigheder og vilkårene for bostøtten. For det første bør en kommende §85a være en skal- og ikke en kan-paragraf, på linje med sammenlignelige bestemmelser i Serviceloven.

For det andet vil der med lovforslaget ikke være frit valg for borgeren ift. leverandør af bostøtten. Det skal alene afdækkes, om borgeren har et ønske om at herberget varetager bostøtten, og hvis borgerens ønske ikke efterkommes, skal der gives en begrundelse. Men lovforslaget uddyber ikke, hvad en begrundelse fx kunne være, og lovforslaget giver ikke adgang til at klage over kommunens valg af bostøtte leverandør, da lovforslaget ikke giver adgang til frit valg af bostøtte. Ved at indføre klageadgang og beskrive, hvad en berettiget begrundelse kan være, vil borgerens rettigheder stå tydeligere i lovforslaget. Samtidig er det relevant for lovgiver at overveje, om en klage bør have opsættende virkning.

Det er særdeles positivt at den nye §85a også kan anvendes til at yde bostøtte for borgere i risiko for hjemløshed. Det bør følges, i hvilket omfang den nye §85a anvendes til dette formål.

Overgangen fra herberg til bostøtte i eget hjem er skrøbelig, og i nogle tilfælde kan herbergets medarbejdere medvirke til at sikre overgangen med efterforsorg (i de tilfælde, hvor herberget ikke varetager bostøtten efter §85a). Det samme gælder overgangen Housing First indsatsen til et mindre intensivt bostøtte-forløb. Her er det centralt, at borgeren fortsat bliver tilbudt et relevant bostøttetilbud, og at der fx ikke er uhensigtsmæssig lang ventetid. Begge overgange bør følges nøje.

Bemærkninger til ændringerne i §110 stk. 1 og stk. 2 (målgruppe for og formål med herbergerne)

Dansk Socialrådgiverforening er enig i den foreslåede præcisering af målgruppen for ophold på herberger som midlertidigt ophold for borgere med akutte vanskeligheder, og som har andre problemer end manglen på en bolig. Det er dog et opmærksomhedspunkt at den foreslåede præcisering ikke må give anledning til at afskære udsatte borgere fra ophold på herberget, idet lovforslaget ikke beskriver hvad der forstås ved akut, og idet nogle (akutte) problematikker først vil vise sig efter borgeren har fået ro og/ eller opbygget tillid til en medarbejder på et herberg.

Dansk Socialrådgiverforening er også enig i den foreslåede formålsbeskrivelse, som har til hensigt at tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem tilbuddene og kommunerne, jf. de foreslåede ændringer af Servicelovens §110 stk. 1 og stk. 2.

Samtidig er det et opmærksomhedspunkt, hvorvidt kommunerne arbejder tilstrækkeligt på at forebygge hjemløshed samt hjælpe øvrige borgere i hjemløshed.

Bemærkninger til ændringerne i §110, stk. 5 (betinget udskrivningskompetence til kommunen)

Dansk Socialrådgiverforening er af den opfattelse, at en Housing First indsats altid bygger på frivillighed og borgerens handleparathed. Formålet med en Housing First tilgang er at borgeren skal opnå noget bedre end opholdet på herberget, og at opholdet på herberget skal ophøre, når borgeren er indstillet på det. Derfor er det uhyre vigtigt at den foreslåede ordning ikke kommer til at udgøre et indgreb i borgerens selvbestemmelse. Og netop derfor er følgende passage i lovforslagets bemærkninger helt central: ”En kommunal udskrivning fra en boform efter § 110 bør kun ske, når borgeren er indforstået hermed. En underskrevet lejekontrakt vil være udtryk for, at borgeren er indforstået med udskrivningen fra en boform efter § 110 i det tilfælde, at borgeren skal i egen bolig.”

Dansk Socialrådgiverforening kan overordnet set bakke op om en betinget udskrivningskompetence, men mener også at betingelserne for udskrivningskompetencen skal stå stærkere i lovforslaget på to måder: For det første bør borgerens selvbestemmelse stå stærkere ved at ”bør” bliver ændret til ”kan” i det citerede.

For det andet er der behov for at præcisere hvad der menes med ”visitation” til bostøtte eller ”visitation” til botilbud efter §§ 107 eller 108, idet netop ”visitationen” er en forudsætning for at kommunens udskrivningsret træder i kraft. Men ofte oplever socialrådgivere ventetider på både botilbud, bolig og bostøtten – nogle kommuner er ventetiden på bostøtten fx op til et år. Udskrivningsretten bør derfor ikke træde i kraft, når der er ”visiteret”, men når bostøtten og boligen eller botilbuddet er tilgængeligt for borgeren. Det skal kraftigt understreges at lovforslaget bør ændres hvad det angår.

Bemærkninger til ændringer i §142 (handleplan)

Dansk Socialrådgiverforening er enig i intentionen bag lovforslaget, som er at sikre alle hjemløse en handleplan. I dag har hovedparten af borgere i hjemløshed ikke en handleplan.

Når så mange hjemløse ikke har en handleplan, kan det bl.a. skyldes at nogle hjemløse ikke ønsker en eller fordi handleplanen og udarbejdelsen af denne kan virke forstyrrende i mødet med borgeren, hvor der kan være andre ting, der fylder ’her og nu’. – Det kan fx være at borgeren har tabt sit hævekort og har brug for et nyt, og hvor socialrådgiveren kommer til at tale forbi borgeren ved at insistere på at udarbejde en handleplan, frem for at hjælpe med at få et nyt hævekort. Derfor kan valget stå mellem at udarbejde handleplanen uden en tæt involvering af borgeren eller slet ikke udarbejde en handleplan. Handleplanen kan dog i disse tilfælde være en hjælp til at koordinere indsatsen med andre fagpersoner.

Reel inddragelse i handleplanen vil imidlertid være afgørende for at Housing First indsatsen lykkes. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle borgeres situation kan ændre sig afgørende under opholdet på herberget, og at myndighedsarbejdet bør afspejle borgerens aktuelle situation. En borger, der efter at have levet på gaden i lang tid, finder ro på et herberg, kan til at begynde med være i målgruppen for §107, men efter en periode på 5 måneder vil borgerens situation have forbedret sig og borgeren vil kunne være i egen bolig med bostøtte. Visiteres for hurtigt, vil borgeren således visiteres til et tilbud, der er for indgribende.

Samtidig kan en mindre gruppe udsatte borgere være svære at opnå egentlig kontakt til, og det kan forekomme urealistisk med det samme og efter ”kortvarig ro og hvile” at iværksætte myndighedsarbejdet.

Dansk Socialrådgiverforening er opmærksom på, at hensigten med lovforslaget ikke er, at borgeren kun må opholde sig på herberget i 90 dage, men kan være bekymret for at tilskyndelsen for kommunerne vil påvirke den fleksibilitet og opholdslængde, som borgeren har brug for, særligt de mest udsatte borgere. Dansk Socialrådgiverforening foreslår at ændre lovforslagets bemærkninger, så lovforslaget i højere grad afspejler målgruppens diversitet og at borgernes situation kan ændre sig i løbet af kort tid.

Sammenhæng til en kommende HOI-lov

Dansk Socialrådgiverforening går endvidere ud fra, at §142 stk. 5 bliver konsekvensrettet, når ”Aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer” bliver omsat til lov, således at det bliver muligt at tilbyde borgere i hjemløshed en indsats efter HOI-loven.

Dansk Socialrådgiverforening finder desuden, at borgere, der modtager hjælp efter §85 a (og som er fyldt 25 år, har Min plan i jobcenteret og modtager sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse) bør være i skal-målgruppen for HOI-loven på linje med borgere, der modtager hjælp efter §85.

Dansk Socialrådgiverforening finder det endvidere formålstjenstligt at §85a indarbejdes som henvisning i kataloget for indsatser i en kommende HOI-lov. Det vil sikre en sammenhængende, individuel og helhedsorienteret indsats for borgere i hjemløshed, der om nogen har brug for en koordineret sagsbehandling og det vil understøtte lovforslagets intention om en forstærket Housing First indsats over for borgere i hjemløshed.

Bemærkninger til omlægning af § 176 (omlægning af refusionen)

Dansk Socialrådgiverforening er som udgangspunkt enig i omlægningen af refusionen til den foreslåede pengene følger borgeren model, der understøtter omlægningen til en Housing First indsats for borgere, der tager ophold på et herberg. Dansk Socialrådgiverforening mener dog at det bør følges tæt, om borgerne mødes af den fornødne fleksibilitet ift. den enkelte borgeres individuelle situation samt om myndighedsarbejdet henset til det korte tidsspænd formår at favne de forandringer, der for nogle borgere vil indtræffe efter de har taget ophold på herberget.

Samtidig vil en del borgere i hjemløshed ikke være i målgruppen for en Housing First indsats, da de ikke vil kunne fastholde egen bolig, og disse borgere bør i stedet visiteres til et botilbud. Det vil medføre et øget behov for pladser i botilbud, men det overvejes ikke, hvordan disse pladser vil skulle tilvejebringes. Det bør derfor følges tæt om borgere i målgruppen for botilbud 1. bliver visiteret til botilbud, 2. om der er pladser nok, eller om ventetiden bliver uforholdsmæssigt lang.

Det vil endvidere skulle sikres, at der er data på gengangere samt tidsperiodeangivelser for ophold på herberget.

 

Mads Bilstrup
Formand for Dansk Socialrådgiverforening