Høringssvar til Gennemførelse af værdighedsreformen fra Dansk Socialrådgiverforening

Til

Social- og Boligministeriet

For i højere at grad at understøtte det høje politiske ambitionsniveau, der ligger i
reformen, anbefaler vi justeringer. Overordnet er det med værdighedsreformen
vigtigt at justere reformen, så der ikke alene arbejdes med skadesreduktion og
afkriminalisering, men en varig forandring af borgernes udsatte position. Det kalder
på strukturelle initiativer i form af adgang til betalige boliger for målgruppen,
sagslofter eller anden styring, der sikrer, at medarbejdere kan arbejde
relationsbårent og opsøgende, samt et mere helhedsorienteret tværsektorielt
samarbejde, der inkluderer beskæftigelsesindsatsen. Samtidig bør det sikres, at de
borgere, der er i målgruppen for midlertidige eller varige botilbud, visiteres hertil.

Samtidig bør lovforslaget koordineres med andre initiativer og reformer på det
sociale område, herunder fx hjemløsereformen, en 10 års plan for psykiatrien mv.

1. Etablering af Gadens Huse og mobile udsatte-enheder (§111 c)

DS finder det positivt, at lovforslaget skaber en lovhjemmel til at etablere Gadens
Huse og mobile udsatte-enheder som tværfaglige lavtærskeltilbud. Det er desuden
positivt, at det er lederen af Gadens Huse, der vurderer om en borger er i
målgruppen eller ej, spørgsmålet er om dette ikke bør være en afgørelse, der kan
påklages.

DS har følgende bemærkninger:

• DS bakker op om ønsket om at kunne møde borgeren på anden og mere
  helhedsorienteret måde end i dag. Det vil kræve, at socialrådgiverne møder
  borgerne der hvor de er, og at de i det opsøgende arbejde har
  myndighedskompetence i alle servicelovens paragraffer. Gadens Huse og de
  mobile udsatte enheder er et skridt i denne retning, men der er endnu et
  skridt, hvis vi skal helt i mål:
• Loven bør således suppleres af en egentlig ret til en opsøgende
  myndighedsindsats. Rettigheden kan indføres i lov om retssikkerhed og
  administration med en § 4 a, der kan få følgende ordlyd: ”Kommunen har
  pligt til at sikre opsøgende myndighedsindsats overfor borgere i udsatte
  positioner såsom sindslidelse, hjemløshed, misbrug”. Kommunerne bør
  tilføres finansiering til at omsætte denne rettighed i praksis. Dette vil
  desuden understøtte et no wrong door princip.
• Socialrådgiverne på voksensocialområdet er den gruppe, der har de højeste
  sagstal overhovedet (i gennemsnit 75 sager ved seneste opgørelse). Det
  harmonerer dårligt med at hjælpe målgruppen af udsatte voksne, som har
  brug for en vedvarende og kontinuerlig indsats for at der kan skabes tillid til
  at socialrådgiveren kan og vil hjælpe borgeren. Målgruppen har i høj grad
  brug for at socialrådgiveren har mulighed for at skabe fremdrift i sagen, så
  snart borgeren udviser handleparathed. Dansk Socialrådgiverforening
  anbefaler derfor at alle kommuner – og ikke kun dem, der ansøger om
  Gadens Huse – forpligtes til at vedtage et lokalt fastsat loft over sagstal, også
  på voksensocialområdet. Det vil i høj grad skabe større værdighed i mødet
  med den enkelte udsatte borger. De lokalt fastsatte sagstal bør følges af en
  tilgang, hvor der samarbejdes med borgeren på borgerens egne præmisser
  og hvor der er en forpligtelse til at arbejde fremskudt og opsøgende, jf.
  ovenfor.
• En stor del af hjemløse borgere kan profitere af en helhedsorienteret indsats,
  herunder beskæftigelsestilbud og ydelser, men Gadens Huse lægger
  desværre ikke op til at inkludere beskæftigelses- og ydelsesområdet. Dermed
  kan Dansk Socialrådgiverforening være bekymret for, at man forpasser
  muligheden for at give de udsatte borgere den værdi og tilknytning til
  arbejdsfællesskabet, som de fleste vil kunne profitere af. Det kan fx være
  gennem sociale frikort, borgerstyrede budgetter eller gennem at oprette et
  såkaldt udviklingsfleksjob som foreslået af Dansk Socialrådgiverforening, og
  som Gadens Huse ville kunne visitere til.

2. Forsøgsordningen ”Borger i Danmark” (§9 e og §9 f)

Lovforslaget åbner for en 3-årig forsøgsordning, hvorefter kommuner med et Gadens
Hus eller en mobil udsatte-enhed, får kompetence til at igangsætte en række
udvalgte sociale indsatser efter lov om social service til de mest udsatte borgere
(undtagen de mest varige), uanset at borgeren er bopælsregistreret i en anden
kommune.
DS vurderer at der klart er et problem med at de allermest udsatte borgere ikke altid
møder op i den kommune, der er deres handlekommune, for at få hjælp, og at
mellemkommunale tvister kan udgøre en barriere for at få hjælp for de mest udsatte.
Det er en barriere, som er uhyre vanskelig at finde en egnet løsning på. Med lovforslaget forsøges problemstillingen løst forsøgsvist, hvilket er positivt – men i
sagens natur rummer den foreslåede løsning dilemmaer.
DS har følgende bemærkninger til forsøgsordningen fsva. Borger i Danmark:

• Socialrådgiverne på hjemløseområdet er ofte i kontakt med borgere, der er i
  målgruppen for et §107 eller §108 botilbud. Borger i Danmark ordningen
  gælder imidlertid ikke for disse tilbud, hvilket kan udgøre en barriere i
  forhold til at nå helt i mål med de i øvrigt gode intentioner.

 

3. Fast-track ordning i Ankestyrelsen

For det tredje foreslås det at etablere en fasttrack-ordning i Ankestyrelsen for hurtig
sagsbehandling af mellemkommunale sager om handlekommuneansvaret for udsatte
borgere, der lever op til de i lovforslaget definerede målgruppekriterier. Som noget
nyt vil Ankestyrelsen ved modtagelsen af sagen desuden skulle træffe afgørelse om
hvilken kommune, der er midlertidig handlekommune i den pågældende sag.

DS støtter lovforslagets intention om at reducere ventetider ved tvister om
handlekommune-ansvaret. Overordnet set er udfordringen i dag, at ansvaret er delt
på flere kommuner; at nogle kommuner ikke efterlever deres ansvar som fungerende
midlertidig handlekommune og at der er en lang sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen.

Ved både at udpege en midlertidig handlekommune hurtigt og sikre en hurtig
afgørelse af den reelle tvist går lovforslaget tilsyneladende både med livrem og seler,
idet spørgsmålet er, hvor hurtigt den midlertidige handlekommune alligevel kan nå at
sætte indsatser i gang, inden tvisten er afklaret.

Helt overordnet er vurderingen at lovforslaget vil være positivt for de borgere, der er
i målgruppen. Men der er efterhånden en del undtagelser og særregler i
retssikkerhedslovens regelsæt, når det gælder handlekommune-ansvaret, og det
betyder, at det sociale arbejde kan blive særdeles komplekst og svært at overskue for
både borgere, sagsbehandlere og jurister, og at det medfører risiko for at borgerne
kommer i klemme. Det kunne derfor være en ambition at simplificere regelsættet til
gavn for alle borgere i Danmark – både for dem, der i målgruppen og dem, der ikke
er. Det vil desuden have den fordel, at den snævre målgruppeafgrænsning ikke bliver
en barriere for at få hjælp, idet det er vigtigt at være opmærksom på, at borgerne
ofte bevæger sig ind og ud af målgruppen.

4. Ændringer i reglerne om besiddelse af euforiserende stoffer (§3 i lov om
euforiserende stoffer)

DS støtter intentionen om at lempe strafforfølgelse for borgere med stærk
afhængighed, som ofte befinder sig i en ekstremt udsat position.

Det er en klar forbedring med straffritagelse frem for tiltalefrafald. Politiets mulighed
for at undlade sigtelse skaber større sammenhæng mellem social- og retspolitikken.

Med venlig hilsen

Signe Færch

Forkvinde
Dansk Socialrådgiverforening