Høringssvar til forslag til lov om ændring af social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældrenes retssikkerhed i anbringelsessager)
Regeringen fremsætter et lovforslag der har en intension om at skabe ro og kvalitet i anbringelser uden samtykke. DS synes der er gode takter i det fremsendte, men mener faktisk at man med få greb kunne gøre det endnu bedre. DS foreslår, at psykologer der udfører undersøgelser af forældrene skal være uafhængig af kommunen og DS foreslår, at reglerne om klager over genbehandlingsfristen justeres.
Til
Social- og indenrigsministeriet
Dansk Socialrådgiverforening (DS) har modtaget forslag til lov om ændring af social service (Ro og stabilitet for udsatte børn og unge og styrkelse af forældrenes retssikkerhed i anbringelsessager), som er en følge af en aftale indgået statspuljeforligskredsen. DS har en række bemærkninger til de forslåede ændringer af bestemmelserne – herunder dele, der bør følges op i forbindelse med vejledningen på området.
Begrænsning af forældremyndighedsindehaverens adgang til at få behandlet anmodninger om hjemgivelse i sager om anbringelse uden samtykke
Med lovudkastet gives kommunerne videre mulighed for at afvise forældremyndighedsindehaverens anmodning om hjemgivelse af børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet uden samtykke, når der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene.
DS mener, at det er en god ide at skabe mere stabilitet om anbringelsen ved at kommunen kan afvise at behandle en anmodning om hjemgivelse. Det er erfaringen, at en sådan anmodning yderst sjældent ender i en hjemgivelse, men derimod skaber uro og usikkerhed for barnet og i anbringelsen.
Der er imidlertid også et andet forhold i reglerne om anbringelser uden samtykke, der skaber usikkerhed og ustabilitet omkring barnet. Dette vedrører reglerne om genbehandlingsfristen. Tilbagemeldinger fra vores medlemmer lyder, at det er blevet en tiltagende mere almindelig praksis for forældre (med hjælp fra advokater) alene at anke genbehandlingsfristen i sager uden samtykke. Herved kan sagen kører i ankesystemet samtidig med at beslutningen for anbringelsen uden samtykke og tidspunktet for genbehandling fastholdes. Da anke af genbehandlingsfristen ikke rykker datoen for sidste afgørelse.
Det er DS opfattelse, at den konkrete situation, hvor der er behov for at påklage og anke genbehandlingsfristen uafhængigt af en påklage og anke af selve anbringelsen reelt ikke er til stede. Det er derfor DS forslag at muligheden for alene at påklage genbehandlingsfristen enten bortfalder, eller at reglerne om anke af genbehandlingsfristen alene følger de regler, der er for anke af anbringelsesbeslutningen. Altså at afgørelsen rykker dato for sidste afgørelse. Det er ikke DS opfattelse, at der reelt vil være tale om en svækkelse af retssikkerheden i disse sager. Men det vil skabe mere ro og stabilitet for barnet i anbringelsen.
Gennemførelse af afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke
Med lovforslaget får kommunerne hjemmel til tvangsmæssigt at fuldbyrde afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke, herunder eventuelt med politiets bistand. Lovforslaget har til hensigt at give kommunerne samme hjemmel og dermed forpligtelser som de har i forhold til tvangsmæssigt at sikre en tvangsmæssig anbringelse uden samtykke.
Begrundelsen herfor er, at forslaget vil styrke retssikkerheden for barnet, forældremyndighedsindehaveren, anbringelsesstedet m.v.
DS kan tilslutte sig, at loven tager højde for disse vanskelige sager, herunder at det præciseres, at kommunen skal søge at undgå, at tvangsmæssig fuldbyrdelse af afgørelsen bliver nødvendig.
Adgang for Ankestyrelsen til at træffe afgørelser om samvær i sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet
Lovudkastet indeholder forslag om at udvide Ankestyrelsens adgang til af egen drift at træffe afgørelse i sager om særlig støtte til børn og unge. Med den foreslåede ændring vil Ankestyrelsen fremover selv kunne træffe afgørelse om samvær mellem et anbragt barn eller en ung, forældrene og netværket, herunder bl.a. søskende, bedsteforældre eller en tidligere plejefamilie, som barnet eller den unge er knyttet til.
Forslaget til den nye bestemmelse om Ankestyrelsens adgang til at træffe beslutning om samvær efter § 71 begrundes dels med et behov i situationer, hvor kommunen gennem længere tid har undladt at træffe beslutning om samvær og dels med et behov for at Ankestyrelsen af egen drift eller efter klage træffe afgørelse om en anbringelse også kan træffe beslutning om samvær.
Det er DS opfattelse, at det giver god mening, at Ankestyrelsen i forbindelse med en beslutning om anbringelse ligeledes har kompetence til at træffe beslutning om barnet og den unges samvær med familie og netværk under anbringelsen.
DS er mere uforstående overfor den generelle adgang til at beslutte samvær i sager, som Ankestyrelsen ikke i forvejen har truffet beslutning i. Er forslaget til ændring af regler på dette område stillet grundet en række klager om manglende / nølende kommunale beslutninger om samvær? Det er klart DS’ opfattelse, at beslutningen om samvær bør tages af den myndighed der beslutter anbringelsen og derigennem har et indgående kendskab til sagen.
Hertil kommer at en generel hjemmel til Ankestyrelsen til at fastsætte samvær kan medføre et betydeligt pres på ressourcerne i Ankestyrelsen og de sagsbehandlingstider, som allerede for nuværende – efter DS’ oplysninger – er uhensigtsmæssige lange.
Sammenhængende valg af anbringelsessted og undervisningstilbud
Det foreslås, at det i servicelove tydeliggøres, at kommunen skal tage hensyn til barnets eller den unges skolegang – herunder søge at undgå skoleskift – ved valg af anbringelsessted.
Skolegang og uddannelse er af stor betydning for udsatte børn og unges mulighed for at klare sig videre i livet. Det er en konklusion, der er stor bevidsthed om i det sociale arbejde med udsatte børn og unge. Og det giver god mening, at det understreges i lovgivningen.
Det er imidlertid også tilbagemeldingerne fra vores medlemmer der arbejder på feltet, at der er behov for at se på betingelserne for et godt skoleforløb for børn, der i forbindelse med anbringelsen skifter bopælskommune. Der meldes både om problemer, hvis barnet skal have et skoleskift i forbindelsen med anbringelsen, hvor det stedlige PPR ikke prioriterer det tilflyttede anbragte barns behov tilstrækkeligt, hvilket bl.a. kan bero på at de i forvejen ikke har specialiserede skoletilbud nok til ”egne” børn og unge. Og der meldes om problemer, hvis barnet har et godt og fungerende skoletilbud og har en fordel af at bevare tilbuddet også selvom det måtte ligge i nabokommunen. Her opleves det, at det kan være svært, at få det nye lokale PPR til at bakke op om, at barnet kan blive på sin skole. Hertil kan det i nogle kommuner være meget svært at få bevilget transport til en skole uden for kommunen.
DS mener derfor, det er væsentligt at følge lovforslaget til serviceloven op med andre tiltag på undervisningsområdet, hvis lovændringen skal have tilstrækkelig effekt.
Bedre belysning af forældrekompetence i sager om anbringelse uden samtykke og krav om brug af autoriseret psykolog ved psykologisk undersøgelse af forældrene
Det foreslås, at der indføres krav om, at en indstilling fra kommunen til børn og unge-udvalget om anbringelse uden samtykke skal indeholde en særskilt vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer i forhold til at drage omsorg for barnet eller den unge.
Det foreslås også, at en psykologiske undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, der iværksættes som led i børnefaglig undersøgelse, skal foretages af en autoriseret psykolog.
Det grundlag, der ligger for en anbringelse uden samtykke er omfattende og vil naturligvis indeholde en belysning af forældrekompetencer hos de involverede forældre. Meget ofte vil der også ligge en psykologisk undersøgelse af forældrene i de sager, hvor det skønnes nødvendigt.
DS kan naturligvis godt tilslutte sig, at loven præciseres på dette område. Det er imidlertid også vigtigt, at den foreslåede præcisering ikke i praksis omsættes til et krav om en psykologisk forældreevneundersøgelse i alle anbringelsessager uden samtykke. Der vil i nogle sager ligge et tilstrækkeligt grundlag uden en sådan, og i nogle sager vil iværksættelsen af en psykologisk forældreevneundersøgelse betyde en unødvendig lang sagsbehandlingstid, som ikke er i barnets interesse. Det bør derfor – svarende til de bemærkninger, der er i lovforslaget – i forbindelse med udsendelse af ny vejledning understreges, at den lovgivningsmæssige præcisering ikke er ensbetydende med et obligatorisk krav om psykologiske undersøgelse af forældrene i alle anbringelsessager uden samtykke.
Det er DS’ opfattelse, at der generelt er et stort behov for, at der laves en central vejledning, der beskriver de krav og forventninger, der er til den sagsbehandling og den dokumentation, som skal foreligge i de forskellige typer af sager, der lægges for Børn og ungeudvalget. Det er DS’ tilbagemeldinger, at der ofte kræves meget omfattende mængder af dokumentation fra de lokale Børn og ungeudvalg, fordi der er usikkerhed om dokumentationskravet. Herunder om dokumentationskravet i de sager, der skal gennem ankesystemet.
DS kan klart tilslutte sig forslaget om at sikre kvaliteten i de psykologiske forældreevneundersøgelser med et krav om, at de udføres af en autoriseret psykolog. DS er tillige af den opfattelse, at det enten via lovgivning eller via vejledning skal sikres at den autoriserede psykolog er uvildig. Dvs. at der ikke er tale om en psykolog ansat af kommunen, eller en psykolog, der har været involveret i sagen via en behandlingsmæssig indsats – fx i et familiehus. Dette vil øge forældrene retssikkerhed eller deres opfattelse af retssikkerhed i forbindelse med en forældreevneundersøgelse.
Ophævelse af adgang til at fastsætte regler om anbragte børns og unges egenbetaling
Det foreslås, at ophæve den adgang, social- og indenrigsministeren i dag har til at fastsætte regler om anbragte børn og unge under 18 års egenbetaling for døgnopholdet. Lovforslaget er er i hovedtræk svarende til det tidligere fremsatte af 24. april. DS har vedlagt vores tidligere høringssvar til dette forslag.
Med venlig hilsen
Ditte Brøndum
Næstformand
Dansk Socialrådgiverforening