Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, LAB og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
Dansk Socialrådgiverforening (DS) har modtaget forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen (Fleksibel brug og sammensætning af rehabiliteringsteams, forenkling af visitationskategorier, færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse mv.) i høring. Lovforslag et er en følge af ”Aftale om forenkling og målretningen af sygedagpengesystemet” af 14. marts 2024.
Til
Beskæftigelsesministeriet
Indholdet i lovforslaget er en lempelse af kravene til sygemeldte i beskæftigelse, en forenkling af indsatsen overfor sygemeldte og ændrede regler om rehabiliteringsteams.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
DS mener helt overordnet, at aftalen fra marts 2024 og det fremsendte lovforslag går i en rigtig retning i forhold til en reform af sygedagpengesystemet. DS er imidlertid også af den opfattelse, at dette alene bør være et første skridt i en retning, hvor systemet forenkles og de sygemeldte stilles bedre ved langvarig sygdom.
Dertil skal det bemærkes, at hvis borgerne skal mærke en positiv forskel af en større frihed og mere fleksibilitet i sygedagpengesystemet, så forudsætter det medarbejdere med en høj faglighed og bedre tid. Tiden har de ikke i dag. I DS’ seneste undersøgelse af sagstal fremgår det, at socialrådgiverne har et højt antal sager på sygedagpengeområdet, og 81 % af tillidsrepræsentanterne vurderer, at sagstallet er for højt [1]. Projekter har vist at lavt sagstal har betydning i forhold til at sikre arbejdsmarkedstilknytning ligesom sagstallet har betydning for samarbejdet med virksomheder. [2]
Det er DS’ stærke anbefaling, at ressourcerne til den tidlige og fastholdende indsats i sygedagpengesystemet fastholdes og udvikles. Der er mange ressourcer at hente i en sådan indsats – både menneskeligt og økonomisk.
Lempelse af kravene til sygemeldte i beskæftigelse
For sygemeldte, der er i et ansættelsesforhold, indføres der en bestemmelse (§13 f i sygedagpengeloven) som betyder, at kommunen ikke skal gennemføre de 4 opfølgningssamtaler indenfor 6 måneder efter første fraværsdag. Bestemmelsen gælder sygemeldte, der foruden at være i et ansættelsesforhold, også har et forudsigeligt sygeforløb og forventes raskmeldt inden udgang af 13. uge regnet fra 1. opfølgningssamtale.
Hvis den sygemeldte er sygemeldt ud over den 13. uge regnet fra 1. opfølgningssamtale eller bliver ledig under sygemeldingen, så laves der er aftale om opfølgning uanset, at der ikke er gået 6 måneder fra første fraværsdag.
Det foreslås også, at der for sygemeldte i et ansættelsesforhold fremadrettet ikke skal udarbejdes en ”Min Plan” eller jobmål. Kommunen vil alene skulle indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesindsatsen, herunder at personen gradvist vender tilbage arbejde, og der vil ikke blive fastsat nærmere krav til denne aftale.
Endelig afløses reglerne om kommunens kontakt med arbejdsgiver (§ 15 stk. 7) af en generel bestemmelse om, at kommunen og den sygemeldte aftaler, at den sygemeldte selv varetager kontakten med arbejdsgiver.
DS og de af vores medlemmer, som arbejder med sygedagpengeområdet, er meget opmærksom på værdien af en tidlig og fastholdende indsats. Derfor mener vi, at den kommunale forpligtelse til kontakt til arbejdsgiver bør fastholdes. Det er vores erfaring, at arbejdsgiverne har god gavn af den vejledning, som følger af kontakten. Socialrådgivernes erfaring er, at mange arbejdsgivere ikke har en strategi i forhold til medarbejdernes sygefravær og ofte har ringe kendskab til, hvad kommunen kan tilbyde i forhold til at reducere sygefravær – fx kan vejledning i forhold til handicapkompenserende ordninger tidligt have en stor betydning for fastholdelse af medarbejdere.
DS mener, at de øvrige foreslåede bestemmelser er fornuftige – både i forhold til ikke at forstyrre sygemeldte unødigt med krav om samtaler og krav til mål og plan.
DS er slet ikke enig i vurderingen af, at mindre kontakt til sygemeldte i beskæftigelse vil medføre administrative besparelser. Ændringen vil medføre en ny vurdering af sygemeldte med ”forudsigelige forløb”. De nye administrative opgaver, som er forbundet med at vurdere ”forudsigelighed”, herunder løbende vurdere, om de fortsat er ”forudsigelige” – vil betyde, at der ikke bliver tale om en betydelig forenkling. Dertil kommer, at 1. opfølgningssamtale skal holdes inden udgangen af 8. uge og herefter vil der følge 13 uger, hvor kommunen ikke skal agere, så længe forløbet er ”forudsigeligt”. Men hvis det ændrer sig, skal kommunen imidlertid følge op mm. I så fald kan sagen være meget tæt på revurderingstidspunktet, der indtræder efter 22 uger. DS mener på den baggrund, at der ikke er taget højde for, hvordan sagerne kan blive tilstrækkeligt belyst indenfor den tidsramme. Det vil være et betragteligt træk på ressourcer i sådanne sager.
Forenkling af indsatsen i forhold til sygemeldte
Med lovforslaget sker der en række forenklinger i indsatsen overfor sygemeldte. Kategori 3 afskaffes, så sygemeldte enten skal placeres i kategori 1 eller 2. Den generelle ret til at blive tilbudt et mestringstilbud bortfalder og trappemodellen for indsatsen ved sygemeldinger bortfalder også.
DS er helt enig i de foreslåede forenklinger.
Ændring af reglerne om rehabiliteringsteams
Lovforslaget indebærer, at reglerne for rehabiliteringsteams lempes. Det foreslås, at det ikke skal være en forpligtelse, men en mulighed, at overgangen til et jobafklaringsforløb behandles på rehabiliteringsteamet. Det vil herefter bero på en kommunal vurdering, om sagen har en karakter, der forudsætter en mere helhedsorienteret indsats, og at det således giver mening at anvende rehabiliteringsteamet. Hvis borgeren skal have et andet jobafklaringsforløb, så skal det forelægges for rehabiliteringsteamet.
Lovforslaget giver også lempeligere regler for sammensætningen af rehabiliteringsteams. Det er således et krav, at der deltager en repræsentant for kommunens beskæftigelsesområde og en repræsentant fra regionen ved en sundhedskoordinator i rehabiliteringsteamet. Udover dette skal der afhængig af borgerens sag deltage repræsentanter fra andre relevante forvaltninger.
Reglerne om sammensætning af rehabiliteringsteamet gælder generelt – både for sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.
Endelig fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at man vil afskaffe bekendtgørelsens krav om, at der ikke i alle sager, som forlægges rehabiliteringsteamet, skal indhentes lægeattesten LÆ 265.
DS kan tilslutte sig de foreslåede ændringer, som vi også selv har været fortaler for. DS er imidlertid tvivlende over for vurderingen af besparelsespotentialet af ændrede regler om rehabiliteringsteamet, idet der vil være en ny administrativ og planlægningsmæssige opgave i at skulle sammensætte teamet forskelligt til forskellige sager
[2] Flere skal med, IPS, Jobfirst og sammen om fastholdelse