Høringssvar til forslag til Lov om ændring af fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love

Til

Justitsministeriet

Resumé

Dansk Socialrådgiverforening ser positivt på tiltag i form af revision af disciplinærstraffesystemet, øget brug af alternative afsoningsformer og øget mulighed for gældssanering og eftergivelse af gæld. Det sætter en mere resocialiserende og kriminalitetsforebyggende retning for vores straffesystem og øger muligheden for at dømte kan skabe sig et liv uden kriminalitet.

Dansk Socialrådgiverforening stiller sig kritisk over for forslaget om leje af fængselspladser i udlandet og gør opmærksom på at vilkårene for sagsbehandlingen ikke er beskrevet.

Dansk Socialrådgiverforening er særligt positiv over for forslaget om alternativ afsoning i form af fodlænke og udslusningsfængsler, hvilket i høj grad vurderes at bidrage til at færre falder tilbage til kriminalitet efter endt afsoning, men vil samtidig henlede opmærksomheden på behovet for fleksibilitet i screeningen og tilrettelæggelsen af udslusningsforløb.

2.1 Leje af fængselspladser i udlandet

Dansk Socialrådgiverforening mener overordnet set, at vi i Danmark bør kunne varetage afsoningen for vores dømte selv, og at den kritiske mangel på fængselspladser er udtryk for mangel på rettidig omhu fra skiftende regeringers side.

Lovforslaget er et nybrud i dansk ret og vil have vidtrækkende konsekvenser for de indsatte. Som det påpeges af Institut for Menneskerettigheder, er det juridiske og menneskeretlige grundlag ikke tilstrækkeligt afklaret. Der henvises i øvrigt til Institut for Menneskerettigheders høringssvar.

Dansk Socialrådgiverforening mener dertil, at lovforslaget i højere grad kunne beskrive rammerne for sagsbehandlingsarbejdet for de udvisningsdømte. Dansk Socialrådgiverforening gør opmærksom på, at der er fuld sagsbehandling på udvisningsdømte, og at det i lovforslaget ganske kort bemærkes, at der vil være en dansk stab under institutionslederen (”governor”) i Kosovo inklusiv socialrådgivere, men at det derudover ikke beskrives, hvordan vilkårene for sagsbehandlingen vil være i Kosovo. Der er således i danske fængsler samme handleplansarbejde og behandling af udgang for udvisningsdømte som for andre indsatte, bortset fra at samarbejdet med kommunen er erstattet af samarbejdet med Hjemrejsestyrelsen.

2.2 Revision af disciplinærstraffesystemet

Dansk Socialrådgiverforening mener, at en revision af disciplinærstraffesystemet er tiltrængt, og at det er positivt, at der som udgangspunkt bliver sat loft over antal dage, en indsat kan tilkendes strafcelle.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at det faglige skøn i forhold til, hvornår der kan ikendes disciplinærstraf bør udvides, så det ikke alene er i helt særlige tilfælde, at disciplinærstraf kan undlades.

Mandela-reglerne, som Danmark har skrevet under på, er desuden meget tydelige, når det gælder varigheden af isolationsfængsel, som ikke må overstige 15 dage, og derfor er spørgsmålet om undtagelsesbestemmelsen i lovforslaget helt bør udelades.

2.3 Udførelse af samfundstjeneste i private virksomheder

Lovforslaget har til hensigt at øge udbuddet af samfundstjenestesteder til også at omfatte private virksomheder. Dansk Socialrådgiverforening mener helt overordnet, at samfundstjeneste er et godt alternativ til at afsone, fordi samfundstjeneste ikke stigmatiserer i samme omfang som afsoning i et fængsel. Desuden er det positivt, at lovforslaget lægger op til at finde pladserne blandt virksomheder, der tidligere har varetaget kommunale opgaver og som traditionelt har afsonere i samfundstjeneste.

Pladserne til samfundstjeneste må imidlertid ikke fortrænge arbejde, som ellers skulle udføres via overenskomst. Lovforslaget skal derfor følges op af en udtømmende vejledning for hvilket arbejde en samfundstjener må og navnlig ikke må udføre ift. at undgå overenskomstdækkede områder og farligt arbejde, idet det ikke skal være op til den enkelte tilsynsførende, der i hovedregel er socialrådgivere, at definere. Det skal desuden sikres, arbejdspladserne overholder kendte regler for arbejdsmiljø og sikkerhed.

Det er et åbent spørgsmål, om tidsforbruget til at godkende stederne og den øvrige indsats står mål med udbyttet for virksomhederne, og om virksomhederne således vil finde tilstrækkelig tilskyndelse til at prioritere opgaven.

Samtidig er der en uløst en opgave i forhold til at finde flere pladser til den eksisterende samfundstjeneste. Kriminalforsorgens ansatte har således gennem længere tid peget på behovet for flere pladser til samfundstjeneste inden for det nuværende system, hvor samfundstjeneste primært udføres i organisationer af almennyttig karakter, og hvor samfundstjenesten ikke erstatter ordinær beskæftigelse. At finde pladser til samfundstjeneste har været udlagt til de enkelte tjenestesteder at finde egne løsninger på, og it-understøttelsen ved afdækning af ledig kapacitet har været mangelfuld. Det har desuden været en barriere, at kommunale indsatser lægger beslag på mange af de samme pladser, og med øget kommunalt fokus på brug af nyttejob, vil der være pres på mange af de samme pladser, som Kriminalforsorgen bruger til samfundstjeneste på plejehjem, biblioteker, organisationer, sportshaller mv. Det understreger behovet for flere pladser til samfundstjeneste inden for det nuværende system og også en bedre it-understøttelse heraf.

2.4. Øgede muligheder for gældssanering og eftergivelse af gæld for personer pålagt straffesagsomkostninger

Forslaget har til hensigt at sidestille gæld i form af straffeomkostninger med anden gæld til det offentlige i konkursloven og i reglerne om eftergivelse af gæld i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Gæld til det offentlige som følge af straffesagsomkostninger udgør en væsentlig barriere for at etablere et liv uden kriminalitet. Gælden påvirker den dømtes fremtidige boligsituation, beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, sociale relationer, økonomiske situation og generelle motivation til at få en kriminalitetsfri tilværelse. De nuværende regler medfører et uigennemsigtigt system for den dømte, udfordrer retssikkerheden, og omfanget af gæld til det offentlige som følge af straffesagsomkostninger er nærmest eksploderet, som det fremgår af ”Sagsomkostninger i straffesager – ny viden om et gammelt problem”, Olesen 2020.

Derfor mener Dansk Socialrådgiverforening, at forslaget vil øge muligheden for at flere dømte efter endt afsoning kan leve en kriminalitetsfri tilværelse og at det desuden er positivt, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som med udgangspunkt i betænkningen om sagsomkostninger i straffesager skal udarbejde en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger. Dansk Socialrådgiverforening bemærker samtidig, at der også er behov for at revidere regler og praksis i forhold til, hvordan gælden pålægges. I ”Betænkning for sagsomkostninger i straffesager” (2014) fremgår det, at ”i Sverige og Norge, som vi normalt sammenligner os med, pålægges sagsomkostninger i mindre omfang end i Danmark, og at der ved pålæg af sagsomkostninger tages hensyn til den domfældtes resocialisering”.

2.7. Udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel

Lovforslaget har til hensigt at indføre en ny udstationeringsmodel, således at indsatte med en fængselsstraf på mere end seks måneder, kan udstationeres til egen bopæl eller udslusningsfængsel, når en tredjedel af straffen er udstået. Udstationeringen vil ikke kunne ske før 8 måneder før forventet prøveløsladelse.

Dansk Socialrådgiverforening er positive over for forslaget om øget brug af alternative afsoningsformer. Det vil sikre, at de indsatte har tættere adgang til det omgivende samfund og kan opretholde eller skabe sig en tilværelse med normalisering i forhold til familiestruktur, uddannelse og beskæftigelse. Samtidig sikrer alternativ afsoning en glidende overgang tilbage til samfundet og øger muligheden for at etablere et liv uden kriminalitet efter endt afsoning. Derfor bør det tilstræbes at så mange afsonere som muligt kan afsone i alternative afsoningsformer, uden at det dog direkte gøres til en rettighed af hensyn til at styre kapaciteten.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at lovforslaget ikke specificerer formålet med de nye udslusningsfængsler nærmere.

Dansk Socialrådgiverforening har følgende bemærkninger til den foreslåede ordning:

 

• Det er vigtigt, at der bliver en fleksibilitet i screeningen af afsoneren, så man beholder en åben mulighed for senere at blive vurderet egnet til afsoning i udslusningsfængsel og/eller med fodlænke. Den indledende screening den første tid efter ankomsten til fængslet må således ikke blive afgørende for hele afsoningsforløbet, da det vil betyde at man afskærer muligheden for at arbejde motiverende med den indsatte og at den indsatte har mulighed for forandring og udvikling.
• Samtidig bør der være en fleksibilitet i forhold til at socialrådgiveren sammen med den indsatte kan vurdere hvilket form for udslusningsforløb der matcher den enkelte, hvilket fx kan være et udslusningsforløb, der startes i et udslusningsfængsel og derefter i fodlænke.
• Der bør være et øget antal uddannede socialrådgivere ansat i både dag- og turnusfunktion i de nye udslusningsfængsler for at sikre tæt opfølgning og varetagelsen af myndighedsarbejdet. Socialrådgivere er uddannet til de kerneopgaver, som følger med udslusning i kraft af erfaring med koordinering/samarbejde med kommuner og andre offentlige myndigheder, samt varetagelsen af den dobbelte rolle som støttende/motiverende på den ene side og kontrol/myndighed på den anden.
• Det bør ved placeringen af de nye udslusningsfængsler overvejes at afsonerne skal kunne udstationeres til de områder, hvor de skal bo ved løsladelsen, og hvor deres familie, arbejde, uddannelse er beliggende, hvis det resocialiserende sigte skal opfyldes, og der bør tages højde for den geografiske dækning (nærhedsprincippet).
• Lovforslagets bemærkninger bør i højere grad afspejle, at afsoning med fodlænke ikke kun medfører en kontrolfunktion, men også indebærer en resocialiserende og struktureret indsats i form af bl.a. samtaler med afsoneren og handleplansarbejde.
• Gældsrådgivning i samarbejde med civilsamfundsorganisationer bør prioriteres i de nye udslusningsfængsler, i lyset af de øgede muligheder for gældssanering og eftergivelse af gæld for personer pålagt straffesagsomkostninger.

2.10 Skærpelse af straffen for vold mod ansatte i Kriminalforsorgens institutioner

Dansk Socialrådgivning bemærker at strafskærpelse ikke kan stå alene, men bør følges op af tilstrækkelig bemanding og højere grad af fokus på den dynamiske sikkerhed, som vi véd virker bedst i forhold til at forebygge vold og trusler mod ansatte i Kriminalforsorgen.

Mvh

Mads Bilstrup
Formand
Dansk Socialrådgiverforening