Høringssvar til forslag om lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om opkrævning af underholdsbidrag og forskellige andre love

Til

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Tak for muligheden for at afgive høringssvar. Magtanvendelsesreglerne er til for at
begrænse brugen af magt og sikre borgernes retssikkerhed. Selvom lovforslaget
tager udgangspunkt i at de fagprofessionelle skal søge alternative måder at
handle på uden at bruge magt, er lovforslaget på nogle punkter for vidtgående og
dermed ude af trit med magtanvendelsesreglernes overordnede formål om at
begrænse brugen af magt og sikre borgers retssikkerhed. Det gælder særligt i
forhold til muligheden for indespærring i op til ti timer i døgnet op til seks
måneder ad gangen og for muligheden for værges samtykke til flytning.

Helt overordnet spiller socialrådgiverne en vigtig rolle i forhold til udmøntningen
af lovforslagets bestemmelser, både i forhold til anvendelse af magt, som indgår
i det personrettede tilsyn med borgerne samt i forhold til flytning af borger uden
samtykke.

Vi vil derfor gøre opmærksom på at socialrådgiverne har høje sagstal på
voksenområdet, idet nogle socialrådgivere har op til 150 sager, og hovedparten
af kommunerne overholder ikke DS’ vejledende sagstal på voksenområdet. Det
er vores erfaring at socialrådgiverne ofte prioriterer visitationen og de indkomne
sager, mens der kan gå lang tid mellem opfølgningerne på borgere i botilbud. Det
er således et område, som vi mener bør styrkes, både fordi magtanvendelse over
for borgeren er særdeles relevant at følge op på. Men også fordi en tæt opfølgning
af borger og en god dialog i nogle tilfælde kan forebygge nødvendigheden af at
flytte borger til et andet tilbud uden samtykke.

Flytning alene med værges samtykke og lempeligere betingelser for flytning
uden samtykke af hensyn til fællesskabet

Lovforslaget foreslås at give adgang til at værge kan samtykke til flytning til et
andet botilbud på vegne af borgeren samt at indføre lempeligere betingelser for
flytning af borger af hensyn til fællesskabet. Det foreslås således at fjerne kravet
om at borger skal have en varig nedsat funktionsevne som følge af en
sindslidelse, når den pågældende er til væsentlig fare for eller er truende over for
beboere og personale, når sikkerheden gør det uforsvarligt ikke at sørge for
flytningen, at det er absolut påkrævet og det nye botilbud er bedre egnet.

Dansk Socialrådgiverforening anerkender, at der kan være situationer, hvor det
kan være nødvendigt at flytte borger til et bedre egnet tilbud, og at reglerne i
højere grad kunne tage højde for borgers trivsel ved godkendelsen af flytningen.
Samtidig er flytning uden samtykke er et vidtgående indgreb i borgers
grundlæggende rettigheder, og trivslen vil i sig selv være en (for) bred
bestemmelse.

Dansk Socialrådgiverforening mener at tæt dialog altid bør gå forud for et så
vidtgående indgreb som flytning uden samtykke er. Vi vil gerne stille
spørgsmålstegn ved, om der i dag er en så grundig opfølgning på borgerne i dag,
at der altid har været den dialog, som vi etisk og fagligt mener der skal gå forud
for så vidtgående indgreb som flytning uden samtykke er. Selv i de dyreste sager
på over to mio. årligt er det ikke usædvanligt, at der går langt mellem
opfølgningerne – således er bliver hver fjerde borger i botilbud til over to mio. kr.
fulgt op sjældnere end årligt (Komponent 2023, Botilbud til over 2 mio. kr., side
29).

Dansk Socialrådgiverforening gør desuden opmærksom på, at det ikke er
ualmindeligt, at værgen slet ikke kender den borger, værgen varetager
værgemålet for, og derfor vil være ude af stand til kvalificeret at give samtykke til
flytning af borger. Derfor bør denne del af lovforslaget stilles i bero, indtil
værgemålssystemet er revideret. Vi minder i den forbindelse om at 20 pct. af
borgere på botilbud næsten ingen kontakt har med pårørende og at 12 pct. slet
ingen kontakt har (Bureau 2000, februar 2024). De borgere er i en særdeles
sårbar situation og lovforslaget vil forringe deres beskyttelse markant, som det
ser ud nu.

Dansk Socialrådgiverforening mener, at man kan se på kriterierne for flytning
uden samtykke, der i dag kan være omstændelige, men at hensynet til den
enkelte borger bør være det bærende hensyn.

Indelåsning af borger i op til ti timer i døgnet i op til seks måneder ad gangen

Lovforslaget baner vejen for alt for vidtgående indgreb i den enkelte borgers
rettigheder, og bør udelades fra lovforslaget. Det er desuden misvisende at kalde
indelåsning i op til ti timer for ’kortvarig’.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det være afgørende at det forslåede
Socialfaglige Nævn bliver etableret. Men Dansk Socialrådgiverforening anbefaler
som sagt, at dette punkt bliver udeladt af det endelige lovforslag.

Registrering og indberetning af anvendelsen af stofsele

Det vil være en administrativ lettelse at socialrådgiverne fremover ikke skal
behandle indberetningerne om anvendelse af stofseler. På dette punkt bakker
Dansk Socialrådgiverforening op om lovforslaget.

Lov om voksenansvar

Lovforslaget indeholder forslag om at indføre hjemmel til midlertidig inddragelse
af anbragte børn og unges mobiltelefoner og lignende, hvis det er nødvendigt for
at sikre barnet eller den unges trivsel, sundhed og udvikling.

Dansk Socialrådgiverforening anerkender, at der kan være behov for at inddrage
mobiltelefonen ved åbenlys og destruktiv risikoadfærd hos barnet/den unge
såsom salg af stoffer eller sugardating. Det er dog fænomener, som det kan være
svært at være sikker på foregår og dermed kan der også opstå tvivl om, hvorvidt
inddragelse/fysisk magt kan retfærdiggøres.

Dansk Socialrådgiverforening mener dertil, at det er for bred en hjemmel, der
gives til at inddrage mobiltelefon for at sikre barnet/den unges ”trivsel, sundhed
og udvikling”, som rækker langt ud over at beskytte barnet mod eksempelvis
sugardating eller ludomani. Det er i lovforslaget upræcist i hvilket omfang
barnets trivsel, sundhed og udvikling skal være i fare. Hensyn såsom passe på
barnets søvn bør i øvrigt som hovedregel kunne løses ved at indgå aftaler med
barnet. Samtidig er det uklart hvad lovforslaget definerer som en ’nærmere
afgrænset periode’. Endvidere er det uklart, om mobiltelefonen kan inddrages
regelmæssigt (eksempelvis hver aften) – og i givet fald hvilke konsekvenser det vil
have for barnet og barnets relation til de voksne.

Derudover foreslås det med lovforslaget, at der indføres hjemmel til, at
personalet med fysisk magt kan tage stoffer og alkohol fra de anbragte børn og
unge og denne magt foreslås hjemlet i husordenen.

Spørgsmålet er imidlertid om magten til at tage alkohol skal ske med
udgangspunkt i husordenen. Eller om ikke husordenen hellere skal fungere som
et socialpædagogisk værktøj, præget af inddragelse og frivillighed, frem for et
redskab for tvang. Lovforslagets brede bestemmelser kan desuden øge risikoen
for vilkårlighed. En mere afgørelsesbaseret bestemmelse vil være at foretrække.
Det bemærkes samlet set at anvendelse af tvang og magt påvirker relationen til
barnet/den unge og også internt på opholdsstederne kan skabe et
uhensigtsmæssigt pres for at anvende magt mellem de voksne. Derfor er det
vigtigt at beføjelserne ikke bliver mere vidtgående og brede end højst nødvendigt.