Høringssvar til ændringsforslag til lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om pension m.v.

Dansk socialrådgiverforening (DS) har modtaget Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om social pension og forskellige andre love i høring.

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Med beskæftigelsesreformen sker en række forenklinger af regelsættene, som DS
hilser meget velkomment. Ændringsforslagene i dette lovforslag rummer mange
forenklinger, som vi kan tilslutte os. Desuden rummer lovforslaget nogle gode forslag
om lempelser af sanktioner overfor aktivitetsparate ledige.

DS ser imidlertid også en fare for, at nogle af de mest udsatte borgere er i risiko for
helt at miste forbindelsen til den beskæftigelsesmæssige indsats og kontakten til den
nødvendige støtte, der kan hjælpe til udvikling eller hindre, at deres situation
forværres.

DS har i nedenstående givet bemærkninger til de væsentligste ændringer i
lovforslaget:

Sanktionsregler aktivitetsparate

DS synes, det er en rigtig god ændring af reglerne om sanktioner, at aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtager i udgangspunktet ikke skal være omfattet af reglerne om
sanktionering efter §§ 36-37 a, 39 og 40. Men at det alene er, hvis den
aktivitetsparate bryder tilliden, og sagsbehandlerne efter en socialfaglig vurdering
mener, at det fremmer rådigheden, at der skal tages skridt til at lade borgen være
omfattet af sanktionsreglerne.

Det er efter DS’ opfattelse meget problematisk, at borgere, der er omfattet af
arbejdspligten, fortsat er omfattet af reglerne om sanktionering. Den tilgang, at
borgere skal mødes med tillid og samarbejde i deres kontakt med myndighederne, og
ikke som det første skal orienteres om sanktioner, burde efter DS’s opfattelse
omfatte alle aktivitetsparate ledige.

Skærpede sanktioner for jobparate og personer omfattet af arbejdspligten

DS mener, at det er meget afgørende, at der i loven er en mulighed for, efter en
socialfaglig vurdering, at udlade at give en skærpet sanktion. En skærpet sanktion kan
have overordentlig store konsekvenser både for modtager og for modtagers familie.
DS vil derfor foreslå, at der bliver indsat en mulighed for at undlade en skærpet
sanktion, hvis der er en rimelig begrundelse for dette.

DS synes, at forslaget om, at reglerne om skærpede sanktioner gøres mere enkle og
mere objektivt funderede, er positivt, fordi reglerne hidtil har været meget
komplicerede. DS synes tillige, at det er positivt, at omfanget af sanktionen med
lovforslaget begrænses til én måneds kontanthjælp

Bortfald af sygedagpenge

DS kan tilslutte sig de forslåede forenklinger i forhold til bortfald af sygedagpenge; at
sygedagpengemodtagere ikke – som det første, der møder dem – skal modtage
vejledning om bortfald af sygedagpenge, at sygedagpengene ikke kan bortfalde før
efter første møde, og at der gives ekstra påmindelse om indsendelse af
oplysningsskema.

DS kan ligeledes tilslutte sig forslaget om, at der lempes på reglerne for sygemeldte,
der forhaler helbredelsen. De vil tilsvarende andre bortfaldssituationer få mulighed
for at standse med at forhale deres helbredelse og få genoptaget udbetalingen af
sygedagpenge én gang under det aktuelle sygeforløb.

Fritagelse for rådighedsforpligtelsen

DS mener, at den foreslåede nye bestemmelse (§13f) om, at aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere skal kunne fritages for indsats og samtaler i en kortere
periode på op til 6 måneder, med mulighed for forlængelse, ikke er en meningsfuld
lovændring, idet muligheden for fritagelse for rådighed og indsatser reelt er til stede i
øvrige bestemmelser.

DS er yderst bekymrede for, om bestemmelser af denne karakter vil få den
konsekvens, at der er borgere, som ikke får den nødvendige hjælp.
Beskæftigelsesindsatsen er i realiteten velfærdssystemets nederste sikkerhedsnet,
fordi borgeren er nødt til at have en kontakt for at modtage en ydelse. Derfor
påhviler der beskæftigelsesindsatsen et særligt ansvar overfor udsatte borgere.

Hvis bestemmelsen gennemføres, vil DS foreslå, at anvendelsen af § 13f betinges af,
at borgeren har en anden indsats i eller kontakt til kommunen. Alternativt at en
forlængelse af § 13f er bundet op på en sådan betingelse.

DS synes, det er positivt, at kommunen uanset fritagelsen vil skulle foretage den
årlige afklaring efter reglerne i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Udvidet partshøring

Det foreslås, at kommunen ikke længere skal have udtømt alle rimelige muligheder
for at opnå personlig kontakt med en aktivitetsparat person på dennes bopæl m.v.
forud for sanktionering.

Dette finder DS problematisk, og det bidrager til vores bekymring i forhold til, om
beskæftigelsesindsatsen fremover vil tage hånd om alle borgere, sådan som det er
praksis i dag. Nogle borgere har brug for en personlig og opsøgende indsats, fordi deres
livssituation gør, at de ikke få tjekket e-boks eller får vedligeholdt
telefonabonnementet. For mennesker med alvorlige udfordringer, herunder
udfordringer med håndtering af de kommunikationssystemer, der er opbygget, er det
en del af deres retssikkerhed, at der tages særlige hensyn til dem, særligt når det
vedrører så alvorlige forhold som deres forsørgelsesgrundlag.

DS mener, at § 35, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik bør fastholdes.

Rådighedsvurderinger ved gentagende sygemeldinger

DS kan tilslutte sig forslaget om at forenkle reglerne ved, at pligten til at
rådighedsvurdere en jobparat modtager af hjælp ved gentagne sygemeldinger
afskaffes.

Nedsatte sygedagpenge

DS synes, det er positivt, at der ikke skal ske et skift til en anden type ydelse for de
sygedagpengemodtagere, der ikke bliver forlænget. De personer, som efter
gældende regler ellers ville modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaring, vil i
stedet får en reduceret sats svarende til 75 pct. af deres hidtidige sygedagpengesats.

DS finder det imideltid problematisk, at forsørgere, som er berettiget til den
maksimale nedsatte sygedagpengesats efterlades med en ringere ydelse
sammenlignet med ressourceforløbsydelsen, som skelner mellem forsørgere og ikkeforsørgere.
En enlig forsørger vil med den foreslåede ordning få en ydelse, som er
lavere end kontanthjælpsydelsen. En betydelig nedgang i ydelse kan komplicere
sygdomsforløb og dermed forlænge perioden på sygedagpenge. Derudover vil en
indførelse af en sygedagpengesats som er lavere end kontanthjælpssatsen medføre
en omfattende administrative arbejdsbyrde. Da dette vil medføre en
uforholdsmæssigt stort antal ansøgninger om supplerende kontanthjælp, samt
enkeltydelser, hvilket falder dårligt i tråd med aftaleparternes ønske om
afbureaukratisering af beskæftigelsessystemet.

DS vil derfor foreslå, at der i fastsættelsen af procentsatsen laves en skelnen mellem
forsørgere og ikke-forsørgere, og at procentsatsen sættes, så ydelsen ikke bliver
under satsen for kontanthjælp.

Øvrige forslag om forenkling

Lovforslagene rummer endvidere en række andre forenklinger af bestemmelserne.
En af disse lempelser er, at det foreslås at ophæve reglerne om vejledning om
kommunens opfølgning overfor sygemeldte, der opholder sig et andet EU-land, EØSland
eller Schweiz. DS er bekendt med, at denne gruppe af sygemeldte forventes at
være vanskelige at håndtere for kommunerne fremadrettet, fordi en sygemeldt EUborger
– grundet afskaffelse af ressourceforløbene – kan modtage sygedagpenge,
indtil de enten selv raskmelder sig, eller vi har mulighed for at stoppe sagen jf. § 7,
hvilket kan være vanskeligt. DS vil anbefale, at STAR fortsat har en særlig
vejledningsforpligtelse i disse sager.

DS kan tilslutte sig de øvrige forenklingsforslag.

Med venlig hilsen

Signe Færch
Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening