Høringssvar over lovudkast om effektivisering af straffesagskæden og af nævnsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos og forbedring af politiets muligheder for efterforskning

Til

Justitsministeriet

Resumé:

Dansk Socialrådgiverforenings høringssvar vil koncentrere sig om de dele af lovforslaget, der vedrører justeringer af Ungdomskriminalitetsnævnet.
Lovforslaget ligger op til justeringer af Ungdomskriminalitetsnævnet, som i en række tilfælde kunne være mere vidtgående. Det gælder særligt i forhold til at undtage alle børn og unge med nedsat funktionsevne fra at få deres sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet og at der ligeledes bør indføres mulighed for at børn i alderen 10-14 år kan blive undtaget fra at få behandlet deres sag ved nævnet ud fra en konkret og individuel vurdering. Nævnets virke bør således i højere grad være funderet i viden om, hvad der virker, og det gælder særligt i forhold til den foreslåede udvidelse af straksreaktioner. For alvorlige handlinger hos børn er tegn på alvorlige problemer, der ikke forsvinder ved at sætte barnet til at vaske en brandbil.

Bortset fra det bakker Dansk Socialrådgiverforening op om de foreslåede justeringer.

Mulighed for undtagelse af børn og unge med svært nedsat funktionsevne fra at få behandlet sag ved Ungdomskriminalitetsnævnet

Lovforslaget åbner op for at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne kan blive undtaget fra at få behandlet deres sag i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvilket Dansk Socialrådgiverforening mener er både tiltrængt og positivt. I dag kommer en række børn for nævnet, uden at forstå, hvad nævnsbehandlingen handler om, og hvor de ikke er i risiko for en kriminel løbebane, men alene har en funktionsnedsættelse, der betyder, at de fx er udadreagerende. Det vil være bedst at udvide muligheden til at gælde alle børn og unge med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser, ud fra de samme hensyn som gælder for børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne.

Ud fra et børnefagligt perspektiv er det desuden indlysende, at børn i alderen 10-14 år som udgangspunkt vil have vanskeligt ved at forstå konsekvensen af deres handlinger ved at få en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet – det gælder særligt de yngste børn i aldersgruppen. Børn i alderen 10-14 år vil derimod have gavn af en helhedsorienteret social indsats. Derfor bør den konkrete og individuelle vurdering af om barnet skal have sin sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet omfatte alle børn og unge i alderen 10-14 år, og da mange af børnene allerede modtager støtte efter Serviceloven (eller om lidt Barnets Lov) vil det styrke kontinuiteten og helheden i indsatsen.

Biståelse af børnesagkyndig ved nævnsmøder

Lovforslaget indebærer, at formanden kan træffe afgørelse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år, når det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge. I dag er det kun i helt særlige tilfælde at den børnesagkyndige deltager for de 15-17-årige. Dansk Socialrådgiverforening bakker op om forslaget. Lovforslaget lægger op til, at ”en børnesagkyndig vil derimod som udgangspunkt ikke være særdeles påkrævet af hensyn til den unge, hvis den pågældende alene vurderes at kunne bidrage til en bedre dialog med den unge.” Denne indskrænkning forekommer besynderlig, da en dialog netop må være målet. Det foreslås derfor, at sætningen udgår fra lovforslagets bemærkninger, således at en forbedret dialog vil være tilstrækkelig begrundelse for at den børnesagkyndige bistår nævnet.

Øget brug af straksreaktioner

Lovforslaget lægger op til, at det ikke længere skal være en betingelse for at pålægge en straksreaktion, at der er oplysninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare. I stedet er det barnets adfærd, der skal ligges til grund og at straksreaktionen.

Dansk Socialrådgiverforening er kritisk over for forslaget af flere grunde. Børn bør for det første ikke sættes til at arbejde, som ikke er tilladt for børn at udføre og/eller som kan være farligt for dem. Samtidig bør straksreaktionen altid havde karakter af genoprettende ret (med en klar sammenhæng mellem reaktionen og den begåede kriminalitet) og ske under hensyn til barnets alder og modenhed. Vi bør bygge på viden om, hvad der virker – også når det gælder forebyggelse af og bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Justitsministeriet bør i højere grad kunne argumentere for, hvorledes det at vaske en brandbil vil have den ønskede pædagogiske effekt på et barn, der er mistænkt for at have udført personfarlig eller alvorlig kriminalitet. Set ud fra et og ud fra et børnefagligt perspektiv vil børn, der udfører så alvorlige handlinger, have tilsvarende alvorlige problemer, der ikke forsvinder ved at vaske en brandbil eller renholde parker.

Dansk Socialrådgiverforening mener dog med fordel at konfliktmægling i højere grad kan anvendes som straksreaktion.

Mulighed for at udsætte sag inden nævnsmødet

At oplyse en sag er fundamentalt for retssikkerheden og Dansk Socialrådgiverforening bakker derfor op om muligheden for at udsætte en sag med henblik på at oplyse den nærmere.

Smidigere overgang til social indsats

Dansk Socialrådgiverforening bakker op om forslaget.

Mulighed for at Ungdomskriminalitetsnævnet kan iværksætte psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaverens kompetencer

Dansk Socialrådgiverforening mener, at forslaget på den ene side kan styrke grundlaget i sager behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet, men på den anden side risikerer forslaget at skabe et yderligere overlap til kommunens sagsbehandling.

 

Med venlig hilsen

Mads Bilstrup
Formand
Dansk Socialrådgiverforening