Høring vedr. udkast til forslag til lov om enklere og skærpede sanktioner og styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.

Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er afgørende, at borgerne får grundig råd og vejledning og ikke kun hvert halve år, som lovforslaget lægger op til. Det er godt at det tydeligt fremgår af lovforslaget, at der fortsat skal tages særlige hensyn til de aktivitetsparate ledige.

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Overordnede bemærkninger

DS er enig i, at man som borger i det danske samfund skal have udbetalt den ydelse man har ret til, som det fremgår af bemærkningerne på side 13. Derfor er det også afgørende, at borgerne får råd og vejledning om bl.a. ret og pligt. DS finder det meget positivt, at der er i aftalen og lovforslaget er lagt vægt på, at det i forbindelse med vejledningen skal sikres, at borgeren har forstået vejledningen. DS mener dog, at det er vigtigt, at der bliver givet råd og vejledning ved hver samtale og ved tilbudsafgivelse. Særligt fordi der med lovforslaget kommer 5 nye muligheder for sanktioner. Det er mulighed for at foretage månedlige opgørelser, mulighed for at sende agterskrivelse med partshøring og afgørelse i et brev, hurtigere skærpet rådighedssanktion, ophør af kontanthjælp ved mangelende fremmøde en måned og endelig Job-log aftale ved første samtale.
DS finder det meget positivt, at det tydeligt fremgår af lovforslaget, at der fortsat skal tages særlige hensyn til de aktivitetsparate ledige, og at det skal vurderes, om en sanktion fremmer rådigheden og bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet.

DS mener, at det var tiltrængt, at der blev forenklet i de mange sanktionssatser, men vi er ærgerlige over, at man med de 4 nye satser har valgt at forhøje alle sanktionerne, frem for at lægge snittet på den anden side. For nogen vil det, som det også fremgår i bemærkningerne, komme til at betyde markant hårdere sanktioner.

DS mener også, at det er problematisk, at sanktioner ikke kan kompenseres på boligstøtten og at borgerne skal sanktioneres meget hårdere for modtagere af uberettiget kontanthjælp. Med 1/3 i 20 uger og resten mod tilbagebetaling. Det vil uden tvivl stille nogle borgere i en meget vanskelig situation, og det vil uden tvivl i nogle tilfælde betyde, at de mister deres bolig.

Vedr. Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp

Forslaget om, at det i fremtiden er modtagekommunen, der administrerer reglerne om flyttehjælp, kan gøre det sværere for borgerne at få flyttehjælp. Det kan få betydning for de borgere, som skal flytte væk fra et dårligt miljø eller dem, som har behov for fx at komme væk fra en stalker. Tilflytterkommunen kender ikke borgeren og sagens historik, så det vil være sværere for dem at lave vurderingen af, om borgeren er berettiget til flyttehjælp.

I praksis giver kommunerne i nogle tilfælde forhåndsgodkendelse til flyttehjælp, så borgeren kan være fleksibel og ”slå til”, hvis der opstår en mulighed for bolig – ellers er der rimelig lang behandlingstid på ansøgning. Det vil ikke være muligt, hvis det er tilflytterkommunen, som skal administrere reglerne.

I sidste ende kan det også betyde, at kommunerne sætter deres rådighedsbeløb op, fordi det kan give dem mulighed for at afvise ”uønskede” borgere udefra.

DS er dog enige i, at der er en udfordring i forhold til at nogle kommuner anviser borgere til billigere boliger i andre kommuner. Men DS mener ikke, at dette er en god måde, at løse denne udfordring på.

Vedr. Aftale om jobsøgnings log

DS er på den ene side positiv overfor, at der ikke er sat konkrete krav op om, hvad aftalen om joblog skal bestå i. Men samtidig kan DS se en risiko for, at der bliver meget forskellige aftaler landet over, så der stilles meget forskellige krav til borgerne fra kommune til kommune.

DS mener derfor, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis der udarbejdes en ramme for, hvordan sådan en aftale kan se ud. Der er ikke nogen bemærkninger i lovforslaget, som viser hvor mange krav, der skal/kan stilles, så det kan blive meget forskelligt landet over. Det er særlig vigtigt, fordi der kan træffes afgørelse om sanktion, hvis borgeren ikke har en rimelig grund til ikke at leve op til aftalen.

Herudover fremgår det af de specielle bemærkninger på side 68, at en aftale om joblog kan indgås digitalt. DS mener, at det er afgørende, at det sikres at borgeren har set og forstået aftalen og kommunikationen om den, da et brud på aftalen kan være grundlag for sanktion.

Skærpet sanktion

I forhold til den nye mulighed for skærpet sanktion er DS positiv overfor, at det så tydeligt af både bemærkninger og Lovens tekst fremgår, at kommunen, før sanktionen kan gives, skal vurdere, om personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.

DS mener, at der bør stilles krav om, at kommunerne tilbyder borgeren mere, end at borgeren skal møde og få et ”krys” på jobcenteret i 1- 3 måneder, for at borgeren kan være berettiget til deres ydelse. Det bør være en aktivitet, som giver mening og bringer den enkelte nærmere arbejdsmarkedet.

DS er bekymret over, at der ikke er mere præcise anvisninger på, hvornår borgere skal have en skærpet rådighedssanktion, en, to eller tre måneder. Især, når det samtidig bliver muligt, at borgere ikke skal have et åbent tilbud, men alene skal møde ind på jobcenteret dagligt. DS mener, at der må stilles nogle kriterier op for udmålingen af længden på sanktionen.

DS er meget glad for, at det kommer til at fremgå direkte af § 40 a, at en sanktion skal vurderes at fremme borgerens rådighed.

Mulighed for månedlig opgørelse af sanktioner

DS mener, at det er modstridende, at der på den ene side skal pålægges hurtige sanktioner, og at det bliver muligt at sende en agterskrivelse med partshøring og afgørelse i et brev – samtidig med, at der så samtidig bliver mulighed for månedsvise opgørelser.

Herudover fremgår det af bemærkningerne, at intentionen er at spare på antallet af breve mv. Men samtidig fremgår det af bemærkninger på s. 35, at borgeren skal kontaktes i forbindelse med forseelsen. Det mener DS er godt, men det er svært at se besparelsen, når borgeren alligevel skal kontaktes.

Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten

DS mener, at det er en dårlig idé, og at det vil komme til at stille nogle borgere i en meget svær situation. Det kan komme til at gå ud over børnene i familien. Herudover bliver det måske bare en anden kasse i kommunen, der skal betale, fordi deres rådigheds beløb evt. vil komme under grænsen for den vejledende, så borgerne dermed vil være berettigede til enkeltydelser.

Hurtigere sanktionsafgørelser – mulighed for agterskrivelse

DS mener ikke, at dette forslag hænger sammen med forslaget om månedsvise opgørelser.

DS mener egentligt, at det kan være godt, at der er kortere fra forseelse til sanktion. Men mener ikke, at det giver mening på samme tid, at give mulighed for at der kan foretages månedsvise opgørelser.

Vedr. Vejledningsforpligtelsen

DS er meget positiv overfor, at det i bemærkningerne på side 39 står, at kommunen skal sikre sig, at personen ved vejledningen har forstået sine rettigheder og pligter. Men vi er i tvivl om, hvor bevisbyrden i forhold til, om borgeren har forstået vejledningen, ligger i tilfælde af sanktion.

DS mener, som skrevet indledende, at der bør gives vejledning ved hver samtale og tilbudsafgivelse. Herudover bør det være enkelt at give vejledning, når der, som det fremgår af bemærkningerne, udarbejdes en enkel og letforståelig pjece med gode illustrationer, som borgeren kan få ved vejledningen.

Med venlig hilsen

Mads Bilstrup
Formand
Dansk Socialrådgiverforening