Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love

Til

Justitsministeriet, Strafferetskontoret

Indledning

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovforslaget, der gennemfører dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens
økonomi 2026–2030. Socialrådgiverne udgør den næststørste faggruppe og vi
varetager en central rolle i myndighedsudøvelsen og i gennemførelsen af de
kriminalitetsforebyggende indsatser, som reformen bygger på.

Høringssvaret vil fokusere på de kriminalitetsforebyggende initiativer i reformen
frem for strafskærpelserne, og alene bemærke, at strafskærpelser ikke bidrager til at
forebygge kriminalitet. DS vil desuden afgive selvstændig høring til den del af
lovforslaget, der omhandler bedre beskyttelse af personer i offentlig tjeneste.

DS anerkender, at strafreformen rummer en række væsentlige
kriminalitetsforebyggende initiativer, herunder også initiativer, som ikke er en del af
dette lovforslag, bl.a. socialafdeling til særligt udsatte og bedre behandling af
indsatte med ADHD og andre opmærksomhedsforstyrrelser, autisme, PTSD og nedsat
begavelse. Det er vigtige initiativer, som vi ser frem til at bidrage til at udmønte.

Vi bakker i høj grad op om den del af lovforslagets del, der omhandler
varetægtsfængsling i eget hjem og tidligere retsmøder, som vil kunne reducere både
varighed og antal af fængselsvaretægter. Det vurderes at have en forebyggende
effekt og positive konsekvenser for både den indsatte og dennes familie, samtidig
med at det frigør kapacitet og ressourcer i fængselsvæsenet.

Ligesom den udvidede brug af alternative afsoningsformer er positive tiltag, der
understøtter resocialisering og fastholdelse i arbejde, uddannelse og familieliv.

Socialrådgiverne varetager hovedparten af de opgaver, der knytter sig til tilsyn,
fodlænkeafsoning, samfundstjeneste, udslusning og andre former for afsoning i
frihed. Lovforslagets samlede udvidelser af disse områder vil derfor i høj grad påvirke
socialrådgivernes arbejdsvilkår, og kræver en tilsvarende styrkelse af normering og
den faglige udvikling for at sikre fagligt forsvarlig implementering.

Danmarks Fængsler har gennem en årrække været under betydeligt kapacitetspres,
hvilket har påvirket både uniformerede og civile medarbejdere. Socialrådgiverne har
således allerede overtaget en lang række opgaver fra de uniformerede
medarbejdere, hvorfor en implementering af reformen nødvendigvis ikke kan bero
på en yderligere opgaveglidning (da denne allerede har fundet sted).

Det anbefales derfor, at der i den videre udmøntning af reformen afsættes
tilstrækkelige ressourcer og mulighed for kompetenceudvikling til socialrådgiverne,
som udgør en bærende søjle i Danmarks Fængslers arbejde med kontrol, støtte og
forebyggelse. Socialrådgiverne er således centrale for, at overgangen mellem straf og
samfund bliver bæredygtig – både for den enkelte og for samfundet – hvilket
implementeringen af reformen bør afspejle.

2.20 Varetægtssurrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke

DS ser positivt på, at der skabes yderligere mulighed for varetægtssurrogat i eget
hjem med elektronisk fodlænke. Det er et skridt i retning af en mere moderne,
human og proportional håndtering af varetægtsperioder, der tager hensyn til
borgerens retssikkerhed, familiemæssige forhold og sociale netværk.

Socialrådgiverne har i over to årtier udgjort mere end halvdelen af medarbejderne i
fodlænkeenhederne, og vores erfaringer viser, at ordningen fungerer godt for dømte
med kortere straffe, hvor forløbet kan planlægges og følges tæt. Erfaringerne fra de
eksisterende fodlænkeordninger viser, at afsoning i hjemmet reducerer de sociale
skadevirkninger af frihedsberøvelse og samtidig kan frigøre kapacitet i
fængselsvæsenet.

Ved udvidelse til varetægtsafsonere – som endnu ikke er dømt – er det vigtigt med
klare retningslinjer for vurdering af egnethed og risiko, idet der kan være uafklarede
forhold, som skaber større kompleksitet og sikkerhedsmæssige risici. Der er således
behov for klare retningslinjer for egnethedsvurdering og at der afsættes tilstrækkeligt
med ressourcer til at understøtte den øgede opgave i fodlænkeenhederne, så
sikkerhed og faglig kvalitet kan opretholdes.

2.21 Yderligere tiltag til at nedbringe omfanget af varetægtsfængsling

DS hilser tiltag velkommen, der kan medvirke til at forkorte og begrænse omfanget af
varetægtsfængslinger. Lange og gentagne varetægtsperioder har veldokumenterede
negative konsekvenser for både den enkelte, de pårørende – særligt børn – og for
mulighederne for senere resocialisering.

Jo tidligere der kan opnås klarhed i sagsbehandlingen, jo hurtigere kan
socialrådgivere og øvrige fagpersoner iværksætte kriminalitetsforebyggende
indsatser og støtteforløb. DS anbefaler, at tiltagene kombineres med tydelig fokus på
socialfaglig vurdering tidligt i forløbet, så den enkeltes situation og ressourcer
inddrages allerede i varetægtsperioden.

2.22 Forhøjelse af grænsen for prøveløsladelse for livstidsdømte

DS noterer sig forslaget om at hæve grænsen for prøveløsladelse fra 12 til 20 år. Der
er tale om en meget lille gruppe, hvor den gennemsnitlige afsoningstid i praksis ligger
væsentligt højere end 12 år. DS finder anledning til at påpege, at der ikke foreligger
dokumentation for, at længere minimumsperioder har kriminalpræventiv effekt.

DS anbefaler, at eventuelle ændringer på dette område følges af fortsat fokus på
individuelle, socialfaglige vurderinger og rehabiliterende tiltag – både under og efter
afsoning.

2.23 Udvidelse af muligheden for prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden

DS støtter forslaget om at udvide mulighederne for prøveløsladelse efter halvdelen af
straffetiden. Det er positivt, at lovforslaget lægger op til øget brug af betingede
prøveløsladelser med vilkår som fx samfundstjeneste.

Tidligere prøveløsladelse kan mindske skadevirkningerne af fængselsophold og
samtidig forlænge den periode, hvor socialrådgivere kan arbejde med
kriminalitetsforebyggende tilsyn, støtte og reintegration.

Vi gør dog opmærksom på, at udvidelsen vil omfatte flere dømte for grovere
kriminalitet, herunder narkotika- og økonomisk kriminalitet, hvor det kan være
vanskeligt at finde egnede samfundstjenestesteder. DS anbefaler derfor, at
Danmarks Fængsler tilføres midler til at udvikle og koordinere nye
samfundstjenestetilbud lokalt.

Det bør samtidig understreges, at den øgede administrative og socialfaglige
opgavevaretagelse kræver flere ressourcer til de tilsynsafdelinger, der håndterer
samfundstjeneste.

2.24 Udvidelse af muligheden for fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol (”front door”-ordningen)

DS vurderer forslaget som et fremskridt, der kan bidrage til mere differentieret og
effektiv fuldbyrdelse. Muligheden for at afsone op til ét år med elektronisk fodlænke
(mod tidligere seks måneder) giver mulighed for, at flere kan bevare tilknytning til
arbejde, uddannelse og familie samt fastholde bolig.

Fodlænkeafsoning varetages primært af socialrådgivere og derfor vil DS understrege,
at det er afgørende, at denne udvidelse følges af realistisk opnormering i
fodlænkeenhederne. Erfaringerne viser, at netop tilgængeligheden af socialfaglig
støtte er afgørende for at undgå brud på vilkår og fremme succesfulde forløb.

2.25 Udvidelse af muligheden for udstationering til egen bopæl med fodlænke eller
til udslusningsfængsel (”back door”-ordningen)

DS støtter forslaget om at fremrykke tidspunktet for udstationering til egen bopæl
eller udslusningsfængsel. Erfaringerne med § 50 a-ordningen viser, at udstationering
er en effektiv måde at styrke overgangen fra fængsel til frihed.

DS anbefaler, at der udarbejdes et særskilt cirkulære for udstationering, der tager
højde for de særlige forhold, der gælder for udslusningsfængsler og afsoning i
fodlænke. Der bør være en klar plan for formålet med udstationeringen og en styrket
koordinering mellem afgivende og modtagende institution.

Vi bemærker positivt den foreslåede mulighed med dispensation fra de tidsmæssige
krav i op til 14 dage i særlige tilfælde, men det er ikke tydeliggjort, om denne alene
kan anvendes efter vurdering i Danmarks Fængsler eller også som en som individuel
ansøgningsret. Den sidste mulighed kan skabe et uforholdsmæssigt ressourcepres.

Ordningen vil alt i alt kræve, at socialrådgiverne får tid og rammer til at foretage
grundige vurderinger og følge op med handleplaner, som kan sikre, at udslusningen
får et reelt rehabiliterende og kriminalitetsforebyggende indhold.

2.26 Indførelse af en ny ordning om opkrævning af sagsomkostninger i straffesager

DS bakker i høj grad op om forslaget. Gæld til det offentlige er en væsentlig barriere
for resocialisering, idet økonomisk gæld kan forhindre borgere i at etablere sig med
bolig, arbejde og stabil økonomi.

Vi støtter ordningens ”noget-for-noget”-tilgang, hvor dømte kan få slettet eller
reduceret gæld efter en periode uden ny kriminalitet eller efter deltagelse i
exitprogrammer og resocialiserende forløb. Det vil være en investering i varig
kriminalitetsforebyggelse. Ordningen bør også omfatte personer over 25 år, da det vil
bidrage til mindre kriminalitet i samfundet.

3. Økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil have betydelige implementeringsmæssige konsekvenser for
Danmarks Fængsler, særligt i forhold til de områder, der varetages af civile
medarbejdere – og i særdeleshed socialrådgivere.

De foreslåede udvidelser af fodlænkeordninger, samfundstjeneste og
udslusningsfængsler vil øge antallet af borgere, der er under tilsyn eller afsoner i
frihed. Dette er i udgangspunktet positivt, men det forudsætter, at der tilføres
tilstrækkelige ressourcer og kompetenceudvikling til at håndtere det øgede
myndighedsarbejde.

Erfaringer fra tidligere omstillingsprojekter i Kriminalforsorgen viser, at opgaver ofte
allerede er placeret hos de civile faggrupper, hvorfor nye reformer ikke bør baseres
på forventningen om, at ressourcer kan flyttes internt. Strafreformens succes
afhænger således af, at der politisk prioriteres ressourcer, normering og lønvilkår, der
matcher det stigende ansvar, socialrådgiverne bærer i praksis.

Med venlig hilsen

Marie Vithen
Næstforkvinde
Dansk Socialrådgiverforening