Høringssvar vedr. forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Njalsgade 72A
2300 København S

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget vedr. Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og implementering af EURES-forordningen.

Som udgangspunkt er DS enig i, at den nuværende økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen er for detaljeret og komplekst. Derfor har det længe være et ønske fra DS side, at der sker en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen.

Dette lovforslag lægger desværre ikke kun op til en forenkling, men også til en adfærdsændring i kommunerne, hvor kommuner i langt højere grad skal benytte virksomhedspraktik frem for vejledning og opkvalificering og deraf opnås en besparelse på omkring 870 mio. kr. på beskæftigelsesindsatsen.

I en tid, hvor flere kommuner investerer i beskæftigelsesindsatsen og får rigtig gode resultater ud af det, som både er til gavn for den enkelte og for samfundet, mener DS, at det er helt forkert at spare på beskæftigelsesindsatsen. Det vil særligt have konsekvenser for de mest udsatte borgere, som ikke umiddelbart kan deltage i virksomhedsrettede indsatser uden forudgående tilbud om vejledning og opkvalificering eller mentorstøtte. Disse tilbud vil blive dyrere for kommunerne at benytte, og DS er bekymret for, at det kommer til at betyde, at de mest udsatte ledige ikke får de rette tilbud i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Negative konsekvenser for de mest udsatte borger

Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen i sammenhæng med en forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan have negativt udfald for de mest udsatte borgere.

Som loven er nu, har borgerne ret og pligt til samtale og tilbud med forskellig kadence. Men de politiske forhandlinger om at forenkle Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lægger blandt andet op til, at der kun skal være ret og pligt til et beskæftigelsesfremmende tilbud efter senest 6 måneders ledighed og herefter skal der gives tilbud efter en løbende vurdering. Altså ingen rettigheder til borgerne efter første beskæftigelsesfremmende tilbud.

I kombination med det forslag, kan DS være meget bekymrede for, at det kommer til at betyde, at de borgere, som ikke umiddelbart kan deltage i en virksomhedspraktik ikke får nogen indsats, fordi det bliver dyrere for kommunerne og de ikke er forpligtet til at give en indsats til borgerne efter det første tilbud er afgivet.

Forslaget understøtter ikke at indsatsen bliver planlagt ud fra den enkelte borger behov

DS’ udgangspunkt i forhold til forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen har været at få en model, hvor det ikke havde forskellig økonomisk betydning, hvilken indsats kommunerne brugte i forhold til den enkelte borger. Det ville betyde, at kommunerne kunne planlægge en indsats ud fra borgerens behov. Konkret har DS fremlagt et forslag om at ensrette refusionerne på alle de beskæftigelsesfremmende tilbud.

DS mener ikke, at dette lovforslag understøtter, at der tilrettelægges en beskæftigelsesindsats ud fra den enkelte borgers behov, som det anføres i bemærkningerne. Derimod lægger det op til, at borgeren først og fremmest skal i virksomhedspraktik.

Vedr. udskrivningskoordinatorer

DS mener, at det er vigtigt, at sørge for at borgere ikke falder ned mellem to stole, men faktisk får hjælp til at komme videre. Fra erfaring i praksis ved vi, at det er meget vigtigt efter psykiatriske indlæggelser. Derfor mener DS, at afskaffelsen af refusion til udskrivningsmentorer er en meget dårlig idé.

 

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening