DS bemærkninger til regeringens udspil til specialeplan

Til

Social- og Ældreministeriet og socialordførerne

Overordnede bemærkninger til udspillet:

• Udspillets ambition om at stoppe afspecialiseringen er vigtig. Vi har ikke haft den planlægning, der skal til at for at sikre de mest specialiserede sociale tilbud siden kommunalreformen.
• Det er positivt, at der bliver etableret nye specialfunktioner, og at de er objektivt finansieret som VISO i dag.
• Det er positivt at der bliver stillet krav til den faglige kvalitet på de højt specialiserede tilbud. Det er afgørende, at det bliver anerkendt at det kræver en særlig faglighed at arbejde med borgere med behov for en højt specialiseret social indsats. Der bør tilsvarende være opmærksomhed på at sikre den sociale faglighed i myndighedssagsbehandlingen.
• Vi får ikke løst de grundlæggende retssikkerhedsudfordringer på det specialiserede socialområde, og der udestår en robust finansiering, som kan sikre, at kommunerne fremover vil anvende de nye specialfunktioners tilbud.
• Udspillet adresserer således ikke de grundlæggende problemer i visitationsprocessen, hvor økonomi trumfer faglighed og hvor høje sagstal for socialrådgiverne bl.a. vil gøre det vanskeligt at leve op til udspillets ambitioner om en grundig oplysning af sagen og inddragelse af nye specialfunktioner.

Bemærkninger til den del af udspiller, der vedrører visitationen/myndighedssagsbehandlingen

Udspillet foreslår at etablere specialfunktioner, som vil yde rådgivning for både tilbuddene og for socialrådgiverne. Det er et forslag, som DS bakker op om. Adgang til den specialiserede viden er vigtigt i oplysningen af sagen og i arbejdet med at finde gode løsninger for borgerne. Forslaget om ”mini-forløb” vil være et mere fleksibelt tilbud end i dag.
DS er således positive over for den del af udspillet, der vedrører visitationen, men vi vil samtidig på linje med KL og en række handicaporganisationer gøre opmærksom på, at når finansieringen ikke følger med, risikerer vi fortsat at se, at økonomien trumfer den faglige vurdering (handicaporganisationerne) og at kommunerne ikke kan møde borgernes forventninger (KL).

Ud over en styrket finansiering, vil vi pege på følgende, som ikke er med i udspillet og som vil være afgørende for at styrke visitationen og nå i mål med udspillets hensigt om at stoppe afspecialiseringen:

• Manglende fokus på kompetencer i visitationen: Vi har behov for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på et mere grundlæggende niveau. Man anerkender med udspillet betydningen af socialfaglighed i tilbuddene, hvilket er positivt. Men vi mangler at sikre fagligheden i myndighedsarbejdet tilsvarende. DS anbefaler, at aftalen skal rumme en anbefaling til kommunerne om at sikre en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler til medarbejdere, der varetager myndighedssagsbehandlingen. Task force forløb er et udmærket supplement, men kan ikke erstatte den grundlæggende sociale faglighed.
• Kommunerne skal vedtage et loft over sagstal: Hvis socialrådgiverne skal inddrage specialfunktionerne og oplyse sagerne ordentligt, kræver det tid til socialt arbejde. Flere steder sidder vores medlemmer med 150 sager på voksenområdet. Det er for mange. At inddrage pårørende, borgere og specialister i sagsbehandlingen tager tid. Det bør være et krav at kommunerne tager beslutning om hvilket sagstal, de vil have i deres forvaltning. Det konkrete sagstal bør være op til kommunerne selv inden for rammen af det kommunale selvstyre. Det væsentlige er, at kommunalbestyrelserne forpligtes til at tage stilling til, hvilke medarbejderressourcer, der skal til for at løfte opgaven, som en del af det kommunale serviceniveau.

Udspillet er blevet kritiseret for ikke at forpligte kommunerne tilstrækkeligt til at vende de nye specialfunktioner. DS er enig i intentionen om at kommunerne bør følge anbefalingerne fra de nye specialfunktioner og at de bør anvende dem i de sager, hvor det er relevant. Man har som led i evalueringen af det specialiserede socialområde valgt ikke at undersøge, hvordan kommunerne bruger VISO i dag. I forhold til et politisk ønske om at fremme, at borgerne modtager et tilbud på et relevant specialiseringsniveau, havde det været relevant at se på, hvordan kommunerne anvender den specialiserede rådgivning i dag – og i hvilket omfang de følger anbefalingerne herfra.

I dag oplever socialrådgivere at se faglige vurderinger blive tilsidesat ud fra en økonomisk betragtning. Det problem kommer udspillet ikke til at løse. Og netop derfor er det afgørende, at implementeringen tager højde for at sikre socialrådgivernes mulighed for at visitere til det fagligt relevante tilbud.

DS anbefaler:

• Hvis kommunen vælger ikke at trække på en specialfunktion, selvom borgeren er i målgruppen for indsatsen, skal det være en afgørelse, som kan ankes ved Ankestyrelsen. Ligeledes er det vigtigt, at der altid følger en faglig velbegrundet afgørelse med, hvis kommunen vælger ikke at følge anbefalingen fra specialfunktionen. Det er i den forbindelse afgørende, at der er tydelighed om på hvilket fagligt grundlag en afgørelse bliver truffet, når afgørelsen træffes af et visitationsudvalg.
• Kommunernes brug af specialfunktionerne skal fremover følges tæt gennem en løbende evaluering. Målet skal være en forbedret sagsbehandling og at alle borgere med specialiserede behov får et tilbud, som imødekommer deres behov for en specialiseret indsats.

Dertil rummer udspillet en række opmærksomhedspunkter:

• Målgruppeafgrænsning: Socialrådgivere oplever ofte borgere, hvor kompleksiteten ikke består i den enkelte diagnose, men i de sammensatte behov og samlede sociale og helbredsmæssige udfordringer. Socialrådgiverne vil gerne høre nærmere om hvordan denne målgruppe tænkes at få opfyldt sit behov for en specialiseret indsats med en kommende specialeplan.
• Det er vigtigt, at det arbejde, som Socialstyrelsen skal lave – visitationsretningslinjer og forløbsbeskrivelser – bliver anvendeligt for socialrådgiverne og en støtte og hjælp i sagsbehandlingen. Vi vil gerne bidrage til processen.