Bemærkninger til forslag om nyt skilsmissesystem, herunder oprettelse af Familieretshuset

Til

Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) har modtaget udkast til forslag til lov om Familieretshuset og forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) i høring.

Det fremsendte materiale er meget omfattende. DS vil ikke mere indgående give bemærkninger til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love. DS er grundlæggende enig i de ændringer, der er foreslået – herunder fokus på barnets behov, fokus på særlige forhold vedrørende situationer, hvor der er vold eller mistanke om vold involveret og indførsel af krav om et obligatorisk digitalt forløb og tilbud om en rådgivnings- og afklaringssamtale i refleksionsperioden. DS kan også tilslutte sig, at det nye skilsmissesystem – med Familieretshuset og Familieretten – har særligt fokus på de familieretslige sager, og dermed at de øvrige opgaver i den nuværende Statsforvaltning overføres til andre ministerier og institutioner herunder.

DS har derimod en række bemærkninger til de indholdsmæssige ændringer, der følger af etablering af et nyt skilsmissesystem med Familieretshuset og Familieretten:

Barnets perspektiv
DS mener, at det helt grundlæggende fokus på hensynet til barnet er en rigtig stor fordel ved det nye system. Hensynet til barnets trivsel og beskyttelse indskrives som det helt grundlæggende perspektiv for Familieretshusets arbejde. Det understreges, at der skal være et ekstra hensyn i forhold til at beskytte børn mod vold, og det understreges, at der skal være børne- og familiefaglige kompetencer til stede i Familieretshuset.

DS finder også, at oprettelsen af Børneenheder i Familieretshuset giver det helt nødvendige fokus på barnets behov og sikrer, at der opbygges og udvikles den faglighed og de kompetencer, som skal råde i det nye system. En faglighed og kompetencer, der skal bygge på den viden, der er om børns trivsel, de beskyttelses- og belastningsfaktorer, som er af betydning for børne udvikling, herunder viden om vold og den betydning det har for børn at være vidne til vold.

DS mener, at Børneenhedens opgaver med børnesagkyndig rådgivning, rådgivningslinje til støtte til børn og tilbud om børnegrupper er vigtige for børn, der er involveret i en sag i Familieretshuset, men også for andre børn, der har behov for støtte under eller efter en skilsmisse. DS kan støtte de tilkendegivelser, der ligger om at kvalificere og udvikle disse tilbud og dette arbejde, herunder at udvide målgruppen for børnegrupperne aldersmæssigt.

DS vil derfor også i den forbindelse understrege, at det er vigtigt, at de nødvendige ressourcer til disse opgaver bliver tilført Familieretshuset og Børneenhederne.

Børns mulighed for at komme i kontakt med Børneenheden, og den behandling børn møder i Børneenheden, når de benytter deres initiativret efter forældreansvarsloven § 35, er af stor betydning i forhold til barnets rettigheder og ret til at blive hørt og set. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det er vigtigt, at børnene selv og de fagprofessionelle (pædagoger, lærere, sundhedsplejersker) rundt om børnene har kendskab til Børneenhedernes eksistens og de muligheder og tilbud, der er i enhederne. Men det skal tillige bemærkes, at det naturligvis er vigtigt i forhold til Børneenhedernes møde og arbejde med børn, at de ikke får tillagt børn et ansvar i forhold til de familiemæssige forhold og beslutninger om bopæl, samvær, mv., som retteligt ligger hos deres forældre og de myndigheder, der træffer beslutning i de familieretslige sager. Herunder bør det i det vejledende materiale til de børnesagkyndige i Børneenhederne og overfor børn, der møder Børneenheden, tydeligt oplyses om, at det ikke er deres, men Børneenhedens faglige beslutning, der afgør, hvorvidt børns benyttelse af initiativretten fører til, at der iværksættes en sag i Familieretshuset.

Etablering af en Børneenhed i Familieretshuset er et klart godt element i det nye system. Børneenheden skal være barnets indgang til systemet, som skal sikre, at en fast eller få faste personer bliver barnets anker i processen. Børneenheden bør imidlertid også sikre, at helhedsperspektivet på barnets situation fastholdes. Børneenheden må ikke afkobles fra arbejdet med forældrene (se bemærkninger nedenfor). DS vil derfor også foreslå, at Børneenheden kan tilbyde og har kompetencer i forhold til at kunne forestå mægling mellem børn og forældre.

Forældrene
Helt grundlæggende og gældende for de fleste børn er, at det mest centrale for børns tarv og for beskyttelse af dem i forbindelse med og efter en skilsmisse, er, at forældrene kan varetage deres roller og samarbejde overfor børnene.

DS mener, at det er vigtigt, at det sikres, at forældrene fastholdes i deres ansvar for barnets bedste under processen, således at samtaler og rådgivning til børnene i Børneenheden følges op via kontakt, samtaler og vejledning til forældrene. Det positive initiativ med etablering af en Børneenhed må ikke få den negative konsekvens, at forældre og børn afkobles i behandling af sagen.

DS mener, at en indførelse af en refleksionsperiode efter samlivsopbrud, hvor intensionen er at give parterne en mulighed for at vende perspektivet mod deres fælles barn/børn og deres fremtidige samarbejde herom, er god. Og DS mener, at refleksionsperioden og de bestemmelser, der gælder for denne, ligeledes burde gælde for samboende med fælles børn under 18.

DS er naturligvis helt enige i, at de komplicerede sager (§ 7), hvor der er vold involveret skal være undtaget for refleksionsperioden, da et sådan forløb vil kunne forværre situationen for den ene eller begge parter yderligere og kan være overordentlig skadelig for børnene.

DS kan klart støtte forslaget om, at forældre skal gennemføre et obligatorisk digitalt forløb i refleksionsperioden. Det er tillige positivt, at Familieretshuset skal tilbyde forældre rådgivning, konfliktmægling og samarbejdskurser.

Det er DS’ opfattelse, at man med fordel kunne indføre regler om, at Familieretshuset kunne stille yderligere krav til forældre om forløb til fremme af samarbejde i de sager, der er visiteret til behandling som § 6 og § 7 sager. Herunder at man sikrer, at de forældre, der ikke er underlagt en refleksionsperiode, og hvor det er relevant og forsvarligt, får påbud om at få hjælp til konfliktnedtrapning og samarbejde om barnet.

Det er vigtigt for succesen i forbindelse med konfliktnedtrappende og samarbejdsstøttende forløb, at forældrene går åbent og ærligt ind i processen. Der synes derfor at være et dilemma i forbindelse med at oplysninger givet i forbindelse med rådgivning og konflikthåndtering kan bruges til oplysning af sagen, sådan som det fremgår af bemærkningerne side 50. DS mener, at det er vigtigt, at rammerne for de forskellige forløb gøres klare for forældrene.

Vold eller mistanke om vold
DS kan med tilfredshed konstatere, at der i det nye skilsmissesystem er en opmærksomhed på de særlige forhold, der gør sig gældende, når der er vold eller mistanke om vold involveret i et samlivsbrud. Dels i forhold til at beskytte barnet, og dels i forhold til at beskytte den part, der har været udsat for vold. DS kan også med tilfredshed konstatere, at man i arbejdet med lovforslaget har taget udgangspunkt i en bred forståelse af vold.

Det er positivt, at det nye system anerkender, at når der er vold i familien, er vold ikke noget, der blot sker mellem de voksne. Børn, der oplever vold i familien, udsættes for en form for psykisk vold, og det gælder uanset om volden, som barnet oplever fra en omsorgsperson mod den anden, er psykisk eller fysik. Det nye system udviser forståelse for, at voldens tilstedeværelse er en belastningsfaktor for barnet, som kan risikere at påvirke barnets omsorgssituation og udviklingsmuligheder.

Der er indsat bestemmelser om, at parter ikke skal tvinges til at møde sammen, hvis der er vold eller mistanke om vold involveret. Sager, hvor der er vold eller mistanke om vold involveret, visiteres altid som en § 7 sag og behandles i det spor. Endvidere er samlivsopbrud, hvor der er vold eller mistanke om vold involveret, ikke underlagt reglerne om en refleksionsperiode på 3 måneder, og med hvad deraf følger.

DS forstår, at krisecentererklæringerne – som på nuværende tidspunkt udfærdiges til Statsforvaltningen – hører under de sagkyndige erklæringer, som der henvises til i lovforslaget. DS foreslår, at de krisecenterfaglige erklæringer benævnes direkte i loven, når det handler om sager, hvor der er vold eller påstand/mistanke om vold. Dette med henvisning til, at en krisecenterfaglig erklæring udarbejdes ud fra et voldsfagligt perspektiv, som tager udgangspunkt i kundskabsbaseret viden om børn, der udsættes for og oplever vold i familien.

En krisecentererklæring belyser barnets oplevelser og voldserfaringer, som bør indgå direkte i vurderingen af barnets udsathed forud for en afgørelse. DS oplever det meget positivt, at den vold, som børn udsættes for eller oplever i familien, har fået en særskilt status i lovforslaget, og henviser til at de krisecenterfaglige erklæringer vil være medvirkende til at sikre fokus på barnets perspektiv og undersøgelse af de forhold, som kan belyse belastnings- og beskyttelsesfaktorer for barnet. Erklæringens voldsfaglige perspektiv kan bidrage til sikkerhed og beskyttelse af barnet, som er i overensstemmelse med det skærpede fokus i lovgivningen.

Familieretssystemet, de tre spor og Familieretten
Det nye familieretslige system udmærker sig ved at være enkelt og med klarere linjer, mindre kompliceret og hurtigere at få en afgørelse i samt med mere sammenhæng. DS finder også, at fordelingen af sager i tre spor giver mening og sikrer, at der er bedre mulighed for at bruge ressourcer på de børn og forældre, der har behov for støtte til deres samlivsopbrud.

Det nye system er bygget op med en fordeling af sagerne i tre spor, hvor sagerne ved en visitation fordeles i enkle sager (§5-sager), mindre komplicerede sager (§6-sager) og komplicerede sager (§7-sager). Sagerne behandles forskelligt afhængigt af deres type. Visitationen til de tre spor beror dels på en elektronisk screening og dels på en manuel sortering af en medarbejder med kompetencer på det pågældende område.

Screeningsværktøjet er naturligvis meget centralt i denne proces, med henblik på at kunne identificere de sager, der skal behandles som henholdsvis § 6 og § 7 sager, herunder at screeningen kan opfange vold eller trusler om vold, et højt konfliktniveau mellem parterne, mv. DS vil opfordre til, at ministeriet i forbindelse med lanceringen af et nyt screeningsværktøj og i forbindelse med en løbende udvikling og evaluering af screeningsværktøjet sikrer sig, at fagpersoner med relevant viden og erfaring inddrages i arbejdet. DS stiller gerne vores faggrupper til disposition i forhold til dette.

Fordelingen af sager er meget afgørende for, hvorledes en sag behandles. Visitation af en sag til et spor og flytning af en sag fra et spor til et andet spor er en administrativ beslutning i Familieretshuset, som ikke stiller krav om parthøring, begrundelse – og der er heller ikke mulighed for at påklage afgørelsen til Familieretten. Denne svækkelse af retssikkerheden for forældrene er omkostningen ved et hurtigere og mere smidigt system, som af hensyn til børnene, forældre og ressourcetrækket kan give god mening. Familierne skal orienteres om, i hvilket spor deres sag behandles og i tilfælde af, at deres sag skifter spor.

DS mener, at det er væsentligt, at det prioriteres at give familierne en tydelig og klar orientering om dette og om forskelle i behandlingen af deres sag – afhængigt af spor.

DS har tidligere ytret forbehold i forhold til det system, som de gule / § 6 sager og røde / § 7 sager behandles på i det nye familieretslige system. DS mener, at det er vigtigt af hensyn til børnene og forældrenes fremtidige samarbejde om børnene, at der gives tilstrækkelige ressourcer i forhold til at få etableret aftaler frivilligt mellem parterne.

Sådan som DS forstår reglerne i det fremsatte lovmateriale, er der afsat mulighed for, at en § 6 sag kan landes i Familieretshuset. Dette mener vi er positivt. DS finder også, at det er positivt for det videre samarbejde mellem parterne, at der er med lovforslaget og følgelovgivningen er åbnet mulighed for, at sager behandles efter en forenklet proces i Familieretten. Beslutningen om sagen skal behandles efter en forenklet proces, ligger i Familieretten.

Det er DS’ forestilling, at parternes forventning om en forenklet proces i Familieretten vil give et incitament til at opnå enighed og gå samarbejdsvejen og få landet sagen i Familieretshuset.

DS har således den opfattelse, at opbygningen af det nye familieretslige system muliggør det mere helhedsorienterede, samarbejdsorienterede og smidige forløb, som vi havde efterspurgt. Hvorvidt der i for høj grad er slækket på den grundlæggende retssikkerhed for familierne i det nye system, har vi ikke juridisk grundlag for at vurdere – og må derfor tage forbehold for.

Samarbejdet med kommunerne
Med etablering af det nye familieretssystem sikres koordinering og samarbejde med kommunen på flere fronter. Dels indføres der er kommunal initiativret. Dels skal kommunen inddrages og orienteres i forbindelse med behandlingen af en § 7 sag. Dels skal henholdsvis kommunen og Familieretshuset udpege et kontaktpunkt, der skal være Familieretshusets indgang til kommunen og omvendt.

Med forslaget om den kommunale initiativret efter Kapitel 7 i lov om Familieretshuset bliver det som noget nyt muligt for en handlekommune at anmode Familieretshuset om at indlede en sag efter forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Dette kan ske ”med henblik på at forebygge mistrivsel hos barnet (…), hvis der er grund til at antage, at forhold vedrørende forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær medvirker til åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade.” I bemærkninger til bestemmelsen bliver det beskrevet, at initiativretten alene er påtænkt til den type af sager, hvor kommunen overvejer en anbringelse uden samtykke. Og det fremgår tillige af bemærkningerne, at initiativretten alene skal anvendes i de sager, hvor barnets problemer helt eller delvist kan afhjælpes ved en familieretslig afgørelse om forældremyndighed, bopæl eller samvær.

DS kan billige, at der er indført en kommunal initiativret. Vi mener imidlertid, at det er vigtigt, at det klart formidles hvilke sager, der er målgruppen for kommunens initiativret. DS mener, det er vigtigt, at der gives tydelig retning for og vejledningen til, hvordan kommunerne skal fastlægge procedure for hvornår og hvordan, man benytter den kommunale initiativret – herunder hvordan familierne involveres i et sådant sagsskridt.

Behandlingen af de komplicerede § 7 sager skal i Familieretshuset ske i et tværfagligt samarbejde og Familieretshuset skal rette henvendelse til kommunen med henblik på at afdække behovet for at finde helhedsorienterede løsninger for familien.

DS finder, det er godt, at der i det nye familieretslige system bliver lagt vægt på samarbejde og en helhedsorienteret indsats. DS har nogle bekymringer i forhold til udveksling af oplysninger i den sammenhæng (jf. nedenfor).

Det er også et vigtigt opmærksomhedspunkt, at de opgaver og det ansvar, som med det nye system deles mellem Familieretshuset og handlekommunen i § 7 sager, bliver løftet og løst med kvalitet. Dette kræver, at der både i kommunerne og i Familieretssystemet er en opmærksomhed på arbejdsdeling og samarbejde, og på hvem der har ansvaret i forhold til de konkrete tiltag overfor familien.

DS mener, at det er vigtigt, at der gives grundig og konkret vejledning til, hvorledes det tværfaglige arbejde skal tilrettelægges, herunder at der indgås aftaler mellem Familieretshuset og kommunerne om samarbejdsprocedure og ansvar for opgaver.

Udveksling af oplysninger
Med lovforslaget indføres i lov om Familieretshuset bestemmelser om, at der kan udveksles oplysninger om personlige forhold uden samtykke.

Dette sker dels helt bredt via de generelle sagsbehandlingsregler i Kapitel 3, hvor Familieretshuset til brug for visitationen af sagen efter § 13 gives hjemmel til at indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt der er iværksat eller påtænkes iværksat støtte efter kapitel 11 i serviceloven, eller om kommunen har eller overvejer at ville gennemføre en børnefaglig undersøgelse.

Dette sker dels ved, at der med forslaget gives en lovgivningsmæssig adgang til at udveksle oplysninger frit og uden samtykke, når der er tale om en kompliceret sag, der behandles som en § 7 sag efter Kapitel 10 i Lov om Familieretshuset. For det første skal Familieretshuset rette henvendelse til barnets handlekommune med henblik på at afdække behovet for helhedsorienterede løsninger for familien (§30). For det andet kan ”Familieretshuset, kommunale myndigheder, sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner, politiet og anklagemyndigheden indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets og parternes personlige og familiemæssige forhold, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til afdækningen af, hvad der er bedst for barnet” (§31)

Af bemærkningerne fremgår det, at de oplysninger, der kan indhentes efter § 31, er bredt defineret – både mht. til personkreds og mht. type af oplysninger, og de er alene begrænset af aktualitet og relevans for barnets bedste. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at der vil være situationer, hvor det hverken er muligt eller hensigtsmæssigt at opnå samtykke.

I forbindelse med sagsbehandlingen på det sociale område har DS’ medlemmer mange erfaringer med udveksling af oplysninger. Det er erfaringen fra dette arbejde, at det gode samarbejde med børn, borgere og familier forudsætter åbenhed og deling af viden mellem myndighed og borgere. Og det er også erfaringen, at med den rette anerkendende tilgang til borgeren, så er det at opnå et samtykke om udveksling af oplysninger ikke et problem.

Det er DS’ klare holdning, at bestemmelserne med bemærkninger om udveksling af oplysninger er alt for vidtgående. For det første bør det være udgangspunktet, at udveksling af oplysninger sker med samtykke, og at procedure og kompetencer i det nye familieretslige system er lagt an på, at samtykket opnås. De familier, der er omfattet af bestemmelserne i § 31, vil meget ofte være familier, som har en sag i kommunen – enten via barnet eller via den voksne. Den mistillid som familien vil kunne få, hvis der samarbejdes bag deres ryg, vil således også kunne få afsmittende virkning for det kommunale arbejde med familiens udvikling. For det andet bør der være flere begrænsninger i udvekslingen af oplysninger – både i forhold til personkreds og typer af oplysninger, der kan udveksles.

Kompetencer i Familieretshuset og i Familieretten
Hvis det nye skilsmissesystem skal være en succes for børn og forældre beror det i høj grad på, at der er de nødvendige ressourcer og kompetencer i det nye system. Der skal være ressourcer til at løfte de nye opgaver. Der skal også være de nødvendige kompetencer og den nødvendige faglighed tilstede i systemet.

Det er med DS’ perspektiv meget vigtigt, at Familieretshuset og Børneenheden besidder børnefaglige kompetencer, kompetencer i børneinddragelse, børnesamtaler og kompetencer mht. mægling. Grundet de kommende opgaver i Familieretshuset og vægten på samarbejdet mellem Familieretshuset og kommunerne vil DS anbefale, at Familieretshuset forsøger at sikre sig kompetencer via fagpersoner, der har relevant viden og erfaring fra det kommunale myndighedsarbejde.

Det er også vigtigt, at Familieretshuset har kompetencer, viden og erfaring til at arbejde med sager, hvor der er vold. Viden om børn, der oplever vold i familien, skal udvide det juridiske spor og fastholde volden som et tema i undersøgelses- og vurderingsfasen, således at tvivlen ved påstand om vold altid kommer barnet til gode, og sikrer nærmere undersøgelse og sikkerhedsvurdering forud for en afgørelse.

Det er vigtigt, at de overstående kompetencer også er til stede i Familieretten.

DS vil understrege vigtigheden af, at der sikres et bredt samarbejde med de ansatte i forbindelse med opbygning af det nye Familieretshus, herunder at medarbejderne inddrages i vurderingen af hvilke kompetencer, der skal være til stede, og som skal udvikles i forbindelse med det nye skilsmissesystem.

Familieretshuset organisering
Kapitel 14 i forslag til lov om Familieretshuset vedrører den organisatoriske opbygning af Familieretshuset. DS finder, at det er godt, at der sikres en løbende monitorering og kvalitetsudvikling af sagsbehandling og støtte i Familieretshuset. DS finder også, at nedsættelse af et rådgivende udvalg er et godt initiativ. DS vil anmode om, at vi får stillet en plads i dette rådgivende udvalg til rådighed.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening