Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats: Visitation til nye målgrupper i efteråret 2013

Høring vedr. ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats: Visitation til nye målgrupper i efteråret 2013

Til

Arbejdsmarkedsstyrelsen
Holmens Kanal 20
1060 København K

 

Dansk Socialrådgiverforening er blevet opmærksom på høringen vedr. ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats: Visitation til nye målgrupper i efteråret 2013. Vi stiller os uforstående overfor, at vi ikke har modtaget høringen, da visitationen af de borgere, som allerede er i kontanthjælpssystemet, er vigtig for det kommende arbejde med kontanthjælpsreformen og for den indsats, borgerne fremover får. Det fremgår af høringsbrevet, at der senere på efteråret kommer en ny bekendtgørelse, med de regler, som vil gælde efter årsskiftet, når den nye kontanthjælpsaftale endeligt træder i kraft. Men vi mener i Dansk Socialrådgiverforening, at det er afgørende for den fremtidige indsats, at arbejdet med de nye bestemmelser starter ordentligt, da det vil have stor betydning for implementeringen af den nye kontanthjælpsreform. Det har også meget stor betydning for borgerne, at de bliver visiteret rigtig ved første visitationssamtale, da visitationen i den nye kontanthjælpsaftale er afgørende for den indsats og ydelse, den enkelte borger bliver berettiget til fremover.

Visitationen til de nye målgrupper er fagligt krævende, og retssikkerhedsmæssigt er det meget vigtigt, at borgere visiteres korrekt. Derfor bør visitationen beskrives langt mere præcist, end det fremgår af bekendtgørelsen.

Dansk Socialrådgiverforening mener, at der skal stilles klare krav til personalets kompetencer, og at der skal være mulighed for at trække på tværfaglige kompetencer mht. beskæftigelse, sociale forhold, uddannelse og sundhed, så der kan fortages en helhedsorienteret vurdering, som senere kan danne grundlag for at der arbejdes helhedsorienteret, hvor det vurderes relevant.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at der skelnes mellem unge, der kan blive uddannelsesparate i løbet af et år, og unge som ikke kan, med hensyn til om de skal visiteres til at være uddannelses- eller aktivitetsparate. Der står om de unge som skal visiteres til at være aktivitetsparate: ”En person er aktivitetsparat efter den pr. 1. januar 2014 gældende § 2, nr. 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse, som kan gennemføres på almindelige vilkår.”

Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er uholdbart, at de unge skal være på den lave uddannelsesydelse et år, hvis de ikke umiddelbart kan komme i uddannelse. Herudover mener DS, at det er en ændring af lovgivning som blev vedtaget, hvor det af bemærkningerne til § 2, nr. 13, fremgik det, at ”Aktivitetsparate unge vurderes derimod ikke at være uddannelsesparate, fordi de har faglige, sociale og/eller helbredsmæssige problemer. De har behov for en indsats, der kan hjælpe dem til at blive uddannelsesparate på sigt.” Her fremgik ikke en tidshorisont på et år i forhold til skelnen mellem uddannelses- eller aktivitetsparat, men alene det, at den unge har faglige, sociale og/eller helbredsmæssige problemer, som giver behov for en anden indsats og derfor skal visiteres til at være aktivitetsparat. Det fremgik endvidere af bemærkningerne til lovgivningen, at der er unge, som på grund af særlige udfordringer mht. helbred eller sociale barrierer, der umiddelbart skal kunne visiteres som aktivitetsparate, og som derfor skal have aktivitetstillæg med det samme. Det må vi antage stadig er gældende.

Det ikke giver mening at lade de unge med helbredsmæssige eller sociale barrierer leve på den meget lave ydelse uden aktivitetstillæg med henvisning til, at de kan blive uddannelsesparate inden for et år. De vil ikke være i stand til at reagere konstruktivt på en situation med en lav forsørgelse, og de kan i værste fald blive skadet yderligere af den situation, f.eks. hvis de udsættes fra deres bolig eller får forværret deres situation. Derfor er det afgørende, at det i bekendtgørelsen mere entydigt beskrives, hvilke unge, som er uddannelsesparate, og hvilke som er aktivitetsparate, så det sikres, at de unge får den rette indsats. Dansk Socialrådgiverforening mener, at det kun er situationer, hvor man umiddelbart og inden for en kort periode er i stand til påbegynde en uddannelse, der kan medføre, at man visiteres til at være uddannelsesparat.

De sagsbehandlere, der har ansvaret for visitationen, skal have solide socialfaglige kompetencer, så de er i stand til at vurdere de unges situation allerede ved første samtale, da det bliver afgørende for de unges ydelsesniveau og for den indsats, de kan få.

Visitationen kan blive et meget udsat sted at arbejde, da der skal træffes beslutninger om økonomisk hjælp, som er af meget stor betydning for den enkelte. I værste fald kan det føre til sammenstød eller konfrontationer med unge, som oplever, at de indplaceres forkert og derfor får en meget lavere ydelse. Det understreger betydningen af, at visitationsforløbet mht. bemanding, kompetencer og tydelighed i regelgrundlaget bliver så kvalificeret som muligt. Både for borgerne og de ansatte er det vigtigt, at der skabes de bedst mulige rammer for dette møde, og at der er tid og ressourcer til den enkelte.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau
Formand
Dansk Socialrådgiverforening