Rehabilitering

Mange borgere, der har brug for støtte fra det sociale system, har sammensatte og komplekse problemstillinger, som ikke kan løses isoleret og enkeltvis. En bredspektret rehabiliteringsindsats sammentænker løsningen af sundhedsmæssige, psykiske, sociale og beskæftigelsesmæssige problemer i en samlet indsats og er derfor optimal, når disse borgere skal hjælpes videre.

Rehabilitering er på mange måder den nytænkning, der er brug for i den offentlige sektor. Det kræver dog en dybtgående ændring af det offentlige, som indebærer en samtidig omstilling af både det sociale, sundheds- og beskæftigelsesmæssige system, hvis det skal lykkes. Der skal skabes nye rammer for kommunernes og regionernes arbejde, nye tværsektorielle og tværfaglige arbejdsformer og der skal gøres op med institutionaliserede grænser og handlemåder.

I en række politikpapirer har DS sat fokus på behovet for en bredspektret rehabiliteringsindsats samt socialrådgivernes afgørende rolle heri. Konkret har DS foreslået:

Rehabilitering skal løftes tværministerielt

De tiltag, der skal sættes i værk for at skabe en bredspektret og sammenhængende rehabiliteringsindsats, går i høj grad på tværs af ressortministerier og lovkomplekser, hvorfor der er behov for et tværministerielt samarbejde. Et sådan samarbejde skal bl.a. sikre en harmonisering af de mange lovgivninger, rehabilitering dækker over, samt sikre et effektivt samspil mellem regeringens velfærdsreformer.

Tværsektorielle teams, fælles plan og en koordinerende sagsbehandler

I nogle af regeringens velfærdsreformer er der allerede taget skridt til at sikre en sammenhængende, koordineret indsats igennem tværfaglige teams, koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsplaner. Men det er initiativer for afgrænsede persongrupper og problemstillinger. Teams, koordinerende sagsbehandler og fælles planlægning skal indgå generelt og systematisk, på tværs af lovgivningerne, som en mulighed for flere borgere, så der sikres en overordnet, sammenhængende struktur på tværs af forvaltninger og sektorer for det rehabiliterende arbejde.

Kommunernes omstilling

Den grundlæggende omstilling af det offentlige, som en bredspektret og sammenhængende rehabiliteringsindsats forudsætter, skal primært ske i kommunerne. De skal i højere grad tænke i helheder frem for i specialiserede enheder, og indsatser og det system, som skal levere den, skal for alvor bygges op med borgeren i centrum. Det vil kræve et langsigtet og strategisk arbejde, der placerer rehabilitering som et overordnet paradigme for kommunens forvaltninger. Kommunerne har brug for støtte til dette fra centralt hold, eksempelvis lovændringer, udviklingsmidler, metodeudvikling mv.

Tværsektorielt samarbejde

Et forpligtende samarbejde mellem kommunerne og de øvrige sektorer, såsom den regionale sundhedssektor, kriminalforsorgen, uddannelsessystemet mv. er centralt, hvis et sammengængende rehabiliteringsforløb for den enkelte borger skal sikres. Særligt skal der åbnes for et bredere samarbejde mellem kommunerne og regionerne, der ikke udelukkende går på en snæver sundhedsmæssig dagsorden, men også tager højde for borgerens sociale og beskæftigelsesmæssige problemstillinger.

• Rehabiliterende team, hvor der indgår medarbejdere fra både socialforvalt­ningen, jobcentret og sundhedssektoren (klinisk funktion).
• Ressourceforløb og jobafklaringsforløb – som er længere rehabiliterende forløb, hvor borgerens arbejdsevne forsøges udviklet.