DS’ teknologipolitik og strategisk retning

Teknologi er til for mennesker og ikke omvendt. DS' teknologipolitik og strategiske retning for teknologiområdet har fokus på professionens faglige, etiske og retssikkerhedsmæssige referencer, arbejdsvilkår og arbejdsmiljø, krav til udvikling, implementering og drift af ny teknologi, samt socialrådgivernes kompetenceudvikling – på grunduddannelsesniveau og efter-videreuddannelsesniveau

BAGGRUND

Ny teknologi, digitalisering og automatisering spiller en central rolle på arbejdsmarkedet og på velfærdsområdet bredt set. Socialrådgivernes brug af teknologi i arbejdet har været og er i en accelererende udvikling. Teknologi har på en række områder transformeret det sociale arbejde og vil fortsat ændre rammerne for socialt arbejde.

Socialrådgivere er fagligt innovative, og vil også gerne bruge teknologi på nye kreative måder i deres arbejde med at samle det bedst mulige vidensgrundlag for og med borgerne, for social retfærdighed, i organiseringen af lokalsamfund og i udviklingen af nye praksistiltag.

Socialrådgivere benytter online rådgivning, videokonferencer, selvstyrede web-baserede interventioner, mobil apps, e-mail, sms’er, og en lang række andre teknologier. Denne udvikling har og vil i fremtiden indebære nye måder at interagere på og kommunikere med borgerne på, med krav om ændrede tilgange til det faglige handlerum, relationsarbejdet, kontakten og tilliden imellem socialrådgiver og borgerne.

Socialrådgiverne benytter i forsat stigende grad bl.a. teknologier som webløsninger og datasammenkørende teknologier til at få adgang til, samle og administrere oplysninger om klienter.

Teknologien påvirker også socialrådgiveruddannelsen, f.eks. ved nye pædagogiske læringsformer og igennem nye krav om digital mobilitet og færdigheder indenfor teknologi, digitalisering og jura.

Denne fortsatte teknologiske udvikling inden for socialrådgivernes arbejdsfelter spiller en afgørende rolle for socialrådgivernes professionsudøvelse nu og i fremtiden.

I praksis kan den teknologiske udvikling ændre socialrådgivernes arbejdsliv radikalt på meget kort tid, på niveau med tidligere tiders industrielle revolutioner, hvor jobfunktioner ændrer indhold, karakter og/eller forsvinder.

Denne antagelse skal også DS og alle socialrådgivere forholde sig til. Det er ikke tidspunktet at være afventende og reaktiv i forhold til udvikling og indførelse af digitaliseringen og automatiseringen indenfor socialrådgivernes arbejdsfelter.

Ny teknologi vil påvirke alle fag og funktioner, og påvirkningen kan blive både negativ og positiv. Socialrådgiverne vil fortsat have en central rolle i samarbejdet om at hjælpe de borgere, der har behov, og netop derfor er der grund til at interessere sig for teknologiens muligheder og begrænsninger nu, fremfor senere.

Debatten har været i gang i DS siden repræsentantskabet i 2016, og sideløbende er der arbejdet med temaet i både OAO og FTF (og nu i FH).

DS’ Hovedbestyrelse besluttede i 2017

DS’ Hovedbestyrelse besluttede i 2017, at DS skal afdække hvordan DS kan tage et medejerskab af udviklingen omkring ny teknologi. Ønsket var at DS skulle arbejde for at udviklingen bliver til gavn for borgerne og kvaliteten af det sociale arbejde, men også for et bedre arbejdsliv for socialrådgiverne. Og dermed ikke tillade at andre forfølger idéen om at kunne effektivisere socialrådgiverne væk eller indskrænke det socialfaglige handlerum og ægte skøn via ny teknologi.

HB’s ønske var at DS udarbejdede en DS-teknologi-strategi, som grundlag for DS’ tilgang til og deltagelse i debatten om ny teknologi på socialrådgivernes arbejdsfelter. En tilgang der er medlemsinddragende og medtager både faglige, etiske, udviklingsorienterede, kompetence- og ansættelsesmæssige spørgsmål.

Hovedbestyrelsen så en række potentialer:

  • Kvalitetsforbedringer og effektivisering: Den teknologiske udvikling vil rumme muligheder og fordele for os som faggruppe, for socialt arbejde generelt og for de berørte borgere. Fx nye muligheder for elektronisk adgang til/dialog med udsatte børn og voksne. At mødes i samme virtuelle rum med folk fra hele landet, med andre sektorer, netværksmøder, etc. At arbejde med talegenkendelse, intelligent registrering/dokumentation, gennem-trawling af lovgivning og vidensgrundlag, etc.
  • Vækst og jobskabelse: Bredt set forventes en brancheudvikling. Professioner udfordres og nye kompetencer efterspørges. Nye mobilitetsmuligheder – at flytte arbejdet derhen hvor arbejdskraften er.
  • Samtidig vil fagforeninger, som DS m.fl. møde udfordringer i forhold til ”at kunne matche de behov og udfordringer medlemmerne vil møde” på et anderledes og stærkt digitaliseret og ”disrupted” arbejdsmarked.

Hovedbestyrelsen nedsatte en ressourcegruppe på 5 medlemmer med særlig viden/interesse i f.t. temaet, som skulle bidrage til at kvalificere denne debat internt i DS, herunder afdække hvad vi selv kan gøre og hvad vi gør sammen med andre (fx FTF/FH). Og samtidig forberede herværende oplæg til en teknologistrategi for DS, bl.a. med fokus på hvordan DS kan/vil bidrage i f.t. udvikling, innovation, digitaliseringsklare love og metoder, it-sikkerhed, arbejdsliv, arbejdsmiljø, etc., samt hvordan medlemmerne og TR kan inddrages.

Ressourcegruppens arbejde til dato

Ressourcegruppen består af Jesper Nissen fra Syd, Esben Hofmeister fra Nord, Louise Legind Pedersen fra Øst og David Kristiansen (der ved indtræden i gruppen var studerende på VIA Holstebro), samt Ditte Brøndum fra HB (og tidligere også Majbrit Berlau). Alle med særlig viden/interesse i f.t. temaet. Herudover har yderligere et par medlemmer med særlig viden/interesse været inviteret til et par af møderne.

Ressourcegruppen har siden 2017 mødtes 5 gange, og herudover sat ny teknologi, digitaliserbar lovgivning og data-etik til debat på Socialrådgiverdage 2017, og medlemmer af gruppen har desuden bidraget til andre offentlige debatter om ny teknologi på velfærdsområdet.

Ressourcegruppen har senest været samlet i januar 2020 som en udvidet gruppe, med yderligere repræsentation af socialrådgivere med særlig viden og interesse for udviklingen på området.
DS’ arbejde i og omkring ressourcegruppen bekræfter, at det er et højaktuelt tema med en række dilemmaer knyttet til den hastige teknologiske udvikling af velfærdssamfundet og den offentlige sektor.

Ressourcegruppen foreslår at gruppen fortsætter som et fagligt netværk for medlemmer af DS, som har særlig interesse for feltet. Et sådant fagligt netværk skal som udgangspunkt være selvkørende, og desuden kunne inddrages i forbindelse med DS’ arbejde med den fortsatte udvikling og implementeringen af DS’ teknologipolitik.

DS’ TEKNOLOGIPOLITIK OG STRATEGISK RETNING

DS’ arbejde i og omkring ressourcegruppen formidles hermed som DS’ teknologipolitik og strategisk retning, dvs. som et grundlag for DS’ tilgang til et fortsat arbejde med ny teknologi.

Teknologipolitikken og en strategisk retning skal understøtte foreningens arbejde på området og styrke en fælles fagprofessionel reflekterende og kritisk tilgang til de muligheder og udfordringer, som ny teknologi og automatiseringen bibringer socialrådgiverne og DS.

Ønsket er fortsat at sætte fokus på muligheder og udfordringer ved ny teknologi, digitalisering, automatisering, m.v. af socialrådgivernes arbejdsfelter – og hvad det betyder for

  • professionens faglige, etiske og retssikkerhedsmæssige referencer,
  •  arbejdsvilkår og arbejdsmiljø,
  • krav til ny teknologi (udvikling og implementering), samt
  • socialrådgivernes kompetenceudvikling – på grunduddannelsesniveau og efter-videreuddannelsesniveau.

DS er – og vil fortsat være, en aktiv medspiller omkring udviklingen af den offentlige sektor og velfærdssamfundet med særlig fokus på udviklingen af og vilkårene for socialrådgivernes mange arbejdsfelter.

Teknologipolitikkens visioner og målsætninger

Ud fra de aktuelle fortællinger om ny teknologis indvirkning – muligheder og udfordringer – på socialrådgivernes forskellige arbejdsfelter foreslås seks overordnede mål for DS’ teknologipolitik og den strategiske retning.

Vision 1:

Ny teknologi på velfærdsområdet har borgeren og medborgerskabet i centrum.

Baggrund: Den danske velfærdsmodel udfordres af et fortsat voksende behov for velfærd. Dermed opstår der et forsat ønske om effektiviseringer via indførelse af teknologi.

Strategiske mål: Ny teknologi skal understøtte vore velfærdsmål. Ny teknologi skal samtidigt medvirke til et godt arbejdsliv. Udvikling og indførelse af ny teknologi må ikke blive en spare-øvelse. Nye teknologiske muligheder og begrænsninger skal ikke blive styrende for velfærdsområdets udvikling.

Handlemuligheder:
Politisk niveau: Arbejde for at teknologi og faglig viden samordnes på alle niveauer, fokus på regulering vs. fri marked, og at ny teknologi kan indgå som led i en investeringstilgang til udvikling af velfærdsydelserne.

Medlemsniveau: Arbejde for at socialrådgivernes viden om teknologi kommunikeres bredt, at MED-og TR-systemet inddrages i dialogen om teknologiudvikling og -implementering, samt undersøge muligheden for at udarbejde et inspirationskatalog målrettet medlemmer og arbejdspladser (evt. suppleret af en verificering/blåstempling af systemer i samarbejde med andre interessenter)

Borgerniveau: Arbejde for alliancer med brugergrupper.

Vision 2:

Socialrådgivere og andre fagprofessionelle benytter sig af fagligt skøn, som en del af deres faglige handlerum, samtidig med udvikling af og indførelse af ny teknologi.

Baggrund: Folketinget har i 2018 indgået en bred politisk aftale, der skal gøre ny lovgivning digitaliseringsklar. Dvs. at muliggøre automatisering af myndighedsarbejdet ved at anvende objektive kriterier, og samtidig understreges det at der skal sikres rum til at udøve skøn i de tilfælde, hvor det er fagligt relevant.

Strategiske mål: Dokumentation og forskning skal understøtte hvornår det for borgerne og samfundet i praksis giver mening, at de fagprofessionelle har adgang til at benytte et ægte skøn – at der foretages en helt konkret fagprofessionel vurdering og afvejning i en borgers/families komplekse sagstype, f.eks. i sager om barnets tarv og støtte til særligt udsatte borgere.

Handlemuligheder:
Politisk niveau: Arbejde for at teknologi-, retssikkerheds- og fagpolitikker mødes og tænkes sammen, krav om at samle viden (videns-/forskningsoversigter), og alliere os med andre relevante fagfolk/aktører

Medlemsniveau: Engagere medlemmer i f.t. hvor de allerede i dag oplever at behov for faglige skøn tilsidesættes ved brugen af ny teknologi, som grundlag for en dialog med bl.a. it-leverandører og myndighederne, samt engagere medlemmer der er beskæftiget med forskning og undervisning i indsamling af viden om fagligt skøn og handlerum indenfor socialrådgivernes forskellige arbejdsfelter

Borgerniveau: Arbejde for alliancer med brugergrupper omkring betydningen af socialrådgivernes faglige skøn, som en del af deres faglige handlerum.

Vision 3:

Borgerinddragelse og borgerens adgang til dialog med en fagprofessionel, samt borgerens oplevelse af gennemsigtighed, retssikkerhed og muligheder for at appellere skal gælde, også når ny teknologi inddrages ved beslutninger om ret til velfærdsydelser.

Baggrund: Potentielt kan algoritmer og automatiserede beslutningsprocesser udføre en række rutinemæssige opgaver på socialrådgivernes arbejdsfelter og aflaste de pågældende socialrådgivere. Anvendelsen af algoritmer og automatiserede beslutningsprocesser kan dog samtidigt medføre at borgere oplever at være ladt tilbage, alene, uden at kunne gennemskue evt. vidtrækkende konsekvenser for sig selv, f.eks. ved en automatiseret beslutning om ret til velfærdsydelser.

Strategiske mål: Beslutninger om ret til velfærdsydelser skal tages ud fra gældende principper om klarhed, dialog, gennemsigtighed, retssikkerhed og muligheder for at appellere. Her er offentlighedsprincippet en bærende del. Tilsvarende principper skal gælde, hvis i fremtiden en maskine/algoritme er grundlaget for en beslutning.

Handlemuligheder:
Politisk niveau: Arbejde for at disse principper opretholdes uanset indførelsen af ny teknologi, f.eks. i samarbejde med brugergrupper, forskere, andre fagforeninger, osv.

Medlemsniveau: Fokus på at opretholde medlemmernes faglighed omkring borgerinddragelse, rettigheder, m.v., samt arbejde for synliggørelse af tilfælde/cases hvor ny teknologi udfordrer disse principper

Borgerniveau: Arbejde for alliancer med brugergrupper omkring betydningen af opretholdelse af disse principper indenfor socialrådgivernes forskellige arbejdsfelter.

Mål 4:

Etiske refleksioner og vurderinger skal være central i udvikling, spredning og ibrugtagning af ny teknologi på velfærdsområdet.

Baggrund: It-sikkerhed bliver et vigtigere og vigtigere tema, hvor ”høj it-sikkerhed” beskrives som forudsætningen for at gøre Danmark til en førende it-nation. Adgang til og behandling af persondata har indflydelse på selvbestemmelsen og den demokratiske balance. Ny teknologi har en etisk dimension, som vi skal have bedre styr på. VLAK-regeringen nedsatte i 2019 et Dataetisk Råd (digst.dk/data/dataetisk-raad) med det mål at understøtte en ansvarlig og bæredygtig dataanvendelse.

Strategiske mål: Data-etiske debatter og refleksioner skal ikke kun ske i Dataetisk Råd, men skal debatteres bredt parallelt med den øvrige professionsfaglige og etiske debat. De offentligt ansatte står dagligt på mål for at håndteringen af borgernes data sker på en rigtig og transparent måde, både lovmæssigt og etisk. Høj data-etik skal bidrage til borgernes tillid til de offentlige velfærdsydelser, baseret på en ærlig og ægte gennemsigtighed i datahåndteringen.

Handlemuligheder:
Politisk niveau: Arbejde for at Dataetisk Råd kan løfte flere temaer, der er i offentlighedens interesse: (1) beskyttelsen af medarbejdere, i forhold til de konsekvenser som udviklingen, implementeringen og brugen af data og digitale tjenester kan have, (2) sikre at udbredelsen og udviklingen af digitale tjenester ikke er med til at udgrænse bestemte grupper af borgere i samfundet (ulighed i data), men reelt fremmer alles muligheder for ligelig, transparent og demokratisk inddragelse, (3) sikre klare retningslinjer for designet og anvendelsen af ny teknologi, herunder sikre tilsyn med anvendelsen af ny teknologi når myndighedsafgørelser er influeret/styret af teknologien, og (4) samtidig kunne understøtte en udvikling, hvor innovative fremsynede dataetiske tiltag kan være med til at sikre danske virksomheder konkurrencefordele globalt (erhvervspolitik).

Medlemsniveau: Med afsæt i DS’ professionsetik kan der arbejdes for at medlemmerne også inddrager en date-etisk opmærksomhed i deres arbejde, samt bidrager til synliggørelse af hvor både data-etikken og den generelle professionsetik udfordres

Borgerniveau: Arbejde for alliancer med brugergrupper omkring betydningen af det enkelte menneskes ret til indsigt og kontrol over alle data om sig selv.

Mål 5:

Socialrådgiverne er som andre teknologibrugere inddraget i beslutningerne om, hvor ny teknologi giver mening indenfor socialrådgivernes arbejdsfelter, og inddrages efterfølgende altid i både udvikling, afprøvning og implementering, bl.a. som sikkerhed for et godt arbejdsmiljø.

Baggrund: Borgerne og de fagpersoner, der møder borgerne (på telefon, personligt og på chat og mail), ved bedst, hvor skoen trykker. Disse borgere og fagpersoners udfordringer og idéer kan være en værdifuld drivkraft for innovationen i den offentlige sektor. Udvikling og implementering af ny teknologi har vist sig at lykkes mest effektivt ved inddragelse af borgere og medarbejdere, da de har særlig øje for at se både helheder og værdier i en velfærdsmæssig sammenhæng.

Strategiske mål: Megen teknologiudvikling kan her og nu virke ubetydelig for socialrådgivernes fagprofessionelle indsatser, men muligheden er også, at det hurtigt bliver mere konkret og vedkommende. DS’ forskellige faglige netværk bør inddrages på deres respektive ekspertområder i en udviklingsorienteret dialog om udformning af ny teknologi og nye it-værktøjer/programmer. Samtidig er det vigtigt, at der på MED-niveau udvikles konkrete strategier for, hvordan man sikrer et tæt samspil mellem ledelse, medarbejdere og it-leverandør om udvikling, afprøvning og implementering af nye teknologier, f.eks. bør det sikres, at potentielle rationaliserings-/effektiviseringsgevinster ikke ”høstes”, før de faktisk har vist sig.

Handlemuligheder:
Politisk niveau: Arbejde for værdien ved inddragelse af teknologibrugerne allerede fra beslutningsfasen omkring udvikling og implementering af ny teknologi, herunder betydningen af socialrådgivernes medvirken som led i sikringen af et godt arbejdsmiljø. Arbejde for tværkommunalt/tværinstitutionelt tech-samarbejde, så ikke enhver institution skal udvikle sin model af en teknologi. Arbejde for samarbejde med andre faglige organisationer, bl.a. i FH-regi.

Medlemsniveau: Arbejde for at medlemmerne genkender værdien ved tidlig involvering omkring beslutning, udvikling og indførelse af ny teknologi, herunder TR og MED’s mulige adgang til rejse temaet om ny teknologis betydning for vilkår og arbejdsmiljø. Afklare muligheden for f.eks. OK-krav om personalepolitiske projekter knyttet til ny teknologi

Borgerniveau: Arbejde for alliancer med brugergrupper omkring betydningen af at inddrage teknologibrugere, inklusiv borgerrepræsentanter, omkring beslutning, udvikling og indførelse af ny teknologi.

Mål 6:

Digital dannelse og digitale kompetencer, herunder indsigt i teknologiens udformning og muligheder, har også en naturlig plads i socialrådgiveruddannelsen.

Baggrund: Socialrådgiveres anvendelse af ny teknologi stiller nye krav til socialrådgiverne, hvor de både skal være skarpe på deres kernefaglighed og samtidig have indsigt i teknologiens muligheder som en del af deres fagprofessionelle indsats. Ligeledes skal de besidde innovative kompetencer i forhold til deres arbejdsfelt, og for nogle vil det betyde at kunne indgå som medudvikler af ny teknologi på arbejdsfeltet. Begge dele kræver en vis indsigt i teknologiens udformning og muligheder (digital dannelse) kombineret med en solid fagprofessionel viden.

Strategiske mål: Socialrådgiveruddannelsen skal gennemgås og kvalitetssikres, så de indholds- og tilrettelæggelsesmæssigt matcher kravene til nye faglige kompetencer indenfor områderne ’teknologi og socialrådgivernes fagprofessionelle indsats’ og ’teknologiforståelse’. Tilsvarende skal efter- og videreuddannelsestilbuddene målrettet socialrådgivere kvalitetssikres og evt. nytænkes med henblik på at sikre en indlejring af den digitale dannelse, teknologiforståelsen og ”computional thinking”. Særskilt opmærksomhed skal der være på uddannelsernes brug af nye pædagogiske læringsformer, der er teknologiunderstøttet.

Handlemuligheder:
Politisk niveau: Arbejde for at synliggøre nye kompetencebehov, samt adgang til tid og ressourcer for at opnå disse nye kompetencer på grunduddannelses- og efter-/videreuddannelsesniveau

Medlemsniveau: Dialog med undervisere på professionshøjskoler og AAU om nye kompetencebehov, herunder udvikling af undervisningsforløb/-moduler. Hvor kan der hentes inspiration, deling af erfaringer og udviklingsarbejde, afklare muligheden for samarbejde med digitaliseringselementer på administrationsbacheloruddannelsen.
Samarbejde med undervisere og SDS omkring nye teknologiunderstøttede læringsformer, indsamle gode eksempler, hvor indføringen af læring understøttet af ny teknologi er lykkedes

Borgerniveau: Arbejde for alliancer med brugergrupper omkring behovet for nye faglige kompetencer knyttet til indførelse af ny teknologi, herunder særlig opmærksom på kompetencer til at vejlede borgerne i brugen af ny teknologi knyttet til konkrete velfærdsydelser indenfor socialrådgivernes arbejdsfelter.

Kontakt

Har du spørgsmål vedr. DS’ uddannelses-dagsorden?

Kontakt konsulent Nicolai Paulsen
np@socialraadgiverne.dk