Beskæftigelsesreform: Find svarene på dine spørgsmål

1.Hvad går reformen af beskæftigelsesindsatsen ud på? 

Reformen af beskæftigelsesindsatsen er en del af det regeringsgrundlag, som den nuværende regering bygger på. Reformarbejdet har stået på længe, men nu har regeringen indgået en aftale med Liberal Alliance, Radikale Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som altså indebærer store ændringer beskæftigelsesindsatsen og besparelser på 2,7 mia. kr., som kan medføre afskedigelser. Derudover siger aftalepartner selv om reformen, at den medfører en forenkling af beskæftigelsesindsatsen og en faglig frisættelse af medarbejderne. 

2. Hvor hurtigt træder reformen i kraft?  

Reformen træder ikke kraft her og nu. Ifølge aftalen vil de fleste ændringer først træde i kraft den 1. januar 2027, men dele af aftalen vil træde i kraft tidligere, og det vil desværre være sådan, at kommunerne vil gå i gang med at tilpasse økonomien og gennemføre besparelser allerede i år.

3. Hvad betyder det, at beskæftigelsesindsatsen ændres? 

Politikerne vil ændre lovgivningen, så kommunerne kan organisere deres beskæftigelsesindsats efter lokale behov. Derfor vil jobcentrene, når loven er ændret, ophøre med at eksistere i deres nuværende form, men der vil stadig være en beskæftigelsesindsats, som er kommunalt forankret.  

4. Hvilke opgaver vil kommunerne stadig skulle løfte efter reformen? 

Det er fortsat kommunerne, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og helt grundlæggende rummer reformen ikke en ændret opgavefordeling mellem kommunerne, de private leverandører og A-kasserne.  A-kasserne har ansvar for de forsikrede ledige i de første 3 måneder, og der laves et forsøg med frit valg mellem kommune, A-kasse og privat leverandør for et begrænset antal ledige. Der laves ligeledes et forsøg, hvor A-kasse får ansvaret for et begrænset antal af ledige i 4 måneder.  

5. Hvad betyder det, at der sker en ”faglig frisættelse” af medarbejderne? 

Der sker en række lempelser i de centrale krav til samtaler, aktivering og sanktionering.  Kommunerne får således større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen – særligt for de borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet.  

Der er således en mulighed for, at man kommunalt kan tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen på en måde, hvor det er socialrådgivernes faglige vurderinger, der bliver afgørende snarere end detailstyring fra Christiansborg.  

Vi er dog bekymrede for, om medarbejderne også i praksis kan bruge deres faglighed, når der bliver sparet så kraftigt på både medarbejdere og indsatser.  

6. Hvem er det, der fremover skal varetage beskæftigelsesindsatsen? 

Det er fortsat kommunerne, der for langt den største parts vedkommende skal varetage beskæftigelsesindsatsen.  

7. Hvad betyder reformen for mit arbejde? 

Overordnet set bliver der gennemført en stor frisættelse og store besparelser på beskæftigelsesområdet. Førstnævnte kan betyde, at man som medarbejder vil opleve et større fagligt handlerum i sit arbejde. Sidstnævnte kan spænde ben for politikernes gode intentioner, da besparelserne kan betyde større travlhed og dårligere arbejdsmiljø blandt medarbejderne.   

Derudover afhænger reformens betydning i høj grad af den målgruppe, som du arbejder med. DS arbejder på at afdække dette yderligere, når vi har et fuldt overblik over reformens indhold.  

8. Hvad betyder reformen for min arbejdsmængde og faglige råderum? 

Der sker en række lempelser i de centrale krav til samtaler, aktivering og sanktionering. Der er således en mulighed for, at man kommunalt kan tilrettelægge rammerne på en måde, så det er socialrådgivernes faglige vurderinger, der er afgørende for borgerens indsats.  

Men eftersom besparelserne vil betyde afskedigelser, og antallet af borgere med behov for hjælp ikke ser ud til at falde, vil reformen alt andet lige betyde, at at manges arbejdsmængde vil vokse. Dette kan naturligvis udfordre din faglighed og din viden om, hvad der vil være den gode indsats for de borgere, du arbejder med.   

DS vil sætte fokus på denne udfordring og følge udviklingen tæt, men vi opfordrer også til, at man drøfter dette med sin TR, og at man i fællesskab henvender sig til sin ledelse, hvis man har bekymringer om sine arbejdsvilkår i den fremtidige beskæftigelsesindsats.  

1. Hvad mener Dansk Socialrådgiverforening om reformen? 

Vi er i DS er dybt bekymrede for den store besparelse på 2,7 mia. kr. i beskæftigelsesindsatsen. Selvom medarbejderne i teorien får friheden til at bruge deres faglighed, så frygter vi, at de fremover ikke vil have tiden til det – og at der heller ikke vil være ressourcer til at bevillige de rette indsatser til borgerne. Det er den konsekvens, som reformen vil få, hvis kommunerne prioriterer sådan som regeringen og partierne bag aftalen har besluttet.     

Der er flere gode intentioner i reformen – men de heftige besparelser vil spænde ben for dem. Vi har længe været fortalere for, at man dropper detailstyringen af medarbejderne, og i stedet lader socialrådgiverne bruge deres faglighed til at sammensætte de rette indsatser i samarbejde med borgerne. Den del af reformen hilser vi velkommen. Men de heftige besparelser spænder ben for de gode intentioner.  

2. Har DS forsøgt at påvirke reformen? 

Ja, DS har arbejdet hårdt for at påvirke reformen. Både igennem møder og kontakt med beskæftigelsesministeren og andre politikere, alliancer med bl.a. HK Kommunal, KL, Rådet for Socialt Udsatte, De Anbragtes Vilkår og andre aktører samt i den offentlige debat med interviews, debatindlæg og opslag på sociale medier. Der er lavet denne liste med vores aktiviteter. 

3. Har DS været involveret i drøftelser med regeringen eller andre aktører om reformen? 

Ja, DS har mødtes med beskæftigelsesministeren, ordførere på området og et bredt udsnit af aktører på beskæftigelsesområdet. I forbindelse med forhandlingerne har vi været i løbende dialog med politikerne for at give vores mening til kende og komme med input. Der er lavet denne liste med vores aktiviteter. 

Det er dog ikke DS, som har forhandlet aftalen. Det er politikerne på Christiansborg, som har indgået en aftale.  

4. Hvad gør DS for at sikre, at socialrådgivernes faglighed bliver respekteret i det nye system? 

DS følger implementeringen af beskæftigelsesreformen tæt, og vi arbejder for, at reformen bliver evalueret, og at der tages et nationalt ansvar for, hvordan beskæftigelsesindsatsen udvikler sig. 

De kommunale prioriteringer vil i de kommende år blive afgørende for, hvordan beskæftigelsesindsatsen tilrettelægges, og hvordan socialrådgivernes faglighed får plads. DS vil derfor gå i dialog med de kommunale politikere for at sætte fokus på vigtigheden af socialrådgivernes faglighed og de resultater, som socialrådgiverne kan skabe sammen med borgerne, når de har de rette rammer.   

DS har i samarbejde med HK Kommunal og KL også iværksat et projekt om udvikling af fagligheden i beskæftigelsesindsatsen. Her vil vi udvikle uddannelses- og læringsforløb, som kan være med til at sikre, at socialrådgivernes faglighed bliver prioriteret og værdsat i fremtidens beskæftigelsesindsats.  

1. Hvor mange socialrådgivere risikerer at miste deres job som følge af reformen? 

Ekspertgruppen beregnede, at en besparelse på 3 mia. kr. ville betyde en reduktion på 3.500 årsværk. Regeringen har i deres aftale ikke sat tal på antallet af årsværk, som skal spares væk, men den endelige besparelse på 2,7 mia. kr. vil uden tvivl betyde, at også socialrådgivere vil blive afskediget som følge af besparelserne.  

Vi anbefaler dig at tage fat i din lokale ledelse, da det er deres ansvar at informere dig og dine kollegaer om, hvordan de påtænker at implementere reformen, og hvordan de som led her i planlægger at gennemføre afskedigelser.  

Det konkrete antal afskedigelser på hvert jobcenter vil dog også afhænge af, hvordan den enkelte kommune vælger at prioritere ift. besparelserne, men kommunerne vil formentligt gå i gang med at tilpasse økonomien og gennemføre besparelser allerede i år. Derfor vil DS sammen med lokale tillidsvalgte gå i dialog med ledelser og lokalpolitikere for at sikre, at socialrådgiverne fortsat har en central rolle i beskæftigelsesindsatsen. 

2.Hvornår ved vi mere om eventuelle afskedigelser? 

Implementeringen af reformen kan se forskellig ud fra kommune til kommune, og derfor kan afskedigelser blive meldt ud på forskellige tidspunkter.  

Vi anbefaler dig at tage fat i din lokale ledelse, da det er deres ansvar at informere dig og dine kollegaer om, hvordan de påtænker at implementere reformen.  

Reformen ændrer dog ikke på, at din arbejdsgiver skal følge den normale proces for afskedigelser, og DS vil naturligvis bistå dig i tilfælde af, at du bliver afskediget.  

Ring til vores hotline på 70 80 56 67, hvis du har brug for rådgivning om dine rettigheder i forbindelse med afskedigelser. 

3.Hvad gør DS for at hjælpe medlemmer, der risikerer at blive afskediget? 

Sammen med lokale tillidsvalgte vil DS gå i dialog med ledelser og lokalpolitikere for at sikre, at socialrådgiverne fortsat har en central rolle i beskæftigelsesindsatsen. Men fordi politikerne har aftalt at gennemføre så store besparelser, kan vi desværre ikke forhindre, at også socialrådgivere vil blive afskediget.  

I de tilfælde vil vi sikre, at afskedigelserne foregår efter reglerne, og vi vil bistå berørte medlemmer igennem processen. 

Helt konkret vil vi sammen med vores forhandlingskonsulenter og vores samarbejdspartner FTFa sikre, at du som medlem står bedst muligt – både i forhold til forhandlingen af din fratrædelse, men også ved at hjælpe dig videre i dit nye job. 

• Rådgivning og sparring på vores hotline  

• Forhandling 

• Økonomisk tryghed (via FTFa) 

• Beskæftigelsesindsats og tilbud via Tryghedspuljen 

Ring til vores hotline på 70 80 56 67, hvis du har brug for rådgivning om dine rettigheder i forbindelse med afskedigelser. 

1. Hvornår træder reformen i kraft? 

Reformen træder i kraft i forskellige faser, men de største ændringer vil først træde i kraft 1. januar 2027. Desværre vil det være sådan, at kommunerne vil gå i gang med at tilpasse økonomien og gennemføre besparelser allerede i år.

2. Hvordan bliver jeg klædt på til at løfte mine opgaver i den nye beskæftigelsesindsats? 

Der er afsat midler til efteruddannelse i beskæftigelsesreformen, hvilket DS har arbejdet for. Det er dog en kommunal ledelsesopgave at sikre, at der bliver givet god information til medarbejderne, og at du klædes på til at løfte dine opgaver i den nye beskæftigelsesindsats.  

Derfor anbefaler vi dig at tage fat i din lokale ledelse for at drøfte dette spørgsmål. Det kan også en god ide at kontakte din lokale TR, så I får snakket om de nye krav, som reformen stiller til jer som medarbejdere, og så din TR kan tage jeres input med til de relevante fora.  

3. Hvordan kan jeg som socialrådgiver være med til at præge implementeringen lokalt? 

Du kan sikre, at din TR og FTR er opmærksom på den nye reform, at den bliver drøftet i jeres klub, og at den bliver taget op i diverse udvalg med medarbejderrepræsentation. Din ledelse vil også skulle holde jer informeret om reformen samt implementeringsplanerne for jeres kommuner, og det vil være god skik at tage medarbejderne med på råd i den sammenhæng.  

Beskæftigelsespolitikken bliver dog meget mere kommunal med reformen, da kommunerne får langt flere frihedsgrader. Det betyder også, at dine kommunalpolitikere får langt større indflydelse på de rammer, som du skal arbejde under.  

Derfor kan du præge implementeringen ved at invitere lokalpolitikere ud på din arbejdsplads, ved at skrive henvendelser til de lokale politikere med afsæt i din faglighed og viden, og ved at deltage i den offentlige debat om reformens betydning.  

DS, din FTR og din TR kan hjælpe dig med dette.  

1. Hvordan vil DS følge op på reformens konsekvenser for medlemmerne? 

DS vil sætte fokus på de alvorlige bekymringer vi har ift. politikernes besparelser – bl.a. i vores høringssvar og i forbindelse med den kommende lovbehandling af aftalen.  

Desuden vil vi følge implementeringen af reformen tæt og bl.a. have fokus på reformen i vores årlige vilkårsundersøgelse. Via denne kan vi rejse spørgsmål og udfordringer overfor de ansvarlige politikere. 

2. Hvad er DS’ krav til politikerne i den videre proces? 

I forhold til de nationale politikere vil vi fastholde deres opmærksomhed på konsekvenserne af de besparelser, som vi har advaret mod. Over for de kommunale politikere vil vi have fokus på at gå i dialog med implementeringen og sætte fokus på den store rolle, som socialrådgiverne også fremover bør spille i beskæftigelsesindsatsen.  

Vores krav er, at man tager sig god tid med implementeringen – for medarbejderne skal kunne følge med, selvom der gennemføres en stor omstilling.  

3. Hvordan kan jeg som medlem engagere mig i DS’ arbejde med reformen? 

Igennem DS har du mulighed for at få indflydelse på reformen ved at give dine tanker til kende over for den politiske ledelse. Så kan de tage dine input med in dialog med nationale og lokale politikere. 

Du kan dog også handle lokalt. Beskæftigelsespolitikken bliver langt mere kommunal fremover. Derfor har du også god mulighed for at påvirke dine lokale politikere med afsæt i din viden om praksis og dit kendskab til de borgere, som du arbejder med.  

Dette kan fx ske ved at gøre opmærksom på vigtigheden af socialrådgiverne, sætte spot på udfordringer i implementeringen eller fremhæve succesrige indsatser. Dette kan ske enten direkte til din leder, i relevante fora på din arbejdsplads eller via debatindlæg i de lokale medier. DS, din FTR og din TR kan hjælpe dig med dette.