Spørg ansættelsesudvalget

- og bliv klædt på til din jobsøgning som nyuddannet. På dette webinar byttes rollerne om - I kan stille spørgsmålene og ansættelsesudvalget kommer med svarene.

Er du i tvivl om, hvilke forventninger du kan have til din kommende arbejdsplads og hvilke forventninger de har til dig? Er du i tvivl om, hvad du har at tilbyde en ny arbejdsplads, når du ansøger som nyuddannet socialrådgiver? Eller er du i tvivl om, hvad der bliver lagt vægt på i din ansøgning eller til samtalen? 

På dette webinar byttes rollerne om – I kan stille spørgsmålene og ansættelsesudvalget skal komme med svarene. Alle bekymringer, undren, spidsfindige såvel som klassiske spørgsmål kan komme frem i lyset.

Vi samler et ansættelsesudvalg bestående af ledere fra forskellige områder.

Webinaret vil styrke din jobsøgning som nyuddannet. Du får et unikt indblik i, hvad et ansættelsesudvalg lægger vægt på i ansøgninger og til samtalen. Du kan få konkrete tips til, hvordan man kan behandle det at være mindre erfaren i sine ansøgninger. 

Og du får lejlighed til at sparre med andre nyuddannede i samme situation.

Tidligere deltagere på 'Spørg ansættelsesudvalget' siger:

”Har lært en masse og fået svar på mine spørgsmål – vil helt klart anbefale det til andre TAK!”

”Det var meget givende, jeg vil anbefale det til andre”

”Det var super rart at høre andres spørgsmål og få nogle dybdegående svar fra jer alle!"

Webinaret foregår på Teams og optages ikke.