Når stilhed larmer – om den dybe ensomhed i psykiatrien

Forskning i ensomhed viser med stor tydelighed, at ensomhed på ingen måder skal underkendes. Socialrådgivere oplever at ensomhed er en stor udfordring for personer der har psykiatriske diagnoser.

Det opleves, at flere genindlægges, da det: “At være alene”, “Ikke at have nogen” og “ikke være i et fællesskab”; giver øget mistrivsel. Derudover har mange svært ved at finde/opbygge en form for netværk. Psykiatrien og kommunerne bliver “det sociale fællesskab” i deres liv. Det kan opleves både tabubelagt og skamfuldt at tale om ensomhed, derfor kan det svære vanskeligt at arbejde direkte med. 

10-årsplanen for psykiatrien adresserer ensomhed indirekte gennem fokus på tidlig indsats, men hvordan hjælper vi egentligt bedst? 

Program 

Torsdag: 

Kl. 09.00-10:00 Tjek-in og morgenmad 

Kl. 10.00-10:15 Velkommen 

Kl. 10.15-12.15: Ensomhed og skam!

Oplæg ved autoriseret psykolog Ditte Charles 

Mennesker er sociale væsener. Vores mentale sundhed og velvære afhænger i høj grad af de relationer, vi har i vores liv. Så når vi har et sparsomt eller intet netværk, lider vi ofte under det. Vi bliver ensomme, og det gør ondt. Samtidig vil negative erfaringer, psykisk sygdom, stigmatisering, selvstigmatisering og tabu ofte stå i vejen for, at vi kan finde vejen ud af ensomheden eller, som et minimum, lindre den. Så hvad gør vi? Hvordan kan vi forstå ensomhed og skam på en måde, så at det bliver muligt at arbejde med ensomheden i vores møde med andre mennesker? 

Kl. 12.30 -13.30 Frokost 

Kl. 13.30-15.30 Social Drive Out – møder udsatheden hvor den er.  

Social Drive Out er en landsdækkende indsats, gennem KFUM´s Sociale Arbejde, der møder udsatheden lokalt hvor den er. Med både fysiske pop up caféer, i sognegårde, bålhytter og ved købmanden, og ”grusvejsretur” hvor udsatte og ensomme mennesker møder KFUM´s Sociale arbejdes medarbejdere og frivillige forenden af grusvejen. En indsats der giver mennesker i udsatte livspositioner et pusterum i en kaotisk hverdag, og der brobygger til psykiatri, sundhed, myndighed, rådgivning mv. 

Kl. 15:30-16-00 Pause og indkvartering 

Kl. 16.00-16.45 Oplæg fra Forkvinde Signe Færch 

Kl. 16:45-17:45 Generalforsamling 

Kl. 19.30- Festmiddag 

 

Fredag: 

Kl. 08:00-09-00 Morgenmad 

Kl. 09:00-09:15 God morgen 

Kl. 09.15-10:45 Hvordan taler vi om ensomhed? 

Oplæg ved forperson David Vincent fra Folkebevægelsen mod ensomhed 

Ensomhed er nu anerkendt som et stigende folkesundhedsproblem. Langvarig ensomhed øger risikoen for både fysisk og psykisk sygdom, og mennesker med dårligt helbred har stærkt forøget risiko for at blive ensomme. Særligt mennesker med længerevarende psykisk sygdom er i forøget risiko.

I oplægget kommer David ind på de forskellige risikogrupper, udviklingen i ensomhedsdata og ikke mindst på, hvad der kan gøre for at afhjælpe og forebygge ensomhed. Med udgangspunkt i Den nationale strategi og handlingsplan mod ensomhed skal vi også se på, hvad der særligt kan gøre i sundhedssektoren, herunder i psykiatrien.

Kl. 11: 00-11:15 Pause 

Kl. 11:15-12:00 Opsamling og evaluering 

Priser: 
Deltagelse begge dage med overnatning på enkeltværelser: 2900 kr. 
Deltagelse torsdag med middag: 1750 kr. 
Deltagelse torsdag uden middag: 1350 kr.
Deltagelse fredag incl morgenmad: 1050 kr. 

Tilmeldingsfrist: 11.september 2026 

Alle forespørgsler i forbindelse med tilmelding skal rettes til formand for Fagligt Selskab for psykiatrisocialrådgivere Elisabeth Brix på mail; elisabethbrixjustesen@yahoo.dk eller på tlf 40419197