Julebanko i din fagforening, Holstebro

Traditionen tro kickstarter vi julen - og ikke mindst J-dag - med julebanko i Aalborg, Holstebro og Aarhus. Se mere her for dig, der vil deltage i Holstebro!

Intet år i Dansk Socialrådgiverforening Region Nord uden JULEBANKO!!

Traditionen tro kickstarter vi julen – og ikke mindst J-dag – med julebanko i Aalborg, Holstebro og Aarhus.

Vi starter med et glas bobler og spiller derefter fem spil banko. Der er præmier til dem, som får én række og/eller hele pladen fuld.

Der vil være servering af mad, sodavand, øl, vin og snacks undervejs.

Og det allerbedste ved det hele: Det er GRATIS for medlemmer i Region Nord!

Vi vil gøre vores bedste for, at I får et hyggeligt arrangement, og vi håber på at se mange af jer!

Så tag dine kolleger under armen til en hyggelig juletradition, evt. som opvarmning til en aften i byen i forbindelse med J-dag, eller bare fordi at det kunne være hyggeligt med nogle skønne grin med områdets kolleger.

Bemærk at tilmeldingsfristen allerede er den 22.10.2026.