Hvordan skaber vi inkluderende arbejdspladser?

Hvordan kan arbejdspladser blive bedre til at inkludere medarbejdere med begrænsninger i arbejdsevnen? Og hvilke organisatoriske og arbejdsmiljømæssige forhold har betydning for, om inklusion lykkes i praksis?

På dette webinar møder du Mikkel Bo Madsen, adjunkt ved Aalborg Universitet, som forsker i arbejdsinklusion, beskæftigelse og velfærdsprofessioner. Med udgangspunkt i sin forskning introducerer han begrebet inklusionskapacitet og giver indsigt i, hvad der karakteriserer arbejdspladser, der lykkes med at skabe plads til medarbejdere med forskellige forudsætninger.  

Gennem webinaret får du et indblik i, hvordan arbejdsmiljø, organisering, ledelse og kollegiale fællesskaber spiller en central rolle for arbejdspladsers evne til at inkludere og fastholde medarbejdere. Du bliver samtidig klogere på, hvordan et mere inkluderende arbejdsliv kan komme både den enkelte medarbejder og arbejdspladsen som helhed til gavn.  

På webinaret kommer vi blandt andet ind på: 

  • Hvad begrebet inklusionskapacitet dækker over
  • Hvordan arbejdspladser kan styrke deres evne til at inkludere medarbejdere med begrænset arbejdsevne
  • Hvilken betydning arbejdsmiljø, ledelse og organisering har for inklusion
  • Hvilke barrierer og muligheder der findes i arbejdet med et mere inkluderende arbejdsliv
  • Hvilke perspektiver forskningen giver på fremtidens arbejdsmarked og arbejdsmiljø  

Webinaret er relevant for socialrådgivere, arbejdsmiljørepræsentanter, ledere, studerende og andre med interesse for inkluderende arbejdsfællesskaber og et bæredygtigt arbejdsliv. 

Dette webinar er en del af Arbejdsmiljøugen. Gå på opdagelse i ugens øvrige arrangementer og få ny viden om arbejdsmiljø, trivsel og bæredygtigt arbejdsliv. Du kan læse mere her.

Tilmeld dig allerede nu!
Du får et link til Teams når du tilmelder dig.
Webinaret bliver ikke optaget.