Hvordan påvirker sociale medier vores relationer, trivsel og følelse af fællesskab?

Og hvad sker der med fællesskaberne, når en stadig større del af vores sociale liv udspiller sig på digitale platforme?

Vi er mere forbundne end nogensinde før, men mange oplever samtidig ensomhed, FOMO og et stigende pres i deres sociale relationer. Sociale medier gør det lettere at holde kontakten, men de ændrer også måden, vi er sammen på, og kan udfordre de grundlæggende værdier, som venskaber bygger på.  

På dette webinar møder du Marie-Elisabeth Lei Pihl, forsker i moderne venskaber og digitale relationer. Med afsæt i sin forskning undersøger hun, hvordan smartphones og sociale platforme påvirker vores venskaber, fællesskaber og mentale trivsel.  

Du får blandt andet indsigt i: 

  • Hvad der kendetegner gode og bæredygtige venskaber i dag 

  • Hvordan sociale medier påvirker vores oplevelse af nærhed, fællesskab og tilhørsforhold 

  • Hvorfor fænomener som FOMO, ghosting og "left on read" kan påvirke os stærkere, end vi måske tror 

  • Hvordan vi kan bruge digitale medier mere bevidst og styrke de relationer, der betyder noget for os  

Webinaret henvender sig til socialrådgivere, der er nysgerrige på de sociale og menneskelige konsekvenser af digitaliseringen. Perspektiverne kan både bruges i refleksioner over eget liv og i mødet med borgere, hvor relationer, fællesskab og trivsel spiller en vigtig rolle. 

Du får Teamslinket når du tilmelder dig.

NB: vi optager ikke webinarer.