Hvad er et godt socialt arbejde i en digital virkelighed?
Mød ph.d. og lektor Stella Mia Sieling-Monas og lad os sammen undersøge, hvordan digitale løsninger former mødet mellem borger og system. Vi ser på, hvor teknologien skaber værdi, og hvor den skaber afstand, kompleksitet og ulighed.
Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, men ikke alle borgere har lige forudsætninger for at være med. For nogle kan digitaliseringen af velfærdsstaten skabe nye barrierer og i værste fald føre til øget marginalisering.
Dette webinar retter blikket mod borgerens perspektiv:
Hvad betyder digitaliseringen for borgernes muligheder for at deltage, blive inddraget og få den rette hjælp? – og hvad kalder det på i socialt arbejde?
Med afsæt i aktuel forskning fra ph.d. og lektor Stella Mia Sieling-Monas undersøger vi, hvordan digitale løsninger former mødet mellem borger og system. Vi ser på, hvor teknologien skaber værdi – og hvor den skaber afstand, kompleksitet og ulighed.
Du introduceres til en enkel forståelsesramme for borgernes deltagelsesmuligheder med fokus på:
- Adgang til digitalt udstyr
- Digitale kompetencer
- Systemforståelse
Her bliver det tydeligt, at det ikke længere er nok at kunne bruge systemerne – man skal også kunne gennemskue dem.
Det får du med:
- Indblik i udviklingen og brugen af AI i socialt arbejde
- Perspektiver på, hvordan teknologi påvirker borgerens møde med systemet
- En konkret ramme til at forstå barrierer for deltagelse og inddragelse
- Viden om hvordan digitalisering kan skabe ulighed og marginalisering
- Inspiration til at arbejde med støtte, alternativer og mere inkluderende løsninger
- Perspektiver på, hvad godt socialt arbejde kræver i en digital velfærdsstat
Webinaret giver både stof til eftertanke og konkrete perspektiver til, hvordan socialt arbejde kan styrkes i en digitaliseret velfærdsstat.
Tilmeld dig allerede nu!
Vi sender et link til Teams, når du tilmelder dig.