Se volden – og tag den svære samtale

Hvordan opdager man, at en borger lever med partnervold eller vold i andre nære relationer? Og hvordan tager man hul på en samtale om vold på en måde, der skaber tryghed og åbner for hjælp?

I dette webinar deler Maria Gaarde og Ilwad Ahmed erfaringer fra Krisecenteret Medusa i Holbæk, hvor de dagligt møder mennesker, der lever med vold i nære relationer. Med afsæt i konkrete erfaringer fra praksis sætter de fokus på de tegn, socialrådgivere kan være opmærksomme på, de barrierer der kan gøre det svært at fortælle om vold, og hvordan man som fagperson kan skabe rammerne for den første vigtige samtale.

Webinaret giver både indsigt i voldens mange udtryk og inspiration til, hvordan socialrådgivere kan handle, når der opstår bekymring for, om en borger er udsat for vold.

Webinaret afsluttes med dialog og spørgsmål fra deltagerne.

Webinaret er det fjerde og sidste webinar i temaugen om vold. Her samler vi trådene fra ugens temaer og sætter fokus på socialrådgiverens mulighed for at identificere vold, skabe tillid og støtte borgere på vejen mod et liv uden vold. Du kan læse mere her.

Tilmeld dig allerede nu!
Du får et link til Teams når du tilmelder dig.

Webinaret bliver ikke optaget.