Kære medlem ansat i kommuner og regioner

Jeg skriver for at informere dig om, at vi i dag har afsendt strejkevarsel til de kommunale og regionale arbejdsgivere, KL og Danske Regioner.

I samme omgang har vi udpeget en række arbejdspladser i kommunerne og regionerne til konflikt.

En konflikt kan tidligst træde i kraft den 4. april.

I denne mail finder du både information til dig, hvis arbejdsplads er udpeget til konflikt og til dig, hvis arbejdsplads ikke er udpeget til konflikt.

Vi kan stadig undgå en konflikt, og jeg håber, at vi kan lande en aftale med arbejdsgiver inden april, men for at være klædt bedst muligt på til en konflikt, er vi allerede begyndt at forberede os – og du skal som medlem af Dansk Socialrådgiverforening også vide, hvad en eventuel konflikt indebærer, og hvordan du forholder dig under konflikten.

Jeg ved, at det bliver lidt langt, men det er vigtigt.

Hvorfor konflikt?

Et varsel om strejke er et alvorligt, men desværre nødvendigt, skridt i kampen om en ordentlig overenskomst for offentligt ansatte. Hverken DS eller de øvrige faglige organisationer ønsker en konflikt, og vi har ikke opgivet håbet om at lande en aftale, men indtil videre har arbejdsgiver ikke vist nogen vilje til reelt at forhandle med os.

Den grundlæggende uenighed mellem os og arbejdsgiver handler om løn og spørgsmålet om, hvad den store indsats, som offentligt ansatte hver dag yder, er værd. Vi har stillet krav om reallønsfremgang, altså lønstigninger der er højere end prisstigningerne. Det er et helt rimeligt krav, efter vi tog samfundsansvar under krisen og holdt igen med lønkravene ved overenskomstforhandlingerne i både 2011, ’13 og ’15.

Nu er den danske økonomi i fremgang, og det er kun fair, at vi offentligt ansatte, der bidrager til væksten, også får del i den – lige som resten af samfundet. Det mener arbejdsgiver ikke. De mener, at vi endnu engang skal holde igen med lønnen til offentligt ansatte, og har derudover rejst krav om en række forringelser.

Det gælder blandt andet seniorrettighederne, retten til at forhandle undervisernes arbejdstid og retten til betalt spisepause.

» Læs mere om de svære forhandlinger.

Hverken DS eller de øvrige faglige organisationer ønsker en konflikt, og vi har ikke opgivet håbet om at lande en aftale med arbejdsgiver via Forligsinstitutionen. Men vi må også se i øjnene, at vi i lang tid har forsøgt at få arbejdsgiver til at forhandle med os om de afgørende uenigheder, uden at de har vist nogen former for vilje til at komme os i møde.

Arbejdspladser er udpeget til konflikt

I samarbejde med vores forhandlingsfællesskab på det kommunale og regionale område har vi udpeget en række arbejdspladser, som skal strejke, hvis der ikke kommer en anden løsning. Det drejer sig om ca. 12 % af DS’ medlemmer på det kommunale og regionale område.

«Se listerne over kommunale og regionale arbejdspladser, der er udpeget til konflikt

Vi tilbyder alle arbejdspladser, der er udpeget til at strejke, et møde med DS, hvor vi vil fortælle om konfliktforløbet og svare på spørgsmål – det har din tillidsrepræsentant fået information om.

Hvis din arbejdsplads ikke er udpeget til at strejke, har dine strejkende kollegaer brug for din og dine kollegaers støtte og opbakning – for de strejker på fællesskabets, dvs. alle medlemmernes, vegne. Hvis en strejke bliver aktuel, vil I modtage information og inspiration til, hvordan I kan bakke jeres strejkende kollegaer op.

Som modtræk til en strejke kan arbejdsgiver vælge at lockoute nogle eller alle lønmodtagere i kommuner og regioner, men arbejdsgiver har endnu ikke udsendt lockout-varsel.
Tillidsrepræsentanterne på arbejdspladser, som er udpeget til konflikt, er i går blevet kontaktet telefonisk af vores regionskonsulenter.

Økonomien under en konflikt

Noget af det vigtigste for jer medlemmer er selvfølgelig, hvordan I står økonomisk under en konflikt, hvor I ikke modtager løn fra jeres arbejdsgiver.
Helt overordnet har DS’ hovedbestyrelse valgt en model, der:

1. Støtter medlemmerne på en solidarisk måde. Det vil sige, at den stiller alle medlemmer – uanset om de er i strejke eller ej – så lige som muligt.
2. Sikrer, at DS kan holde til en længerevarende konflikt. Jo længere, vi kan holde, desto større pres kan vi lægge på arbejdsgiver.

Hvor meget?

I tilfælde af en begrænset konflikt i omfang og tid vil medlemmer af DS kunne modtage ca. 20.000 kr. pr. måned. dvs. ca. 1.053 kr. pr. hverdag strejken varer. Det svarer til gennemsnitslønnen for en socialrådgiver efter skat – fratrukket ferie og pension.

I tilfælde af en længerevarende konflikt eller storkonflikt (f.eks. en lockout) vil medlemmer af DS kunne modtage ca. 12.000 kr. pr. måned, dvs. ca. 632 kr. pr. hverdag konflikten varer, svarende til højeste udbetalte dagpengesats efter skat.

Hvordan ser modellen ud?

• DS yder støtte til medlemmerne via en lånemodel. Modellen fungerer på den måde, at medlemmerne låner midler fra DS’ Aktionsfond, også kaldet strejkekassen. Når vi vælger at støtte medlemmerne via et lån og ikke et støttebeløb, skyldes det, at lånemodellen betaler sig økonomisk for DS og alle medlemmer. Det gør den, fordi der ikke skal betales skat af konfliktlånet.
  Dermed vil det samlede træk på Aktionsfonden blive betydeligt mindre ved lånemodellen end hvis vi havde valgt at udbetale konfliktstøtte. Det betyder, at DS kan være i konflikt i længere tid for det samme beløb – og dermed kan vi sammen lægge større pres på arbejdsgiverne.
  Det betyder også, at der samlet set skal betales mindre tilbage, når Aktionsfonden skal genopbygges efter konflikten. Det er en fordel for alle medlemmer, fordi alle er med til at indbetale til Aktionsfonden.
• Efter en konflikt skal konfliktlånet tilbagebetales, men man kompenseres ved, at vi nedsætter kontingentet.
• Det er vigtigt at understrege, at det er DS’ penge, medlemmerne låner. Men fordi vi ikke selv har lov til at låne ud, da vi ikke er en finansiel virksomhed, har vi allieret os med Lån og Spar Bank. Det er Lån & Spar Bank, der derfor rent praktisk står for at udlåne vores midler til medlemmerne. Man behøver således ikke at være kunde i Lån & Spar Bank for at optage lånet, og den eneste nødvendige godkendelse er, at man har været medlem af DS senest tre måneder før konflikten træder i kraft og er i konflikt.

Du skal således heller ikke kreditvurderes, da DS stiller sikkerhed for lånet, og du har ingen omkostninger ved at etablere lånet. Renten på lånet er variabel og vil følge ’referencerenten’, som siden 2012 har været 0 %.

DS og en række andre faglige organisationer har indgået aftalen om samarbejde med Lån & Spar Bank om udbetaling af konfliktlån i forbindelse med den eventuelt kommende konflikt. Modellen er ikke ny, andre faglige organisationer har tidligere benyttet sig af modellen, fordi lånemodellen, i modsætning til en model, hvor man udbetaler pengene som et støttebeløb, som nævnt betaler sig bedst for medlemmerne og for organisationen.

Tilbagebetaling

Den solidariske model betyder, at alle medlemmer, både dem, der omfattes af konflikt, og de øvrige, kommer til at bidrage ligeligt til konflikten.

Når konflikten er overstået betyder det, at:

• Kontingentet sættes ned for medlemmer, der har været i strejke, mens de betaler af på lånet.
• De medlemmer, der har været i strejke, men ikke har taget lån, får samme nedsættelse i kontingentet. Erfaringerne fra andre faglige organisationer, der før har benyttet sig af lånemodellen i en konflikt, viser, at en del medlemmer vælger ikke at optage et lån, fordi de for en periode godt kan klare sig for mindre. Disse medlemmer bliver selvfølgelig kompenseret på lige fod med medlemmer, der ønsker at optage lånet.
• For medlemmer, der ikke har været omfattet af konflikt, betales det almindelige kontingent i samme periode.

Men alle medlemmer – uanset om de har været i konflikt eller ej – skal i en periode betale det, der hedder et konfliktkontingent. Det er et kontingent, som lægges oven i det ordinære kontingent. Efter en konflikt er det afgørende, at vi fylder strejkekassen hurtigt op igen, så vi har råd til en fremtidig konflikt. Et konfliktkontingent vil max. være på 200 kr. om måneden. Information om det endelige beløb følger efter konflikten, når vi ved, hvor meget konflikten har kostet.

Rent grafisk kan modellen skitseres således:

Du skal være opmærksom på, at du kan møde kollegaer fra andre faggrupper, der fortæller, at deres fagforening betaler dem fuld løn under en konflikt. I DS har vi valgt denne model for at sikre, at vores strejkekasse kan holde i længere tid. For ved at udbetale støtten i form af lån, strækker vi vores formue længere. Og det er som nævnt afgørende for, hvor længe vi kan være i en konflikt.

Selvom de faglige organisationer har forskellige modeller og beløb for støtten under en konflikt, vil de fleste organisationer formodentlig opkræve en form for konfliktkontingent for at ruste sig til fremtidige konflikter. Måden, organisationerne gør det på, varierer afhængig af organisationens økonomi og størrelse.
Du har muligvis også en række andre spørgsmål. Mange af svarene ligger på DS’ hjemmeside, hvor du finder både en spørgsmål-svar-guide og en udførlig konfliktvejledning. Vi vil gerne opfordre dig til at læse materialet igennem – uanset om din arbejdsplads er udtaget til konflikt eller ej.

« Du kan finde flere spørgsmål og svar om lånemodellen her.

Hvad sker der nu?

Som du måske har set i medierne er Forligsinstitutionen – og forligsmand Mette Christensen – allerede gået ind i forhandlingerne. Hun mødtes for første gang med parterne på både statens, kommunernes og regionernes område i slutningen af sidste uge og har planlagt flere møder med parterne i denne uge. Forventningen er, at hun nu forsøger at mægle mellem parterne – dvs. finde et kompromis, som begge parter kan anbefale.

Hvis forligsmanden vurderer, at der er brug for det, kan hun udsætte konfliktens start med 14 dage op til to gange. Lykkes hun med at lande et kompromis, som begge parter kan tilslutte sig, kommer forligsskitsen til urafstemning blandt medlemmerne af DS og lige så i de øvrige organisationer. Stemmer medlemmerne ja, ophøjes skitsen til overenskomst.

Som nævnt er vi altså endnu ikke i konflikt. Den kan tidligst gå i gang den 4. april.

Har du yderligere spørgsmål, så tjek DS’ OK18-tema på vores hjemmeside, og tøv ikke med at tage fat i din TR eller din konsulent på regionskontoret. De er der for at hjælpe dig!

Og en sidste ting:

I løbet af de seneste intense uger har jeg modtaget mange mails med kommentarer og spørgsmål – men først og fremmest med stor opbakning fra medlemmer i hele landet. Tak for den tillid I viser vores hovedbestyrelse!

I denne tid er det vigtigt, at vi står sammen. Hver dag kæmper mange af os for at lave godt socialt arbejde – undervise, udvikle og styrke vores fag. Den faglige kamp, vi befinder os i lige nu, handler basalt set om ordentlige løn- og arbejdsvilkår for den kæmpe indsats, vi hver dag yder.

Jeg håber, at vores hovedbestyrelse kan præsentere jer for et fair resultat i løbet af nogle uger. Hvis det ikke lykkes, sættes konflikten i gang. For vi er en fair løn og ordentlige vilkår værd!

Mange hilsener
Majbrit Berlau