Høringssvar: Lovforslag om styrket indsats for kvinder på kvindekrisecentre mv.

Det er et lovforslag, som DS er meget glad for. Vi mener, at det rummer vigtige forbedringer for en gruppe meget udsatte kvinder.

Til

Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om udvidet og styrket indsats for kvinder på kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv. Det er et lovforslag, som DS er meget glad for. Vi mener, at det rummer vigtige forbedringer for en gruppe meget udsatte kvinder.

Dels vil alle kvinder nu vil få koordinerende rådgivning, uanset om de har børn. De vil sandsynligvis også få det tidligere, end der i dag ydes familierådgivning. Begge dele anser vi for at være vigtige fremskridt. DS er dog usikker på, om denne rådgivning altid vil komme til at ligge i kommunerne. Man kan forestille sig, at den i den første tid af et muligvis længere ophold varetages af centret, som jo får en tæt kontakt til kvinderne. Fx i situationer, hvor der er usikkerhed om ansvarskommunen, eller hvor kommunen ikke tidligt har etableret rådgivningen. I den periode vil centret være det eneste sted, hvor kvinden kan få rådgivning og hjælp. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes denne mulighed slet ikke, selvom den uden tvivl vil være en realitet i mange tilfælde. DS ønsker ikke at svække den forpligtelse, som kommunerne får efter lovforslaget, men vi mener, at man i bemærkningerne bør nævne det forhold, at centrene faktisk i starten af nogle forløb vil stå med rådgivningsopgaven alene, og at kommunerne derfor skal tage over fra dem, når de kommer ind i billedet.

Lovforslaget vil også styrke samarbejdet mellem centrene og kommunerne, fordi det nu slås fast, at centrene skal underrette kommunerne om optagelse og udskrivning. Dermed bør den usikkerhed, der i nogle tilfælde har været i samarbejdet, kunne forsvinde.

Det bliver også muligt tidligt at få afklaret kommunernes forpligtelse til at hjælpe disse kvinder, herunder at få afklaret hvilken kommune, der har ansvaret. Det har i nogle tilfælde været et problem, i de mest grelle tilfælde har det faktisk været svært at finde en kommune, der ville tage ansvaret for en kvinde, der har måttet flytte på krisecenter i en anden kommune. Sådanne situationer bør ikke forekomme, og vi håber, at den tidlige information kan gøre det lettere at undgå det. En tidlig underretning af kommunen bør også kunne gøre det lettere at afklare ansvarsforholdene, når en kvinde samtidig med, at hun flytter på krisecenter, planlægger at flytte til en anden kommune for at komme væk fra en voldelig mand. Sådanne situationer har nogle gange skabt forløb, der kan ligne et Sorteperspil.

Endelig hilser DS meget velkommen, at der kommer et klart krav til tilbud efter § 110 om at underrette kommunen om den borger, der er blevet indskrevet. Det kan være med til at afklare det kommunale ansvar, hvilket kan være et endnu større problem for hjemløse borgere end for kvinder på krisecentre. Forhåbentlig fører det også til, at der i højere grad kommer handleplaner fra den ansvarlige kommune for den hjemløse. Det kan der være store problemer med i dag, ikke mindst ift. de mest udsatte hjemløse, som ofte flakker en del rundt mellem kommuner og botilbud.

Med venlig hilsen

Niels Christian Barkholt
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening