Høringssvar vedr. den lovgivning som udmønter Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt udkast til konsekvenslovforslag

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. Forslag om ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og Forslag om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (konsekvenslovforslag)

DS afgiver primært høringssvar vedr. den lovgivning som udmønter Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats.

DS er overordnet tilfreds med den forenkling der er kommet i forhold til tilrettelæggelse af samtaler og tilbud og varighed på virksomhedspraktik og løntilskud, men havde forventet at der ville være større forenklinger i forhold til målgrupperne.

I svaret vil DS’ overordnede og generelle bemærkninger fremgå først, og herefter vil der være bemærkninger til specifikke paragraffer.

I. Generelle bemærkninger

Strukturen i den foreslåede lov
Umiddelbart ser opbygningen fornuftig ud. Det er fint, at det afspejler en typisk vej gennem beskæftigelsessystemet. DS mener, at det er godt, at der er kommet et selvstændigt afsnit om de særlige ordninger, og at revalideringsparagrafferne nu er flyttet over i LAB.

I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er det centralt, at der i højere grad skal være ens regler på tværs af målgrupper. DS kan se, at der i lovforslaget er gjort et forsøg på at sikre mere ens regler på tværs af målgrupperne. DS mener dog ikke, at man er nået helt i mål med at sikre mere ens regler på tværs, og det kommer også til udtryk ved, at den terminologi, som fremgår i aftalen – ”tæt på” og ”længere væk fra” arbejdsmarkedet – ikke er at se i loven.

I aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ser det ud til, at terminologien ”tæt på og længere væk fra arbejdsmarkedet” skal være styrende for, hvilke tilbud der kan gives til hvilke målgrupper. Det fremgår også indirekte af loven, men DS forslår, at der i § 6, hvor de 13 målgrupper fremgår, foretages en underopdeling i målgrupper “tæt på” og “længere væk fra” arbejdsmarkedet. Og at denne terminologi benyttes i alle de tilfælde, hvor det giver mening, og at det i tilfælde, hvor kun få målgrupper falder udenfor, fremgår, hvad der specifikt er gældende for disse. Det vil forenkle læsningen og forståelse af loven.

Herudover forslår DS, at kapitel 15,16 og 17 flyttes op øverst i afsnit IV. Disse kapitler er med til at sætte rammen for de tilbud, der kan gives, og det giver derfor bedre mening at de kapitler står før selve tilbuddene.

Styring i kommunerne
Et centralt element i aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er færre og mere enkle proceskrav. DS er meget positiv overfor forenklingen og ser frem til, at der bliver færre proceskrav i relation til samtaler og tilbud efter de første 6 måneder. Men om forenklingen kommer til at slå igennem i frontlinjen hos dem, som arbejder direkte med borgerne, kommer meget an på, hvordan kommunerne følger op og reagerer på den styring, som også er en central del af aftalen. En styring, der har fokus på kommunernes resultater gennem en tættere opfølgning af dem.

Her er det væsentligt, at den overordnede benchmark bliver retvisende. DS mener, at borgerne på ressourceforløb, fleksjob og førtidspension på en eller anden måde skal regnes med i resultatmålet for kommunens forventede andel af borgere på offentlig forsørgelse set i relation til kommunens rammevilkår.

Herudover mener DS, at det er uklart, hvordan fokusmålene bliver fastlagt. Kommer det alene til at være et mål for andelen af borgere, som ikke modtager en aktiv indsats, eller kan der også blive besluttet andre fokusmål? Kan de f.eks. ændre sig fra år til år?

Det er meget vigtigt, at det kommer til at fremgå klart af loven, fordi styringen har stor betydning for, om der reelt sker en forenkling i praksis. En forenkling, der giver rum til at foretage en faglig vurdering og ud fra den enkelte borgers behov at planlægge et forløb, der giver mening.

Den løbende vurdering
DS er optaget af, hvordan den løbende vurdering af samtaler og tilbud kommer til at foregå.
Der står i de almindelige bemærkninger side 61 og 148 vedr. den løbende vurdering af samtaler, at: ”Jobcenteret vil løbende skulle vurdere behovet for jobsamtaler med henblik på at kunne tilrettelægge den indsats, der bedst hjælper personen tættere på beskæftigelses- eller uddannelsesmålet.”
Vedr. den løbende vurdering af tilbud står der: ”Herefter (efter 6 mdr.) giver jobcenteret tilbud efter konkrete behov. Dermed afskaffes reglerne om gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere og særregler om fremrykket aktivering for dagpengemodtagere under 30 og over 50 år.”

Der står, at lovteksten skærpes, så det er klart, at jobcenteret er forpligtet til løbende at vurdere behovet for samtaler og tilbud. Men det fremgår ikke, hvad den løbende vurdering består i og f.eks., hvordan den skal dokumenteres. Herunder, hvad lægges der vægt på, når det skal afgøres om kommunen har opfyldt denne forpligtelse?

DS ser to muligheder for at sikre dokumentation af den løbende vurdering:

– Det anføres i loven, at kommunerne skal fastlægge en praksis for, hvordan den løbende vurdering skal foretages, så der både tages højde for borgerens rettigheder og for kommunens dokumentation af, at der foregår en løbende vurdering.

– ”Min plan” bruges som redskab for den løbende vurdering, hvor der i aftalefeltet skal fremgå, hvornår den næste vurdering af borgerens behov skal foretages eller hvornår der skal følges op.

Mentorstøtte
DS mener, at mentor forsat skal være et ’ret og pligt-tilbud’ på lige fod med de andre tilbud. Særligt når det i bemærkningerne fremgår, at mentor både kan gives som understøttede og særskilt tilbud, hvis det er det, der som skal til, for at borgeren kan blive klar til andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

A-kasse forsøg
DS er meget positiv overfor, at udvalgte A-kasser kan varetage kontaktforløbet den første tid i ledighedsperioden.

Målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige
DS mener, at det er rigtig godt, at der gennemgående er et fokus på matchet, da det er afgørende for at opnå en succesfuld og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Færre retskrav om indsatser
Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats ændrer på borgernes retskrav om tilbud og indsats. DS så gerne, at der ligesom i forhold til samtaler, hvor borgere kan få en samtale inden for en uge ved forespørgsel, også har ret til en aktiv indsats (tilbud), hvis borgeren selv beder om det.

Bemyndigelserne
Der er forsat mange og meget brede bemyndigelser i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. DS mener, at det er bekymrende, da det både kan betyde, at der kan lægges meget ind under bemyndigelserne, og at der kommer meget bekendtgørelsesstof. Det vil både for borgere og sagsbehandlere gøre loven sværere at orientere sig i.
Herudover det vigtigt, at bemyndigelserne ikke benyttes til at genindføre detail- eller processtyring.

Taskforce
DS synes, at ideen om en Taskforce, fremgik af aftaleteksten, var god. Der stod, at en Taskforce, skulle kunne rykke ud i kommunerne i genopretningsperioden, hvis det er svært for den enkelte kommune at foretage ændringer, så de kommer til at ligge tilfredsstillende i den nationale benchmark. Der fremgår dog ikke noget om en taskforce i hverken lovtekst eller bemærkninger. Det mener DS er ærgerligt.

II. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Formålsbestemmelse § 1, stk. 2:
DS er tilfreds med den nye formålsbestemmelse, som nu rummer alle de målgrupper, som lovforslaget omfatter.

Der er i stk. 2 kommet en formulering om, at indsatsen skal tilrettelægges, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt. DS mener, at det vil give god mening i den forbindelse at få tilføjet, at det er en indsats, som skal føre til varig beskæftigelse. Ligesom det i afsnittet om tilbud fremgår, at ”Tilbud skal så vidt muligt… gives… med henblik på, at personen opnår varig beskæftigelse”.

Forslag til formulering:
§1, stk. 2.
For personer, som har brug for en indsats, tilrettelægges indsatsen, så den kan gennemføres på så kort tid som muligt med henblik på, at personen opnår varig beskæftigelse, under hensyntagen til personens forudsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle social- og sundhedsmæssige indsatser.

Målgrupper § 6:
Som skrevet i ovenstående overordnede bemærkninger vedr. strukturen i den foreslåede lov, så mener DS, at det ville give mening, at der, som det var lagt op til i aftalen om forenkling, fortages en underopdeling mellem målgrupperne ”tæt på” og ”længere væk fra” arbejdsmarkedet. Det kunne fremgå tydeligt i oversigten over de 13 målgrupper, så det også blev mere brugbart igennem loven.

Visitation § 8:
Det foreslås i § 8, at ”beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af de lediges uddannelses- eller beskæftigelsespotentiale (visitationen).”

Det fremgår af bemærkningerne, at det er som i nuværende lov men med en sproglig tydeliggørelse af, at visitationen handler om den lediges potentialer med hensyn til at komme tættere på beskæftigelse.

DS er usikker på, om og i så fald hvordan denne sproglige tydeliggørelse vil føre til en ændret visitation, og om det er formålet med den. I dag er der fokus på, hvor langt den enkelte borger er fra at kunne forsørge sig selv.

Vurderingen af borgerens beskæftigelsespotentiale, må bero på et konkret og individuelt skøn. DS har svært ved at se, hvad bemyndigelsen giver mulighed for, men ser det, som en udvidelse af bemyndigelsen, som DS mener er unødigt.

Opgørelser af tidsperioder § 9, stk. 1 nr. 2:
DS mener ikke, at der er grund til, at der bliver ”nulstillet” ved overgang mellem ydelser, og at der igen skal afholdes fire samtaler inden for et halvt år. Indsatsen bør forløbe mere smidigt mellem de forskellige målgrupper, så der kan planlægges samtaler efter borgerens behov. Derfor bør der ikke være nogen grund til igen at foretage et intensivt kontaktforløb ved overgang til anden ydelse, med mindre det vurderes, at der er behov for det.

CV på Jobnet §§ 22 og 23:
DS mener, at det er godt, at der kommer fokus på CV for alle borgere. Det er dog vigtigt, at der bliver udarbejdet et alternativt CV, som kan imødegå, at nogle borgere ikke har tidligere arbejdsmarkedserfaring at fylde i CV’et, men måske i stedet har praktisk erfaring eller kompetencer, som de kan skrive på. På den måde kan det også i højere grad fungere som det dialogværktøj, som det i bemærkningerne anføres, at det skal være.

Vedr. §23. stk. 3.
DS mener dog, at det skal være op til en individuel og konkret vurdering, hvornår arbejdet med CV skal foregå, og mener dermed, at følgende sætning i bemærkningerne bør udgå: ”Det er dog forudsat, at jobcenteret starter processen med arbejdet med CV-oplysninger allerede i begyndelsen af kontaktforløbet.”

Det er også vigtigt, at det fremgår, at der skal tages hensyn til de borgere der har dårlige læse- og skrivefærdigheder og/eller er ordblinde.

Det bør helt tydeligt fremgå af loven, at det for de mest udsatte og syge mennesker ikke har nogen indflydelse på ydelsen, hvornår CV’et er udfyldt. Ligesom det også fremgår af de almindelige bemærkninger på side 38, hvor der står, at ”der for de omhandlede målgrupper ikke er ydelsesmæssige konsekvenser forbundet med ikke at registrere CV-oplysninger.”

Fleksibelt og individuelt kontaktforløb:

Vedr. § 27
I beskrivelsen af formålet med kontaktforløbet foreslår DS – i lighed med forslaget til den overordnede formålsparagraf – at det fremgår, at der er fokus på at få borgerne varigt i arbejde.

Vedr. § 29 indhold i samtalen
DS mener, at det er positivt, at der ikke længere er særlige regler for indholdet i samtalen.

Vedr. § 31, Stk. 3
DS ser meget positivt på, at borgeren har ret til en samtale inden for en uge, hvis borgeren anmoder om det. Derudover mener DS, at borgeren skal have ret til beskæftigelsesfremmende tilbud, hvis borgeren anmoder om det. Hvilket tilbud, der gives, må bero på en individuel konkret vurdering.

Som skrevet i ovenstående er det her meget vigtigt, at styringen understøtter, at der ikke i kommunerne fastlægges en meget stiv eller begrænsende proces for samtaler og tilbud for at kunne leve op til mål fra nationalt hold.

Obligatorisk selvbooking af samtaler udvides til flere målgrupper

Vedr. § 34
I forhold til selvbookning og opfølgning på jobsøgning skal man være meget opmærksom på, hvem der kan respondere på den øgede digitalisering, og hvem, der ikke kan. DS finder det væsentligt, at der foreligger en individuel vurdering af, om borgeren kan forventes at booke samtaler selv.

Vedr. 13b, stk. 6 i lov om sygedagpenge
DS er betænkelig ved obligatorisk selvbookning efter første samtale for sygedagpengemodtagere i kategori 2 og 3. Det er vigtigt, at der foretages en meget grundig vurdering af, om den enkelte kan honorere dette.

Koordinerende sagsbehandler § 36, stk. 2:
DS studser over, at den nuværende formulering om, at det er kommunen, der skal tilbyde borgeren en koordinerende sagsbehandler, ændres til, at det er jobcenteret. DS mener, at der fortsat skal stå, at det er kommunen, som tilbyder den aktivitetsparate en koordinerende sagsbehandler, da den koordinerende sagsbehandler godt kan være i en anden enhed end jobcenteret.

”Min Plan”:

Vedr. § 40
Der står i de almindelige bemærkninger, at ”Min Plan” skal være et værktøj, som kan bruges i dialog med personen.

DS mener, at Sagsbehandlerens rolle i kontaktforløbet er at afdække borgerens behov med henblik på at udarbejde en plan med de rette tilbud i forhold til at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I dette arbejde er ”Min plan” et centralt element i kontaktforløbet med en tydelig forandringsteori bundet op på mål, delmål og indsatser baseret på behovsafdækningen orienteret mod beskæftigelse.

Med udgangspunkt i ”Min plan” skal sagsbehandleren kunne følge op på igangsatte indsatser og aftaler og vurdere, om indsats og aftaler i ”Min Plan” har givet den forventede progression i forhold til at opnå tilknytning til job- eller uddannelse.

Vedr. § 41, stk. 1
”Min Plan” beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få varigt job. Eventuelt med få ugentlige timer på det ordinære arbejdsmarked.

DS bemærker, at perspektivet om varigt job kommer ind her. Det er det perspektiv, som mangler i det overordnede formål med loven og formålet med kontaktforløbet.

Rækkefølgen i tilbuddene § 52:
Det fremgår af de almindelige- og specielle bemærkninger på side 90, at rækkefølgen i tilbud afspejler virkningen, og at man gerne vil have fokus på brugen af virksomhedsrettede tilbud.

DS mener, at det er vigtigt, at jobcenteret i samarbejde med borgeren har fokus på de tilbud, som kan hjælpe borgeren i arbejde. Derfor mener DS ikke, at en formulering, som ”jobcenteret skal have fokus på virksomhedsrettede tilbud” bør indgå i bemærkningerne, som den gør på side 90 g 152 i de specielle bemærkninger. Fokus må være på de tilbud, der faktisk hjælper borgeren i arbejde.

Der bør i højere grad være fokus på, at kommunerne skal sørge for der at der tages stilling til hvad der evt. skal til af parallelle indsatser i forhold til at borgeren kommer nærmere arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at
flere samtidige indsatser har effekt.

Tilbud ud over ydelsesskift § 55, stk. 3:
DS mener, at det er en rigtig god ændring, at tilbud kan fortsætte ud over ydelsesskift.

Varighed af tilbud § 61, stk. 1. og 68, stk. 1:
Hvis der i § 6 foretages en opdeling i” tæt på” og ”længere væk fra” arbejdsmarkedet som foreslået ovenfor, så kan man i § 61, stk. 1 skrive:

1) 4 uger for personer der er tæt på arbejdsmarkedet jf. § 6
2) 13 uger for personer der er længere fra arbejdsmarkedet jf. § 6

Det samme foreslås i forhold til § 68, stk. 1. vedr. varigheden på løntilskud.

I forhold til varigheden mener DS, at det kan være udfordrende i arbejdet med de unge jobprate, som evt. ikke har nogen erfaring på arbejdsmarkedet, hvis der ikke er mulighed for virksomhedspraktik ud over 4 uger. Derfor er der behov for at perioden i særlige tilfælde, efter en konkret vurdering, kan forlænges.

Jobafklaring og ressourceforløb § 107 og 112:
Der stilles forslag om, ”at et jobafklaringsforløb er ét samlet forløb bestående af et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse, hvilket betyder, at indsatsen i jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelsen hænger sammen som en samlet indsats.”

Det samme gør sig gældende i forhold til Ressourceforløb.

For det første må DS påpege, at det er meget overraskende, at denne ændring indgår i dette lovforslag, da det ikke er en ændring, som indgår i aftalen.

Herudover mener DS, at det er en dårlig idé, da det skal være muligt at deltage i et jobafklarings- eller ressourceforløb uden at modtage en ydelse fra kommunen. Såfremt der er problemer med, at borgere ikke deltager, og kommunen ikke kan afslutte forløbet, må det kunne løses på en anden måde.

III. Specifikke bemærkninger til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats § 22 f
DS er tilfreds med de fokusmål, der er formuleret, fordi de kan sikre, at der ikke er en gruppe borgere, som kan risikere at være uden indsats efter de første 6 måneder.

DS mener, at det er meget vigtigt, at kommunerne ved, hvad de bliver målt på, og at disse mål ikke er skiftende.

Umiddelbart står det klart i 22a, hvad der måles på i beskæftigelsesindsatsen, men med bemyndigelsesparagraffen § 22 bliver der mulighed for, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler ”om kriterier for udvælgelse af kommuner til skærpet tilsyn”. Det er usikkert om denne bemyndigelse kan benyttes til at ændre målene.

Med venlig hilsen
Mads Bilstrup
Formand for Dansk Socialrådgiverforening