Høringssvar til lovforslag om overførsel af asylansøgere til tredjeland

Grundlæggende mener DS, at forslaget ligner et forsøg fra den danske stat på at unddrage sig forpligtelser over for mennesker på flugt på grund af undertrykkelse og forfølgelse

Til

Dansk Socialrådgiverforening (DS) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om en mulig overførsel af asylansøgere til tredjeland.

Grundlæggende mener DS, at forslaget ligner et forsøg fra den danske stat på at unddrage sig forpligtelser over for mennesker på flugt på grund af undertrykkelse og forfølgelse. Forslaget skal, som det fremgår allerede i indledningen til de generelle bemærkninger, ”bidrage til, at langt færre søger asyl i Danmark”, og at ”Danmark selv har kontrol med indvandringen”. Forslaget bærer således præg af at skulle sende et signal til potentielle asylansøgere om at vælge et andet land at søge asyl i, for hvis det lykkes at realisere lovforslagets mål om at få ”en overenskomst eller et hertil svarende arrangement” med et andet land, så må asylansøgere forventes at blive sendt til dette land.

På linje med det, så er der intet i lovforslaget – eller i regeringens aktuelle politik – der tilsiger, at Danmark sideløbende med vedtagelse af lovforslaget vil modtage kvoteflygtningen i noget som helst mærkbart antal, fx for at afhjælpe det meget store tryk, der er på de store flygtningelejre, UNHCR driver rundt omkring i verden. Lovforslaget ser altså i praksis ud som et stop for flygtninge og asylansøgere på dansk jord. DS mener, at det i praksis kan underminere den forpligtelse, som vi mener, at alle lande bør have til at hjælpe mennesker, der på grund af undertrykkelse og forfølgelse er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem.

Samtidig er den konstruktion, der beskrives i lovforslaget, så luftig, at forslaget forekommer urealistisk. Det kan i praksis forhindre lovforslaget i at blive realiseret, uanset om det vedtages i Danmark. I lovforslaget forudsættes, at der kan findes et land, der vil forestå asylbehandlingen for Danmark, og at de pågældende asylansøgere så enten kan få asyl og blive i landet, eller at landet kan udvise dem som ikke-asylanter. Men der er ingen henvisning til konkrete lande eller områder, der faktisk vil indgå i en traktat som den, der omtales. Og der er meget lidt om, hvad en sådan traktat skal indeholde – herunder, hvilken økonomisk kompensation, landet skal have fra Danmark. Dermed ligner modellen fra lovforslaget mere en teoretisk idé end en konkret mulighed fra den virkelige verden.

Lovforslaget efterlader i det hele taget mange ubesvarede spørgsmål, der gør det svært at vurdere det faktiske indhold i den foreslåede model. Fx:

  • Det forekommer realistisk at tro, at der kan være en stor ’procesrisiko’ i lovforslaget, så Danmark kan komme i konflikt med internationale konventioner, når loven tages i brug, så vi risikerer at blive dømt ved den europæiske menneskerettighedsdomstol.
  • Tilsvarende virker det usikkert, om en overenskomst med et tredjeland, som skitseret i lovforslaget, vil have så sikre, konkrete og langsigtede garantier for de overførte asylansøgere, at de reelt vil være beskyttede, som det hævdes i lovforslaget.
  • Dette forhold understreges af, at der kun i lovforslaget er en meget kort omtale (bemærkningerne, s. 33) af, hvordan uenigheder mellem Danmark og det land, der er indgået en traktat med, kan løses. Der nævnes kun en ”mæglingsproces”, og at ”der i sidste instans kan ske ophævelse af de indgåede overenskomster”. Det virker som en meget svag sikring mod uenigheder og overtrædelse af aftalte vilkår og dermed også som en meget svag sikring af de mennesker, det drejer sig om.
  • Lovforslaget efterlader usikkerhed om, hvornår der vil ske frihedsberøvelse af asylansøgere, der ikke følger en beslutning om at medvirke til overførsel til tredjeland. I § 36, stk. 1 står der, at det kan ske, hvis der er ”væsentlig risiko for, at pågældende forsvinder”. I samme paragraf indsættes et nyt stk. 10, hvor der kun står, at er skal være ”risiko for” det. Generelt er beskrivelserne af, hvornår der kan ske frihedsberøvelse, så upræcise, at det ser ud til at kunne åbne for ret vilkårlige beslutninger

Alt i alt er Dansk Socialrådgiverforening således betænkelig ved lovforslagets grundlæggende idé om at blokere for asylansøgere på dansk jord. Og vi finder, at lovforslaget rummer alvorlige uklarheder og mange ubesvarede spørgsmål.

Med venlig hilsen

Mads Bilstrup
Formand
Dansk Socialrådgiverforening