Graviditetscafé

Vi ved, der er mange ting man skal forholde sig til som kommende og ny forælder. Ligeledes ved vi, at man kan komme til at føle sig langt fra sin arbejdsplads og sin fagforening. Derfor tilbyder vi nu, som noget nyt - graviditetscafé og barselscafé

Hvad kan du forvente?

Tiden som gravid kan være skøn, dog kan man have mange tanker om sit arbejdsliv, som gravid og senere som barslende.

Reglerne omkring barsel, rettigheder, deadlines for indberetning mv. kan være vanskelige at forstå (og huske).

Vores dygtige konsulent Mie tager dig igennem dine rettigheder, og hvad du skal huske at melde til din arbejdsgiver, når du har født.

Vi drøfter ligeledes forventninger til barsel og arbejdsliv.