Vilkår 2025
Gør en forskel!
Dansk Socialrådgiverforening gennemfører den største undersøgelse af socialrådgivernes vilkår nogensinde. Din besvarelse er med til at sætte socialrådgivernes virkelighed på dagsordenen.
Socialrådgiverne er hjørnestenen i vores velfærdssamfund. Det er os, der står forrest og sikrer, at borgerne får den støtte og hjælp, som de har brug for. Alligevel bliver vores virkelighed ofte overset i den offentlige debat. Det vil vi ændre på.
Det gør vi ved at gennemføre den største undersøgelse af socialrådgivernes vilkår – nogensinde.
På den måde vil vi gøre socialrådgivernes udfordringer synlige i avisoverskrifter og debatspalter, så det bliver sværere for politikere og arbejdsgivere at ignorere os, når vi kræver bedre vilkår, sundere arbejdsmiljø og respekt for vores faglighed.
Hvis vi skal lykkes med dette, skal vi være mange, og derfor er din besvarelse ikke bare vigtig. Den er nødvendig. Uanset om du er offentligt eller privat ansat, nyuddannet eller erfaren, medarbejder eller leder.
Vær med til at besvare vilkårsundersøgelsen, og vær med til at sætte socialrådgivernes vilkår på dagsordenen. Hver eneste besvarelse tæller.
Derfor skal du besvare vilkårsundersøgelsen
”Vores virkelighed bliver ofte overset af politikere og arbejdsgivere, men det kan du være med til at lave om på. Besvar vilkårsundersøgelsen og vær med til at sætte socialrådgivernes virkelighed på dagsordenen.”
– Signe Færch, forkvinde
Det handler også om dig: Socialrådgiverfaget er bredt, og vi løfter mange forskellige opgaver. Derfor er det afgørende, at alle typer af medlemmer besvarer undersøgelsen.
Din stemme styrker vores sag: Jo flere, der besvarer vilkårsundersøgelsen, jo sværere bliver det for politikere og arbejdsgivere at ignorere vores udfordringer.
Sammen skaber vi bedre vilkår: Vilkårsundersøgelsen vil blive brugt til at sætte fokus på socialrådgivernes vilkår, rammer og faglighed – og til at kræve handling.
Sådan deltager du i vilkårsundersøgelsen
Medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening, som er i beskæftigelse, har modtaget en mail med et link til at besvare vilkårsundersøgelsen.
Den har emnelinjen ”Gør en forskel: Svar på DS’ store vilkårsundersøgelse”. Hvis ikke du kan finde den i din indbakke, kan du kigge i dit spamfilter. Ellers kan du skrive på vilkaar@socialraadgiverne.dk
Du kan besvare vilkårsundersøgelsen til og med 17. marts kl. 12.
FAQ og kontakt
FAQ om en vilkårsundersøgelse
Her finder du svar på hyppige spørgsmål omkring vilkårsundersøgelse
Kunne du ikke finde svar i FAQ?
Kontakt os på vilkaar@socialraadgiverne.dk