TR-konference 2020
Tilmeld dig 2020's største TR begivenhed! Vi holder TR-konference om overenskomstforhandlingerne i 2021 den 24.-25. marts 2020 på Nyborg Strand.
På konferencen varmer vi op til de kommende overenskomstforhandlinger i 2021 (OK21). TR er en nøglespiller i overenskomstarbejdet, så kom og bliv klædt på med perspektiver på rammerne for OK21 og perspektiver på, hvordan vi kan engagere medlemmerne i forhold til overenskomstforhandlingerne.
Vi skal se tilbage på OK18 for at blive klogere på, hvad vi kan lære af det forløb, og vi skal se frem mod OK21 og de tendenser, der tegner sig i forhold til de kommende forhandlinger. Derudover sætter vi fokus på, hvordan vi kan engagere medlemmerne, så overenskomsten afspejler medlemmernes behov.
Konferencen er et mix af oplæg og workshops, så der er mulighed for at vælge det, man som TR er mest optaget af.