Tilmeld dig TR-konference 2022 for alle TR og TR-suppleanter!

21.-22. marts 2022 samler vi alle TR og TR-suppleanter i Dansk Socialrådgiverforening på tværs af landet til et brag af en konference! Vi skal fokusere på, hvordan vi får flere nyuddannede socialrådgivere til at være med i DS.

Den altoverskyggende udfordring for hele fagbevægelsen er, at for få unge og nyuddannede melder sig ind og bliver i vores faglige fællesskab. Selvom DS ikke er lige så hårdt ramt som mange andre fagforbund, så oplever vi ikke længere den fremgang, vi har gjort.

Vi er udfordret af, at for få melder sig ind, og vi ser et alt for stort frafald blandt de nyuddannede medlemmer i løbet af det første års medlemskab.

For at opnå mere indflydelse skal vores fællesskab være stærkere. Et stærkt fællesskab er også et stort fællesskab, og derfor skal vi blive klogere på, hvordan vi kan få flere til at melde sig ind i klubben.

Så kom og mød dine TR-kollegaer, og bliv inspireret til, hvordan vi kan vende udviklingen, så flere nyuddannede socialrådgivere melder sig ind og bliver i DS.

» Du kan tilmelde dig lige her