Vi gør op med tidspresset!

Vi løber tør for tid. Den tid som skal til for, at vi kan udføre vores arbejde ordentligt. Tiden er kommet til at råbe politikerne op. Det er dem, som er ansvarlige for alle de unødige dokumentationskrav, de evindelige reformer, og de konstante omorganiseringer. Det er dem, som giver os flere og flere arbejdsopgaver, uden at der følger tid og nye kollegaer med.

Vi er flere end 20.000 socialrådgivere i hele Danmark, sammen kan vi få ørenlyd. Sammen siger vi Tid til socialt arbejde!

Vi har brug for dig i kampagnen. Vi har brug for dine og dine kollegaers erfaringer og indsigter fra jeres hverdag. Fra vores hverdag. Dette er ikke en kampagne baseret på flotte film og fine annoncer. Dette er en kampagne baseret på ægte levede erfaringer. Sammen vil vi vise politikerne, hvad tidspresset gør ved vores arbejdsliv. Hvad det betyder for de borgere, som vi arbejder med.

Dansk Socialrådgiverforenings ansatte sørger for, at fortællinger om de pressede vilkår for det sociale arbejde bliver bragt videre til de politikere, som har ansvaret for at løse problemerne.

Skriv en underretning fra dit arbejdsliv

For at fortælle politikerne hvordan socialrådgivernes virkelighed ser ud, har socialrådgivere over hele landet lavet underretninger om deres arbejdsliv.

Fra og med 17. februar 2020 tager vi ikke imod underretninger i forbindelse med Tid til-kampagnen.

Fortæl en god historie om dit arbejdsmiljø

Vi har modtaget rigtig mange fortællinger om konsekvenserne af manglen på tid til socialt arbejde for socialrådgivernes arbejdsliv og helbred. Men budskabet står endnu stærkere, hvis I, der trives i jeres arbejdsliv, fortæller om, hvad der virker på jeres arbejdsplads og hvorfor.

Fra og med 17. februar 2020 tager vi ikke imod fortællinger i forbindelse med Tid til-kampagnen.

Sådan kommer du i gang med kampagnen ‘Tid til socialt arbejde’ på din arbejdsplads

Hvis vi skal lykkes med at få politikerne til at lytte, så skal vi være mange.
» Download kampagnematerialer

Se billeder fra fotodagen den 12. november 2019

» Fotogalleri – 12. november