Sådan kommer du i gang med kampagnen ‘Tid til socialt arbejde’ på din arbejdsplads

Hvis vi skal lykkes med at få politikerne til at lytte, så skal vi være mange. Derfor samler vi her på siden materialer, som du kan printe ud og bruge på din arbejdsplads til få dine kollegaer med i kampagnen 'Tid til socialt arbejde.'

Tid til socialt arbejde – også i juletiden

Her kan du downloade et ark med julehjerter, som du kan printe ud, flette og hænge op på din arbejdsplads – på den måde kan du gøre dine kollegaer opmærksom på kampagnen. Husk at opfordre dem til at skrive sig op til kampagnen og skrive en underretning her på hjemmesiden.

Vær med i kampagnen

Du finder her lidt inspiration til, hvordan du kan være med i kampagnen samt invitere din kolleger med. Grafikken nedenfor som du kan åbne, downloade og printe ud, indeholder ideer fra selv det mindste lille klik til forslaget om det fælles møde om arbejdsmiljø.

Tag et billede med et skilt til facebook

Den 12. november tog socialrådgivere over hele landet billeder med deres kolleger og budskabet ‘tid til socialt arbejde’. Rigtig mange lagde dem op på Facebook, så alle kan se, at socialrådgiverne kræver bedre vilkår for socialt arbejde, og det kan du stadig gøre. Print skiltet, tag et billede og læg det op på din Facebook-profil med hashtag #Tidtilsocialtarbejde – og del det også gerne på din DS-regions Facebookside.

Sådan kan du være med:

  • Print skiltet ud
  • Udfyld skiltet med det, som du mangler tid til i dit arbejde – eller print skiltet med “tid til socialt arbejde” fortrykt.
  • Få allerede nu en kollega til at tage et billede af dig med skiltet
  • Tag et gruppefoto sammen med dine kollegaer med skiltet. Husk, at hvis I gør det i arbejdstiden skal I aftale med jeres leder, at I afvikler aktiviteten. Ellers skal den placeres udenfor arbejdstiden
  • Læg billederne op på de sociale medier med #tidtilsocialtarbejde

        

Plakat

Denne plakat kan du printe i A3 og hænge op på din arbejdsplads for at skabe synlighed omkring vores krav om tid til socialt arbejde.

Hvad må jeg egentlig sige om mit arbejdsmiljø?

I Dansk Socialrådgiverforenings guide ’Sig det højt’ kan du læse om rammerne for din ytringsfrihed som offentligt og privat ansat socialrådgiver.

Guide til tillidsvalgte

I guiden her finder du som tillidsvalgt en masse inspiration til, hvordan du kan være med til at brede kampagnen ud og gøre den til et tilløbsstykke på din arbejdsplads.