Fortæl en god historie om dit arbejdsmiljø

Vi har modtaget rigtig mange fortællinger om konsekvenserne af manglen på tid til socialt arbejde for socialrådgivernes arbejdsliv og helbred. Samlet set sender de et meget stærkt budskab om massive problemer med arbejdsmiljøet, som vi bærer videre til politikerne.

Men det budskab står endnu stærkere, hvis I, der trives i jeres arbejdsliv, fortæller om, hvad der virker på jeres arbejdsplads og hvorfor. Det kan være stort og småt: Måske har du grundlæggende en velfungerende arbejdsplads, fordi du har tid til arbejdet, god og klar ledelse og gode kolleger? Måske har du og dine kolleger sagt fra over for jeres ledelse og fået bedre vilkår? Eller måske har I fundet kreative veje til at få ledelsens eller politikernes opmærksomhed?

Vi vil meget gerne høre din beskrivelse af, hvad der virker på din arbejdsplads, og hvad du, dine kolleger og måske jeres ledelse har gjort for at få det til at virke. Din fortælling vil være anonym, og den vil indgå i vores videre arbejde med at få politikerne til at forbedre rammerne for det sociale arbejde og dermed socialrådgivernes arbejdsmiljø.

Vi har brug for dine ord. Vi har brug for dine og dine kollegaers erfaringer og indsigter fra jeres hverdag. Fra vores hverdag. Dette er ikke en kampagne baseret på flotte film og fine annoncer. Dette er en kampagne baseret på ægte levede erfaringer.

Din fortælling vil være anonym, så det er kun Dansk Socialrådgiverforenings ansatte, der kan se dit navn. Hvis fortællingen eller dele af den bliver brugt som eksempel i forbindelse med kampagnen, vil den blive gengivet anonymt.

Stress eller andre problemer med arbejdsmiljøet?

Har du en underretning om stress eller andre problemer med arbejdsmiljøet, modtager vi den med glæde her:
» Send os din underretning

Gå med i kampagnen – sign up

Tidligere har vi sendt mails ud med opfordring om at give os stikord om, hvad du mangler tid til i dit arbejde. Du kan stadig nå det.
» Gå med i kampagnen

Sådan kommer du i gang med kampagnen ‘Tid til socialt arbejde’ på din arbejdsplads

Hvis vi skal lykkes med at få politikerne til at lytte, så skal vi være mange.
» Download kampagnematerialer

Se billeder fra fotodagen den 12. november

» Fotogalleri – 12. november