Udviklingssamtale

Du får som TR tilbudt en årlig udviklingssamtale med din konsulent i DS.

Formålet med udviklingssamtalen

Som TR arbejder du for at forbedre medlemmernes arbejdsforhold. Derfor får du hvert år tilbudt en udviklingssamtale (TRUS) med en konsulent i DS.

Formålet med udviklingssamtalen er, at du:

  • løbende kan udvikle og dygtiggøre dig i forhold til at løse de forskellige TR-opgaver
  • sammen med konsulenten har en samtale og dialog om samarbejdet med DS
  • sammen med konsulenten kigger på din arbejdsplads nu og fremover, herunder fx dine TR-opgaver og at I er nok TR’er på arbejdspladsen

Det er vigtigt, at I sætter god tid af til at tale om det, der er væsentlig for dig som TR lige nu. Vi anbefaler, at I sætter 2 timer af til samtalen.

Guide til udviklingssamtalen

Her finder du DS’ guide til TRUS. Guiden indeholder forslag til bl.a. forberedelse og dagsorden til samtalen. Det er dog dig og konsulenten, der i fællesskab tager stilling til, hvad der er vigtigt at få talt om.

Hent TR-guiden til udviklingssamtalen

Hent og print en visuel dagsorden til udviklingssamtalen

Har du spørgsmål til udviklingssamtalen, så kontakt DS-konsulenten.

Udviklingssamtaler for nyvalgte TR

Hvis det er din første udviklingssamtale, så kan du tage udgangspunkt i:

  • de forestillinger og ønsker, du har til TR-rollen
  • hvordan du gerne vil udvikle dig som TR

Kontakt Medlemsservice