Kommunale og regionale klubber: Søg om ordinært klubtilskud

Du kan som TR søge om et ordinært klubtilskud til at dække udgifter til den daglige drift.

Hvad kan du søge ordinært klubtilskud til?

Det ordinære klubtilskud kan dække jeres klubs driftsudgifter.

Eksempler på udgifter, som I kan få dækket:

  • leje af lokale
  • forplejning til møder og arrangementer
  • gebyr til banken

Du kan søge det ordinære klubtilskud én gang om året.

Hvor stort et ordinært klubtilskud kan du søge om?

Et ordinært klubtilskud består dels af et grundtilskud. Derudover får I også et beløb per socialrådgiver, der er medlem af DS på jeres arbejdsplads. Beløbet afhænger af, hvor mange medlemmer I er.

Oversigt over det ordinære klubtilskud:

Grundtilskud1.000 kroner
Beløb per første 50 medlemmer35 kroner / medlem
Beløb per medlem efter 50 medlemmer20 kroner / medlem

Eksempel:
Er I en klub med fx 65 DS-medlemmer, så får I:

Grundtilskud:                                                                            1.000 kroner
De første 50 DS-medlemmer (50 x 35 kroner):                     1.750 kroner
De øvrige 15 DS-medlemmer (15 x 20 kroner):                        300 kroner
I alt:                                                                                             3.050 kroner

Hvordan søger du om et ordinært klubtilskud?

Vil du søge om et ordinært klubtilskud, skal du blot sende 2 oplysninger til Dansk Socialrådgiverforening:

  • antal DS-medlemmer på arbejdspladsen
  • registrerings- og kontonummer på klubbens bankkonto*

Send en mail til Dansk Socialrådgiverforening (skriv “Ansøgning om ordinært klubtilskud” i Emnefeltet)

*Hvis jeres klub ikke har en bankkonto, så skriv det i ansøgningen. Så hjælper Dansk Socialrådgiverforening dig med at oprette en.

Hvem kan søge om ordinært klubtilskud?

Det ordinære klubtilskud skal komme flest muligt medlemmer til gode. Det sørger de tillidsvalgte og medlemmer af klubbens bestyrelse for. Får du som DS-medlem en god ide til en aktivitet, som fremmer det faglige fællesskab på din arbejdsplads, så kontakt en af dem.

Følgende personer kan søge om ordinært klubtilskud:

  • tillidsrepræsentant
  • fællestillidsrepræsentant
  • medlem af klubbens bestyrelse

Kontakt Medlemsservice