Fakta om klubben

Trin 1: Valg af tillidsrepræsentant

Socialrådgiverne vælger en tillidsrepræsentant. Der skal være mindst fem socialrådgivere på arbejdspladsen, for at man har ret til at vælge tillidsrepræsentant.

Trin 2: Tillidsrepræsentanten giver regionskontoret besked om valget

Den nyvalgte tillidsrepræsentant henvender sig til regionskontoret, som giver arbejdsgiveren besked om, at tillidsrepræsentanten er valgt.

Trin 3: Stiftende generalforsamling

Klubben holder en stiftende generalforsamling, hvor den udfylder DS’ standardvedtægt for klubber. Klubben bliver godkendt og vedtægten sendes til regionen, hvor regionsbestyrelsen godkender den.

Trin 4: Sammensætning af klub og evt. klubbestyrelse

Klubben vil bestå af mindst fem socialrådgivere med en tillidsrepræsentant og en suppleant. Disse er henholdsvis formand og næstformand for klubben. Klubben kan også vælge en bestyrelse, men det er i givet fald kun tillidsrepræsentant og suppleant, der har beskyttelse og rettigheder i henhold til SU- og MED-aftaler.

Man skal være medlem af Dansk Socialrådgiverforening for at være medlem af klubben.

Ledere er som udgangspunkt ikke medlemmer af klubben. De kan dog optages i klubben, hvis alle er enige om det.

Det enkelte medlem har vetoret. Er blot et medlem uenig i, at lederen skal være medlem, så kan han eller hun ikke være medlem af klubben.

Klubben har aftaleretten. Det vil sige, at klubben har ret til at indgå aftaler på arbejdspladsen om f.eks løn, efteruddannelse og personalepolitik.

Tillidsrepræsentanten får klubbens mandat til at forhandle og underskrive aftaler på klubbens vegne.

Læs mere om forhandlingssytemet

Klubbens generalforsamling kan beslutte, at medlemmerne skal betale et klubkontingent. Klubben fastsætter selv kontingentets størrelse. Kontingentet kan bruges til blandt andet:

• Faglige aktiviteter – f.eks. temamøder og debataftener
• Sociale arrangementer

I sjældne tilfælde bruger klubben kontingentet til såkaldt frikøb af tillidsrepræsentanten. Det bør ikke være nødvendigt, da aftalerne slår fast, at arbejdsgiveren skal give tillidsrepræsentanten ”den nødvendige og tilstrækkelige tid til hvervets udførelse”.

Opkrævning af klubkontingent

Dansk Socialrådgiverforening tilbyder at opkræve klubkontingentet sammen med det almindelige kontingent. Restancer med klubkontingenter er udelukkende et anlæg for klubben – Dansk Socialrådgiverforenings regler om restance med kontingent gælder ikke for klubkontingenter.

Anmeldelse af klubkontingent

Anmeld klubkontingent via denne formular:

NB: Hvis du bruger internetbrowseren Internet Explorer virker formularen her på siden desværre ikke. Brug en nyere internetbrowser som f.eks. Google Chrome, Safari, Firefox eller Edge (win10) i stedet for.

» Oprettelse af Foreningskonto (Vejledning)

Klubben opløses automatisk, hvis ikke der er valgt en ny tillidsrepræsentant senest 2 mdr. efter at en tillidsrepræsentant er ophørt. Klubben kan dog på en generalforsamling beslutte at opretholde klubben i op til 12 mdr., selv om der ikke er valgt TR. Men uden tillidsrepræsentant er man ikke repræsenteret i f.eks samarbejdsudvalg og kan have svært ved at få indflydelse på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at arbejde for at få en ny tillidsrepræsentant.

Der skal være mindst fem medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening på arbejdspladsen for at oprette en klub med tillidsrepræsentant. I princippet kan klub og tillidsrepræsentant ikke fortsætte, hvis antallet af medlemmer kommer under de fem. I nogle tilfælde er det dog muligt at køre klubben videre. Det kræver, at arbejdsgiveren accepterer det. Det vil han typisk gøre, hvis situationen er midlertidig, eller hvis han vurderer, at det er en fordel at have en tillidsrepræsentant på området. Men arbejdsgiveren har ret til at gøre indsigelse, fordi grundlaget for at vælge en tillidsrepræsentantens ikke længere er til stede. I givet fald skal han henvende sig til Dansk Socialrådgiverforening for at få nedlagt tillidsrepræsentanthvervet.

Fællesklubben består af flere arbejdsområder med hver sin tillidsrepræsentant. I fællesklubber består klub-bestyrelsen som minimum af tillidsrepræsentanterne fra de forskellige TR-områder – centre, institutioner eller afdelinger i en stor kommune.

Tillidsrepræsentanterne kan vælge en fællestillidsrepræsentant, der samtidig bliver formand for klubben. Fællesklubben skal aftale fællestillidsrepræsentantens arbejdsopgaver med arbejdsgiveren.

Fordeling af tillidsrepræsentanternes arbejdsopgaver

I fællesklubber skal klubben tage stilling til, hvordan aftaleret og forhandlingskompetence skal fordeles på fællestillidsrepræsentanten og område-tillidsrepræsentanterne.

Det er en god idé at følge arbejdsgiverens måde at indrette sig på. Hvis forhandlingerne i kommunen er centraliseret hos personalechefen, så bør hele kompetencen ligge hos fællestillidsrepræsentanten.

Hvis arbejdsgiveren har uddelegeret kompetencen til chefer for de forskellige områder, bør de enkelte tillidsrepræsentanterne have kompetencen for deres område.

Flere separate klubber

Det er muligt at have flere separate klubber på samme arbejdsplads – f.eks. en kommune. Det kræver, at både arbejdsgiver og Dansk Socialrådgiverforening (regionen) godkender det.

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler som udgangspunkt, at der kun er én klub pr. arbejdsgiver. De fleste spørgsmål gælder alligevel for hele gruppen af socialrådgivere.

En fællesklub med andre faggrupper kan være en god løsning på de arbejdspladser, hvor der ikke er ansat fem socialrådgivere. Socialrådgiverne kan gå sammen med en eller flere faggrupper og danne en fællesklub. Det giver dem ret til at vælge en tillidsrepræsentant.

Fællesklub med HK-Kommunal

HK-kommunal og DS har sammen udarbejdet et sæt standardvedtægter og vejledning som anvendes, når medlemmerne ønsker at danne en fællesklub.

Vedtægter for en fællesklub kan tilpasses lokale forhold, og såvel vedtægter som dannelse af fællesklub skal endeligt godkendes af den respektive HK-afdeling og DS-region.

Vedtægterne er for de arbejdspladser, der vil udbygge samarbejdet i form af egentlige fællesklubber med fælles TR, suppleant og bestyrelse. Fordelen ved fællesklubber er den ganske banale, at man samlet står stærkere på den enkelte arbejdsplads, når det gælder løn- og personalepolitik, et godt arbejdsmiljø, TR-vilkår og aktiviteter på det socialpolitiske område.

Socialrådgivere og HK’ere har på mange arbejdspladser tradition for et godt samarbejde og siden 1995 har der på det kommunale område været fælles overenskomst for socialrådgivere og socialformidlere.

Udgangspunktet for at danne en fællesklub kan være forskelligt. Måske har begge medlemsgrupper allerede hver sin klub, som kunne tænke sig at gå sammen i en fællesklub, eller den ene medlemsgruppe har i forvejen en klub, mens den anden ikke har. Det kan også være sådan, at ingen af medlemsgrupperne har en klub, men beslutter at lægge ud med at danne en fællesklub.

Uanset udgangspunkt vil der være nogle formalia, som man skal opfylde, når man vil danne en fællesklub. Og det kan vedtægterne og ikke mindst vejledningen til vedtægterne være en god hjælp til.

Vejledningen gennemgår hele forløbet fra de indledende drøftelser om at danne en fællesklub til, hvordan man opretter klubben, og så svarer den på en række praktiske spørgsmål, som helt naturligt vil dukke op under og efter oprettelsen af fællesklubben.

Hvis du vil vide mere om dannelsen af fællesklubber, kan du kontakte dit regionskontor eller du kan skrive en e-mail til faglig konsulent i DS’ sekretariat Sesse Trusell.