Psykisk håndtering

Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på her på siden, skal du tage fat i din region. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.

Hvordan håndterer jeg den psykiske belastning?

WHO og mange andre har udsendt gode råd, om hvordan vi kan håndtere den psykiske belastning under denne krise. Vi har samlet de ti bedste råd her.

  1. Det er normalt at reagere: Det er normalt at føle sig trist, stresset, forvirret, skræmt, irritabel eller vred. At tale med mennesker, som du har tillid til, er hjælpsomt. Beskriv dine følelser fremfor at ignorere dem. Læg en plan for hvordan du får hjælp i forhold til dit fysiske eller mentale helbred, hvis det skulle blive nødvendigt.
  2. Pas på overforbrug af beroligende midler. Brug ikke rygning, alkohol eller medicin til at dulme dine følelser, tanker eller selvkritik og utilstrækkelighedsfølelser. Find på andre måder at være god ved dig selv. Sørg for at give dig selv mange små positive oplevelser.
  3. Hvis du skal være hjemme: Oprethold en sund livsstil: få ordentlig mad, søvn og frisk luft. Dyrk motion, vær i naturen og brug gerne afslapningsteknikker som fx åndedrætsøvelser, udstrækning, yoga og mindfulness. Det styrker dit immunforsvar.
  4. Sæt struktur på dagen: Forsøg at få hverdagen til mest muligt at ligne den, som du plejer at have. Strukturer skaber tryghed, også for børn.
  5. Tal med dine børn: Husk at den måde du tackler situationen på, bliver en adfærdsmodel for dine børn i fremtiden, når de kommer ud i vanskelige situationer.
  6. Vær social: Tal med din familie og hold kontakt med dine andre familiemedlemmer. Hold kontakt med dine kolleger på arbejdspladsen, også med et socialt indhold. Brug videoopkald, ring eller skriv til dine andre familiemedlemmer og venner. At få billeder og lyd på de mennesker, som du kender, virker beroligende.
  7. Søg fakta om situationen: Brug offentlige troværdige kilder, som kan hjælpe dig med at vurdere dine risici, så du kan tage de rette forholdsregler. Afpas dit forbrug af nyheder til et passende niveau.
  8. Begræns unødig bekymring og katastrofetanker: Øv dig at tolerere usikkerhed. Prøv fx at undgå at kaste dig over informationssøgning og kontakter til andre, hvis du har brug for svar på et spørgsmål. Vent i stedet lidt. Du kan også parkere bekymrings- og katastrofetanker til et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du giver dig selv lov til at tænke tankerne og tænke over tankerne.
  9. Brug tid på noget, som du synes er vigtigt og meningsfuldt: Er der noget du har udsat i årevis, som du kan tage fat på nu? Hold dig i gang og prøv noget nyt. Har du familiemedlemmer, venner eller naboer, som du kan tilbyde din hjælp? Vær omsorgsfuld over for andre. Måske kan du opsøge eller opdyrke nye fællesskaber.
  10. Brug dine erfaringer og hav styr på dine ressourcer: Hvordan har du tidligere håndteret svære situationer. Hvad var hjælpsomt for dig den gang, og hvordan kan du bruge det nu til at håndtere følelser og situationer? Hvem kan du støtte dig til og få praktisk og anden hjælp fra, hvis du får brug for det?

Kilder:
» Forskerzonen: Jelena Kecmanovic: 7 forskningsbaserede strategier: Sådan tackler du corona-frygten

» Sundhedsstyrelsen: Gode råd til trivsel og mental sundhed

» Sundhedsstyrelsen: Psykisk sårbare og ny coronavirus

Hvordan passer vi på det psykiske arbejdsmiljø?

Coronapandemien har medført store og hurtige forandringer på de fleste arbejdspladser. Det kan sætte det psykiske arbejdsmiljø under pres, men også være afsæt for en positiv udvikling.

Arbejdstilsynet peger på, at fokus på sikkerhed, tryghed og dialog mellem ledelse og medarbejdere er helt central, når det handler om trivsel under forandringer.

Arbejdstilsynets vejledning om psykisk arbejdsmiljø under corona kommer ind på følgende temaer:

  • Arbejdsgiverens pligter og ansvar samt medarbejdernes pligter
  • Anbefalinger om kommunikation, dialog og samarbejde
  • Inddragelse af medarbejderne
  • Støtte og kompetencer
  • Opfølgning

Et udpluk af de vigtigste anbefalinger:

  • Inddrag MED/SU og arbejdsmiljøorganisationen så tidligt som muligt.
  • Sørg for klare udmeldinger om og tydelige rammer for håndtering af smitterisikoen og af problemstillinger i forhold til det psykiske arbejdsmiljø
  • Hav fokus på dialogen, herunder at udveksle erfaringer om udfordringer og om tiltag, der lykkes godt
  • Undersøg om I har de rette kompetencer til at håndtere borgere, der ikke overholder retningslinjerne på jeres arbejdsplads
  • Lav en forventningsafstemning om hvordan man får indflydelse på smitteforebyggelsesinitiativerne
  • Vær opmærksom på at alle reagerer forskelligt på situationen
  • Vær særligt opmærksom på medarbejdere, der i risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19, eller som har pårørende, der er det.
  • Husk at evaluere jeres tiltag.

»Arbejdstilsynet: Et godt psykisk arbejdsmiljø under COVID-19

Hvor findes der viden og værktøjer til trivsel under corona?

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gennemført et forskningsprojekt om trivsel under corona, og har ligeledes udarbejdet værktøjer, der kan bruges til at styrke trivslen til både den enkelte medarbejder, til kollegafællesskabet og til lederen. Der er værktøjer både til dem, der arbejder hjemmefra, og til dem, der er fysisk tilstede på deres arbejdsplads.

BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø (BFA) for Velfærd og Offentlig administration har ligeledes udgivet artikler og redskaber med fokus på det psykiske arbejdsmiljø og COVID-19.

» Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Coronatrivsel.dk

» BFA: COVID-19 og arbejdsmiljø

Hvordan forebygger vi konfliktprægede situationer med borgere?

Corona-situationen er belastende både for borgere og medarbejdere hvad enten man arbejder hjemmefra eller på sin arbejdsplads. Der kan opstå konflikter både omkring overholdelse af restriktioner og i forbindelse med udøvelse af jobbet.

Når man arbejder hjemmefra kan grænsen mellem privatliv og arbejdsliv være mere udfordret, og det bør man også tage højde for. Fx kan man opleve at truende adfærd flytter ind i privatlivet, når man arbejder hjemmefra, selvom der er tale om et online møde. Det kan være sværere at ryste af sig.

Konfliktforebyggelse kan indeholde:

  • Tydelig kommunikation om regler og krav om forebyggelse og håndtering af corona, samt klare retningslinjer om hvordan reglerne skal fortolkes.
  • Lav aftaler om hvornår, hvem og hvordan man beder om hjælp til at håndtere en vanskelig situation.
  • Overvej at gennemføre vanskelige samtaler fra arbejdspladsen fremfor hjemmefra efter aftale med din leder.
  • Hav særligt fokus på nyansatte medarbejdere, som ikke har opbygget sociale og faglige relationer på arbejdspladsen endnu.
  • Overdriv kropssproget, hvis man bruger mundbind i kontakten med borgerne, for at understrege imødekommenhed og venlighed.

Det er ikke alle konflikter der kan forebygges, så derfor er det vigtigt, at man også har fokus på hvordan man kan tilrettelægge social og faglig støtte, så svære oplevelser kan tales igennem. Det er især vigtigt i den situation, hvor medarbejderne arbejder hjemmefra eller er alene ’i marken’, hvor der ikke er kolleger omkring én, som man kan sparre med.

Efterbehandling af konfliktsituationer kan være:

  • Aftal hvem man kontakter, hvis man har oplevet en ubehagelig situation med en borger.
  • Prioriter at medarbejderne sætter makkermøder i kalenderen hver uge, med det formål at makkerparrene kan puste ud, støtte og debriefe hinanden.
  • Drøft vanskelige situationer på fælles møder, så I opbygger en fælles forståelse af udfordringer og løsninger.

Læs mere

Arbejdstilsynets FAQ om Corona: Hvad skal jeg gøre som arbejdsgiver hvis en eller flere ansatte bliver udsat for chikane i forbindelse med COVID-19

BFA Velfærd og offentlig administration: Forebyg konflikter i kølvandet på COVID-19

BFA Velfærd og offentlig administration: Trap konflikten ned: ’Jeg har øvet mig i at smile ekstra meget med øjnene’

Vi følger udmeldinger fra myndighederne og opdaterer løbende informationerne om, hvordan du skal forholde dig som lønmodtager i forbindelse med coronavirus.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål skal du tage fat i din region.

Region Nord – ds-nord@socialraadgiverne.dk – direkte telefon: 87 30 91 91

Region Syd – ds-syd@socialraadgiverne.dk – direkte telefon: 87 47 13 00

Region Øst – ds-oest@socialraadgiverne.dk – direkte telefon: 33 38 62 22

Få personlig rådgivning

Kontakt TR

Hvis du har spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, så er det først og fremmest tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, du skal kontakte.