Forebyggelse af smitte

Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på her på siden, skal du tage fat i din region. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.

Hvad er arbejdsgiverens ansvar?

Arbejdsgiveren har ansvar for at kortlægge, om der er risiko for at blive udsat for smitte fra fx borgere eller fra andre medarbejdere på arbejdspladsen. Hvis der er en smitterisiko, skal arbejdsgiver iværksætte foranstaltninger, der så effektivt som muligt kan forebygge smitterisikoen.

Arbejdsgiver har også ansvar for at beskytte særligt udsatte medarbejdere, fx kronisk syge, gravide og ældre medarbejdere.

Gode råd til arbejdsgiver om forebyggelse og håndtering af smitte

På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man downloade en guide til arbejdsgiveren, som forklarer hvilke trin man bør følge, hvis en medarbejder bliver smittet med COVID-19.

Der gøres opmærksom på at man skal inddrage medarbejderne i arbejdet gennem arbejdsmiljøorganisationen.

Der er følgende hovedpunkter i guiden:

  • Før smitteudbrud på virksomheden – risikovurdering
  • Vær klar, hvis smitte rammer – beredskabsplan
  • Forebyg smitterisikoen – konkrete tiltag
  • Ved smitteudbrud på arbejdspladsen
    • Arbejdsgiverens opgaver (trin for trin)
    • Hvad man forvente af myndighederne
    • Hvor man kan finde yderligere hjælp og information (links)

Sundheds- og ældresektoren samt indsatser for social udsatte

I sundheds- og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte er arbejdsgiver- og personaleansvar præciseret således:

Arbejdsgivers, herunder leders ansvar

  • Sikre, at personale er bekendt med relevante retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
  • Sikre identificering af patienter/borgere med mistanke om COVID-19
  • Sikre isolation af patienter/borgere med mistanke om COVID-19
  • Sikre udbrudshåndtering og smitteopsporing
  • Sikre, at personale med mulig COVID-19 ikke opholder sig på arbejdspladsen
  • Sikre smitteforebyggende rammer på arbejdspladsen
  • Sikre tilgængelighed af og instruktion i brug af ansigtsværnemidler
  • Sikre trygge rammer for personale i øget risiko for et alvorligt forløb

Personalets har ansvar for at udvise opmærksomhed på symptomer på COVID-19.

» Arbejdstilsynet: Til arbejdsgiveren: Forebyg og håndter smitte med COVID-19.

» Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus (COVID-19)

» Sundhedsstyrelsen information til Personale i sundheds- og ældresektoren samt indsatser til socialt udsatte

» Sundhedsstyrelsens information til Personale i øvrige sektorer

» Sundhedsstyrelsen: Arbejdsgiveres og personales ansvar for at hindre smittespredning i sundheds- og ældresektoren samt indsatser for socialt udsatte af 23. marts 2021

Hvordan inddrages medarbejderne?

Arbejdsgiveren skal samarbejde med medarbejderne om at forebygge coronasmitte og øvrige arbejdsmiljøproblemer, der opstår som følge af corona-situationen.

Det er en opgave på linje med andre arbejdsmiljøopgaver at forebygge og håndtere coronasmitte og problemer, der relaterer sig til corona. Derfor skal arbejdsmiljøorganisationen (AMO) inddrages via MED-udvalget i kommuner og regioner og via arbejdsmiljøudvalget på statslige og private arbejdspladser. Arbejdsmiljørepræsentanten har dermed en nøglerolle.

AMO skal bidrage til at forebygge smitte gennem en kortlægning af forholdene, iværksættelse af forebyggende tiltag og sikre at de overholdes. APV’en skal revideres fx gennem mindre kortlægninger eller risikovurderinger samt handle på disse.

Gode råd til inddragelsen:

  1. Hav en åben dialog – tal om problemer og usikkerhed.
  2. Gå systematisk frem – sæt jer ind i retningslinjer og anbefalinger. Iværksæt tiltag i forbindelse med organisering af arbejdet, indretning af lokaler og hjemmearbejdspladser, adfærd og hygiejne, håndtering af sygdom samt information.
  3. Få et fælles ejerskab – inddrag medarbejderne i at finde de bedste løsninger.
  4. Husk at informere – og giv mulighed for at stille spørgsmål og komme med ideer.

» Arbejdstilsynet: Inddrag medarbejderne i at forebygge coronasmitte

Hvor mange personer må der være tilstede på en arbejdsplads?

Forsamlingsforbuddet indendørs og udendørs reguleres løbende med genåbninger og nedlukninger.

Forsamlingsforbuddet gælder ikke for almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads. Det vil sige, at man gerne må være flere personer til stede på arbejdspladsen, end det niveau som ellers sættes af forsamlingsforbuddet.

Dvs. at der gerne må deltage flere personer i almindelige møder og andre aktiviteter, der er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde, herunder også ophold i kantiner.

Det forudsættes, at arbejdsgiveren har kortlagt, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus, og at arbejdsgiveren, hvis det er tilfældet, har iværksæt foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt fx gennem tilrettelæggelse af arbejdet og ved at sikre, at de ansatte følger sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer.

Coronasmitte.dk: Forsamlinger og socialt samvær

Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus/COVID-19

Hvilken fysisk afstand gælder på arbejdspladser?

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende:

“I det offentlige rum bør længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt på under 1 meters afstand i videst muligt omfang enten undgås eller begrænses i varighed. Generelt bør alle indledende samtaler, kontakter, betjeninger mv. foretages på afstand af 1-2 meter. Hvor tæt kontakt er uundgåeligt, bør særligt længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt undgås.”

  • “Hold generelt 2 meters afstand til personer i det offentlige rum når det er muligt,
    og altid mindst 1 meter.
  • Hold mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for
    smitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn, som fx:

    • Hvis der er tvivl om luftvejssymptomer hos én selv eller den anden, fx
      hvis man på vej hjem fra arbejde føler sig sløj, eller hvis man synes, en
      anden person ser forkølet ud osv.
    • Ved besøg på plejecentre, sygehuse, hos personer i øget risiko mv.
    • Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber i højere grad dannes
      og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, fx sang, råb,
      foredrag, skuespil, fysisk anstrengelse mv.
    • Ved aktiviteter i bevægelse.
    • Ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum, dårlig ventilation mv. fx kælderlokaler, skakter mv.”

Sundhedsstyrelsen uddyber:

  • “Offentlige lokaler, faciliteter, forretninger, serveringssteder, institutioner mv., hvor medarbejdere, besøgende og kunder bevæger sig imellem hinanden, skal det sikres, at det til enhver tid er muligt at holde mindst 1 meters afstand. Det gælder også for fx indgangsområde, ved betalingsområde, ved servicefaciliteter, fællesarealer og toiletfaciliteter. Dette kan gøres ved tydelig skiltning, ruminddeling, bordopstillinger, afstandsmarkeringer på bordkanter, afmærkninger på gulv og lignende, der kan fungere som adfærdsregulerende indretninger (’nudging’), der understøtter, at der holdes afstand i det offentlige rum. Ved butiksindgange skal der skiltes tydeligt med, hvor mange personer der må være i lokalet ad gangen”.
  • “På arbejdspladser kan medarbejdere møde forskudt, og opholds- og mødelokaler kan lukkes eller indrettes, så det er muligt at holde den anbefalede afstand, fx ved at reducere antallet af stole.”
  • “= Ved høj tale, sang, råb og lignende anbefales mindst 2 meters afstand. Dette vil fx betyde, at
    der anbefales 2 meters afstand mellem underviser/foredragsholder og forreste række i klasselokale/auditorium, mens det er tilstrækkeligt med 1 meters afstand mellem elever/studerende/tilhørere. I situationer med sang, fx gudstjenester eller fødselsdage bør der også sikres 2 meters afstand, mens 1 meter er tilstrækkeligt, hvis sang undlades.”

Medarbejdere i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb af COVID-19 bør holde 2 meters afstand til kolleger og kunder/borgere, eller alternativt anvende barrierer, som fx skærm eller mundbind.

» Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning af 16. april 2020.

» Sundhedsstyrelsen: Personer i øget risiko

Hvornår skal der bruges personlige værnemidler på arbejdet?

Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne har adgang til og er instrueret i at benytte personlige værnemidler, samt at medarbejderne benytter dem i de situationer, hvor der er behov for det.

Arbejdsgiveren skal iværksætte effektiv forebyggelse mod smitte i arbejdet. Hvis det ikke er tilstrækkeligt at beskytte de ansatte gennem fx opsætning af fysisk plastafskærmning eller ved at minimere den tid hvor den ansatte kan blive påvirket, skal der bruges personlige værnemidler.

Værnemidler kan udover fysisk afskærmning (plastskærm), være ansigtsdækkende visir, mundbind/maske, briller, handsker og forklæder/overtræksdragter.

Man skal vælge et værnemiddel, der matcher behovet, fx om der er tæt kontakt under 1 meter, om der er tale om tæt ansigt-til-ansigt kontakt eller om der er risiko for sprøjt og stænk.

Man skal desuden bruge værnemidlet korrekt.

Øget brug af mundbind i det offentlige rum

Der er krav om at bruge mundbind eller visir i visse indendørs offentlige rum.

På jobcentre og borgerservicecentre skal borgere og ansatte bære mundbind eller visir i venteområder, værksteder, vejledningscafeer og lignende. Medarbejderen og borgeren skal som udgangspunkt også have mundbind på ved individuelle fysiske samtaler. Kravet kan undtagelsesvist fraviges, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag.

På anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet er der skærpede krav til brug af mundbind, men også mulighed for at gøre undtagelser. Socialstyrelsens retningslinjer for socialområdet gennemgår meget detaljeret, hvilke områder der er tale om.

Sundhedsstyrelsen: Gode råd: Brug af mundbind af 16. marts 2021.

» STAR: Covid-19: Betydning for beskæftigelsesindsatsen: Spørgsmål og svar om mundbind og forsamlingsforbud

» Socialstyrelsen: Retningslinjer for socialområdet

» Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus/COVID-19

OBS! Sundheds- og plejesektoren samt bosteder har særlige retningslinjer

Der er særlige forholdsregler i sundheds- og plejesektoren og på bosteder. Her skal man følge Statens Seruminstituts retningslinjer.

» Statens Seruminstitut: Infektionshygiejniske retningslinjer for håndtering af patienter/borgere med mistænkt eller bekræftet COVID-19 i sundhedssektoren af 23. september 2020

Hvordan forebygges smitte gennem ventilation?

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende i forhold til at forebygge smitte ved hjælp af ventilation og udluftning:

  • Hvor det er muligt, bør aktiviteter finde sted udendørs frem for indendørs.
  • Ved indendørs aktiviteter skal disse så vidt muligt reduceres ift. varighed, antal mv.
  • Ved indendørs aktiviteter med flere deltagere bør der sørges for luftskifte via udluftning og/eller ventilationssystem. Udluftning kan ske ved at lave gennemtræk 4-5 gange dagligt i 5-10 minutter ad gangen. Hvis aktiviteten varer mere end en time, bør der luftes ud en gang i timen, mens alle forlader lokalet. Luft også ud før og efter aktiviteter som fx møder.
  • Ventilation bør indføres eller optimeres i lokaler med offentlig adgang fx institutioner, kontorer, butikker og restauranter samt offentlige transportmidler, fx tog, metro og busser. Ventilationssystemer bør vedligeholdes og monitoreres i forhold til producentens instruktioner, med særligt fokus på rensning og udskiftning af filtre.
  • Vær opmærksom på ikke at lufte ud, hvis der anvendes et ventilationssystem, hvor det er en forudsætning, at vinduer holdes lukkede.
  • Ventilation med recirkuleret luft bør undgås hvor det er muligt. Det anbefales at bruge luft udefra, ligesom udskiftning af luft bør ske hyppigt. Der bør anvendes et passende filter.
  • For at sikre hyppigt luftskifte i ventilationssystemer bør automatisk reducering af ventilationen undgås. Det kan eksempelvis være energisparefunktioner som fx timer eller regulering efter CO2-indhold og temperatur i luften. Disse funktioner bør som udgangspunkt slås fra, så ventilationssystemet virker med fuld kapacitet under hele arbejdsdagen.
  • Undgå brugen af bordventilatorer og blæsere, som blæser luften rundt i lokalet uden at trække frisk luft ind.

» Sundhedsstyrelsen: COVID-19 – Forebyggelse af smittespredning af 16. april 2021

Hvordan forebygges smitte gennem rengøring?

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende til rengøring og færre fælles kontaktpunkter:

  • Unødvendige fælles kontaktpunkter bør fjernes eller undgås, hvis det er muligt. Derudover kan kontaktpunkter fjernes ved at skifte til kontaktløs betjening, fx sensorstyret belysning, håndfri vandhaner, automatisk døråbning, kontaktløs betaling, fodbetjent skraldespandslåg mv.
  • Fælles kontaktpunkter bør rengøres hyppigt og grundigt, som minimum én gang dagligt, og oftere ved mange besøgende. Det gælder både hjemme og på arbejdspladsen.
  • Fælles redskaber og remedier bør rengøres mellem forskellige kunder, brugere, mv., eller der kan benyttes personlige redskaber eller engangsudstyr. Undgå at dele redskaber og remedier, der vanskeligt kan rengøres mellem brugere, som fx telefoner, tablets mv.
  • Marker fælles kontaktpunkter med klistermærker eller skilte. Opmærksomheden på berøring af fælles kontaktpunkter kan øges, hvis de identificeres og markeres tydeligt, fx dørhåndtag og trykknapper.
  • Ved tøjvask bør vaskeanvisning på tøjet følges, men i husstande med påvist tilfælde af ny coronavirus bør håndklæder, sengetøj og undertøj vaskes ved minimum 60 grader. Overvej hyppigere vask af tekstiler, der i højere grad udsættes for dråber og sekret fra næsen, fx halstørklæder og handsker. Det er som udgangspunkt den smittede selv, som skal vaske sit eget tøj, og det er vigtigt at være opmærksom på håndhygiejne ved vask af tøjet.
  • Skraldespande tømmes dagligt, og altid inden de er helt fyldte

» Sundhedsstyrelsen: COVID-19 – Forebyggelse af smittespredning af 16. april 2021

Gode råd til medarbejdere der normalt ikke gør rent på arbejdspladsen

  • Brug almindelige rengøringsmidler og anvend fiberklude. Brug IKKE rengøringsspray, da dette forstøver, irriterer lungerne og vil kræve brug af ansigtsmasker. Bruseflasker er dog okay.
  • Ud fra et forsigtighedsprincip kan man anvende desinfektionsmidler til kontaktflader, som mange rører ved. Brug et middel der indeholder sprit med 70-85 % ethanol. Engangsspritservietter kan også anvendes.
  • Brug ikke håndsprit til rengøring, da det ofte indeholder glycerol, og klistrer.
  • Brug ikke klorholdige rengøringsmidler, da det er en særlig fareklasse, som kræver maske ved brug.
  • Brug handsker til vådt arbejde eller arbejde med sprit. Vask hænder efterfølgende og brug håndcreme uden parfume.

Se faktaarket fra BFA Service.

Gode råd til professionel rengøring

På Arbejdstilsynets hjemmeside linkes til tre vejledninger om professionel rengøring. De handler forebyggelse af infektioner, rengøring i særligt forurenede lokaliteter samt om rengøringsmidler.

Arbejdstilsynet: Rengøring i en tid med corona

BFA Service : Faktaark: Gode råd til ekstra hygiejnetiltag – COVID-19

Hvordan forebygges smitte på storrumskontor?

Der findes ikke en decideret vejledning til, hvordan man kan undgå smitte med coronavirus på storrumskontor. Dansk Socialrådgiverforening foreslår at tage udgangspunkt i følgende punkter:

  • Hold 2 meters afstand når muligt og altid mindst 1 meter.
  • Undgå håndtryk, kys og kram.
  • Indret lokaler sådan at der kan holdes afstand. Brug afstandsmarkeringer og pile, der viser vej.
  • Gør brug af hjemmearbejde
  • Hvis der er medarbejdere i særlig risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19, bør disse kunne holde en afstand på minimum 2 meter
  • Opdeling af medarbejderne i adskilte hold
  • Lokaler indrettes, så smittefare minimeres, og der kan holdes afstand. Husk også adgangsveje, gangarealer, trapper og mødelokaler
  • Undgå at afholde møder med borgere eller eksterne samarbejdspartnere i storrum
  • Brug udendørs faciliteter eller walk and talk til møder.
  • Opprioritering af rengøring af alle fælles kontaktpunkter på arbejdspladsen, fx dørhåndtag, knapper på automater, kaffemaskine, m.v.
  • Hvis flere personer deler samme arbejdsstation, skal denne gøres grundigt rent, inden en ny medarbejder overtager pladsen
  • Undgå deling af arbejdsredskaber (kuglepenne, osv.)
  • Udluftningsprocedurer
  • Undersøg om ventilationsanlæg hæmmer eller spreder virus
  • Videomøder som ny kilde til støj og forstyrrelser

Undgå smitte på kontorarbejdspladser – inspiration til lette løsninger af 11. september 2020

Vi følger udmeldinger fra myndighederne og opdaterer løbende informationerne om, hvordan du skal forholde dig som lønmodtager i forbindelse med coronavirus.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål skal du tage fat i din region.

Region Nord – ds-nord@socialraadgiverne.dk – direkte telefon: 87 30 91 91

Region Syd – ds-syd@socialraadgiverne.dk – direkte telefon: 87 47 13 00

Region Øst – ds-oest@socialraadgiverne.dk – direkte telefon: 33 38 62 22

Få personlig rådgivning

Kontakt TR

Hvis du har spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, så er det først og fremmest tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, du skal kontakte.