FAQ – arbejdsmiljø ifm. corona

Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på her på siden, skal du tage fat i din region. Hvis du er statslig ansat skal du tage fat i konsulenterne i sekretariatet. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.

Forebyggelse af smitte

Hvad er arbejdsgiverens ansvar

Arbejdsgiveren har ansvar for at kortlægge, om der er risiko for at blive udsat for smitte fra fx borgere eller fra andre medarbejdere på arbejdspladsen. Hvis der er en smitterisiko, skal arbejdsgiver iværksætte foranstaltninger, der så effektivt som muligt kan forebygge smitterisikoen.

Arbejdsgiver har også ansvar for at beskytte særligt udsatte medarbejdere, fx kronisk syge, gravide og ældre medarbejdere.

I sundheds- og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte er arbejdsgiver- og personaleansvar præciseret således:

Arbejdsgivers, herunder leders ansvar

  • Sikre, at personale er bekendt med relevante retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
  • Sikre identificering af patienter/borgere med mistanke om COVID-19
  • Sikre isolation af patienter/borgere med mistanke om COVID-19
  • Sikre tilgængelighed af og instruktion i brug af værnemidler
  • Sikre forsvarlige generelle hygiejniske forhold
  • Sikre, at personale med mulig COVID-19 ikke opholder sig på arbejdspladsen

Personalets har ansvar for at udvise opmærksomhed på symptomer på COVID-19.

» Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus (COVID-19)

» Sundhedsstyrelsen information til Personale i sundheds- og ældresektoren samt indsatser til socialt udsatte

» Sundhedsstyrelsens information til Personale i øvrige sektorer

» Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Arbejdsgiveres og personales ansvar for at hindre smittespredning i sundheds- og ældresektoren samt indsatser for socialt udsatte af 6. april 2020

Hvordan inddrages medarbejderne?

Arbejdsgiveren skal samarbejde med medarbejderne om at forebygge coronasmitte og øvrige arbejdsmiljøproblemer, der opstår som følge af corona-situationen.

Det er en opgave på linje med andre arbejdsmiljøopgaver at forebygge og håndtere coronasmitte og problemer, der relaterer sig til corona. Derfor skal arbejdsmiljøorganisationen (AMO) inddrages via MED-udvalget i kommuner og regioner og via arbejdsmiljøudvalget på statslige og private arbejdspladser. Arbejdsmiljørepræsentanten har dermed en nøglerolle.

AMO skal bidrage til at forebygge smitte gennem en kortlægning af forholdene, iværksættelse af forebyggende tiltag og sikre at de overholdes. APV’en skal revideres fx gennem mindre kortlægninger eller risikovurderinger samt handle på disse.

Gode råd til inddragelsen:

  1. Hav en åben dialog – tal om problemer og usikkerhed.
  2. Gå systematisk frem – sæt jer ind i retningslinjer og anbefalinger. Iværksæt tiltag i forbindelse med organisering af arbejdet, indretning af lokaler og hjemmearbejdspladser, adfærd og hygiejne, håndtering af sygdom samt information.
  3. Få et fælles ejerskab – inddrag medarbejderne i at finde de bedste løsninger.
  4. Husk at informere – og giv mulighed for at stille spørgsmål og komme med ideer.

» Arbejdstilsynet: Inddrag medarbejderne i at forebygge coronasmitte

Hvor mange personer må der være tilstede på en arbejdsplads?

Forbuddet mod at afholde eller deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter o.l. med flere end 100 personer gælder ikke for almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads. Det vil sige, at man gerne må være flere end 100 personer på en arbejdsplads. Og at der gerne må deltage flere end 100 personer i almindelige møder og andre aktiviteter, der er en del af virksomhedens almindelige drift.

Tilsvarende må der gerne være flere end 100 ansatte i kantinen på samme tid, hvis der højst er 10 personer ved det samme bord og mindst 1 meter mellem de forskellige grupper af ansatte i kantinen. De ansatte skal sidde med mindst 1 meters afstand imellem sig ved bordene.

Det forudsættes i alle tilfælde, at arbejdsgiveren har kortlagt, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus (Covid-19). Og at arbejdsgiveren, hvis det er tilfældet, har iværksæt foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt fx gennem tilrettelæggelse af arbejdet og ved at følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer om at holde afstand mellem de ansatte, have en god hygiejne og undgå fysisk kontakt.

» Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus/COVID-19

Hvornår skal der bruges personlige værnemidler på arbejdet

Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne har adgang til og er instrueret i at benytte personlige værnemidler, samt at medarbejderne benytter dem i de situationer, hvor der er behov for det.

Arbejdsgiveren skal iværksætte effektiv forebyggelse mod smitte i arbejdet. Hvis det ikke er tilstrækkeligt at beskytte de ansatte gennem fx opsætning af fysisk plastafskærmning eller ved at minimere den tid hvor den ansatte kan blive påvirket, skal der bruges personlige værnemidler.

Værnemidler kan udover fysisk afskærmning (plastskærm), være ansigtsdækkende visir, mundbind/maske, briller, handsker og forklæder/overtræksdragter.

Man skal vælge et værnemiddel, der matcher behovet, fx om der er tæt kontakt under 1 meter, om der er tale om tæt ansigt-til-ansigt kontakt eller om der er risiko for sprøjt og stænk.

Man skal desuden bruge værnemidlet korrekt.

» Arbejdstilsynet: Brug af personlige værnemidler mod coronasmitte i arbejdet af 3. juli 2020

OBS! Sundheds- og plejesektoren samt bosteder har særlige retningslinjer

Der er særlige forholdsregler i sundheds- og plejesektoren og på bosteder. Her skal man følge Statens Seruminstituts retningslinjer.

» Statens Seruminstitut: Infektionshygejniske retningslinjer for bosteder og lignende af 8. april 2020

Hvordan forebygges smitte gennem rengøring?

Gode råd til medarbejdere der normalt ikke gør rent på arbejdspladsen

  • Brug almindelige rengøringsmidler og anvend fiberklude. Brug IKKE rengøringsspray, da dette forstøver, irriterer lungerne og vil kræve brug af ansigtsmasker. Bruseflasker er dog okay.
  • Ud fra et forsigtighedsprincip kan man anvende desinfektionsmidler til kontaktflader, som mange rører ved. Brug et middel der indeholder sprit med 70-85 % ethanol. Engangsspritservietter kan også anvendes.
  • Brug ikke håndsprit til rengøring, da det ofte indeholder glycerol, og klistrer.
  • Brug ikke klorholdige rengøringsmidler, da det er en særlig fareklasse, som kræver maske ved brug.
  • Brug handsker til vådt arbejde eller arbejde med sprit. Vask hænder efterfølgende og brug håndcreme uden parfume.

Se faktaarket fra BFA Service.

Gode råd til professionel rengøring

På Arbejdstilsynets hjemmeside linkes til tre vejledninger om professionel rengøring. De handler forebyggelse af infektioner, rengøring i særligt forurenede lokaliteter samt om rengøringsmidler.

» Arbejdstilsynet: Rengøring i en tid med corona

» BFA Service : Faktaark: Gode råd til ekstra hygiejnetiltag – COVID-19

Hvordan forebygges smitte på storrumskontor?

Der findes ikke en decideret vejledning til, hvordan man kan undgå smitte med coronavirus på storrumskontor. Dansk Socialrådgiverforening foreslår at tage udgangspunkt i følgende punkter:

  • Der bør som minimum være 1 meters afstand mellem medarbejderne, fx gennem arbejde i skiftehold eller ved brug af flere lokaler eller arbejde hjemmefra
  • Hvis der er medarbejdere i særlig risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19, bør disse kunne holde en afstand på minimum 2 meter
  • Opdeling af medarbejderne i adskilte hold
  • Lokaler indrettes, så smittefare minimeres, og der kan holdes afstand. Husk også adgangsveje, gangarealer, trapper og mødelokaler
  • Undgå at afholde møder med borgere eller eksterne samarbejdspartnere i storrum
  • Opprioritering af rengøring af alle fælles kontaktpunkter på arbejdspladsen, fx dørhåndtag, knapper på automater, kaffemaskine, m.v.
  • Hvis flere personer deler samme arbejdsstation, skal denne gøres grundigt rent, inden en ny medarbejder overtager pladsen
  • Undgå deling af arbejdsredskaber (kuglepenne, osv.)
  • Udluftningsprocedurer
  • Undersøg om ventilationsanlæg hæmmer eller spreder virus
  • Videomøder som ny kilde til støj og forstyrrelser

» Sundhedsstyrelsen: Undgå smitte på kontorarbejdspladser – inspiration til lette løsninger af 11. september 2020

Hvordan forebygges smitte på det sociale område?

Socialstyrelsen har udarbejdet retningslinjer om genoptagelse af aktiviteter på det sociale område. Retningslinjerne indeholder følgende områder:

  • Generelle retningslinjer (bl.a. om inddragelse af medarbejderne, hygiejneorganisation, håndtering af smitte og test).
  • Udsatte børn og unge samt børn og unge med funktionsnedsættelser (bl.a. om myndighedsområdet, møder og tilsyn).
  • Anbringelsesområdet (bl.a. om samvær, magtanvendelse og plejefamilier).
  • Udsatte voksne (bl.a. om møder og tilsyn).
  • Borgere i botilbud (bl.a. om aktiviteter, transport, magtanvendelse).
  • Borgere der modtager støtte i eget hjem.
  • Borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug.

Det fremgår klart at medarbejderne skal inddrages: “Retningslinjer for minimering af smitterisiko skal omsættes til konkrete arbejdsgange og tiltag på arbejdspladser, institutioner, tilbud, m.v. Derfor skal arbejdsmiljøorganisationen og MED-udvalg inddrages i planlægning og opfølgning på arbejdet med at kortlægge, forebygge og håndtere risikoen for coronasmitte:

  • Tilrettelæggelse og organisering af arbejdet.
  • Indretning af lokaler og hjemmearbejdspladser.
  • Anvendelse af værnemidler.
  • Adfærd og hygiejne.
  • Håndtering af sygdom og symptomer.
  • Information til medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere.”

Det fremgår af retningslinjerne at der skal være fokus på medarbejderne: “Der vil under genåbningen være behov for et særligt fokus på medarbejderne i forhold til kompetencer og i forhold til trivsel og tryghed i arbejdet. Udgangspunktet er, at kompetente og trygge medarbejdere er en forudsætning for at forebygge og håndtere smittespredning og dermed sikre borgerne bedst muligt mod smitte.

Følgende anbefales:

  • At de ansatte er udstyret med nødvendige værnemidler og barrierer, også før mistanke om COVID-19 er opstået.
  • Klare aftaler mellem om i hvilken grad medarbejderne skal møde fysisk ind og/eller skal arbejde hjemmefra – og at dette afklares i dialog med den/de ansatte. Det skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen og arbejdstilsynets vejledning.
  • Tæt sparring på alle niveauer og i alle døgnets vagter, hvor der kontinuerligt sættes fokus på hygiejneregler og relevante retningslinjer.
  • Identifikation af lokale forhold, der kræver særlig opmærksomhed i forhold til infektionshygiejne og hvordan disse imødegås – fx bestemte typer borgere der kræver særlig hjælp til personlig hygiejne eller fysiske rammer der gør det vanskeligt at holde afstand. 
  • Vejledning og undervisning af medarbejderne i infektionshygiejne, herunder instruktion i håndhygiejne, rengøring og brug af værnemidler.
  • Tydelige instrukser for forholdsregler ved mistanke om COVID-19 samt infektionshygiejne, herunder brug af værnemidler, baseret på retningslinjer og anbefalinger fra Statens Serum Institut.
  • Medarbejdere forholder sig forskelligt til COVID-19. Tag alle bekymringer alvorligt og indret så vidt muligt arbejdet, så der tages hensyn til den enkelte medarbejders bekymring.
  • Vær opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejdere, som varetager indsatser til borgere med COVID-19, både på grund af utryghed i arbejdet og på grund af bekymring over, om de giver smitte videre til sårbare borgere eller familiemedlemmer.
  • Drøft de daglige problemer og bekymringer med arbejdsmiljøorganisationen med henblik på at finde løsninger på de udfordringer COVID-19 giver i samarbejde med medarbejderne.”

» Socialstyrelsen: Retningslinjer for genoptagelse af aktiviteter på socialområdet Begrænsning af smitte med COVID-19. 5. Udgave af 15. september 2020

» Socialstyrelsen: Coronavirus på socialområdet

Hvordan forebygges smitte på kontorarbejdspladser (det offentlige område)?

Arbejdsgiverorganisationerne har udarbejdet retningslinjer for genåbning af offentlige kontorarbejdspladser. Retningslinjerne omfatter både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser.

KL, Danske Regioner og Medarbejder- og kompetencestyrelsen opfordrer til, at arbejdsgiveren går i dialog med medarbejderne og inddrager de lokale repræsentanter i forbindelse med genåbningen. Der henvises til at bruge de regler, der gælder for MED, SU og arbejdsmiljøorganisationen.

Hjemmearbejde kan fortsat opretholdes efter arbejdsgivers vurdering. Der kan tages udgangspunkt i om man hjemmefra kan varetage sit arbejde uden større produktivitetstab eller negativ betydning for værdiskabelse. Det er arbejdsgiver, der vurderer, om tilbagevenden til den fysiske kontorarbejdsplads konkret vil vær hensigtsmæssig.

Ansatte, der efter en lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, kan som udgangspunkt godt møde på arbejde. Det anbefales, at ledelsen i dialog med medarbejderen laver en konkret og individuel vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Personer i øget risiko.

Tilrettelæggelse af arbejdet

  • Arbejdsgiver tilstræber, at en del af de ansatte fortsætter med hjemmearbejde en tid endnu.
  • Der sikres afstand mellem medarbejderne ved at tage flere lokaler i brug, arbejde i skiftehold, anvende forskudte mødetider, mv. Der skal være 1 meters afstand mellem medarbejderne, og 2 meter, hvis der skal tages særlige hensyn.
  • Fysiske eksterne møder skal søges begrænset og i stedet anbefales digitale mødeløsninger – også til interne møder, når mødet er med kolleger man normalt ikke omgås.
  • Kursus- og konferenceaktiviteter bør i videst mulige omfang ske virtuelt.

Indretning af arbejdspladsen

  • Lokaler indrettes, så smittefare minimeres, fx ved hjælp af afstandsmarkeringer på gulvet, adskillelse med fysiske barrierer, mv.
  • Det anbefales, at der fastlægges retningslinjer for ophold i storrum, kantine, mødelokaler, receptionsområder, adgangsveje fx på trapper/i elevatorer, deltagelse i fysiske møder, mv.
  • Kantiner indrettes, så man sikrer afstand og undgår kødannelse. Der kan lukkes for siddende spisning i kantine, hvis der er risiko for at man mødes på tværs af arbejdspladsen. Der er særlige anbefalinger vedr. buffet.

Særligt om kontorfunktioner med borgerkontakt

  • Hvis man har borgerkontakt, skal man vaske/spritte hænder før og efter hvert møde. Borgere bør så vidt muligt ligeledes vaske/spritte hæder inden de betjenes.
  • Lokaler, der bruges til møder med borgere skal indrettes, så man kan holde afstand. Det bør overvejes hvordan man kan minimere kødannelse, herunder om fysisk fremmøde alene kan ske efter indkaldelse eller tidsbestilling. Hvor det er relevant benyttes ruminddelinger, afstandstape eller andre afstandsmarkeringer.
  • I venterum skal der være minimum 1 meters afstand mellem siddepladser, og fælles kontaktflader minimeres, fx ved at fjerne læsestof, legetøj, mv.
  • Nødvendigheden af fysiske møder bør overvejes, herunder om hjemmebesøg kan omlægges til digitale møder eller afholdes på arbejdspladsen. Såfremt det er nødvendigt med et fysisk møde i borgerens hjem, iværksættes de nødvendige smittereducerende tiltag.

Adfærd og hygiejne

  • Der skal være vand, sæbe eller håndsprit tilgængelig for alle ansatte, som desuden skal oplyses om korrekt håndhygiejne
  • Arbejdsgiver sikrer grundig rengøring og desinfektion af fælles kontaktpunkter med særligt fokus på toilet, vask, håndtag, gelændere, bordoverflader mv., som hyppigt berøres af mange.
  • På arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke har faste arbejdsstationer, skal arbejdsstationen gøres grundigt rent, inden en ny medarbejder overtager den. Det gælder også deling af andre arbejdsredskaber, fx bil.
  • På arbejdspladser med mange medarbejdere skal der også være forholdsregler vedr. pausesituationer og sociale aktiviteter, så man kan holde afstand.

Håndtering af sygdom om symptomer

  • Ansatte møder ikke på arbejde, hvis de har milde symptomer, der kan tyde på COVID-19, og man må først møde på arbejde 48 timer efter symptomophør. Sundhedsstyrelsens retningslinjer om test skal følges.
  • Der skal være instruks på arbejdspladsen om håndtering af personer med symptomer på COVID-19, herunder rengøring af arbejdsstation.
  • Ansatte, hvis familie har symptomer eller er smittede, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for nære kontakter.

» Medarbejder- og kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner: Retningslinjer for ansvarlig genåbning af offentlige arbejdspladser af 25. maj 2020

» Dansk Socialrådgiverforening: Kommentarer til de offentlige arbejdsgiveres ‘Retningslinjer for ansvarlig genåbning af offentlige kontorarbejdspladser’ – med fokus på arbejdsmiljø af 24. juni 2020

» Sundhedsstyrelsen: Undgå smitte på kontorarbejdspladser – inspiration til lette løsninger af 11. september 2020

Hvordan forebygges smitte på kontorarbejdspladser? (det private område)

Det anbefales at fortsætte med hjemmearbejde, hvis arbejdet kan foregå uden større produktivitetstab. Hvis det ikke er tilfældet har kontormedarbejdere på private arbejdspladser siden 14. april kunnet møde ind på arbejde, hvis det foregår sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsgiverne opfordres til at inddrage medarbejderne i planlægningen af de konkrete tiltag på arbejdspladsen, herunder inddrage arbejdsmiljøorganisationen.

Planlæg arbejdet, så medarbejderne kan holde afstand

  • Tilstræb hjemmearbejde en tid endnu for en del af de ansatte.
  • For personer i øget risiko anbefales at ledelsen i dialog med den enkelte medarbejder laver en konkret og individuel vurdering med afsætning i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
  • Fastlæg retningslinjer for ophold i storrum, brug af kantine, brug af mødelokaler, deltagelse i fysiske møder samt sociale aktiviteter.
  • Minimum 1 meters afstand mellem medarbejderne. Hold dog mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn.
  • Brug afstandsmarkeringer og overvej at indføre kontaktløs betjening, fx sensostyret belysning, håndfri vandhaner eller albuebetjent døråbning.
  • Indfør forskudte mødetider, så myldretid undgås, og så der ikke er for mange medarbejdere på arbejde samtidig.
  • Hold gerne digitale møder, også internt, når der skal afholdes møder med kolleger, som man normalt ikke omgås.
  • Ved afholdelse af eller deltagelse i kurser og konferencer følges myndighedernes retningslinjer for fx hoteller og restauranter.

Hold afstand i kantine

  • Ved buffetservering skal der være særlig fokus på kontaktflader, herunder om man kan anvende personlige redskaber, engangsredskaber eller portionsskåle ved selvservering.
  • Indret kantinen, så det er muligt at holde afstand og brug afstandsmarkeringer for at undgå tæt kø.
  • Hold pauser forskudt.
  • Overvej lukning af spisning i store kantiner, især hvis flere afdelinger kan mødes på tværs.

Gør det muligt at vaske/rense hænder

  • Der skal være vand og sæbe eller håndsprit samt fugtighedscreme tilgængelig for alle ansatte. Papirhåndklæder bør erstatte fælles håndklæder.
  • Oplys medarbejderne om korrekt håndhygejne.

Opprioritér regelmæssig rengøring

  • Rengør og desinficér regelmæssigt alle kontaktpunkter, som hyppigt berøres af mange, fx dørhåndtag, gelændere, knapper, bordoverflader, kaffemaskine, køleskab.
  • Rengør og desinficer toiletter regelmæssigt, og undlad fælles håndklæder.
  • Hvis flere medarbejdere bruger samme arbejdsstation, skal den gøres grundigt rent før en ny medarbejder overtager den.
  • Hvis en medarbejder bliver syg, skal arbejdsstationen gøres grundigt rent.
  • Rengøring bør ske mindst en gang dagligt og oftere ved mange personer.

Bliv hjemme ved sygdom

  • Ledelsen skal sikre, at der foreligger en instruks for håndtering af personer med symptomer på COVID-19 og der skal fastlægges retningslinjer for, hvordan medarbejdere bedst muligt vender tilbage efter et sygdomsforløb.
  • Man bør ikke møde på arbejde, hvis man har milde symptomer på COVID-19.
  • Hvis familie har symptomer eller er smittede, anbefales at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for ‘nære kontakter’.
  • I det omfang, der er testkapacitet, følges Sundhedsstyrelsens retningslinjer om test med henblik på hurtig raskmelding.

» Erhvervsministeriet: Retningslinjer om ansvarlig indretning af kontorarbejdspladser mv. med henblik på en ansvarlig genåbning af Danmark i lyset af udbruddet af COVID-19 af 9. juli 2020

» Sundhedsstyrelsen: Forebyggelse af COVID-19 spredning af 9. juli 2020

» Sundhedsstyrelsen: Undgå smitte på kontorarbejdspladser – inspiration til lette løsninger af 11. september 2020

Hvordan forebygges smitte på arbejdspladser med offentlig adgang?

Alle institutioner der har lokaler med offentlig adgang skal opfylde en række krav:

  • Maksimalt adgang for 1 person pr 4 m2 gulvareal.
  • I lokaler hvor kunder, besøgende eller deltagere i det væsentlige sidder ned, må der dog tillades adgang for 1 person pr. 2 m2 gulvareal.
  • Lokalerne skal indrettes, så smittefare minimeres, herunder gøre det muligt at holde fysisk afstand.
  • Der skal opsættes skilte om, at besøgende, der har symptomer på coronavirus bør isolere sig hjemme, samt om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.
  • Der skal så vidt muligt være vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for besøgende.
  • Medarbejdere skal bruge handsker ved håndtering af uemballerede fødevarer.

» Virksomhedsguiden har mere detaljerede anvisninger samt spørgsmål-svar

Hvordan forebygges smitte på bosteder, plejecentre og andre institutioner?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at

  • alle kommuner etablerer en hygiejneorganisation, som kan rådgive bredt i kommunen om forebyggelse af smitte og håndtering af sygdom
  • den enkelte institution udpeger et team af medarbejdere, der fungerer som lokale hygiejneansvarlige, og som har et særligt ansvar for at holde sig opdateret om retningslinjer og kan instruere kolleger samt fungere som kontaktled til kommunens hygiejneorganisation
  • medarbejderne får tæt sparring om hygiejneregler og relevante retningslinjer
  • man identificerer lokale forhold, der kræver særlig opmærksomhed og beslutter hvordan de håndteres
  • man tager medarbejdernes bekymringer og psykiske arbejdsmiljø alvorligt og drøfter daglige problemer og bekymringer med arbejdsmiljøorganisationen med henblik på at finde løsninger
  • alle institutioner skal udarbejde en plan for hvordan tilfælde med borgere med mistanke om eller bekræftet COVID-19 skal håndteres. Hvis en borger får påvist COVID-19 skal øvrige borgere samt personale på institutionen testes, uanset symptomer. Testen bør foretages indenfor et døgn, samt igen efter 7 dage. Det anbefales yderligere, at man med 7 dages mellemrum gentager testning af borgere og personale, der tester negativt, indtil der ikke længere konstateres nye tilfælde med COVID-19 hos borgere og personale. Der er tale om ekstra testforløb ud fra et forsigtighedsprincip og testforløbet indebærer ikke i sig selv krav om selvisolation for personalet, mens testresultatet afventes. Derudover følges Sundhedsstyrelsens retningslinjer for smitteopsporing af nære kontakter.
  • hvis medarbejderen ikke kan undgå tæt ansigt-til-ansigt kontakt over 15 minutters varighed eller har mange korterevarende kontakter i løbet af dagen, skal medarbejderen anvende visir og/eller ansigtsmaske. Hvis man har at gøre med smittede eller smittemistænkte borgere er der krav om at bruge en ansigtsbarriere, handsker og kittel ved tætte kontakter.
  • arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejdere med tegn på mulig COVID-19 ikke møder på arbejde og derved risikerer at smitte borgere med COVID-19. Arbejdsgivere har således pligt til at informere alle ansatte om forholdsregler for personale og indskærpe at de overholdes.

» Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggelse af spredning af COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner af 9. juli 2020

» Sundhedsstyrelsen: Arbejdsgiveres og personales ansvar for at hindre smittespredning i sundheds og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte af 6. april 2020

» Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for brug af værnemidler af 24. april 2020

» Statens Seruminstitut: Infektionshygejniske retningslinjer for bosteder og lignende af 10. juli 2020

Hvordan forebygges smitte på ungdoms- og voksenuddannelser?

Sundhedsstyrelsen har som erstatning for de tidligere branchespecifikke vejledninger udarbejdet en række generelle anbefalinger for forebyggelse af smittespredning, der også gælder for ungdoms- og voksenuddannelser.

Sundhedsstyrelsen pointerer, at arbejdsgiveren løbende skal kortlægge risikoen for, at de ansatte kan blive udsat for påvirkninger, der kan skade deres sikkerhed eller sundhed. Det gælder også i forhold til smitte med coronavirus.

Arbejdsgiveren har derfor pligt til at iværksætte foranstaltninger, der kan forebygge risiko for smitte med coronavirus så effektivt som muligt.
Arbejdet skal tilrettelægges, så man mindsker de ansattes risiko for smitte med coronavirus, og så man mindsker risikoen for, at eleverne smitter hinanden.

Arbejdsgiverne skal som led i samarbejde om sikkerhed- og sundhed på arbejdspladsen inddrage medarbejdere i planlægningen af konkrete tiltag med betydning herfor. Hvor der findes en arbejdsmiljøorganisation, skal det ske med inddragelse af denne.

» Arbejdstilsynet: Hvordan forebygges coronasmitte ved arbejde på voksen- og ungdomsuddannelser af 14. maj 2020

» Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning af 9. juli 2020

» Uddannelses- og forskningsministeriet: Spørgsmål – svar om genåbning til ansatte og institutioner

Hvordan forebygges smitte på videregående uddannelser?

Uddannelses- og forskningsministeriets retningslinjer om genåbning af de videregående uddannelsesinstitutioner indeholder blandt andet følgende punkter:

  • Genåbningen skal håndteres, så sundhedsmyndighedernes vejledninger kan følges.
  • Arbejdsgiverne opfordres til at inddrage medarbejdere og studerende i de konkrete tiltag, ligesom arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages.
  • Antallet af personer, der samtidigt opholder sig på institutionen skal begrænses.
  • Der skal fastsættes retningslinjer for brug af de forskellige faciliteter: undervisningslokaler, laboratorier, værksteder, kontorarbejdspladser, elevatorer, kantine, osv.
  • Der skal være særligt opmærksomhed på ansatte og studerende i særlig risiko. Ledelsen skal i dialog med den enkelte medarbejder lave en konkret og individuel vurdering af, hvordan den ansatte skal forholde sig. Ledelsen skal sikre at der er en dialog med studerende, om hvordan studerende i særlig risiko skal forholde sig, samt om et eventuelt særligt tilrettelagt undervisningsforløb.
  • Ledelsen skal sikre at der er en instruks om hvordan personer med symptomer på COVID-19 håndteres.
  • Retningslinjerne om begrænsning af større forsamlinger skal overholdes.
  • Der skal være retningslinjer om adgang for eksterne personer, så regler om afstand og hygiejne kan overholdes.

Retningslinjerne indeholder desuden detaljerede anbefalinger, om hvordan man håndterer fravigelse af 1 meters reglen, når det er nødvendigt for gennemførelse af undervisningen.

» Uddannelses- og forskningsministeriet: Retningslinjer for ansvarlig genåbning af de videregående uddannelsesinstitutioner af 2. juli 2020

» Uddannelses- og Forskningsministeriet: Spørgsmål og svar i forhold til COVID-19

» Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning af 9. juli 2020

Særlige risikogrupper m.m.

Hvem er de særlige risikogrupper i forhold til smitte?

Personer der har øget risiko er

  • Personer med høj alder
  • Personer med overvægt
  • Personer med visse kroniske sygdomme og personer med nedsat immunforsvar
  • Gravide
  • Personer, der er socialt og økonomisk udsatte
  • Personer i plejebolig

Jo højere alder og/eller jo flere og alvorlige kroniske sygdomme, du har, jo mere opmærksom bør du være på at følge anbefalingerne.

Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forholde dig, bør du tage kontakt til din egen læge, eller den læge, som behandler dig på sygehuset.

Er du i øget risiko og arbejder i sundheds-, ældre- eller socialsektoren, kan du læse mere under spørgsmålet: Jeg arbejder på et bosted og er selv i risikogruppen.

» Sundhedsstyrelsen: Personer i øget risiko

» Sundhedsstyrelsen: Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag af 16. september 2020

Hvordan forebygger jeg smitte, når jeg tilhører en særlig risikogruppe?

Sundhedsstyrelsen skriver om Personer i øget risiko:

‘Generelt kan man som person i øget risiko i vidt omfang fortsat gøre de samme ting, som man gjorde før COVID-19 epidemien, fx tage på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter og passe børnebørn.
Tog man allerede før COVID-19 epidemien særlige forholdsregler i sin hverdag for at undgå at blive smittet med infektionssygdomme, fx ved særlige tilstande med nedsat immunforsvar, bør man fortsat overholde disse. Der kan være få personer i øget risiko, som på baggrund af en individuel vurdering fra deres behandlende læge, skal tage yderligere forholdsregler.

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende for personer i øget risiko:

  1. Overhold i særlig grad Sundhedsstyrelsens fem generelle råd og bed andre om at tage hensyn
  2. Anvend mundbind, når det ikke er muligt at holde 2 meters afstand til andre mennesker i det offentlige rum.
  3. Overvej, om der skal laves særlige tiltag på din arbejdsplads.

Jo ældre du er – og jo flere og alvorlige kroniske sygdomme du har – desto mere opmærksom skal du være på at følge anbefalingerne. Men du skal naturligvis også tage hensyn til din livskvalitet, når du indfører begrænsninger i dit liv.

Kontakt din egen læge eller den læge, som behandler dig, hvis du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til din samlede situation’.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til arbejdspladserne er følgende:

‘Særlige tiltag på arbejdspladsen

Langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte kan overholdes. Du behøver derfor ikke som udgangspunkt at blive flyttet til en anden funktion eller arbejde hjemmefra, heller ikke selvom du til hverdag har kontakt med mange mennesker. Det er dog vigtigt, at du taler med din arbejdsgiver om, hvorvidt der skal foretages nogle ændringer ift. dine arbejdsopgaver eller arbejdsforhold, så smitte forebygges mest muligt, og du kan føle dig tryg, når du går på arbejde.

Din arbejdsgiver har ansvar for at arbejdsmiljøet på din arbejdsplads generelt er sikkert, herunder at du og dine kollegaer er informeret om mulige smittekilder, fx kontaktpunkter, og at det muligt at følge Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smittespredning. Din arbejdsgiver skal derudover sørge for, at du og dine kollegaer ved, at I skal gå hjem og blive hjemme, hvis I udvikler symptomer på COVID-19, og at I kender til symptomerne. I arbejdssituationer hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af mundbind og andre barrierer, skal din arbejdsgiver stille disse til rådighed.

Gode råd til din arbejdsgiver

  • Sørg for, at det er muligt for medarbejderen at holde 2 meters afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere, eller at der opsættes barrierer, fx en skærm af plastic eller glas ved en betalingsdisk eller at det er muligt at bruge mundbind. 
  • Sørg for at afholdelse af møder sker under hensyn til personer i øget risiko, herunder med overholdelse af min. 2 meters afstand, kortest mulig mødevarighed samt med mulighed for deltagelse via video. 
  • Sørg for let adgang til håndvask med vand og flydende sæbe, evt. hånddesinfektion samt adgang til engangshåndklæder. 
  • Sørg for at alle medarbejdere er informeret om at holde god håndhygiejne, herunder at vaske hænder, når de møder op og inden de går hjem, og eventuelt flere gange i løbet af dagen afhængigt af aktiviteten. 
  • Sørg for opmærksomhed på daglig og regelmæssig rengøring og evt. desinfektion af overflader som borde og stole, samt kontaktpunkter fx toiletter, dørhåndtag, kontakter, kaffemaskine. 
  • Sørg for, at medarbejderne har mulighed for brug af personlige redskaber og remedier, som ikke deles med andre, fx telefon og tastatur mv., og at de har mulighed for at rengøre dem ofte. 
  • Sørg for at alle medarbejdere er instrueret i at gå hjem og blive hjemme, hvis de udvikler symptomer, som kunne give mistanke om COVID-19 og kender til symptomerne

Tal med din arbejdsgiver, hvis du oplever udfordringer med at ovenstående anbefalinger overholdes.

Du skal drøfte og aftale de konkrete tiltag med din arbejdsgiver. Der kan være begrænsede muligheder for omplacering på nogle arbejdspladser, men det må ikke være en hindring for at du bliver omplaceret hvis du har behov for det. Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen til anden opgave eller funktion skal løses lokalt, og må ikke være en hindring for omplacering.

Du kan ved behov kontakte din behandlende læge på sygehus eller egen læge for en konkret vurdering af din risiko på arbejdspladsen. Hvis man er i tvivl om forhold på arbejdspladserne og ens rettigheder mv., kan man ved behov opsøge rådgivning i fagpolitiske organisationer.

Hvornår skal du bruge mundbind som person i øget risiko?

Personer som er i øget risiko skal være opmærksomme på så vidt muligt at holde 2 meters afstand, og alle andre skal vise særlig hensyn til personen.
Brug mundbind hvis du er i øget risiko og færdes steder, hvor der er mange mennesker. Typiske eksempler vil være:

  • I forretninger eller indkøbscentre, ved fejringer eller familiesammenkomster, på museer eller ved kulturbegivenheder, på apoteket eller hos lægen.
  • Hvis du skal være sammen med personer, der har svært ved at holde 2 meters afstand

Du behøver ikke bruge mundbind hjemme i dit eget hjem

Hvis du er gravid, anbefales du ikke at bruge mundbind, men mundbind kan anvendes ved behov for at skabe tryghed’.

» Sundhedsstyrelsen: Personer i øget risiko

» Sundhedsstyrelsens pjece: Gode råd til dig der er i øget risiko af 16. september 2020

Hvordan forebygger jeg smitte, når jeg selv tilhører en særlig risikogruppe og arbejder med pleje, omsorg eller behandling

Sundhedsstyrelsen skriver om de personer, der selv tilhører en risikogruppe:

‘Hvis du er  ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, skal du ikke varetage opgaver eller funktioner i dit arbejde, hvor du deltager i pleje, omsorg eller behandling af eller har tæt kontakt med personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19. 

Hvis du er gravid og ansat i sundheds-, social- og ældresektor eller i dagtilbud 0-6 år, og hvis du har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, skal du omplaceres til andre arbejdsopgaver, hvor du ikke har tæt kontakt med andre fra fulde 28 graviditetsuger (28+0) og resten af graviditeten. Hvis omplacering eller hjemmearbejde ikke er muligt skal du fraværsmeldes.’

Se desuden anbefalingerne under spørgsmålet om ‘Hvordan forebygger jeg smitte, når jeg tilhører en særlig risikogruppe?’

» Sundhedsstyrelsens pjece: Gode råd til dig, der er i øget risiko af 16. september 2020

Hvordan forebygger jeg at smitte min pårørende, der tilhører en særlig risikogruppe?

Sundhedsstyrelsen skriver følgende til pårørende til personer i øget risiko:

‘Som pårørende til en person i øget risiko er det naturligt, at man kan blive bekymret. Husk på, at risikoen for, at man smitter andre, hvis man ikke har symptomer, er lille, og at den i så fald oftest sker ved kontaktsmitte, fx via dørhåndtag eller andre fælles kontaktpunkter.

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende til pårørende til personer i øget risiko:

  • Vær særligt opmærksom på at overholde Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse.
  • Hold ekstra godt øje med symptomer, der kunne være COVID-19. Isolér dig straks, hvis du får symptomer. Det gælder også milde symptomer eller hvis du har haft nær kontakt til en person, som er smittet med ny coronavirus.
  • Hold minimum 2 meters afstand, når du er sammen med personer i øget risiko. Hvis dette ikke er muligt, så overvej om du skal bruge mundbind. Når du er sammen med en person i øget risiko uden for din husstand og meget nære omgangskreds, bør du holde minimum 2 meters afstand. Kan dette ikke lade sig gøre, fx fordi der er behov for pleje og omsorg, bør du overveje at tage et mundbind på for at beskytte personen.

Hvis du bor sammen med en person i øget risiko, kan du som udgangspunkt godt deltage i sociale sammenhænge som vanligt, fx gå på arbejde og komme i skole eller dagtilbud. Det gælder også, hvis du arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren eller andre sektorer, hvor du er i tæt fysisk kontakt med andre mennesker. Du bør dog ikke have kontakt med nogen, som er smittet med eller er mistænkt for at være smittet med ny coronavirus.’

‘Er du ansat på sundheds-, social- eller ældreområdet, og bor sammen med en person i øget risiko, skal du ikke deltage i pleje, omsorg eller behandling eller have tæt kontakt med personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19, og du bør omplaceres til anden opgave eller funktion.’

» Sundhedsstyrelsen: Personer i øget risiko

» Sundhedsstyrelsen: Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag af 16. september 2020

Hvordan håndterer jeg risiko for smitte, når jeg er gravid?

Ud fra et forsigtighedsprincip, både over for den gravide og for det ufødte barn, betragter Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.

Du skal derfor følge de anbefalinger, der gælder for andre personer i øget risiko. Læs mere under spørgsmålet: ‘Hvordan forebygger jeg smitte, når jeg tilhører en særlig risikogruppe?’

Du behøver ikke at bruge mundbind ud over de anbefalinger der gælder for den almene befolkning, med mindre du har behov for at skabe tryghed.

OBS! – Hvis du er ansat i sundheds-, social- og ældresektor eller i dagtilbud 0-6 år, og hvis du har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, skal du omplaceres til andre arbejdsopgaver, hvor du ikke har tæt kontakt med andre fra fulde 28 graviditetsuger (28+0) og resten af graviditeten. Hvis omplacering eller hjemmearbejde ikke er muligt skal du fraværsmeldes.

» Sundhedsstyrelsen: Personer i øget risiko

» Sundhedsstyrelsen: Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag af 16. september 2020

Om testning, isolation og kontaktopsporing

Hvem kan henvise mig til test?

Hvis du har symptomer på COVID-19

  • Hvis du har lette symptomer, kan din praktiserende læge eller lægevagt/akuttelefon henvise dig til test.
  • Hvis du har lette symptomer, og arbejder i tilbud for særligt sårbare grupper på socialområdet eller i sundheds- og ældresektoren kan du visiteres til testning efter aftale med din personaleleder. Formålet er at afklare om du kan raskmeldes og gå på arbejde. Henvisningen kan ske ved brug af samtykke fra medarbejder og personaleleder via telefon eller pr. mail. Medarbejderen skal selv kontakte den regionale COVID-19 vurderingsenhed.
  • Hvis du har moderate eller alvorlige symptomer, skal din praktiserende læge eller lægevagt/akuttelefon henvise dig til vurdering og test.

Hvis du ikke har symptomer på COVID-19

  • Som led i regeringens teststrategi kan du blive inviteret til testning med henblik på epidemiovervågning i samfundet.
  • Hvis du arbejder på en institution (fx bosteder, herberger, kriminalforsorgens institutioner, forsvarets institutioner, lukkede institutioner på socialområdet, flygtninge- og udrejsecentre), hvor der er mistanke om COVID-19 hos personale eller beboere, skal det straks vurderes, om der er personale eller beboere, der bør testes som led i udbrudshåndtering. Det er regionen der rådgiver institutionen om hvem der bør testes. Henvisning til test kræver ikke lægehenvisning. Som led i et forsigtighedsprincip, testes alle borgere og medarbejdere, der i første omgang blev testet negativ, igen efter 7 dage. Denne procedure fortsættes indtil der ikke er flere nye tilfælde af COVID-19 hos borgere eller medarbejdere.

Hvis du er nær kontakt til en smittet person

  • Coronaopsporing hos Styrelsen for Patientsikkerhed kan henvise dig til test.

» Sundhedsstyrelsen: Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedssystemet af 6. juli 2020

» Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner af 9. juli 2020

» Sundheds- og ældreministerieret: COVID-19: Teststrategi af 12. maj 2020

Hvad gør jeg hvis jeg har symptomer på COVID-19, og skal jeg testes?

Sundhedsstyrelsen skriver:

Hvis du får symptomer og er i tvivl om, hvorvidt det er COVID-19, skal du forholde dig som om, at du er smittet med ny coronavirus og gøre følgende:

  • Gå i selvisolation
  • Vær særligt opmærksom på hygiejne
  • Vær særligt opmærksom på rengøring
  • Ring til din læge mhp. vurdering og evt. henvisning til test, også ved milde symptomer.

Anvend mundbind, hvis du er nødsaget til at bryde din selvisolation kortvarigt, fx i forbindelse med at du skal testes.

Hvis du har symptomer, men er i tvivl, om du er ”rigtig” syg, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du betragter dig selv som syg

Har du lette symptomer og vælger ikke at blive testet, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du forholder dig som om, at du har COVID-19 og følger anbefalingerne hertil.

» Sundhedsstyrelsen: Til dig, der har symptomer på COVID-19 af 9. juli 2020

» Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny corona-virus og COVID-19

Hvad gør jeg mens jeg venter på svar på min test?

Ifølge Sundhedsstyrelsen, skal du blive hjemme og undgå kontakt med andre mennesker.

Du skal have så lidt kontakt som muligt med personer i din hustand. Hold så vidt muligt 2 meters afstand. Dog skal børns omsorgsbehov dækkes.

» Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny corona¬virus og COVID-19

Hvad gør jeg, hvis jeg HAR symptomer på smitte og bliver testet positiv for COVID-19?

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende:

  • Gå i selvisolation.
  • Vær særligt opmærksom på hygiejne.
  • Vær særligt opmærksom på rengøring.

Du er smittefri og kan ophæve selvisolationen 48 timer efter, at du er fri for symptomer. Tab af smags- og lugtesans kan dog vare i længere tid, uden at man regnes for at være smitsom. Du kan derfor godt ophæve selvisolationen, hvis det er dine eneste tilbageværende symptomer.

» Sundhedsstyrelsen: Hvis du er  testet positiv for ny coronavirus af 9. juli 2020

» Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny coronavirus og COVID-19

Hvad gør jeg, hvis jeg IKKE har symptomer på smitte, men er testet positiv for COVID10?

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende:

  • Gå i selvisolation.
  • Vær særligt opmærksom på hygiejne.
  • Vær særligt opmærksom på rengøring.

Du skal gå i selvisolation indtil 7 dage efter, at du fik taget testen.

Hvis du får symptomer i denne periode skal du fortsætte isolationen indtil 48 timer efter, at du er fri for symptomer.

» Sundhedsstyrelsen: Hvis du er  testet positiv for ny coronavirus af 9. juli 2020

» Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny coronavirus og COVID-19

Hvordan bidrager jeg til kontaktopsporing?

Hvis man testes positiv (smittet med coronavirus), vil man blive kontaktet af en medarbejder fra Coronaopsporing, som er en enhed under Styrelsen for patientsikkerhed. De tilbyder hjælp til at kontakte de nære kontakter, så smittekæder kan brydes.

En nær kontakt er en person, som …

  • bor sammen med en Covid-19 smittet person
  • har haft direkte fysisk kontakt med en smittet person
  • har stået ansigt til ansigt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale) med en smittet person
  • har været i ubeskyttet og direkte kontakt med smittefarlige sekreter fra en person, som er smittet
  • har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og ikke har været benyttet af værnemidler på de foreskrevne måder

Sundhedsstyrelsen skriver, at hvis man har fulgt Sundhedsstyrelsens råd om fysisk afstand, hosteetikette og hygiejne, vil det være meget få personer, der kan kategoriseres som en nær kontakt:

‘Nære kontakter vil typisk være dem, du bor sammen med, og dagligt deler soveværelse, sofa, kram osv. med. Det vil også være de få kolleger og venner, som du ikke har haft mulighed for at holde afstand til, f.eks. hvis du har været nødt til at stå meget tæt på en kollega i længere tid, eller hvis du har rykket lidt for tæt sammen om et middagsbord med venner.
I de allerfleste arbejdssituationer vil man ikke have så tæt kontakt, at man betragtes som en nær kontakt. De kolleger, som man arbejder sammen med, f.eks. på en afdeling på et sygehus, plejehjem eller på et kontor, og som man ikke har været tættere på end 1 meter i en sammenhængende periode på mere end 15 minutter, betragtes ikke som nære kontakter.’

Den nære kontakt skal være foregået i en bestemt periode, og perioden er forskellig alt efter om den smittede person har symptomer eller ikke har symptomer:

Kontakt med en smittet person MED symptomer: For at blive betragtet som en nær kontakt, skal man have haft nær kontakt med personen smittet med ny coronavirus i perioden fra 48 timer før personens symptomer startede og indtil 48 timer efter, at symptomerne er ophørt.

Kontakt med et smittet person UDEN symptomer: Hvis personen ikke har nogen symptomer og bliver testet positiv, skal man have været sammen med den smittede person i perioden fra 48 timer før til 7 dage efter, at vedkommende fik taget testen.

Hvis der er gået mere end 14 dage, siden man var i nær kontakt med den smittede, og du ikke har symptomer, regnes du for smittefri, og man skal derfor ikke foretage dig noget særligt.

Coronaopsporing beder de nære kontakter til en smittet person om

  • at blive testet 2 gange: på 4. og 6. dagen efter kontakten er foregået
  • at isolere sig indtil man har fået negativt svar på den første test

Den smittede kan hjælpe Coronaopsporing med følgende oplysninger om de nære kontakter: fulde navn, telefonnummer, mailadresse og dato for kontakten.

Smittede og nære kontakter til smittede kan selv kontakte Coronaopsporing på tlf. 32320511, hvis der er behov for rådgivning.

» Sundhedsstyrelsen: Til dig der er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus af 9. juli 2020

» Styrelsen for Patientsikkerhed: Corona-opsporing

» Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny coronavirus og COVID-19

» Coronasmitte.dk: skema til kontaktopsporing og adresser på testcentre

» Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Smitteopsporing af nære kontakter af 16. juni 2020

Sygdom/ulykker/arbejdsskader

Kan COVID-19 være en arbejdsskade?

Sygdom som følge af COVID-19 hos sundhedspersonale og andre faggrupper med tæt borgerkontakt kan efter en konkret vurdering anerkendes som arbejdsskade. Det gælder f.eks. hvis det kan sandsynliggøres, at man har et arbejde, hvor man er udsat for risiko for smitte.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) skriver:

Hvis man er sundhedspersonale, der arbejder med COVID-19, er man ikke pålagt at påvise en konkret smittekilde. Det skal kunne sandsynliggøres, at smitten er sket på arbejdet. Hvis man er udsat for en risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der.

Sundhedspersonale skal således ikke påvise en konkret smittekilde. Det gælder læger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører og rengøringspersonale. Det gælder også andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører risiko for smitte.

I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet.

Arbejdsgiver skal anmelde sygdom som følge af COVID-19 til sin forsikringsordning og læger skal anmelde til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den sygdomsramte, dennes familie eller andre med fuldmagt kan også foretage anmeldelse til AES.

» Læs Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) nyhed af 17. april

» Arbejdstilsynet: Spørgsmål og svar om corona – se under temaet om Arbejdsskader

Skal ulykker under hjemmearbejde anmeldes som en arbejdsskade?

Hvis du kommer til skade, mens du udfører dit arbejde i dit private hjem i stedet for din sædvanlige arbejdsplads, kan skaden være omfattet af arbejdsskadeskadesikringsloven. Det kan fx være et fald over ledningen til PC’en, som har medført en brækket arm eller et forvredent knæ.

Hvis du kommer til skade på din hjemmearbejdsplads, skal du kontakte din personaleleder/arbejdsmiljørepræsentant (eller en anden person, hvis personalehåndbog/instruks giver anvisning herpå) og melde skaden.

Du skal anmode om en kvittering på din anmeldelse.

Du skal gøre det straks. Du skal ikke vente og se, om der er alvorlige følger og du skal tale med din læge om skaden, så det er noteret i din journal.

» Læs om anerkendelse af arbejdsskader

Hvordan passer jeg på huden på hænderne?

Når man vasker og spritter hænder meget, kan huden tørre ud, og det kan på længere sigt give eksem. Når man bruger handsker til fx vådt arbejde eller for at beskytte sig mod smitte, så bliver hænderne våde inden i handskerne. Det belaster hudens naturlige fedtlag.

Undgå at have handsker på i for lang tid.

Brug en håndcreme med en høj fedtprocent uden parfume. Arbejdsgiveren skal forebygge, at de ansatte udvikler hudlidelser ved brug af fx håndsprit på arbejdet. Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at arbejdsgiveren stiller fugtighedscreme til rådighed for de ansatte.

» Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus (COVID-19)

Arbejde hjemmefra

Hvordan kan jeg skabe en god struktur på arbejdsdagen, når jeg arbejder hjemmefra?

Den nye situation, hvor mange medarbejdere sidder i hver sit hjem, skaber nye udfordringer for struktur, prioritering og samarbejde.

Hjemmearbejde giver mulighed for at arbejde koncentreret, men det kræver disciplin og opbygning af nye vaner.

  1. Planlæg en struktur for arbejdsdagen. Lav en dagsrytme, der så vidt mulig ligner den, som du plejer at have. Stå op på samme tidspunkt som du plejer. ”Mød ind” og hold fri på faste tidspunkter, og aftal også faste tidspunkter med dig selv om, hvornår du skal holde pause. Hvis du har mindre børn eller skolesøgende børn, så bliver din arbejdsdag formentlig mere brudt op. Men prøv så vidt muligt at indføre fast struktur. Det er også en hjælp for børnene, da det skaber tryghed.
  2. Kommuniker ofte: Aftal faste møder med din leder og dine kolleger. Helst som korte videomøder, hvis det er muligt. Vær opmærksom på, at arbejdspladsens små uformelle ’rum’, hvor man fik spurgt en kollega til råds eller aftalt detaljer om en fælles opgave, er væk. De bør erstattes af flere korte virtuelle møder eller telefonmøder, hvor I drøfter stort og småt. Tydelig og klar forventningsafstemning er endnu vigtigere i situationer, hvor man ikke er sammen ansigt-til-ansigt.
  3. Hold social kontakt med kollegerne: Aftal fx at I holder pause på samme tidspunkt, hvor I kan have et fælles pusterum, hvor I kan snakke, som I plejer at gøre, når I mødes ved kaffemaskinen eller kopimaskinen. Måske kan I bruge en fælles mailtråd, en chatfunktion, intranet, messenger eller en anden digital platform, som I kan bruge til at holde fast i jeres sociale fællesskab. Men husk at SOME-platformene ikke må bruges til arbejdsrelaterede samtaler.
  4. Forvent en mindre effektiv arbejdsdag: Der er flere udfordringer i spil: Hovedet kan være fyldt med bekymringer. Vi arbejder på forskellige tidspunkter. Vi har ikke samme mulighed for hurtigt at afklare spørgsmål hen over skrivebordene eller ved kaffemaskinen. Vi skal bruge meget mere tid på at koordinere og forventningsafstemme. Vi bliver afbrudt og forstyrret af vores børn. Det er en omstillingsproces, som vi skal lande i og lære af, men der vil også opstå nye spændende ideer og vi vil udvikle nye samarbejdsformer.

Hvordan kan jeg indrette min hjemmearbejdsplads, så jeg ikke belaster kroppen?

De normale regler for indretning af hjemmearbejdspladser gælder fortsat, men Arbejdstilsynet henstiller til at arbejdsgiver, ansatte og arbejdsmiljøorganisationen finder på gode midlertidige løsninger.

  • Lån om muligt udstyr fra din arbejdsplads (fx kontorstol, fodskammel, mus, skærm, tastatur
  • Brug bord og stol, der gør at du får støtte i ryggen, kan hvile armene på bordet uden at løfte skuldrene, og at du kan nå gulvet med fødderne (tænk kreativt, brug fx en kasse som fodskammel)
  • Placer din PC, så du ikke får lys ind bagfra, der kan give reflekser på skærmen
  • Skift arbejdsstilling i løbet af dagen (fx sid ved forskellige borde, brug forskellige stole, tal i telefon stående/gående/liggende)
  • Hold hyppige pauser (op og stå, gå lidt rundt, stræk kroppen godt igennem)
  • Lav øvelser (elastikøvelser, powerwalking i stuen/haven)

Hvad er reglerne for indretning af hjemmearbejdsplads?

Arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om skærmarbejde gælder også når man arbejder hjemmefra. Der skal dog være tale om et vist omfang: Det skal være regelmæssigt og svare til mindst én arbejdsdag om ugen eller cirka 2 timer eller mere stort set hver arbejdsdag.

Det betyder, at arbejdsgiveren skal sørge for, og den ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Reglerne om arbejde ved en skærm indebærer:

  • at der skal være tilstrækkelig plads til hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser (se links)
  • at der gælder særlige regler for arbejdsbord, arbejdsstol, skærm, indlæsningsudstyr, programmer, belysning m.m. (se links)

Husk at få lave klare aftaler med din arbejdsgiver om hvordan udstyret evt. kan bruges privat og om datasikkerhed. Undersøg om der på din arbejdsplads er en lokalaftale om tele- og hjemmearbejde.

Bemærk, at arbejdsgiver og arbejdsmiljøorganisation har ikke ret til at komme på tilsynsbesøg i den ansattes hjem, men den ansatte må gerne selv invitere til at få tjekket sin indretning, udstyr og belysning.

» Arbejdstilsynet: At-vejledning D.2.9-2: Hjemmearbejde

» Arbejdstilsynet: At-vejledning A-1.15: Arbejdspladsens indretning og inventar

» Branchefællesskab for arbejdsmiljø for velfærd og offentlig administration: Regler og krav til hjemmearbejdspladsen

» Branchefællesskab for arbejdsmiljø for velfærd og offentlig administration: Regler og krav til udstyret ved skærmarbejdspladsen

» Kl og Forhandlingsfællesskabet: Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde samt vejledning til rammeaftalen

» RLTN og Forhandlingsfællesskabet: Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde samt vejledning til rammeaftalen

» Finansministeriets og centralorganisationernes Rammeaftale om distancearbejde i staten og tilhørende vejledning

Hvordan kan jeg holde gode videomøder?

Møder på video kræver nye færdigheder og nye vaner. Vi har samlet de bedste råd her.

Teknik: Lær programmet at kende, og øv dig sammen med en kollega.

Dagsorden: Udform præcis dagsorden med angivelse af formål, tidsforbrug og ansvarlig.

Rollefordeling: Nye roller være nødvendige til videomøder: Vært (mødeindkalder og teknikansvarlig). Tidtager (holder øje med dagsordenen og om der er brug for pauser undervejs). Chatbestyrer (håndterer indlæg i chatrum).

Varighed: Videomøder bør være kortere end fysiske møder, da det vanskeligt at koncentrere sig i lang tid i møder på videomøder, fordi hjernen er på overarbejde.

Styring: Det er vigtigt med tydelig mødeledelse og klare roller under mødet.

Mødestart: Log dig på mødet i god tid, inden mødet starter, så teknikken fungerer, og man undgår ventetid.

Minimer forstyrrelser: Ved mange mødedeltagere anbefales, at man slår lyden fra, så man ikke larmer med papirer, kaffekop og anden baggrundsstøj.

Bliv i mødet: Det kan være fristende lige at hente en kop kaffe eller tjekke mails under mødet, men det kan virke forstyrrende. Man kan evt. slå sit kamera fra.

Tal tydeligt og kortfattet: Undgå at mumle. Korte og præcise indlæg matcher bedst til videomøder.

‘Øjenkontakt’: Giv dine kolleger en oplevelse af øjenkontakt ved at fokusere på kameraets øje. Indstil din skærm til at vise den der taler på hele skærmbilledet. Det giver en bedre fornemmelse af den anden person.

Sæt dig selv (lidt) i scene: Gør det lettere for andre at tolke dine ansigtsudtryk ved at indstille kameraet, så du viser dit ansigt og den øverste del af overkroppen. Husk godt lys.

» BFA Velfærd og Offentlig administration: Trivsel og kvalitet i virtuelt arbejde

» Harvard Business Review – Joel Schwartzberg: How to Elevate Your Presence in a Virtual Meeting

Psykisk håndtering

Hvordan håndterer jeg den psykiske belastning?

WHO og mange andre har udsendt gode råd, om hvordan vi kan håndtere den psykiske belastning under denne krise. Vi har samlet de ti bedste råd her.

  1. Det er normalt at reagere: Det er normalt at føle sig trist, stresset, forvirret, skræmt, irritabel eller vred. At tale med mennesker, som du har tillid til, er hjælpsomt. Beskriv dine følelser fremfor at ignorere dem. Læg en plan for hvordan du får hjælp i forhold til dit fysiske eller mentale helbred, hvis det skulle blive nødvendigt.
  2. Pas på overforbrug af beroligende midler. Brug ikke rygning, alkohol eller medicin til at dulme dine følelser, tanker eller selvkritik og utilstrækkelighedsfølelser. Find på andre måder at være god ved dig selv. Sørg for at give dig selv mange små positive oplevelser.
  3. Hvis du skal være hjemme: Oprethold en sund livsstil: få ordentlig mad, søvn og frisk luft. Dyrk motion, vær i naturen og brug gerne afslapningsteknikker som fx åndedrætsøvelser, udstrækning, yoga og mindfulness. Det styrker dit immunforsvar.
  4. Sæt struktur på dagen: Forsøg at få hverdagen til mest muligt at ligne den, som du plejer at have. Strukturer skaber tryghed, også for børn.
  5. Tal med dine børn: Husk at den måde du tackler situationen på, bliver en adfærdsmodel for dine børn i fremtiden, når de kommer ud i vanskelige situationer.
  6. Vær social: Tal med din familie og hold kontakt med dine andre familiemedlemmer. Hold kontakt med dine kolleger på arbejdspladsen, også med et socialt indhold. Brug videoopkald, ring eller skriv til dine andre familiemedlemmer og venner. At få billeder og lyd på de mennesker, som du kender, virker beroligende.
  7. Søg fakta om situationen: Brug offentlige troværdige kilder, som kan hjælpe dig med at vurdere dine risici, så du kan tage de rette forholdsregler. Afpas dit forbrug af nyheder til et passende niveau.
  8. Begræns unødig bekymring og katastrofetanker: Øv dig at tolerere usikkerhed. Prøv fx at undgå at kaste dig over informationssøgning og kontakter til andre, hvis du har brug for svar på et spørgsmål. Vent i stedet lidt. Du kan også parkere bekymrings- og katastrofetanker til et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du giver dig selv lov til at tænke tankerne og tænke over tankerne.
  9. Brug tid på noget, som du synes er vigtigt og meningsfuldt: Er der noget du har udsat i årevis, som du kan tage fat på nu? Hold dig i gang og prøv noget nyt. Har du familiemedlemmer, venner eller naboer, som du kan tilbyde din hjælp? Vær omsorgsfuld over for andre. Måske kan du opsøge eller opdyrke nye fællesskaber.
  10. Brug dine erfaringer og hav styr på dine ressourcer: Hvordan har du tidligere håndteret svære situationer. Hvad var hjælpsomt for dig den gang, og hvordan kan du bruge det nu til at håndtere følelser og situationer? Hvem kan du støtte dig til og få praktisk og anden hjælp fra, hvis du får brug for det?

Kilder:
» WHO: Coping with stress during the 2019-nCov outbreak

» Forskerzonen: Jelena Kecmanovic: 7 forskningsbaserede strategier: Sådan tackler du corona-frygten

» Sundhedsstyrelsen: Gode råd til trivsel og mental sundhed

» Sundhedsstyrelsen: Psykisk sårbare og ny coronavirus

Hvordan passer vi på det psykiske arbejdsmiljø?

Coronapandemien har medført store og hurtige forandringer på de fleste arbejdspladser. Det kan sætte det psykiske arbejdsmiljø under pres, men også være afsæt for en positiv udvikling.

Arbejdstilsynet peger på, at fokus på sikkerhed, tryghed og dialog mellem ledelse og medarbejdere er helt central, når det handler om trivsel under forandringer.

Arbejdstilsynets vejledning om psykisk arbejdsmiljø under corona kommer ind på følgende temaer:

  • Arbejdsgiverens pligter og ansvar samt medarbejdernes pligter
  • Anbefalinger om kommunikation, dialog og samarbejde
  • Inddragelse af medarbejderne
  • Støtte og kompetencer
  • Opfølgning

Et udpluk af de vigtigste anbefalinger:

  • Inddrag MED/SU og arbejdsmiljøorganisationen så tidligt som muligt.
  • Sørg for klare udmeldinger om og tydelige rammer for håndtering af smitterisikoen og af problemstillinger i forhold til det psykiske arbejdsmiljø
  • Hav fokus på dialogen, herunder at udveksle erfaringer om udfordringer og om tiltag, der lykkes godt
  • Undersøg om I har de rette kompetencer til at håndtere borgere, der ikke overholder retningslinjerne på jeres arbejdsplads
  • Lav en forventningsafstemning om hvordan man får indflydelse på smitteforebyggelsesinitiativerne
  • Vær opmærksom på at alle reagerer forskelligt på situationen
  • Vær særligt opmærksom på medarbejdere, der i risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19, eller som har pårørende, der er det.
  • Husk at evaluere jeres tiltag.

» Arbejdstilsynet: Et godt psykisk arbejdsmiljø under COVID-19

Arbejdsmiljøorganisationen

Skal arbejdsmiljøorganisationen inddrages i smitteforebyggelse?

Ja, arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen og medarbejdere om at forebygge coronasmitte og øvrige arbejdsmiljøproblemer, der kan opstå som følg af corona-situationen.

Inddragelsen foregår via MED-systemet (som også er en arbejdsmiljøorganisation) i kommuner og regioner, og via arbejdsmiljøorganisationen på statslige og private arbejdspladser.

Arbejdsmiljøorganisationen består af de arbejdsmiljøgrupper (arbejdsmiljørepræsentant og lederrepræsentant), som er på arbejdspladsen, og de tilhørende arbejdsmiljøudvalg/MED-udvalg.

Arbejdsmiljøorganisationen skal bidrage til at kortlægge forholdene, iværksætte forebyggende tiltag samt sikre, at de overholdes. APV’en skal revideres i forhold til de forandringer, som har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan fx gøres ved løbende at lave mindre kortlægninger eller risikovurderinger og derefter handle på dem.

» Arbejdstilsynet: Inddrag medarbejderne i at forebygge coronasmitte

Kan man udskyde den lovpligtige arbejdspladsvurdering?

Det er ikke muligt at udskyde APV’en, da alle virksomheder som følge af lovgivningen skal lave en APV. Arbejdsgiveren kan sammen med arbejdsmiljøorganisationen planlægge arbejdet med APV’en på en måde, som passer til de konkrete forhold på arbejdspladsen. Fx ved at man tager nogle af drøftelserne virtuelt eller ved hjælp af  Arbejdstilsynets digitale APV-værktøj.

» Arbejdstilsynets Spørgsmål og svar om corona

Kommer Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg på arbejdspladsen?

Arbejdstilsynet har siden 8. juni arbejdet som normalt inden for næsten alle brancher. Der gennemføres de sædvanlige grundtilsyn, og der er her også fokus på at forebyggelse af coronasmitte.

Arbejdstilsynet kan give virksomheder et strakspåbud, hvis arbejdsgiveren ikke har truffet effektive foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte, fx ved ikke at give mulighed for at holde afstand og undgå fysisk kontakt samt ved ikke at give mulighed for hyppig håndvask/brug af håndsprit.

Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kan udføres uden risiko for smitte, men hvis de ansatte udfører arbejdet i strid med arbejdsgiverens planlægning og tilrettelæggelse. Arbejdstilsynet vil vejlede virksomheden, hvis der kun er tale om mindre mangler i dens forebyggelse af coronasmitte.

Fra august 2020 genindføres grundtilsyn inden for hospitals- og plejesektoren.

Man kan kontakte Arbejdstilsynets CallCenter på tlf. 70 12 12 88, hvis man har spørgsmål om arbejdsmiljø, eller vil klage over virksomhedens arbejdsmiljø.

Generelt

Kan hviletidsreglerne fraviges på grund af smitte?

Arbejdsmiljølovens regler om hviletid kan fraviges på virksomheder, der kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af pandemien, fx på hospitaler og døgninstitutioner.

Der er tale om force majeure, som gælder i den periode, som regeringen har meldt ud.

Reglen om at ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i døgnet og et ugentligt fridøgn, vil kunne fraviges ”i nødvendigt omfang” i virksomheder, der er ekstraordinært belastede på grund af pandemien. Bemærk at fravigelsen skal dokumenteres skriftligt. Arbejdet skal dog fortsat tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde uden unødig risiko for deres sikkerhed eller sundhed.

Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at de medarbejdere, der bliver omfattet af de midlertidige regler på et senere tidspunkt, skal kompenseres.

Læs mere

» Arbejdstilsynet: Vejledning om daglig hvileperiode

» Arbejdstilsynet: Spørgsmål og svar om corona

Vi følger udmeldinger fra myndighederne og opdaterer løbende informationerne om, hvordan du skal forholde dig som lønmodtager i forbindelse med coronavirus.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på i vores FAQ’er, skal du tage fat i Dansk Socialrådgiverforening:

Region Øst: 33 38 62 22 / ds-oest@socialraadgiverne.dk

Region Syd: 87 47 13 00 / ds-syd@socialraadgiverne.dk

Region Nord: 87 30 91 91 / ds-nord@socialraadgiverne.dk

Sekretariatet (statsligt ansatte): 70 10 10 99 / ds@socialraadgiverne.dk

Få personlig rådgivning

Kontakt TR

Hvis du har spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, så er det først og fremmest tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, du skal kontakte.