FAQ – arbejdsmiljø ifm. corona

Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på her på siden, skal du tage fat i din region. Hvis du er statslig ansat skal du tage fat i konsulenterne i sekretariatet. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.

Forebyggelse af smitte

Hvad er arbejdsgiverens ansvar

Arbejdsgiveren har ansvar for at kortlægge, om der er risiko for at blive udsat for smitte fra fx borgere eller fra andre medarbejdere på arbejdspladsen. Hvis der er en smitterisiko, skal arbejdsgiver iværksætte foranstaltninger, der så effektivt som muligt kan forebygge smitterisikoen.

Arbejdsgiver har også ansvar for at beskytte særligt udsatte medarbejdere, fx kronisk syge, gravide og ældre medarbejdere.

I sundheds- og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte er arbejdsgiver- og personaleansvar præciseret således:

Arbejdsgivers, herunder leders ansvar

  • Sikre, at personale er bekendt med relevante retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
  • Sikre identificering af patienter/borgere med mistanke om COVID-19
  • Sikre isolation af patienter/borgere med mistanke om COVID-19
  • Sikre tilgængelighed af og instruktion i brug af værnemidler
  • Sikre forsvarlige generelle hygiejniske forhold
  • Sikre, at personale med mulig COVID-19 ikke opholder sig på arbejdspladsen

Personalets har ansvar for at udvise opmærksomhed på symptomer på COVID-19

Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus (COVID-19)

Sundhedsstyrelsen information til Personale i sundheds- og ældresektoren

Sundhedsstyrelsens information til Personale i øvrige sektorer

Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Arbejdsgiveres og personales ansvar for at hindre smittespredning i sundheds- og ældresektoren samt indsatser for socialt udsatte af 6. april 2020

 

Hvor mange personer må der være tilstede på en arbejdsplads?

Forbuddet mod at afholde eller deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter o.l. med flere end 50 personer gælder ikke for almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads. Det vil sige, at man gerne må være flere end 50 personer på en arbejdsplads. Og at der gerne må deltage flere end 50 personer i almindelige møder og andre aktiviteter, der er en del af virksomhedens almindelige drift.

Tilsvarende må der gerne være flere end 50 ansatte i kantinen på samme tid, hvis der højst er 10 personer ved det samme bord og mindst 1 meter mellem de forskellige grupper af ansatte i kantinen. De ansatte skal sidde med mindst 1 meters afstand imellem sig ved bordene.

Det forudsættes i alle tilfælde, at arbejdsgiveren har kortlagt, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus (Covid-19). Og at arbejdsgiveren, hvis det er tilfældet, har iværksæt foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt fx gennem tilrettelæggelse af arbejdet og ved at følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer om at holde afstand mellem de ansatte, have en god hygiejne og undgå fysisk kontakt.

Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus/COVID-19

Hvordan forebygges smitte gennem rengøring?

Gode råd til medarbejdere der normalt ikke gør rent på arbejdspladsen

  • Brug almindelige rengøringsmidler og anvend fiberklude. Brug IKKE rengøringsspray, da dette forstøver, irriterer lungerne og vil kræve brug af ansigtsmasker. Bruseflasker er dog okay.
  • Ud fra et forsigtighedsprincip kan man anvende desinfektionsmidler til kontaktflader, som mange rører ved. Brug et middel der indeholder sprit med 70-85 % ethanol. Engangsspritservietter kan også anvendes.
  • Brug ikke håndsprit til rengøring, da det ofte indeholder glycerol, og klistrer.
  • Brug ikke klorholdige rengøringsmidler, da det er en særlig fareklasse, som kræver maske ved brug.
  • Brug handsker til vådt arbejde eller arbejde med sprit. Vask hænder efterfølgende og brug håndcreme uden parfume.

Se faktaarket fra BFA Service.

Gode råd til professionel rengøring

På Arbejdstilsynets hjemmeside linkes til tre vejledninger om professionel rengøring. De handler forebyggelse af infektioner, rengøring i særligt forurenede lokaliteter samt om rengøringsmidler.

Arbejdstilsynet: Rengøring i en tid med corona

BFA Service : Faktaark: Gode råd til ekstra hygiejnetiltag – COVID-19

Hvordan forebygges smitte på storrumskontor?

Der findes ikke en decideret vejledning til, hvordan man kan undgå smitte med coronavirus på storrumskontor. Dansk Socialrådgiverforening foreslår at tage udgangspunkt i følgende punkter:

  • Der bør som minimum være 1 meters afstand mellem medarbejderne, fx gennem arbejde i skiftehold eller ved brug af flere lokaler eller arbejde hjemmefra
  • Hvis der er medarbejdere i særlig risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19, bør disse kunne holde en afstand på minimum 2 meter
  • Opdeling af medarbejderne i adskilte hold
  • Lokaler indrettes, så smittefare minimeres, og der kan holdes afstand. Husk også adgangsveje, gangarealer, trapper og mødelokaler
  • Undgå at afholde møder med borgere eller eksterne samarbejdspartnere i storrum
  • Opprioritering af rengøring af alle fælles kontaktpunkter på arbejdspladsen, fx dørhåndtag, knapper på automater, kaffemaskine, m.v.
  • Hvis flere personer deler samme arbejdsstation, skal denne gøres grundigt rent, inden en ny medarbejder overtager pladsen
  • Undgå deling af arbejdsredskaber (kuglepenne, osv.)
  • Udluftningsprocedurer
  • Undersøg om ventilationsanlæg hæmmer eller spreder virus
  • Videomøder som ny kilde til støj og forstyrrelser
  • Kontaktsporing hvis der er smitte

Inspirationskilder:

Erhvervsministeriet: Retningslinjer om ansvarlig indretning af kontorarbejdspladser mv. med henblik på en ansvarlig genåbning af Danmark i lyset af udbruddet af COVID-19

BFA Velfærd og offentlig administration: Indeklimaportalen

Hvordan forebygges smitte på det sociale område?

Socialstyrelsen har udarbejdet retningslinjer om genoptagelse af aktiviteter på det sociale område. Retningslinjerne indeholder følgende områder:

  • Generelle retningslinjer (bl.a. om inddragelse af medarbejderne, hygiejneorganisation, håndtering af smitte og test).
  • Udsatte børn og unge samt børn og unge med funktionsnedsættelser (bl.a. om myndighedsområdet, møder og tilsyn).
  • Anbringelsesområdet (bl.a. om samvær, magtanvendelse og plejefamilier).
  • Sommerlejre for sårbare børn og unge og deres familier
  • Udsatte voksne (bl.a. om møder og tilsyn).
  • Borgere i botilbud (bl.a. om aktiviteter, transport, magtanvendelse).
  • Borgere der modtager støtte i eget hjem.
  • Borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug.

Det fremgår af retningslinjerne at medarbejderne skal inddrages: “Disse retningslinjer skal omsættes til konkrete arbejdsgange og tiltag på arbejdspladser, institutioner, tilbud, m.v. Derfor skal arbejdsmiljøorganisationen og MED-udvalg inddrages i planlægning og opfølgning på arbejdet med at kortlægge, forebygge og håndtere risikoen for coronasmitte:

  • Tilrettelæggelse og organisering af arbejdet.
  • Indretning af lokaler og hjemmearbejdspladser.
  • Adfærd og hygiejne.
  • Håndtering af sygdom og symptomer.
  • Information til medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere.”

Det fremgår af retningslinjerne at der skal være fokus på medarbejderne: “Der vil under genåbningen være behov for et særligt fokus på medarbejderne i forhold til kompetencer og i forhold til trivsel og tryghed i arbejdet. Udgangspunktet er, at kompetente og trygge medarbejdere er en forudsætning for at forebygge og håndtere smittespredning og dermed sikre borgerne bedst muligt mod smitte.

Følgende anbefales:

  • Klare aftaler mellem om i hvilken grad medarbejderne skal møde fysisk ind og/eller skal arbejde hjemmefra – og at dette afklares i dialog med den/de ansatte.
  • Tæt sparring på alle niveauer og i alle døgnets vagter, hvor der kontinuerligt sættes fokus på hygiejneregler og relevante retningslinjer.
  • Identifikation af lokale forhold, der kræver særlig opmærksomhed i forhold til infektionshygiejne og hvordan disse imødegås – fx bestemte typer borgere der kræver særlig hjælp til personlig hygiejne eller fysiske rammer der gør det vanskeligt at holde afstand. 
  • Vejledning og undervisning af medarbejderne i infektionshygiejne, herunder instruktion i håndhygiejne, rengøring og brug af værnemidler.
  • Tydelige instrukser for forholdsregler ved mistanke om COVID-19 samt infektionshygiejne, herunder brug af værnemidler, baseret på retningslinjer og anbefalinger fra Statens Serum Institut.
  • Medarbejdere forholder sig forskelligt til COVID-19. Tag alle bekymringer alvorligt og indret så vidt muligt arbejdet, så der tages hensyn til den enkelte medarbejders bekymring.
  • Vær opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejdere, som varetager indsatser til borgere med COVID-19, både på grund af utryghed i arbejdet og på grund af bekymring over, om de giver smitte videre til sårbare borgere eller familiemedlemmer.
  • Drøft de daglige problemer og bekymringer med arbejdsmiljøorganisationen med henblik på at finde løsninger på de udfordringer COVID-19 giver i samarbejde med medarbejderne. “

Social- og indenrigsministeriet: Retningslinjer for genoptagelse af aktiviteter på det sociale område af 23. juni 2020

Socialstyrelsen: Coronavirus på socialområdet

Hvordan forebygges smitte på kontorarbejdspladser (det offentlige område)?

Arbejdsgiverorganisationerne har udarbejdet retningslinjer for genåbning af offentlige kontorarbejdspladser. Retningslinjerne omfatter både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser.

KL, Danske Regioner og Medarbejder- og kompetencestyrelsen opfordrer til, at arbejdsgiveren går i dialog med medarbejderne og inddrager de lokale repræsentanter i forbindelse med genåbningen. Der henvises til at bruge de regler, der gælder for MED, SU og arbejdsmiljøorganisationen.

Hjemmearbejde kan fortsat opretholdes efter arbejdsgivers vurdering. Der kan tages udgangspunkt i om man hjemmefra kan varetage sit arbejde uden større produktivitetstab eller negativ betydning for værdiskabelse. Det er arbejdsgiver, der vurderer, om tilbagevenden til den fysiske kontorarbejdsplads konkret vil vær hensigtsmæssig.

Ansatte, der efter en lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, kan som udgangspunkt godt møde på arbejde. Det anbefales, at ledelsen i dialog med medarbejderen laver en konkret og individuel vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Personer i øget risiko.

Tilrettelæggelse af arbejdet

  • Arbejdsgiver tilstræber, at en del af de ansatte fortsætter med hjemmearbejde en tid endnu.
  • Der sikres afstand mellem medarbejderne ved at tage flere lokaler i brug, arbejde i skiftehold, anvende forskudte mødetider, mv. Der skal være 1 meters afstand mellem medarbejderne, og 2 meter, hvis der skal tages særlige hensyn.
  • Fysiske eksterne møder skal søges begrænset og i stedet anbefales digitale mødeløsninger – også til interne møder, når mødet er med kolleger man normalt ikke omgås.
  • Kursus- og konferenceaktiviteter bør i videst mulige omfang ske virtuelt.

Indretning af arbejdspladsen

  • Lokaler indrettes, så smittefare minimeres, fx ved hjælp af afstandsmarkeringer på gulvet, adskillelse med fysiske barrierer, mv.
  • Det anbefales, at der fastlægges retningslinjer for ophold i storrum, kantine, mødelokaler, receptionsområder, adgangsveje fx på trapper/i elevatorer, deltagelse i fysiske møder, mv.
  • Kantiner indrettes, så man sikrer afstand og undgår kødannelse. Der kan lukkes for siddende spisning i kantine, hvis der er risiko for at man mødes på tværs af arbejdspladsen. Der er særlige anbefalinger vedr. buffet.

Særligt om kontorfunktioner med borgerkontakt

  • Hvis man har borgerkontakt, skal man vaske/spritte hænder før og efter hvert møde. Borgere bør så vidt muligt ligeledes vaske/spritte hæder inden de betjenes.
  • Lokaler, der bruges til møder med borgere skal indrettes, så man kan holde afstand. Det bør overvejes hvordan man kan minimere kødannelse, herunder om fysisk fremmøde alene kan ske efter indkaldelse eller tidsbestilling. Hvor det er relevant benyttes ruminddelinger, afstandstape eller andre afstandsmarkeringer.
  • I venterum skal der være minimum 1 meters afstand mellem siddepladser, og fælles kontaktflader minimeres, fx ved at fjerne læsestof, legetøj, mv.
  • Nødvendigheden af fysiske møder bør overvejes, herunder om hjemmebesøg kan omlægges til digitale møder eller afholdes på arbejdspladsen. Såfremt det er nødvendigt med et fysisk møde i borgerens hjem, iværksættes de nødvendige smittereducerende tiltag.

Adfærd og hygiejne

  • Der skal være vand, sæbe eller håndsprit tilgængelig for alle ansatte, som desuden skal oplyses om korrekt håndhygiejne
  • Arbejdsgiver sikrer grundig rengøring og desinfektion af fælles kontaktpunkter med særligt fokus på toilet, vask, håndtag, gelændere, bordoverflader mv., som hyppigt berøres af mange.
  • På arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke har faste arbejdsstationer, skal arbejdsstationen gøres grundigt rent, inden en ny medarbejder overtager den. Det gælder også deling af andre arbejdsredskaber, fx bil.
  • På arbejdspladser med mange medarbejdere skal der også være forholdsregler vedr. pausesituationer og sociale aktiviteter, så man kan holde afstand.

Håndtering af sygdom om symptomer

  • Ansatte møder ikke på arbejde, hvis de har milde symptomer, der kan tyde på COVID-19, og man må først møde på arbejde 48 timer efter symptomophør. Sundhedsstyrelsens retningslinjer om test skal følges.
  • Der skal være instruks på arbejdspladsen om håndtering af personer med symptomer på COVID-19, herunder rengøring af arbejdsstation.
  • Ansatte, hvis familie har symptomer eller er smittede, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for nære kontakter.

» Medarbejder- og kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner: Retningslinjer for ansvarlig genåbning af offentlige arbejdspladser af 25. maj 2020

» Dansk Socialrådgiverforening: Kommentarer til de offentlige arbejdsgiveres ‘Retningslinjer for ansvarlig genåbning af offentlige kontorarbejdspladser’ – med fokus på arbejdsmiljø af 24. juni 2020.

Hvordan forebygges smitte på kontorarbejdspladser? (det private område)

Det anbefales at fortsætte med hjemmearbejde, hvis arbejdet kan foregå uden større produktivitetstab. Hvis det ikke er tilfældet har kontormedarbejdere på private arbejdspladser siden 14. april kunnet møde ind på arbejde, hvis det foregår sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsgiverne opfordres til at inddrage medarbejderne i planlægningen af de konkrete tiltag på arbejdspladsen, herunder inddrage arbejdsmiljøorganisationen.

Planlæg arbejdet, så medarbejderne kan holde afstand

  • Tilstræb hjemmearbejde en tid endnu for en del af de ansatte. Medarbejdere i særlige risikogrupper opfordres til fortsat at arbejde hjemmefra.
  • Fastlæg retningslinjer for ophold i storrum, brug af kantine, brug af mødelokaler, deltagelse i fysiske møder samt sociale aktiviteter.
  • Minimum 1 meters afstand mellem medarbejderne. Hold dog mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn.
  • Undgå flere medarbejdere i små rum (fx i printerrum, små mødelokaler).
  • Indfør forskudte mødetider, så myldretid undgås, og så der ikke er for mange medarbejdere på arbejde samtidig.
  • Aflys fællesmøder eller hold dem digitalt, i arbejdspladsens største lokale eller udendørs.

Hold afstand i kantine

  • Ved buffetservering skal der være særlig fokus på kontaktflader, herunder om man kan anvende personlige redskaber, engangsredskaber eller portionsskåle ved selvservering.
  • Indret kantinen, så det er muligt at holde afstand og brug afstandsmarkeringer for at undgå tæt kø.
  • Hold pauser forskudt.
  • Overvej lukning af spisning i store kantiner, især hvis flere afdelinger kan mødes på tværs.

Gør det muligt at vaske/rense hænder

  • Det skal være muligt at vaske/spritte hænder på alle relevante steder, fx ved indgang, i kantine og ved kaffemaskine.
  • Oplys medarbejderne om korrekt håndhygejne.

Minimér kontakt med andre

  • Undgå tæt fysisk kontakt med kolleger, borgere og samarbejdspartnere .
  • Hold så vidt muligt møder via telefon eller video.
  • Begræns fysiske eksterne møder.
  • Begræns rejser og kursusdeltagelse eller lad dem foregå virtuelt.

Opprioritér regelmæssig rengøring

  • Rengør og desinficér regelmæssigt alle kontaktpunkter, som hyppigt berøres af mange, fx dørhåndtag, gelændere, knapper, bordoverflader, kaffemaskine, køleskab.
  • Rengør og desinficer toiletter regelmæssigt, og undlad fælles håndklæder.
  • Hvis flere medarbejdere bruger samme arbejdsstation, skal den gøres grundigt rent før en ny medarbejder overtager den.
  • Hvis en medarbejder bliver syg, skal arbejdsstationen gøres grundigt rent.

Bliv hjemme ved sygdom

  • Ledelsen skal sikre, at der foreligger en instruks for håndtering af personer med symptomer på COVID-19 og der skal fastlægges retningslinjer for, hvordan medarbejdere bedst muligt vender tilbage efter et sygdomsforløb.
  • Man må ikke møde på arbejde, hvis man har milde symptomer på COVID-19.
  • Hvis man tilhører en særlig risikogruppe, skal man i dialog med sin leder lave en konkret og individuel vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
  • Hvis man har familie, der har symptomer på eller er syge af COVID-19, skal man være særligt opmærksom på symptomer.
  • I det omfang, der er testkapacitet, følges Sundhedsstyrelsens retningslinjer om test med henblik på hurtig raskmelding.

Erhvervsministeriet: Retningslinjer om ansvarlig indretning af kontorarbejdspladser mv. med henblik på en ansvarlig genåbning af Danmark i lyset af udbruddet af COVID-19 af 14. maj 2020

Sundhedsstyrelsen: Forebyggelse af COVID-19 spredning af 10. maj 2020

Hvordan forebygges smitte på arbejdspladser med offentlig adgang?

Alle institutioner der har lokaler med offentlig adgang skal opfylde en række krav:

  • Maksimalt adgang for 1 person pr 4 m2 gulvareal.
  • Lokalerne skal indrettes, så smittefare minimeres, herunder gøre det muligt at holde fysisk afstand.
  • Der skal opsættes skilte om, at besøgende, der har symptomer på coronavirus bør isolere sig hjemme, samt om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.
  • Der skal så vidt muligt være vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for besøgende.
  • Medarbejdere skal bruge handsker ved håndtering af uemballerede fødevarer.

Virksomhedsguiden har mere detaljerede anvisninger samt spørgsmål-svar.

Hvordan forebygges smitte på bosteder, plejecentre og andre institutioner?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at

– alle kommuner etablerer en hygiejneorganisation, som kan rådgive bredt i kommunen om forebyggelse af smitte og håndtering af sygdom.

– at den enkelte institution udpeger et team af medarbejdere, der fungerer som lokale hygiejneansvarlige, og som har et særligt ansvar for at holde sig opdateret om retningslinjer og kan instruere kolleger samt fungere som kontaktled til kommunens hygiejneorganisation

– at medarbejderne får tæt sparring om hygiejneregler og relevante retningslinjer

– at man identificerer lokale forhold, der kræver særlig opmærksomhed og beslutter hvordan de håndteres

– at man tager medarbejdernes bekymringer og psykiske arbejdsmiljø alvorligt og drøfter daglige problemer og bekymringer med arbejdsmiljøorganisationen med henblik på at finde løsninger

– at alle institutioner skal udarbejde en plan for hvordan tilfælde med borgere med mistanke om eller bekræftet COVID-19 skal håndteres. Hvis en borger får påvist COVID-19 skal øvrige borgere samt personale på institutionen testes, uanset symptomer. Testen bør foretages indenfor et døgn, samt igen efter 7 dage. Det anbefales yderligere, at man med 7 dages mellemrum gentager testning af borgere og personale, der tester negativt, indtil der ikke længere konstateres nye tilfælde med COVID-19 hos borgere og personale. Der er tale om ekstra testforløb ud fra et forsigtighedsprincip og testforløbet indebærer ikke i sig selv krav om selvisolation for personalet, mens testresultatet afventes. Derudover følges Sundhedsstyrelsens retningslinjer for smitteopsporing af nære kontakter.

– hvis medarbejderen ikke kan undgå tæt ansigt-til-ansigt kontakt over 15 minutters varighed eller har mange korterevarende kontakter i løbet af dagen, kan medarbejderen anvende visir eller ansigtsmaske. Hvis man har at gøre med smittede eller smittemistænkte borgere er der krav om at bruge en ansigtsbarriere, handsker og kittel ved tætte kontakter.

– arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejdere med tegn på mulig COVID-19 ikke møder på arbejde og derved risikerer at smitte borgere med COVID-19. Arbejdsgivere har således pligt til at informere alle ansatte om forholdsregler for personale og indskærpe at de overholdes.

Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggelse af spredning af COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner af 20. maj 2020.

Sundhedsstyrelsen: Arbejdsgiveres og personales ansvar for at hindre smittespredning i sundheds og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte af 6. april 2020

Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Retningslinjer for brug af værnemidler af 24. april 2020

Statens Seruminstitut: Infektionshygejniske retningslinjer for bosteder og lignende af 8. april 2020.

Hvordan forebygges smitte på ungdoms- og voksenuddannelser?

Sundhedsstyrelsen har som erstatning for de tidligere branchespecifikke vejledninger udarbejdet en række generelle anbefalinger for forebyggelse af smittespredning, der også gælder for ungdoms- og voksenuddannelser.

Sundhedsstyrelsen pointerer, at arbejdsgiveren løbende skal kortlægge risikoen for, at de ansatte kan blive udsat for påvirkninger, der kan skade deres sikkerhed eller sundhed. Det gælder også i forhold til smitte med coronavirus.

Arbejdsgiveren har derfor pligt til at iværksætte foranstaltninger, der kan forebygge risiko for smitte med coronavirus så effektivt som muligt.
Arbejdet skal tilrettelægges, så man mindsker de ansattes risiko for smitte med coronavirus, og så man mindsker risikoen for, at eleverne smitter hinanden.

Arbejdsgiverne skal som led i samarbejde om sikkerhed- og sundhed på arbejdspladsen inddrage medarbejdere i planlægningen af konkrete tiltag med betydning herfor. Hvor der findes en arbejdsmiljøorganisation, skal det ske med inddragelse af denne.

Sundhedsstyrelsen: Hvordan forebygges coronasmitte ved arbejde på voksen- og ungdomsuddannelser

Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning af 10. maj 2020

Uddannelses- og forskningsministeriet: Spørgsmål – svar om genåbning til ansatte og institutioner

Særlige risikogrupper m.m.

Hvem er de særlige risikogrupper i forhold til smitte?

Personer der har øget risiko er

  • Personer med høj alder
  • Personer med overvægt
  • Personer med visse sygdomme
  • Visse børn med kroniske sygdomme
  • Gravide
  • Personer uden fast bopæl
  • Personer i plejebolig

Jo højere alder og/eller jo flere og alvorlige kroniske sygdomme, du har, jo mere opmærksom bør du være på at følge anbefalingerne.

Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forholde dig, bør du tage kontakt til din egen læge, eller den læge, som behandler dig på sygehuset.

Er du i øget risiko og arbejder i sundheds-, ældre- eller socialsektoren, kan du læse mere under spørgsmålet: Jeg arbejder på et bosted og er selv i risikogruppen.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside –  Personer i øget risiko – har anbefalinger til risikogrupperne, herunder også anbefalinger om sociale sammenhænge og anbefalinger til pårørende.

Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko af 25. maj 2020

Hvordan forebygger jeg smitte, når jeg tilhører en særlig risikogruppe?

Sundhedsstyrelsen skriver om Personer i øget risiko:

“Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand, samt at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de daglig har kontakt med mange mennesker.”Det fremgår endvidere af vejledningen, at personer i øget risiko efter en konkret individuel vurdering, kan have behov for særlige foranstaltninger på arbejdspladsen. Medarbejdere i øget risiko skal sikres mulighed for 2 meters afstand til kollegaer/borgere eller anvendelse af barrierer. Ligeledes skal længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15 minutter eller mange hyppige kortvarende ansigt-til-ansigt kontakter undgås.

Medarbejderen i øget risiko skal i dialog med arbejdsgiveren foretage en konkret vurdering af den enkeltes arbejdsforhold, herunder inddrage hvilke muligheder, der er for at sikre afstand til kollegaer/borgere, eventuelt ved at skabe afstand ved anvendelse af barrierer, samt sikre muligheden for håndhygiejne mv.

“Hvis arbejdsgiver og medarbejder i øget risiko ikke vurderer, at det er muligt at foretage ovenstående foranstaltninger i forhold til at reducere smitterisiko skal mulighed for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, afsøges, herunder mulighederne for hjemmearbejdsplads. Såfremt arbejdsforholdene ikke lader sig indrette for medarbejderen i øget risiko, kan fraværsmelding komme på tale. I dialogen skal indgå den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion”.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til arbejdspladser og sociale sammenhænge er følgende:

Ekstra god hygiejne 

  • Sørg for let adgang til håndvask med vand og flydende sæbe, evt. hånddesinfektion, samt adgang til engangshåndklæder. 
  • Hav god håndhygiejne – vask hænder når du møder op og inden du går hjem, og eventuelt flere gange i løbet af dagen afhængigt af aktiviteten. 
  • Sørg for opmærksomhed på daglig og regelmæssig rengøring og evt. desinfektion af overflader som borde og stole, samt kontaktpunkter fx toiletter, dørhåndtag, kontakter. 
  • Undgå buffet eller lignende med fælles tag-bestik. Hvis du køber mad i kantine, da anbefales portionsanrettet og eller indpakket mad. Eller tag en madpakke med hjemmefra.
  • Brug dine egne redskaber og remedier fx telefon og tablet, drikkedunk mv. – rengør dem ofte og del ikke med andre. 
  • Skift og vask tøj når du kommer hjem, hvis du har haft kontakt med mange mennesker. Følg vaskeanvisningen på tøjet.

Begræns mulig udsættelse for smitte 

  • Vær opmærksom på ikke at omgås med personer, der har symptomer, der kunne være COVID-19.
  • Vælg din lille kreds af personer, du kan ses med privat, én eller få af gangen, kend deres kontaktmønstre og vurder, om det udgør en risiko for dig – og sørg for håndhygiejne og afstand, når I ses.
  • Afhold helst aktiviteter og sociale arrangementer udenfor. Det mindsker risikoen for smitte og gør det lettere at holde afstand. 
  • Undgå steder med mange mennesker fx offentlig transport i myldretiden. 
  • Ved indendørs arrangementer, sørg for indretning af lokaler, så det er muligt at overholde anbefaling om afstand og reducer antallet af fælles kontaktpunkter.

Barrierer

  • I situationer, hvad enten i fritids- eller arbejdsliv, hvor ansigt-til ansigt kontakt inden for 2 meters afstand ikke kan undgås kan man eventuelt, ud fra et forsigtighedsprincip, benytte barrierer for dråbespredning.
  • På arbejdspladsen kan det fx være ved at opsætte en fysisk barriere mellem personale og kunde/klient/borger/patient. Det kan, hvis muligt, være en skærm af plastic eller glas, fx ved en betalingsdisk, eller hvor der skal gives tæt kunde- eller patientvejledning.
  • Ud fra et forsigtighedsprincip kan man også anvende mundbind (type II) eller ansigtsvisir. Dette kan især overvejes ved ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed, fx ved offentlig transport, især hvis man ikke kan undgå myldretiden, eller i arbejdsmæssige situationer, hvor der også kan være ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed eller hvor opgavevaretagelsen indebærer korterevarende ansigt-til-ansigt kontakt med mange forskellige personer på en arbejdsdag.
  • Visir og evt. masker skal ikke bruges som erstatning for tiltag som afstand, hostetikette og håndhygiejne, men kan tjene som supplement i tilføje, hvor anbefalinger ikke kan overholdes.

Sundhedsstyrelsens oversigt over særlige risikogrupper

Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko af 25. maj 2020

Hvordan forebygger jeg smitte, når jeg selv tilhører en særlig risikogruppe og arbejder med pleje, omsorg eller behandling

Hvis du er ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren og samtidig selv tilhører en risikogruppe, skal du ikke varetage opgaver eller funktioner i dit arbejde, hvor du deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om COVID-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med COVID-19. I sådanne tilfælde skal du flyttes til anden opgave eller funktion. Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere dig til anden opgave eller funktion skal løses lokalt, og må ikke være en hindring for, at du omplaceres.

Se desuden anbefalingerne under spørgsmålet om Hvordan forebygger jeg smitte, når jeg selv tilhører en særlig risikogruppe?

Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19 – Anbefalinger til personer i øget risiko af 25. maj 2020

Hvordan forebygger jeg at smitte min pårørende, der tilhører en særlig risikogruppe?

Hvis du bor sammen med en pension i øget risiko, fx en partner eller barn, anbefaler Sundhedsstyrelsen at man skærper opmærksomheden på at følge de generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning.

Benyt dig af mulighederne for at blive testet, hvis du har symptomer på COVID-19, eller hvis du har været i kontakt med en person med mistænkt eller bekræftet COVID-19.

Du må i udgangspunktet godt deltage i sociale sammenhænge, fx gå på arbejde og komme i skole eller dagtilbud. Det gælder også, hvis du arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren, eller andre sektorer, hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.

Det er sundhedsstyrelsens vurdering, at personer, der er ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, og som bor sammen med en person i øget risiko, fx en partner eller barn, ikke skal varetage opgaver eller funktioner, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om COVID-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med COVID-19. Såfremt arbejdssituationen i denne sammenhæng ikke kan sikres på betryggende vis, fx ved at undgå pleje-, omsorgs- eller behandlingsopgaver med tæt kontakt, skal medarbejderen flyttes til anden opgave eller funktion.

Råd til pårørende:

  • Husk håndhygiejne, og vask hænder grundigt når du kommer hjem fra arbejde. 
  • Sørg for at din pårørende i øget risiko også er særlig påpasselig med håndhygiejnen. 
  • Vær særlig påpasselig med hygiejne og rengøring i hjemmet. 
  • Hvis dit arbejde indebærer tæt fysisk kontakt med andre mennesker, og der er risiko for, at du har fået sekreter fra nys og hoste på dit eget tøj anbefales det, at du skifter tøj og lægger det til vask, så snart du kommer hjem, også inden du hilser på dine pårørende. 
  • Børn kan også være smittespredere og det anbefales, at man hjælper sine børn med at overholde de generelle hygiejneråd, så smittespredningen begrænses.

Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19 – Anbefalinger til personer i øget risiko af 25. maj 2020

Hvordan håndterer jeg risiko for smitte, når jeg er gravid?

Gravide bliver ud fra et forsigtighedsprincip betragtet som en særlig risikogruppe i forhold til COVID-19.

Udover de kendte råd om håndhygiejne, hosteetikette, begrænsning af fysisk kontakt og rengøring, kan du derudover gøre følgende for at beskytte dig selv:

  • undgå steder med mange mennesker hvis det er muligt, fx offentlig transport.
  • hold 1-2 meters afstand til andre mennesker, hvis det er muligt
  • tal med din arbejdsgiver i forhold til hvordan du skal gå på arbejde

Hvis du arbejder i sundheds- social- eller ældresektoren:

Hvis du er gravid og arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren skal det sikres, at din arbejdsgiver drøfter din arbejdsmæssige situation med dig, så der foretages en konkret individuel vurdering af, om du kan varetage dine arbejdsfunktioner og/eller opgaver.

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektor samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings- pleje- eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet. Såfremt hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.

Sundhedsstyrelsens informationsmateriale til gravide

Sundhedsstyrelsens spørgsmål og svar – særligt for gravide og nyfødte.

Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19 – Anbefalinger til personer i øget risiko af 25. maj 2020.

Om testning

Hvem kan henvise mig til test?

Hvis du har symptomer på COVID-19

  • Hvis du har lette symptomer, kan din praktiserende læge eller lægevagt/akuttelefon henvise dig til test.
  • Hvis du har lette symptomer, og arbejder i tilbud for særligt sårbare grupper på socialområdet eller i sundheds- og ældresektoren kan du visiteres til testning efter aftale med din personaleleder. Formålet er at afklare om du kan raskmeldes og gå på arbejde. Henvisningen kan ske ved brug af samtykke fra medarbejder og personaleleder via telefon eller pr. mail. Medarbejderen skal selv kontakte den regionale COVID-19 vurderingsenhed.
  • Hvis du har moderate eller alvorlige symptomer, skal din praktiserende læge eller lægevagt/akuttelefon henvise dig til vurdering og test.

Hvis du ikke har symptomer på COVID-19

  • Som led i regeringens teststrategi kan du blive inviteret til testning med henblik på epidemiovervågning i samfundet.
  • Hvis du arbejder på en institution (fx bosteder, herberger, kriminalforsorgens institutioner, forsvarets institutioner, lukkede institutioner på socialområdet, flygtninge- og udrejsecentre), hvor der er mistanke om COVID-19 hos personale eller beboere, skal det straks vurderes, om der er personale eller beboere, der bør testes som led i udbrudshåndtering. Det er regionen der rådgiver institutionen om hvem der bør testes. Henvisning til test kræver ikke lægehenvisning. Som led i et forsigtighedsprincip, testes alle borgere og medarbejdere, der i første omgang blev testet negativ, igen efter 7 dage. Denne procedure fortsættes indtil der ikke er flere nye tilfælde af COVID-19 hos borgere eller medarbejdere.

Sundhedsstyrelsen: Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedssystemet af 8. juni 2020

Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner af 20. maj 2020

Sundheds- og ældreministerieret: COVID-19: Teststrategi af 12. maj 2020

Hvad gør jeg hvis jeg har symptomer på COVID-19, og skal jeg testes?

Sundhedsstyrelsen skriver:

”Hvis du har symptomer på COVID-19, skal du straks isolere dig selv fra andre. Hvis du er hjemme, så hold god afstand til andre i husstanden. Er du på arbejde eller ude i det offentlige rum, når du bliver syg, så gå straks hjem.

Tag kontakt til egen læge for en vurdering af, om du skal undersøges nærmere for dine symptomer, eller om du kan blive henvist direkte til test. Mød ikke op hos lægen uden forudgående aftale.

Hvis du har symptomer, men er i tvivl, om du er ”rigtig” syg, anbefaler vi, at du betragter dig selv som syg.

Har du lette symptomer og vælger ikke at blive testet, anbefaler vi, at du forholder dig som om, at du har COVID-19 og følger anbefalingerne nedenfor.”

Sundhedsstyrelsen: Til dig, der skal testes for ny coronavirus

Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny corona¬virus og COVID-19

Hvad gør jeg mens jeg venter på svar på min test?

Ifølge Sundhedsstyrelsen, skal du blive hjemme og undgå kontakt med andre mennesker.

Du skal have så lidt kontakt som muligt med personer i din hustand. Hold så vidt muligt 2 meters afstand. Dog skal børns omsorgsbehov dækkes.

Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny corona¬virus og COVID-19

Hvad gør jeg, hvis jeg HAR symptomer på smitte og bliver testet positiv for COVID-19?

Du skal selvisolere dig selv indtil 48 timer efter, at du er fri for symptomer (undtaget tab af smags- og lugtesans).

Selvisolation indebærer at du skal blive hjemme fra arbejde, holde dig indendørs eller på egen matrikel.

Du skal holde 2 meters afstand fra dem du bor sammen med.

Hvis du bor alene og har brug for hjælp, kan du kontakte ”Røde Kors Corona Hjælper Netværk” på tlf. 35 29 96 60 eller www.rodekors.dk/corona/hjælp

Sundhedsstyrelsen: Til dig der er testet positiv for ny coronavirus.

Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny corona¬virus og COVID-19

Hvad gør jeg, hvis jeg IKKE har symptomer på smitte, men er testet positiv for COVID10?

Du skal isolere dig selv indtil 7 dage efter, at du fik taget testen.

Hvis du får symptomer i løbet af de 7 dage, skal du blive hjemme indtil 48 timer efter, at du er fri for symptomer (undtaget tab af smags- og lugtesans).

Selvisolation indebærer at du skal blive hjemme fra arbejde, holde dig indendørs eller på egen matrikel. Du skal holde 2 meters afstand fra dem du bor sammen med.

Hvis du bor alene og har brug for hjælp, kan du kontakte ”Røde Kors Corona Hjælper Netværk” på tlf. 35 29 96 60 eller www.rodekors.dk/corona/hjælp

Sundhedsstyrelsen: Til dig der er testet positiv for ny coronavirus.

Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny corona¬virus og COVID-19

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan isolere mig derhjemme?

Hvis du af den ene eller anden årsag ikke har mulighed for at efterleve anbefalingerne om selvisolation, kan du kontakte din egen læge, som kan fortælle, hvordan din kommune kan hjælpe dig med isolationsophold uden for hjemmet, hvis det er nødvendigt.

Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny corona¬virus og COVID-19

Om kontaktopsporing

Hvornår og hvordan skal jeg kontaktopspore?

Når du får et positiv testsvar på sundhed.dk eller fra din læge, kan du begynde at informere dine nære kontakter, om at de måske er blevet smittet.

Når du bliver testet positiv for ny coronavirus, vil en medarbejder fra Coronaopsporing, som er en enhed under Styrelsen for Patientsikkerhed, kontakte dig telefonisk. Hvis du ikke ringes op, kan du selv kontakte Coronaopsporing på tlf. 32 32 05 11, hvis du har behov for rådgivning ifm. kontaktopsporing af nære kontakter eller isolationsophold uden for hjemmet.

Fortæl dine nære kontakter, at du er smittet, og at de kan være med til at mindske smittespredningen ved at:

  • Blive hjemme og aflyse alle besøg.
  • Være særligt omhyggelige med at overholde Sundhedsstyrelsen generelle anbefalinger om god håndhygiejne og hosteetikette, begrænse fysisk kontakt, have fokus på rengøring, holde afstand og vise særligt hensyn til personer i øget risiko.
  • Være særligt opmærksomme på, om de udvikler symptomer på COVID-19.
  • Tage kontakt hurtigst muligt til deres egen læge eller vagtlægen/1813, også selvom de ikke har symptomer, så de kan blive henvist til test.

Sundhedsstyrelsen: Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus

Sundhedsstyrelsen: Til dig, der er en nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus

Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny corona¬virus og COVID-19

Coronasmitte.dk: skema til kontaktopsporing og adresser på testcentre

Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Smitteopsporing af nære kontakter af 16. juni 2020

Hvem er mine nære kontakter?

  • Personer, du bor sammen med.
  • Personer, du har haft direkte fysisk kontakt med (fx kram).
  • Personer, der har haft ubeskyttet og direkte kontakt til smittefarlige sekreter fra dig, (fx ved at du er kommet til at hoste eller nyse på dem, eller de har rørt ved dit brugte lommetørklæde m.v.).
  • Personer, du har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt med inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx ved en samtale med personen).
  • Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i pleje/behandling af dig, og ikke har benyttet de anbefalede værnemidler.

Hvis man har overholdt Sundhedsstyrelsens råd om fysisk afstand, hosteetikette og hygiejne, vil det være meget få personer, som man har været nær kontakt med. Nære kontakter vil være dem, man bor sammen med, samt de få kolleger og venner, hvor man ikke har haft mulighed for at overholde rådene om at holde afstand. Det kan fx være en situation, hvor man har været nødt til at stå meget tæt på en kollega i længere tid.

I de allerfleste arbejdssituationer vil man således ikke have så tæt kontakt, at man betragtes som en nær kontakt. De kolleger man arbejder sammen med, på en afdeling på et sygehus eller på et plejehjem, eller på et kontor og som man ikke har været tættere på end 1 meter i en sammenhængende periode på mere end 15 minutter, betragtes ikke som nære kontakter.

Det forventes ikke, at du kontakter personer, som du ikke kender, fx medpassagerer i bus, tog m.v.

Særlige arbejdssteder

Hvis du arbejder på plejecenter, bosted eller anden institution, og er testet positiv for ny coronavirus, så læs mere under spørgsmålet: Hvordan forebygges smitte på bosteder, plejecentre og andre institutioner?

Hvis du arbejder på en skole eller i daginstitution, og er testet positiv for COVID-19, henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af udbrud på daginstitutioner og skoler [Sundhedsstyrelsen vejledning er under udarbejdelse].

Sundhedsstyrelsen: Til dig, der er en nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus

Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny corona¬virus og COVID-19

Smitteopsporing af nære kontakter  af 16. juni 2020

Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Smitteopsporing af nære kontakter af 16. juni 2020

I hvilken periode skal den nære kontakt være foregået?

Du skal informere de nære kontakter, du har været sammen med fra 48 timer før, dine symptomer startede og indtil 48 timer efter, at dine symptomer er ophørt.

Hvis du ikke har nogen symptomer og bliver testet positiv, skal du kontakte de nære kontakter, du har været sammen med fra 48 timer før, du fik foretaget testen til 7 dage efter, du fik taget testen. Udvikler du undervejs symptomer på COVID-19 gælder perioden som nævnt ovenfor.

Sundhedsstyrelsen: Til dig, der er en nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus

Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny corona¬virus og COVID-19

Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Smitteopsporing af nære kontakter af 16. juni 2020

Om børn

Hvad gør jeg hvis mit barn er smittet eller mistænkt for smitte?

– hvis der er en smittet person i husstanden:

Børn i en husstand, hvor en person er smittet, skal ikke komme i skole/dagtilbud.
Hvis barnet testes som en nær kontakt, holdes barnet hjemme indtil første negative testsvar. Hvis barnet ikke testes, holdes barnet hjemme indtil 7 dage efter, den smittede person startede selvisolation. Hvis barnet udvikler symptomer kontaktes egen læge, og barnet holdes hjemme til 48 timer efter symptomfrihed.

– hvis mit barn skal isoleres hjemme:

Som udgangspunkt skal børn følge de samme råd som for voksne, herunder at holde barnet hjemme. Det anbefales stadig, at fysisk kontakt undgås mest muligt, men du skal dog give barnet den omsorg, som barnet har brug for, også fysisk med nærhed og kram.

– børn under 12 år som er nære kontakter

Man kan vælge ikke at teste børn under 12 år uden symptomer, da det kan opleves ubehageligt for dem. Alternativt kan barnet henvises af egen læge til testning efter samme program som voksne, der er nære kontakter.

Hvis et barn som nær kontakt ikke testes, skal barnet blive hjemme i isolation indtil 7 dage efter den sidste nære kontakt fandt sted. Hvis barnet ikke udvikler symptomer på COVID-19 inden for de 7 dage, kan han/hun igen komme i institution eller i skole. Hvis barnet udvikler symptomer kontaktes egen læge, og barnet holdes hjemme til 48 timer efter symptomfrihed.

Hvis dit barn/dine børn går i skole og/eller daginstitution og bliver testet positive for COVID-19 henvises til Sundhedsstyrelsen vejledning om håndtering af udbrud på daginstitutioner og skoler [er under udarbejdelse].

Sundhedsstyrelsen: Til dig, der er en nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus.

Sundhedsstyrelsen: Spørgsmål og svar om ny corona¬virus og COVID-19

Sygdom/ulykker/arbejdsskader

Kan COVID-19 være en arbejdsskade?

Sygdom som følge af COVID-19 hos sundhedspersonale og andre faggrupper med tæt borgerkontakt kan efter en konkret vurdering anerkendes som arbejdsskade. Det gælder f.eks. hvis det kan sandsynliggøres, at man har et arbejde, hvor man er udsat for risiko for smitte.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) skriver:

Hvis man er sundhedspersonale, der arbejder med COVID-19, er man ikke pålagt at påvise en konkret smittekilde. Det skal kunne sandsynliggøres, at smitten er sket på arbejdet. Hvis man er udsat for en risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der.

Sundhedspersonale skal således ikke påvise en konkret smittekilde. Det gælder læger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører og rengøringspersonale. Det gælder også andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører risiko for smitte.

I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet.

Arbejdsgiver skal anmelde sygdom som følge af COVID-19 til sin forsikringsordning og læger skal anmelde til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den sygdomsramte, dennes familie eller andre med fuldmagt kan også foretage anmeldelse til AES.

» Læs Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) nyhed af 17. april.

Skal ulykker under hjemmearbejde anmeldes som en arbejdsskade?

Hvis du kommer til skade, mens du udfører dit arbejde i dit private hjem i stedet for din sædvanlige arbejdsplads, kan skaden være omfattet af arbejdsskadeskadesikringsloven. Det kan fx være et fald over ledningen til PC’en, som har medført en brækket arm eller et forvredent knæ.

Hvis du kommer til skade på din hjemmearbejdsplads, skal du kontakte din personaleleder/arbejdsmiljørepræsentant (eller en anden person, hvis personalehåndbog/instruks giver anvisning herpå) og melde skaden.

Du skal anmode om en kvittering på din anmeldelse.

Du skal gøre det straks. Du skal ikke vente og se, om der er alvorlige følger og du skal tale med din læge om skaden, så det er noteret i din journal.

Læs mere om anerkendelse af arbejdsskader på DS’ hjemmeside

Hvordan passer jeg på huden på hænderne?

Når man vasker og spritter hænder meget, kan huden tørre ud, og det kan på længere sigt give eksem. Når man bruger handsker til fx vådt arbejde eller for at beskytte sig mod smitte, så bliver hænderne våde inden i handskerne. Det belaster hudens naturlige fedtlag.

Undgå at have handsker på i for lang tid.

Brug en håndcreme med en høj fedtprocent uden parfume. Arbejdsgiveren skal forebygge, at de ansatte udvikler hudlidelser ved brug af fx håndsprit på arbejdet. Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at arbejdsgiveren stiller fugtighedscreme til rådighed for de ansatte.

Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus (COVID-19) 

Arbejde hjemmefra

Hvordan kan jeg skabe en god struktur på arbejdsdagen, når jeg arbejder hjemmefra?

Den nye situation, hvor mange medarbejdere sidder i hver sit hjem, skaber nye udfordringer for struktur, prioritering og samarbejde.

Hjemmearbejde giver mulighed for at arbejde koncentreret, men det kræver disciplin og opbygning af nye vaner.

  1. Planlæg en struktur for arbejdsdagen. Lav en dagsrytme, der så vidt mulig ligner den, som du plejer at have. Stå op på samme tidspunkt som du plejer. ”Mød ind” og hold fri på faste tidspunkter, og aftal også faste tidspunkter med dig selv om, hvornår du skal holde pause. Hvis du har mindre børn eller skolesøgende børn, så bliver din arbejdsdag formentlig mere brudt op. Men prøv så vidt muligt at indføre fast struktur. Det er også en hjælp for børnene, da det skaber tryghed.
  2. Kommuniker ofte: Aftal faste møder med din leder og dine kolleger. Helst som korte videomøder, hvis det er muligt. Vær opmærksom på, at arbejdspladsens små uformelle ’rum’, hvor man fik spurgt en kollega til råds eller aftalt detaljer om en fælles opgave, er væk. De bør erstattes af flere korte virtuelle møder eller telefonmøder, hvor I drøfter stort og småt. Tydelig og klar forventningsafstemning er endnu vigtigere i situationer, hvor man ikke er sammen ansigt-til-ansigt.
  3. Hold social kontakt med kollegerne: Aftal fx at I holder pause på samme tidspunkt, hvor I kan have et fælles pusterum, hvor I kan snakke, som I plejer at gøre, når I mødes ved kaffemaskinen eller kopimaskinen. Måske kan I bruge en fælles mailtråd, en chatfunktion, intranet, messenger eller en anden digital platform, som I kan bruge til at holde fast i jeres sociale fællesskab. Men husk at SOME-platformene ikke må bruges til arbejdsrelaterede samtaler.
  4. Forvent en mindre effektiv arbejdsdag: Der er flere udfordringer i spil: Hovedet kan være fyldt med bekymringer. Vi arbejder på forskellige tidspunkter. Vi har ikke samme mulighed for hurtigt at afklare spørgsmål hen over skrivebordene eller ved kaffemaskinen. Vi skal bruge meget mere tid på at koordinere og forventningsafstemme. Vi bliver afbrudt og forstyrret af vores børn. Det er en omstillingsproces, som vi skal lande i og lære af, men der vil også opstå nye spændende ideer og vi vil udvikle nye samarbejdsformer.

Hvordan kan jeg indrette min hjemmearbejdsplads, så jeg ikke belaster kroppen?

De normale regler for indretning af hjemmearbejdspladser gælder fortsat, men Arbejdstilsynet henstiller til at arbejdsgiver, ansatte og arbejdsmiljøorganisationen finder på gode midlertidige løsninger.

  • Lån om muligt udstyr fra din arbejdsplads (fx kontorstol, fodskammel, mus, skærm, tastatur
  • Brug bord og stol, der gør at du får støtte i ryggen, kan hvile armene på bordet uden at løfte skuldrene, og at du kan nå gulvet med fødderne (tænk kreativt, brug fx en kasse som fodskammel)
  • Placer din PC, så du ikke får lys ind bagfra, der kan give reflekser på skærmen
  • Skift arbejdsstilling i løbet af dagen (fx sid ved forskellige borde, brug forskellige stole, tal i telefon stående/gående/liggende)
  • Hold hyppige pauser (op og stå, gå lidt rundt, stræk kroppen godt igennem)
  • Lav øvelser (elastikøvelser, powerwalking i stuen/haven)

Hvad er reglerne for indretning af hjemmearbejdsplads?

Arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om skærmarbejde gælder også når man arbejder hjemmefra. Der skal dog være tale om et vist omfang: Det skal være regelmæssigt og svare til mindst én arbejdsdag om ugen eller cirka 2 timer eller mere stort set hver arbejdsdag.

Det betyder, at arbejdsgiveren skal sørge for, og den ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Reglerne om arbejde ved en skærm indebærer:

  • at der skal være tilstrækkelig plads til hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser (se links)
  • at der gælder særlige regler for arbejdsbord, arbejdsstol, skærm, indlæsningsudstyr, programmer, belysning m.m. (se links)

Husk at få lave klare aftaler med din arbejdsgiver om hvordan udstyret evt. kan bruges privat og om datasikkerhed. Undersøg om der på din arbejdsplads er en lokalaftale om tele- og hjemmearbejde.

Bemærk, at arbejdsgiver og arbejdsmiljøorganisation har ikke ret til at komme på tilsynsbesøg i den ansattes hjem, men den ansatte må gerne selv invitere til at få tjekket sin indretning, udstyr og belysning.

Arbejdstilsynet: At-vejledning D.2.9-2: Hjemmearbejde

Arbejdstilsynet: At-vejledning A-1.15: Arbejdspladsens indretning og inventar

Branchefællesskab for arbejdsmiljø for velfærd og offentlig administration: Regler og krav til hjemmearbejdspladsen

Branchefællesskab for arbejdsmiljø for velfærd og offentlig administration: Regler og krav til udstyret ved skærmarbejdspladsen

Kl og Forhandlingsfællesskabet: Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde samt vejledning til rammeaftalen

RLTN og Forhandlingsfællesskabet: Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde samt vejledning til rammeaftalen

Finansministeriets og centralorganisationernes Rammeaftale om distancearbejde i staten og tilhørende vejledning

Hvordan kan jeg holde gode videomøder?

Møder på video kræver nye færdigheder og nye vaner. Vi har samlet de bedste råd her.

Teknik: Lær programmet at kende, og øv dig sammen med en kollega.

Dagsorden: Udform præcis dagsorden med angivelse af formål, tidsforbrug og ansvarlig.

Rollefordeling: Nye roller være nødvendige til videomøder: Vært (mødeindkalder og teknikansvarlig). Tidtager (holder øje med dagsordenen og om der er brug for pauser undervejs). Chatbestyrer (håndterer indlæg i chatrum).

Varighed: Videomøder bør være kortere end fysiske møder, da det vanskeligt at koncentrere sig i lang tid i møder på videomøder, fordi hjernen er på overarbejde.

Styring: Det er vigtigt med tydelig mødeledelse og klare roller under mødet.

Mødestart: Log dig på mødet i god tid, inden mødet starter, så teknikken fungerer, og man undgår ventetid.

Minimer forstyrrelser: Ved mange mødedeltagere anbefales, at man slår lyden fra, så man ikke larmer med papirer, kaffekop og anden baggrundsstøj.

Bliv i mødet: Det kan være fristende lige at hente en kop kaffe eller tjekke mails under mødet, men det kan virke forstyrrende. Man kan evt. slå sit kamera fra.

Tal tydeligt og kortfattet: Undgå at mumle. Korte og præcise indlæg matcher bedst til videomøder.

‘Øjenkontakt’: Giv dine kolleger en oplevelse af øjenkontakt ved at fokusere på kameraets øje. Indstil din skærm til at vise den der taler på hele skærmbilledet. Det giver en bedre fornemmelse af den anden person.

Sæt dig selv (lidt) i scene: Gør det lettere for andre at tolke dine ansigtsudtryk ved at indstille kameraet, så du viser dit ansigt og den øverste del af overkroppen. Husk godt lys.

» BFA Velfærd og Offentlig administration: Trivsel og kvalitet i virtuelt arbejde

» Harvard Business Review – Joel Schwartzberg: How to Elevate Your Presence in a Virtual Meeting

Psykisk håndtering

Hvordan håndterer jeg den psykiske belastning?

WHO og mange andre har udsendt gode råd, om hvordan vi kan håndtere den psykiske belastning under denne krise. Vi har samlet de ti bedste råd her.

  1. Det er normalt at reagere: Det er normalt at føle sig trist, stresset, forvirret, skræmt, irritabel eller vred. At tale med mennesker, som du har tillid til, er hjælpsomt. Beskriv dine følelser fremfor at ignorere dem. Læg en plan for hvordan du får hjælp i forhold til dit fysiske eller mentale helbred, hvis det skulle blive nødvendigt.
  2. Pas på overforbrug af beroligende midler. Brug ikke rygning, alkohol eller medicin til at dulme dine følelser, tanker eller selvkritik og utilstrækkelighedsfølelser. Find på andre måder at være god ved dig selv. Sørg for at give dig selv mange små positive oplevelser.
  3. Hvis du skal være hjemme: Oprethold en sund livsstil: få ordentlig mad, søvn og frisk luft. Dyrk motion, vær i naturen og brug gerne afslapningsteknikker som fx åndedrætsøvelser, udstrækning, yoga og mindfulness. Det styrker dit immunforsvar.
  4. Sæt struktur på dagen: Forsøg at få hverdagen til mest muligt at ligne den, som du plejer at have. Strukturer skaber tryghed, også for børn.
  5. Tal med dine børn: Husk at den måde du tackler situationen på, bliver en adfærdsmodel for dine børn i fremtiden, når de kommer ud i vanskelige situationer.
  6. Vær social: Tal med din familie og hold kontakt med dine andre familiemedlemmer. Hold kontakt med dine kolleger på arbejdspladsen, også med et socialt indhold. Brug videoopkald, ring eller skriv til dine andre familiemedlemmer og venner. At få billeder og lyd på de mennesker, som du kender, virker beroligende.
  7. Søg fakta om situationen: Brug offentlige troværdige kilder, som kan hjælpe dig med at vurdere dine risici, så du kan tage de rette forholdsregler. Afpas dit forbrug af nyheder til et passende niveau.
  8. Begræns unødig bekymring og katastrofetanker: Øv dig at tolerere usikkerhed. Prøv fx at undgå at kaste dig over informationssøgning og kontakter til andre, hvis du har brug for svar på et spørgsmål. Vent i stedet lidt. Du kan også parkere bekymrings- og katastrofetanker til et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du giver dig selv lov til at tænke tankerne og tænke over tankerne.
  9. Brug tid på noget, som du synes er vigtigt og meningsfuldt: Er der noget du har udsat i årevis, som du kan tage fat på nu? Hold dig i gang og prøv noget nyt. Har du familiemedlemmer, venner eller naboer, som du kan tilbyde din hjælp? Vær omsorgsfuld over for andre. Måske kan du opsøge eller opdyrke nye fællesskaber.
  10. Brug dine erfaringer og hav styr på dine ressourcer: Hvordan har du tidligere håndteret svære situationer. Hvad var hjælpsomt for dig den gang, og hvordan kan du bruge det nu til at håndtere følelser og situationer? Hvem kan du støtte dig til og få praktisk og anden hjælp fra, hvis du får brug for det?

Kilder:
WHO: Coping with stress during the 2019-nCov outbreak

Forskerzonen: Jelena Kecmanovic: 7 forskningsbaserede strategier: Sådan tackler du corona-frygten

Sundhedsstyrelsen: Gode råd til trivsel og mental sundhed

Sundhedsstyrelsen: Psykisk sårbare og ny coronavirus

Arbejdsmiljøorganisationen

Skal arbejdsmiljøorganisationen og medarbejderne inddrages i smitteforebyggelse

Ja, arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen og medarbejdere om at forebygge coronasmitte og øvrige arbejdsmiljøproblemer, der kan opstå som følg af corona-situationen.

Inddragelsen foregår via MED-systemet (som også er en arbejdsmiljøorganisation) i kommuner og regioner, og via arbejdsmiljøorganisationen på statslige og private arbejdspladser.

Arbejdsmiljøorganisationen består af de arbejdsmiljøgrupper (arbejdsmiljørepræsentant og lederrepræsentant), som er på arbejdspladsen, og de tilhørende arbejdsmiljøudvalg/MED-udvalg.

Arbejdsmiljøorganisationen skal bidrage til at kortlægge forholdene, iværksætte forebyggende tiltag samt sikre, at de overholdes. APV’en skal revideres i forhold til de forandringer, som har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan fx gøres ved løbende at lave mindre kortlægninger eller risikovurderinger og derefter handle på dem.

Arbejdstilsynet har følgende gode råd til hvordan medarbejderne kan inddrages:

  1. Hav en åben dialog – Tal åbent om problemer og usikkerhed i forbindelse med at forebygge coronasmitte. Det er en ny situation for både ledere og medarbejdere, og I kan nå de bedste løsninger, hvis I taler åbent sammen.
  2. Gå systematisk frem – Sæt jer ind i og tag udgangspunkt i myndighedernes retningslinjer og anbefalinger. Afdæk jeres processer og arbejdsopgaver: Hvor kan I iværksætte tiltag, der kan håndtere coronarelaterede problematikker.
  3. Få et fælles ejerskab – Tag fat på de opgaver og problemer, som er relevante på arbejdspladsen, og inddrag medarbejderne aktivt i at finde den rigtige løsning. De bedste løsninger er dem, som alle på arbejdspladsen føler et ejerskab for.
  4. Husk at informere – Informer og involver medarbejderne. Det kan ske gennem opslag, e-mails og interne nyhedsbreve samt ved personalemøder osv. Giv medarbejderne mulighed for at stille spørgsmål og vær åben over for deres input.

Arbejdstilsynets nyhed: Inddrag medarbejderne i at forebygge coronasmitte af 29. maj 2020

Kan man udskyde den lovpligtige arbejdspladsvurdering?

Man kan godt vente med at udarbejde arbejdspladsvurderingen (APV), til de ansatte igen møder på arbejde. Men det er ikke muligt at udskyde APV’en, da alle virksomheder som følge af lovgivningen skal lave en APV. Arbejdsgiveren kan sammen med arbejdsmiljøorganisationen planlægge arbejdet med APV’en på en måde, som passer til de konkrete forhold på arbejdspladsen. Fx ved at man tager nogle af drøftelserne virtuelt eller ved hjælp af  Arbejdstilsynets digitale APV-værktøj.

Arbejdstilsynets Spørgsmål og svar om corona

Kan man udskyde valg af arbejdsmiljørepræsentant på grund af coronasituationen?

Ja, det må man godt. Arbejdspladsens arbejdsmiljørepræsentant kan fortsætte i funktionen, indtil det – i lyset af Coronasituationen – bliver muligt at afholde valg. Det gælder også, selv om fristen på 2 år overskrides. Det fremgår af Arbejdstilsynets FAQ.

Kommer Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg på arbejdspladsen?

Arbejdstilsynet vil indtil 8. juni føre målrettede tilsyn med forebyggelse af coronasmitte samt ulykker. Derefter vil Arbejdstilsynet udvide tilsynsindsatsen til at omfatte øvrige arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdstilsynets øgede tilsynsindsats indebærer, at alle tilsynsførende vil komme i gang med arbejdet fra 8. juni. De vil have fokus på alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer som fx psykisk arbejdsmiljø, ergonomi, kemi og det formelle arbejdsmiljøarbejde samt forebyggelse af coronasmitte.

Den eneste undtagelse er hospitals- og plejeområdet, hvor der ind til videre kun gennemføres målrettede tilsyn vedr. forebyggelse af ulykker og smitterisiko.

Man kan kontakte Arbejdstilsynets CallCenter på tlf. 70 12 12 88, hvis man har spørgsmål om arbejdsmiljø, eller vil klage over virksomhedens arbejdsmiljø.

Generelt

Kan hviletidsreglerne fraviges på grund af smitte?

Arbejdsmiljølovens regler om hviletid kan fraviges på virksomheder, der kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af pandemien, fx på hospitaler og døgninstitutioner.

Der er tale om force majeure, som gælder i den periode, som regeringen har meldt ud.

Reglen om at ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i døgnet og et ugentligt fridøgn, vil kunne fraviges ”i nødvendigt omfang” i virksomheder, der er ekstraordinært belastede på grund af pandemien. Bemærk at fravigelsen skal dokumenteres skriftligt. Arbejdet skal dog fortsat tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde uden unødig risiko for deres sikkerhed eller sundhed.

Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at de medarbejdere, der bliver omfattet af de midlertidige regler på et senere tidspunkt, skal kompenseres.

Læs mere

Arbejdstilsynet: Vejledning om daglig hvileperiode

Arbejdstilsynet: Spørgsmål og svar om corona.

Vi følger udmeldinger fra myndighederne og opdaterer løbende informationerne om, hvordan du skal forholde dig som lønmodtager i forbindelse med coronavirus.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på i vores FAQ’er, skal du tage fat i Dansk Socialrådgiverforening:

Region Øst: 33 38 62 22 / ds-oest@socialraadgiverne.dk

Region Syd: 87 47 13 00 / ds-syd@socialraadgiverne.dk

Region Nord: 87 30 91 91 / ds-nord@socialraadgiverne.dk

Sekretariatet (statsligt ansatte): 70 10 10 99 / ds@socialraadgiverne.dk

Få personlig rådgivning

Kontakt TR

Hvis du har spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, så er det først og fremmest tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, du skal kontakte.