FAQ – arbejdsmiljø ifm. corona

Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på her på siden, skal du tage fat i din region. Hvis du er statslig ansat skal du tage fat i konsulenterne i sekretariatet. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.

Psykisk håndtering

Hvordan håndterer jeg den psykiske belastning?

WHO og mange andre har udsendt gode råd, om hvordan vi kan håndtere den psykiske belastning under denne krise. Vi har samlet de ti bedste råd her.

  1. Det er normalt at reagere: Det er normalt at føle sig trist, stresset, forvirret, skræmt, irritabel eller vred. At tale med mennesker, som du har tillid til, er hjælpsomt. Beskriv dine følelser fremfor at ignorere dem. Læg en plan for hvordan du får hjælp i forhold til dit fysiske eller mentale helbred, hvis det skulle blive nødvendigt.
  2. Pas på overforbrug af beroligende midler. Brug ikke rygning, alkohol eller medicin til at dulme dine følelser, tanker eller selvkritik og utilstrækkelighedsfølelser. Find på andre måder at være god ved dig selv. Sørg for at give dig selv mange små positive oplevelser.
  3. Hvis du skal være hjemme: Oprethold en sund livsstil: få ordentlig mad, søvn og frisk luft. Dyrk motion, vær i naturen og brug gerne afslapningsteknikker som fx åndedrætsøvelser, udstrækning, yoga og mindfulness. Det styrker dit immunforsvar.
  4. Sæt struktur på dagen: Forsøg at få hverdagen til mest muligt at ligne den, som du plejer at have. Strukturer skaber tryghed, også for børn.
  5. Tal med dine børn: Husk at den måde du tackler situationen på, bliver en adfærdsmodel for dine børn i fremtiden, når de kommer ud i vanskelige situationer.
  6. Vær social: Tal med din familie og hold kontakt med dine andre familiemedlemmer. Hold kontakt med dine kolleger på arbejdspladsen, også med et socialt indhold. Brug videoopkald, ring eller skriv til dine andre familiemedlemmer og venner. At få billeder og lyd på de mennesker, som du kender, virker beroligende.
  7. Søg fakta om situationen: Brug offentlige troværdige kilder, som kan hjælpe dig med at vurdere dine risici, så du kan tage de rette forholdsregler. Afpas dit forbrug af nyheder til et passende niveau.
  8. Begræns unødig bekymring og katastrofetanker: Øv dig at tolerere usikkerhed. Prøv fx at undgå at kaste dig over informationssøgning og kontakter til andre, hvis du har brug for svar på et spørgsmål. Vent i stedet lidt. Du kan også parkere bekymrings- og katastrofetanker til et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du giver dig selv lov til at tænke tankerne og tænke over tankerne.
  9. Brug tid på noget, som du synes er vigtigt og meningsfuldt: Er der noget du har udsat i årevis, som du kan tage fat på nu? Hold dig i gang og prøv noget nyt. Har du familiemedlemmer, venner eller naboer, som du kan tilbyde din hjælp? Vær omsorgsfuld over for andre. Måske kan du opsøge eller opdyrke nye fællesskaber.
  10. Brug dine erfaringer og hav styr på dine ressourcer: Hvordan har du tidligere håndteret svære situationer. Hvad var hjælpsomt for dig den gang, og hvordan kan du bruge det nu til at håndtere følelser og situationer? Hvem kan du støtte dig til og få praktisk og anden hjælp fra, hvis du får brug for det?

Kilder:
WHO: Coping with stress during the 2019-nCov outbreak

Forskerzonen: Jelena Kecmanovic: 7 forskningsbaserede strategier: Sådan tackler du corona-frygten

Sundhedsstyrelsen: Gode råd til trivsel og mental sundhed

Sundhedsstyrelsen: Psykisk sårbare og ny coronavirus

Arbejde hjemmefra

Hvordan kan jeg skabe en god struktur på arbejdsdagen, når jeg arbejder hjemmefra?

Den nye situation, hvor mange medarbejdere sidder i hver sit hjem, skaber nye udfordringer for struktur, prioritering og samarbejde.

Hjemmearbejde giver mulighed for at arbejde koncentreret, men det kræver disciplin og opbygning af nye vaner.

  1. Planlæg en struktur for arbejdsdagen. Lav en dagsrytme, der så vidt mulig ligner den, som du plejer at have. Stå op på samme tidspunkt som du plejer. ”Mød ind” og hold fri på faste tidspunkter, og aftal også faste tidspunkter med dig selv om, hvornår du skal holde pause. Hvis du har mindre børn eller skolesøgende børn, så bliver din arbejdsdag formentlig mere brudt op. Men prøv så vidt muligt at indføre fast struktur. Det er også en hjælp for børnene, da det skaber tryghed.
  2. Kommuniker ofte: Aftal faste møder med din leder og dine kolleger. Helst som korte videomøder, hvis det er muligt. Vær opmærksom på, at arbejdspladsens små uformelle ’rum’, hvor man fik spurgt en kollega til råds eller aftalt detaljer om en fælles opgave, er væk. De bør erstattes af flere korte virtuelle møder eller telefonmøder, hvor I drøfter stort og småt. Tydelig og klar forventningsafstemning er endnu vigtigere i situationer, hvor man ikke er sammen ansigt-til-ansigt.
  3. Hold social kontakt med kollegerne: Aftal fx at I holder pause på samme tidspunkt, hvor I kan have et fælles pusterum, hvor I kan snakke, som I plejer at gøre, når I mødes ved kaffemaskinen eller kopimaskinen. Måske kan I bruge en fælles mailtråd, en chatfunktion, intranet, messenger eller en anden digital platform, som I kan bruge til at holde fast i jeres sociale fællesskab. Men husk at SOME-platformene ikke må bruges til arbejdsrelaterede samtaler.
  4. Forvent en mindre effektiv arbejdsdag: Der er flere udfordringer i spil: Hovedet kan være fyldt med bekymringer. Vi arbejder på forskellige tidspunkter. Vi har ikke samme mulighed for hurtigt at afklare spørgsmål hen over skrivebordene eller ved kaffemaskinen. Vi skal bruge meget mere tid på at koordinere og forventningsafstemme. Vi bliver afbrudt og forstyrret af vores børn. Det er en omstillingsproces, som vi skal lande i og lære af, men der vil også opstå nye spændende ideer og vi vil udvikle nye samarbejdsformer.

Hvordan kan jeg indrette min hjemmearbejdsplads, så jeg ikke belaster kroppen?

De normale regler for indretning af hjemmearbejdspladser gælder fortsat, men Arbejdstilsynet henstiller til at arbejdsgiver, ansatte og arbejdsmiljøorganisationen finder på gode midlertidige løsninger.

  • Lån om muligt udstyr fra din arbejdsplads (fx kontorstol, fodskammel, mus, skærm, tastatur
  • Brug bord og stol, der gør at du får støtte i ryggen, kan hvile armene på bordet uden at løfte skuldrene, og at du kan nå gulvet med fødderne (tænk kreativt, brug fx en kasse som fodskammel)
  • Placer din PC, så du ikke får lys ind bagfra, der kan give reflekser på skærmen
  • Skift arbejdsstilling i løbet af dagen (fx sid ved forskellige borde, brug forskellige stole, tal i telefon stående/gående/liggende)
  • Hold hyppige pauser (op og stå, gå lidt rundt, stræk kroppen godt igennem)
  • Lav øvelser (elastikøvelser, powerwalking i stuen/haven)

Forebyggelse af smitte

Hvad er arbejdsgiverens ansvar

Arbejdsgiveren har ansvar for at kortlægge, om der er risiko for at blive udsat for smitte fra fx borgere eller fra andre medarbejdere på arbejdspladsen. Hvis der er en smitterisiko, skal arbejdsgiver iværksætte foranstaltninger, der så effektivt som muligt kan forebygge smitterisikoen.

Arbejdsgiver har også ansvar for at beskytte særligt udsatte medarbejdere, fx kronisk syge, gravide og ældre medarbejdere.

Arbejdstilsynets nyhed om arbejdsgiveransvar af 13. marts 2020

Sundhedsstyrelsen opdaterer og udgiver løbende nye vejledninger:

Sundhedsstyrelsen information til Personale i sundheds- og ældresektoren

Sundhedsstyrelsens information til Personale i øvrige sektorer

Hvordan forebygger arbejdsgiver/personaleleder smitte?

Sundhedsstyrelsen henstiller til, at arbejdspladserne følger de generelle retningslinjer for god hygiejne, iværksætter tiltag der forebygger smitte med coronavirus, samt tager særligt hensyn til medarbejdere, der er i særlige risikogrupper.

  • Opfordrer til god hygiejne med fokus på hyppig og grundig håndvask
  • Så vidt det er muligt sikrer, at der er håndsprit tilgængeligt ved alle indgange.
  • Sikrer god udluftning i alle lokaler.
  • Er opmærksomme på, at medarbejdere med symptomer på sygdom ikke kommer på arbejde.
  • Afholder færre og kortere møder og sikrer fysisk afstand mellem deltagere.
  • Afholder flere telefon- eller videomøder i stedet for fysiske møder.
  • Mindsker den fysiske kontakt (håndtryk, kram og kys) og undgår sociale aktiviteter på arbejdspladsen.
  • Er omhyggelige med rengøringen – både hjemme og på arbejdspladsen, herunder fokus på afspritning af telefoner, dørhåndtag, tastaturer, tablets m.v.
  • Begrænser deling af mad, og undgår buffet. Maden bør i stedet portionsanrettes.
  • Sikrer ekstra god hygiejne ved madlavning og anretning.
  • Beder andre om at tage hensyn

Har du medarbejdere, der er i særlig risiko for alvorlig sygdom med ny coronavirus anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der tages særligt hensyn til disse medarbejdere. De særlige risikogrupper er personer med kroniske sygdomme samt gravide.

Sundhedsstyrelsens vejledning Gode råd om ny coronavirus til dig, der er arbejdsgiver eller personaleleder

Sundhedsstyrelsens oversigt over særlige risikogrupper

Sundhedsstyrelsens notat om ansatte i sundheds- og ældresektoren der tilhører særlige risikogrupper

Hvordan forebygges coronavirussmitte på arbejdspladser med offentlig adgang?

Alle institutioner der har lokaler med offentlig adgang skal opfylde en række krav:

  • Maksimalt adgang for 1 person pr 4 m2 gulvareal.
  • Lokalerne skal indrettes, så smittefare minimeres, herunder gøre det muligt at holde fysisk afstand.
  • Der skal opsættes skilte om, at besøgende, der har symptomer på coronavirus bør isolere sig hjemme, samt om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.
  • Der skal så vidt muligt være vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for besøgende.
  • Medarbejdere skal bruge handsker ved håndtering af uemballerede fødevarer.

Virksomhedsguiden har mere detaljerede anvisninger samt spørgsmål-svar.

Hvordan forebygges smitte på arbejdspladser hvor der er daglig kontakt med borgere (udenfor sundhedssektoren)?

Sundhedsstyrelsen har udsendt en ny vejledning til de arbejdspladser, hvor medarbejderne er i daglig kontakt med borgere, og hvor der kan opstå tvivl om hvad man skal gøre, hvis der opstår mistanke om at en borger er smittet med coronavirus.

Udover at følge de generelle hygiejneråd, så anbefales følgende:

  • Samtale foregår om muligt på afstand (over 2 meter)
  • Undgå så vidt muligt tæt kontakt, herunder; direkte fysisk kontakt, ´ansigt-til-ansigt´-kontakt inden for 2 meter i mere end 15 minutter, kontakt med fx spyt eller afføring samt ophold i et lukket miljø (fx et mødelokale) i mere end 15 minutter og med mindre end 2 meters afstand til den syge.
  • Personen placeres hvis muligt på afstand af andre, fx i enestue eller bag rumadskillelse, der kun besøges af nødvendigt personale.
  • Opfordre personen til at nyse eller hoste i et engangslommetørklæde eller i ærme.

Hvis det ikke er muligt at undgå tæt kontakt, fx fordi en borger skal hjælpes eller fastholdes, skal du vaske hænder grundigt efterfølgende.

Det fremgår desuden af vejledningen, at man skal passe på med at overforbruge værnemidler, der menes formentlig handsker og masker, der vil kunne føre til en mangelsituation.

Sundhedsstyrelsens vejledning Håndtering af COVID-19: Information til politi og andet frontpersonale uden for sundhedssektoren af 18. marts 2020.

Hvilke retningslinjer er der for arbejde med socialt udsatte, på misbrugsområdet eller på bosteder?

Myndighederne har udarbejdet vejledninger der retter sig mod særlige arbejdspladser og risikogrupper.

Du skal være særligt opmærksom på, at hvis du selv tilhører en særlig risikogruppe i forhold til coronasmitte og arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren med opgaver, hvor det ikke er muligt at opretholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand og undgå mange tætte kontakter med patienter, borgere, kolleger m.fl., så skal du flyttes til andre opgaver eller funktioner, hvor der ikke er oplagt smitterisiko. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering heraf i en dialog mellem arbejdsgiver og den enkelte medarbejder.

Sundhedsstyrelsen: Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet – vejledningen indeholder afsnit om medarbejdere, der arbejder med socialt udsatte. Disse retningslinjer er skærpet med retningslinjer om Håndtering af COVID-19: Medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren, der tilhører særlige risikogrupper af 2. april 2020.

Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger til rusmiddelcentre af 18. marts 2020

Statens Seruminstitut: Anbefalinger til personale på bosteder af 24. marts 2020.

Hvordan håndterer jeg risiko for smitte, når jeg er gravid?

Gravide bliver for en sikkerheds skyld betragtet som en særlig risikogruppe i forhold til coronasmitte.

Sundhedsstyrelsens informationsmateriale til gravide

Sundhedsstyrelsens retningslinjer om håndtering i sundhedsvæsenet af gravide

Hvis du er gravid og arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du ikke har kontakt med patienter eller borgere, som er mistænkt for eller har fået bekræftet smitte med COVID-19. Desuden skal der tages ekstra forholdsregler for gravide i 3. trimester (fra 28. graviditetsuge). Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip anbefales, at gravide i 3. trimester arbejder hjemmefra. Såfremt det ikke er muligt i forhold til den funktion, den gravide har, så skal den gravide medarbejder sygemeldes.

Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren, der tilhører særlige risikogrupper – 2. april 2020.

Sygdom/ulykker/arbejdsskader

Hvem er de særlige risikogrupper i forhold til coronasmitte?

Nogle grupper er særligt udsatte for at blive alvorligt syge af COVID-19. Det er

  • Ældre
  • Personer med kroniske sygdomme
  • Personer med nedsat immunforsvar
  • Børn med kroniske sygdomme eller følgevirkninger efter at være blevet født for tidligt
  • Gravide og barslende

Se Sundhedsstyrelsens hjemmeside om særlige risikogrupper

Kan jeg blive testet for coronasmitte?

  • Hvis du arbejder på sundheds- og ældreområdet eller i indsatser for særligt sårbare grupper på socialområdet, som forventes umiddelbart at genoptage funktioner hvor der er tæt kontakt med patienter eller borgere, kan af nærmeste personaleleder, eller dennes overordnede, henvises uden om egen læge og direkte til test for COVID-19 i en regional COVID-19-klinik.Henvisning kan ske ved brug af samtykkeerklæring for medarbejder og personaleleder, via telefonisk kontakt, eller pr. mail. Medarbejderen tager efterfølgende kontakt til en regional COVID-19-vurderingsenhed mhp. tid til diagnostisk test. Svaret på testen tilgår efterfølgende medarbejderen.

    Hvis testen er negativ, kan medarbejderen vende tilbage til arbejde. Hvis testen er positiv, skal den ansatte fortsætte i selvisolation indtil 48 timer efter symptomophør.

  • Hvis du har milde symptomer kan din egen læge efter telefonisk visitation henvise dig til en diagnostisk test på regional COVID-19-klinik. Lægen benytter blandt andet følgende kriterier for henvisning:Hvis du har nære relationer i særlige risikogrupper, eller hvis du har haft tæt kontakt til patient med bekræftet COVID-19, eller hvis du varetager helt særlige nøglefunktioner i samfundet (som bekræftet af personaleleder eller dennes overordnede, herunder at medarbejderen i den aktuelle situation ikke kan erstattes af andre, og at det er aftalt med medarbejderen at denne umiddelbart møder på arbejde ved negativ COVID-19 test).

Bemærk, at de offentlige myndigheders strategi og muligheder for test af coronasmitte ændres løbende.

» Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i Sundhedsvæsenet

Kan coronasmitte være en arbejdsskade?

Som udgangspunkt er sygdom med COVID-19 ikke en arbejdsskade. I nogle helt særlige tilfælde vil det dog efter en konkret vurdering kunne anerkendes som arbejdsskade – enten som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.

For at kunne anerkende sygdom på grund af smitte med coronavirus som arbejdsskade, skal det kunne sandsynliggøres, at personen har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet, eller at den smittede er udsat for en særlig risiko i forbindelse med sit arbejde. Det gælder for eksempel sundhedspersonale.

Det kræves også, at diagnosen COVID-19 er stillet. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er mistanke om sygdommen.

Arbejdsgiveren skal anmelde sygdom som følge af COVID-19 til forsikringsselskabet,

  • hvis diagnosen COVID-19 er stillet
  • der er sandsynlighed for, at din medarbejder er blevet smittet i forbindelse med sit arbejde
  • der er udsigt til ydelser efter loven, eller hvis tilskadekomne er sygemeldt mere end 5 uger

Læs mere hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring: Kan COVID-19 være en arbejdsskade?

Skal ulykker under hjemmearbejde anmeldes som en arbejdsskade?

Hvis du kommer til skade, mens du udfører dit arbejde i dit private hjem i stedet for din sædvanlige arbejdsplads, kan skaden være omfattet af arbejdsskadeskadesikringsloven. Det kan fx være et fald over ledningen til PC’en, som har medført en brækket arm eller et forvredent knæ.

Hvis du kommer til skade på din hjemmearbejdsplads, skal du kontakte din personaleleder/arbejdsmiljørepræsentant (eller en anden person, hvis personalehåndbog/instruks giver anvisning herpå) og melde skaden.

Du skal anmode om en kvittering på din anmeldelse.

Du skal gøre det straks. Du skal ikke vente og se, om der er alvorlige følger og du skal tale med din læge om skaden, så det er noteret i din journal.

Læs mere om anerkendelse af arbejdsskader på DS’ hjemmeside

Hvordan passer jeg på huden på hænderne?

Når man vasker og spritter hænder meget, kan huden tørre ud, og det kan på længere sigt give eksem. Når man bruger handsker til fx vådt arbejde eller for at beskytte sig mod smitte, så bliver hænderne våde inden i handskerne. Det belaster hudens naturlige fedtlag.

Undgå at have handsker på i for lang tid.

Brug håndcreme.

Arbejdsmiljøorganisationen

Kan man udskyde den lovpligtige arbejdspladsvurdering?

Nej, det er ikke muligt at udskyde arbejdspladsvurderingen (APV), da kravet om APV følger et EU-direktiv. Men arbejdsmiljøorganisationen kan planlægge arbejdet med at udføre arbejdspladsvurderingen på en måde, der passer til arbejdspladsens situation, fx som en virtuel drøftelse eller ved hjælp af Arbejdstilsynets digitale APV-værktøj.

Kan man udskyde valg af arbejdsmiljørepræsentant på grund af coronasituationen?

Ja, det må man godt. Arbejdspladsens arbejdsmiljørepræsentant kan fortsætte i funktionen, indtil det – i lyset af Coronasituationen – bliver muligt at afholde valg. Det gælder også, selv om fristen på 2 år overskrides. Det fremgår af Arbejdstilsynets FAQ.

Kommer Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg på arbejdspladsen?

I den kommende tid fører Arbejdstilsynet kun tilsyn med alvorlige ulykker og klager efter en konkret vurdering.

Arbejdstilsynets CallCenter holder fortsat åbent på tlf. 70 12 12 88.

Generelt

Kan hviletidsreglerne fraviges på grund af coronasmitte?

Arbejdsmiljølovens regler om hviletid kan fraviges på virksomheder, der kommer under et særligt arbejdsmæssigt pres på grund af pandemien, fx på hospitaler og døgninstitutioner.

Der er tale om force majeure, som gælder i den periode, som regeringen har meldt ud.

Reglen om at ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i døgnet og et ugentligt fridøgn, vil kunne fraviges ”i nødvendigt omfang” i virksomheder, der er ekstraordinært belastede på grund af pandemien. Bemærk at fravigelsen skal dokumenteres skriftligt. Arbejdet skal dog fortsat tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde uden unødig risiko for deres sikkerhed eller sundhed.

Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at de medarbejdere, der bliver omfattet af de midlertidige regler på et senere tidspunkt, skal kompenseres.

Læs Arbejdstilsynets nyhed af 15. marts 2020.

Se Arbejdstilsynets Spørgsmål og svar om corona.

Jeg er i tvivl om noget eller har opfølgende spørgsmål

Hvis du har spørgsmål skal du tage fat i din region. Hvis du er statslig ansat skal du tage fat i konsulenterne i sekretariatet.

Region Nord – ds-nord@socialraadgiverne.dk – direkte telefon: 87 30 91 91

Region Syd – ds-syd@socialraadgiverne.dk – direkte telefon: 87 47 13 00

Region Øst – ds-oest@socialraadgiverne.dk – direkte telefon: 33 38 62 22

Sekretariat – ds@socialraadgiverne.dk – direkte telefon: 70 10 10 99

Vi følger udmeldinger fra myndighederne og opdaterer løbende informationerne om, hvordan du skal forholde dig som lønmodtager i forbindelse med coronavirus.

Få personlig rådgivning

Kontakt TR

Hvis du har spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, så er det først og fremmest tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, du skal kontakte.