FAQ – arbejdsmiljø ifm. corona

Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på her på siden, skal du tage fat i din region. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden.

Forebyggelse af smitte

Hvad er arbejdsgiverens ansvar?

Arbejdsgiveren har ansvar for at kortlægge, om der er risiko for at blive udsat for smitte fra fx borgere eller fra andre medarbejdere på arbejdspladsen. Hvis der er en smitterisiko, skal arbejdsgiver iværksætte foranstaltninger, der så effektivt som muligt kan forebygge smitterisikoen.

Arbejdsgiver har også ansvar for at beskytte særligt udsatte medarbejdere, fx kronisk syge, gravide og ældre medarbejdere.

I sundheds- og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte er arbejdsgiver- og personaleansvar præciseret således:

Arbejdsgivers, herunder leders ansvar

  • Sikre, at personale er bekendt med relevante retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
  • Sikre identificering af patienter/borgere med mistanke om COVID-19
  • Sikre isolation af patienter/borgere med mistanke om COVID-19
  • Sikre tilgængelighed af og instruktion i brug af værnemidler
  • Sikre forsvarlige generelle hygiejniske forhold
  • Sikre, at personale med mulig COVID-19 ikke opholder sig på arbejdspladsen

Personalets har ansvar for at udvise opmærksomhed på symptomer på COVID-19.

» Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus (COVID-19)

» Sundhedsstyrelsen information til Personale i sundheds- og ældresektoren samt indsatser til socialt udsatte

» Sundhedsstyrelsens information til Personale i øvrige sektorer

» Sundhedsstyrelsen: Håndtering af COVID-19: Arbejdsgiveres og personales ansvar for at hindre smittespredning i sundheds- og ældresektoren samt indsatser for socialt udsatte af 6. april 2020 (under revision)

Hvordan inddrages medarbejderne?

Arbejdsgiveren skal samarbejde med medarbejderne om at forebygge coronasmitte og øvrige arbejdsmiljøproblemer, der opstår som følge af corona-situationen.

Det er en opgave på linje med andre arbejdsmiljøopgaver at forebygge og håndtere coronasmitte og problemer, der relaterer sig til corona. Derfor skal arbejdsmiljøorganisationen (AMO) inddrages via MED-udvalget i kommuner og regioner og via arbejdsmiljøudvalget på statslige og private arbejdspladser. Arbejdsmiljørepræsentanten har dermed en nøglerolle.

AMO skal bidrage til at forebygge smitte gennem en kortlægning af forholdene, iværksættelse af forebyggende tiltag og sikre at de overholdes. APV’en skal revideres fx gennem mindre kortlægninger eller risikovurderinger samt handle på disse.

Gode råd til inddragelsen:

  1. Hav en åben dialog – tal om problemer og usikkerhed.
  2. Gå systematisk frem – sæt jer ind i retningslinjer og anbefalinger. Iværksæt tiltag i forbindelse med organisering af arbejdet, indretning af lokaler og hjemmearbejdspladser, adfærd og hygiejne, håndtering af sygdom samt information.
  3. Få et fælles ejerskab – inddrag medarbejderne i at finde de bedste løsninger.
  4. Husk at informere – og giv mulighed for at stille spørgsmål og komme med ideer.

» Arbejdstilsynet: Inddrag medarbejderne i at forebygge coronasmitte

Hvor mange personer må der være tilstede på en arbejdsplads?

Forsamlingsforbuddet mod at afholde eller deltage i indendørs og udendørs arrangementer, begivenheder, aktiviteter o.l. med flere end 5 personer gælder ikke for almindelig tilstedeværelse på en arbejdsplads. Det vil sige, at man gerne må være flere end 5 personer på en arbejdsplads. Og at der gerne må deltage flere end 5 personer i almindelige møder og andre aktiviteter, der er et naturligt eller nødvendigt led i udførelsen af det pågældende arbejde.

Tilsvarende må der gerne være flere end 5 ansatte i kantinen på samme tid.

Det forudsættes i alle tilfælde, at arbejdsgiveren har kortlagt, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med coronavirus (Covid-19). Og at arbejdsgiveren, hvis det er tilfældet, har iværksæt foranstaltninger, der forebygger smitterisikoen så effektivt som muligt fx gennem tilrettelæggelse af arbejdet og ved at sikre, at de ansatte følger sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer.

» Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus/COVID-19

Hvilken fysisk afstand gælder på arbejdspladser?

Aktuelt anbefaler Sundhedsstyrelsen at alle personer holder 2 meters afstand i det offentlige rum. Det gælder også arbejdspladser.

Undtagelsen er arbejdsfunktioner, der kræver at man skal være tættere på fx sårbare borgere eller børn i dagtilbud.

Kravet om øget afstand skyldes den mere smitsomme engelske coronavariant B.1.1.7.

Medarbejdere i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb af COVID-19 har hele tiden skullet holde 2 meters afstand til kolleger og kunder/borgere, eller alternativt anvende barrierer, som fx skærm eller mundbind.

» Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning af 2. oktober 2020, med supplering om afstandskrav.

» Coronasmitte.dk: COVID-19-nedlukning

» Sundhedsstyrelsen: Personer i øget risiko

Hvornår skal der bruges personlige værnemidler på arbejdet?

Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne har adgang til og er instrueret i at benytte personlige værnemidler, samt at medarbejderne benytter dem i de situationer, hvor der er behov for det.

Arbejdsgiveren skal iværksætte effektiv forebyggelse mod smitte i arbejdet. Hvis det ikke er tilstrækkeligt at beskytte de ansatte gennem fx opsætning af fysisk plastafskærmning eller ved at minimere den tid hvor den ansatte kan blive påvirket, skal der bruges personlige værnemidler.

Værnemidler kan udover fysisk afskærmning (plastskærm), være ansigtsdækkende visir, mundbind/maske, briller, handsker og forklæder/overtræksdragter.

Man skal vælge et værnemiddel, der matcher behovet, fx om der er tæt kontakt under 1 meter, om der er tale om tæt ansigt-til-ansigt kontakt eller om der er risiko for sprøjt og stænk.

Man skal desuden bruge værnemidlet korrekt.

Øget brug af mundbind i det offentlige rum

Der er krav om at bruge mundbind eller visir i visse indendørs offentlige rum.

På jobcentre og borgerservicecentre skal borgere og ansatte bære mundbind eller visir i venteområder, værksteder, vejledningscafeer og lignende. Medarbejderen og borgeren skal som udgangspunkt også have mundbind på ved individuelle fysiske samtaler. Kravet kan undtagelsesvist fraviges, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag.

På anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet er der skærpede krav til brug af mundbind, men også mulighed for at gøre undtagelser.

Sundhedsstyrelsen: Gode råd: Brug af mundbind af 2. december 2020.

» STAR: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer for beskæftigelsesindsatsen som følge af corona

» Socialstyrelsen: Retningslinjer for socialområdet

» Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus/COVID-19

OBS! Sundheds- og plejesektoren samt bosteder har særlige retningslinjer

Der er særlige forholdsregler i sundheds- og plejesektoren og på bosteder. Her skal man følge Statens Seruminstituts retningslinjer.

» Statens Seruminstitut: Infektionshygiejniske retningslinjer for håndtering af patienter/borgere med mistænkt eller bekræftet COVID-19 i sundhedssektoren af 23. september 2020

Hvordan forebygges smitte gennem ventilation?

Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at dårligt luftskifte øger risikoen for dråbesmitte gennem luften, både ved at øge dråbetætheden og ved at øge dråbernes opholdstid i luften. Derfor er der generelt større risiko for smitte ved indendørs ophold, når der er mange mennesker i små lokaler, ved langvarigt ophold uden udluftning, samt ved ventilation med recirkuleret luft, urenset luft eller med svingende luftmængde.

Ventilation og udluftning er dermed et vigtigt værktøj i smitteforebyggelsen.

Derfor anbefales følgende om luftskifte og ventilation:

  • Sørg for hyppig udluftning (luftskifte) og brug af ventilationssystemer. Fx kan man ved indendørs aktiviteter med mange personer i samme rum holde pauser hver time, hvor lokalet tømmes for personer, og der skabes gennemtræk ved udluftning.
  • Man skal undgå ventilation med recirkuleret luft, og der bør primært bruges luft udefra. I stedet for at bruge timere til at styre varigheden af ventilation for at spare, bør man i stedet øge den tid hvor ventilationssystemet er tændt.
  • Hvor det er muligt, bør aktiviteter finde sted udendørs frem for indendørs.
  • Indendørs aktiviteter skal så vidt muligt reduceres ift. varighed og antal og baggrundslydniveau bør sænkes for at undgå høj tale, der kan øge antallet af dråber med smitte i luften.

» Sundhedsstyrelsen: COVID-19 – Forebyggelse af smittespredning af 2. oktober 2020

Hvordan forebygges smitte gennem rengøring?

Gode råd til medarbejdere der normalt ikke gør rent på arbejdspladsen

  • Brug almindelige rengøringsmidler og anvend fiberklude. Brug IKKE rengøringsspray, da dette forstøver, irriterer lungerne og vil kræve brug af ansigtsmasker. Bruseflasker er dog okay.
  • Ud fra et forsigtighedsprincip kan man anvende desinfektionsmidler til kontaktflader, som mange rører ved. Brug et middel der indeholder sprit med 70-85 % ethanol. Engangsspritservietter kan også anvendes.
  • Brug ikke håndsprit til rengøring, da det ofte indeholder glycerol, og klistrer.
  • Brug ikke klorholdige rengøringsmidler, da det er en særlig fareklasse, som kræver maske ved brug.
  • Brug handsker til vådt arbejde eller arbejde med sprit. Vask hænder efterfølgende og brug håndcreme uden parfume.

Se faktaarket fra BFA Service.

Gode råd til professionel rengøring

På Arbejdstilsynets hjemmeside linkes til tre vejledninger om professionel rengøring. De handler forebyggelse af infektioner, rengøring i særligt forurenede lokaliteter samt om rengøringsmidler.

» Arbejdstilsynet: Rengøring i en tid med corona

» BFA Service : Faktaark: Gode råd til ekstra hygiejnetiltag – COVID-19

Hvordan forebygges smitte på storrumskontor?

Der findes ikke en decideret vejledning til, hvordan man kan undgå smitte med coronavirus på storrumskontor. Dansk Socialrådgiverforening foreslår at tage udgangspunkt i følgende punkter:

  • Der bør som minimum være 1 meters afstand mellem medarbejderne, fx gennem arbejde i skiftehold eller ved brug af flere lokaler eller arbejde hjemmefra (aktuelt anbefales minimum 2 meters afstand).
  • Hvis der er medarbejdere i særlig risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19, bør disse kunne holde en afstand på minimum 2 meter
  • Opdeling af medarbejderne i adskilte hold
  • Lokaler indrettes, så smittefare minimeres, og der kan holdes afstand. Husk også adgangsveje, gangarealer, trapper og mødelokaler
  • Undgå at afholde møder med borgere eller eksterne samarbejdspartnere i storrum
  • Opprioritering af rengøring af alle fælles kontaktpunkter på arbejdspladsen, fx dørhåndtag, knapper på automater, kaffemaskine, m.v.
  • Hvis flere personer deler samme arbejdsstation, skal denne gøres grundigt rent, inden en ny medarbejder overtager pladsen
  • Undgå deling af arbejdsredskaber (kuglepenne, osv.)
  • Udluftningsprocedurer
  • Undersøg om ventilationsanlæg hæmmer eller spreder virus
  • Videomøder som ny kilde til støj og forstyrrelser

» Sundhedsstyrelsen: Undgå smitte på kontorarbejdspladser – inspiration til lette løsninger af 11. september 2020

Forebyggelse af smitte på særlige arbejdsområder

Hvordan forebygges smitte på det sociale område?

Socialstyrelsen har udarbejdet retningslinjer om genoptagelse af aktiviteter på det sociale område. Retningslinjerne indeholder følgende områder:

  • Generelle retningslinjer (bl.a. om inddragelse af medarbejderne, hygiejneorganisation, håndtering af smitte og test).
  • Udsatte børn og unge samt børn og unge med funktionsnedsættelser (bl.a. om myndighedsområdet, møder og tilsyn).
  • Anbringelsesområdet (bl.a. om samvær, magtanvendelse og plejefamilier).
  • Udsatte voksne (bl.a. om møder og tilsyn).
  • Borgere i botilbud (bl.a. om aktiviteter, transport, magtanvendelse).
  • Borgere der modtager støtte i eget hjem.
  • Borgere i hjemløshed, på herberg eller med misbrug.

Det fremgår klart at medarbejderne skal inddrages: “Retningslinjer for minimering af smitterisiko skal omsættes til konkrete arbejdsgange og tiltag på arbejdspladser, institutioner, tilbud, m.v. Derfor skal arbejdsmiljøorganisationen og MED-udvalg inddrages i planlægning og opfølgning på arbejdet med at kortlægge, forebygge og håndtere risikoen for coronasmitte:

  • Tilrettelæggelse og organisering af arbejdet.
  • Indretning af lokaler og hjemmearbejdspladser.
  • Anvendelse af værnemidler.
  • Adfærd og hygiejne.
  • Håndtering af sygdom og symptomer.
  • Information til medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere.”

Det fremgår af retningslinjerne, at der skal være fokus på medarbejderne: “Der vil under perioden med COVID-19 være behov for et særligt fokus på medarbejderne i forhold til kompetencer og i forhold til trivsel og tryghed i arbejdet. Udgangspunktet er, at kompetente og trygge medarbejdere er en forudsætning for at forebygge og håndtere smittespredning og dermed sikre borgerne bedst muligt mod smitte.

Følgende skal sikres:

  • At de ansatte er udstyret med nødvendige værnemidler og barrierer.
  • Klare aftaler om i hvilken grad medarbejderne skal møde fysisk ind og/eller skal arbejde hjemmefra – og at dette afklares i dialog med den/de ansatte. Det skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen og arbejdstilsynets vejledning.
  • At der tages de nødvendige forholdsregler, hvis en medarbejder er i risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 jf. Sundhedsstyrelsens pjece om gode råd til personer i øget risiko.
  • Tæt sparring på alle niveauer og i alle døgnets vagter, hvor der kontinuerligt sættes fokus på hygiejneregler og relevante retningslinjer.
  • Identifikation af lokale forhold, der kræver særlig opmærksomhed i forhold til infektionshygiejne og hvordan disse imødegås – fx bestemte typer borgere der kræver særlig hjælp til personlig hygiejne eller fysiske rammer der gør det vanskeligt at holde afstand.
  • Vejledning og undervisning af medarbejderne i infektionshygiejne, herunder instruktion i håndhygiejne, rengøring og brug af værnemidler.
  • Tydelige instrukser for forholdsregler ved mistanke om COVID-19 samt brug af værnemidler.
  • Medarbejdere forholder sig forskelligt til COVID-19. Tag alle bekymringer alvorligt og indret så vidt muligt arbejdet, så der tages hensyn til den enkelte medarbejders bekymring.
  • Vær opmærksom på det psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejdere, som varetager indsatser til borgere med COVID-19, både på grund af utryghed i arbejdet og på grund af bekymring over, om de giver smitte videre til sårbare borgere eller familiemedlemmer.
  • Drøft de daglige problemer og bekymringer med arbejdsmiljøorganisationen med henblik på at finde løsninger på de udfordringer COVID-19 giver i samarbejde med medarbejderne.”

OBS – sociale tilbud er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet – ansatte skal bære mundbind

Sociale tilbud er i udgangspunktet ikke omfattet af det skærpede forsamlingsforbud på 10 (nu 5) personer. Det betyder bl.a., at væresteder, aktivitetstilbud, beskyttet beskæftigelse, varmestuer og herberger fortsat vil kunne have åbent for flere end 10 personer. Døgntilbud (bosteder) er heller ikke omfattet. Der må dog kun være højst fem personer samlet, hvis et tilbud ud over den daglige drift beslutter sig for at lave arrangementer på eller uden for tilbuddet, som f.eks. udflugter eller lignende. Dog må der ved lejre, camps m.v. for socialt udsatte børn og unge og deres familier være op til 50 deltagere.

Pårørende, besøgende og personale skal som udgangspunkt bære mundbind eller visir på herberger, døgntilbud, botilbud, væresteder og andre sociale tilbud. Der vil være mulighed for lokale undtagelser, og beboere og brugere på sociale tilbud skal ikke bære mundbind eller visir.

» Socialstyrelsen:  Retningslinjer for håndtering af COVID-19 på socialområdet 7. udgave af 30. oktober 2020

» Socialstyrelsen: Coronavirus på socialområdet

» Social- og indenrigsministeriet: Informationer om coronavirus og socialområdet med spørgsmål/svar

» Sundhedsstyrelsen: Håndtering af Covid-19: Retningslinjer for brug af værnemidler, når der ikke er påvist eller mistanke om COVID-19 af 23. december 2020

Hvordan forebygges smitte på bosteder, plejecentre og andre institutioner?

Smitteforebyggelse og håndtering af smitte på botilbud, plejecentre og andre institutioner er reguleret af dels en vejledning fra Sundhedsstyrelsen samt en vejledning fra Statens Seruminstitut om infektionshygiejniske retningslinjer.

Sundhedsstyrelsens vejledning har afsnit om bl.a.

  • organisering af kommunernes hygiejneindsats
  • generel forebyggelse af smitte
  • procedurer ved mistanke om borger med COVID-19
  • håndtering ved påvist COVID-19 på institutionen
  • social isolation og mental sundhed
  • information om håndtering af COVID-19

Retningslinjerne fra Statens Seruminstitut har blandt andet afsnit om forebyggelse, værnemidler og rengøring.

OBS – sociale tilbud er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet – ansatte skal bære mundbind

Sociale tilbud er i udgangspunktet ikke omfattet af det skærpede forsamlingsforbud på 10 (nu 5) personer. Det betyder bl.a., at væresteder, aktivitetstilbud, beskyttet beskæftigelse, varmestuer og herberger fortsat vil kunne have åbent for flere end 10 personer. Døgntilbud (bosteder) er heller ikke omfattet. Der må dog kun være højst fem personer samlet, hvis et tilbud ud over den daglige drift beslutter sig for at lave arrangementer på eller uden for tilbuddet, som f.eks. udflugter eller lignende.Dog må der ved lejre, camps m.v. for socialt udsatte børn og unge og deres familier være op til 50 deltagere.

Pårørende, besøgende og personale skal som udgangspunkt bære mundbind eller visir på herberger, døgntilbud, botilbud, væresteder og andre sociale tilbud. Der vil være mulighed for lokale undtagelser, og beboere og brugere på sociale tilbud skal ikke bære mundbind eller visir.

» Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggelse af smitte med ny coronavirus på plejehjem, botilbud og andre institutioner af 7. december 2020

» Statens Seruminstitut: Infektionshygiejniske retningslinjer for håndtering af patienter/borgere med mistænkt eller bekræftet COVID-19 i sundhedssektoren af 23. september 2020

» Social- og indenrigsministeriet: Informationer om coronavirus og socialområdet med spørgsmål/svar

» Sundhedsstyrelsen: Håndtering af Covid-19: Retningslinjer for brug af værnemidler, når der ikke er påvist eller mistanke om COVID-19 af 23. december 2020

Hvordan forebygges smitte på arbejdspladser med offentlig adgang?

Alle offentlige myndigheder, der råder over lokaler, som offentligheden har adgang til, skal opfylde følgende krav:

– maksimalt 1 kunde, besøgende eller deltager pr. 7,5 m2 gulvareal. Hvis gulvarealet er under 7,5 m2 må der gerne opholde sig 1 kunde, besøgende eller deltager.

– lokalerne skal så vidt muligt indrettes sådan at smittefare minimeres, herunder ved at gøre det muligt for de tilstedeværende at holde afstand til hinanden

– der skal opsættes informationsmateriale fra Sundhedsstyrelse om, at personer der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig, om god håndhygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det ofentlige rum.

– der skal være vand og sæbe eller håndsprit tilgængelig for kunder, besøgende og deltagere.

Sundheds- og ældreministeriet: Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 af 20. december 2020, og ændringsbekendtgørelse af 7. januar 2021.

Hvordan forebygges smitte på kontorarbejdspladser (det offentlige område)?

Arbejdsgiverorganisationerne har udarbejdet retningslinjer om ansvarlig indretning af offentlige kontorarbejdspladser. Retningslinjerne omfatter både kommunale, regionale og statslige arbejdspladser.

KL, Danske Regioner og Medarbejder- og kompetencestyrelsen opfordrer til, at arbejdsgiveren går i dialog med medarbejderne og inddrager de lokale repræsentanter i forbindelse med genåbningen. Der henvises til at bruge de regler, der gælder for MED, SU og arbejdsmiljøorganisationen.

Det er arbejdsgiver, der vurderer, om fysisk fremmøde på kontorarbejdspladsen konkret vil være hensigtsmæssigt, herunder i hvilket omfang. I denne vurdering kan bl.a. hensyn til medarbejdernes mentale velbefindende indgå.

Ansatte, der efter en lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, kan som udgangspunkt godt møde på arbejde. Det anbefales, at ledelsen i dialog med medarbejderen laver en konkret og individuel vurdering med afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer om Personer i øget risiko.

Tilrettelæggelse af arbejdet

  • Der bør gøres brug af hjemmearbejde i det omfang det er muligt og hensigtsmæssig i forhold til arbejdets udførelse.
  • Der sikres afstand mellem medarbejderne ved at tage flere lokaler i brug, arbejde i skiftehold, anvende forskudte mødetider, mv. Der skal være 1 meters afstand mellem medarbejderne, og 2 meter, hvis der skal tages særlige hensyn. (Aktuelt anbefales minimum 2 meters afstand mellem alle medarbejdere)
  • Arbejdsgiver bør konkret vurdere behovet for deltagelse og afholdelse af fysiske møder, som kun kan afholdes, når der tages højde for indretning af mødelokalet, så smittefare minimeres, og der kan holdes afstand. Der kan med fordel afholdes digitale møder – også internt, når der afholdes møder med kolleger, man normalt ikke omgås.
  • Nødvendigheden af forretningsrejser, kurser og konferencer bør overvejes. Deltagelse kan ske efter konkret ledelsesmæssig vurdering. Ved planlægning og afholdelse af kurser og konferencer foretages en konkret vurdering af, hvilke der kan gennemføres virtuelt, så de fysiske aktiviteter udgør så lille en andel som muligt.

Indretning af arbejdspladsen

  • Lokaler indrettes, så smittefare minimeres, fx ved hjælp af afstandsmarkeringer på gulvet, adskillelse med fysiske barrierer, mv.
  • Det anbefales, at der fastlægges retningslinjer for ophold i storrum, kantine, mødelokaler, receptionsområder, adgangsveje fx på trapper/i elevatorer, deltagelse i fysiske møder, mv.
  • Identifikation og evt. markering af fælles kontaktpunkter, fx dørhåndtag og trykknapper. Arbejdsgiver bør fjerne ikke-nødvendige kontaktpunkter, samt skifte til kontaktløs betjening, når det er muligt.
  • Kantiner indrettes, så man sikrer afstand og undgår kødannelse. Der kan lukkes for siddende spisning i kantine, hvis der er risiko for at man mødes på tværs af arbejdspladsen. Der er særlige anbefalinger vedr. buffet.
  • Der bør indendørs sikres god og hyppig udluftning, og recirkulation af luft i ventilationssystemet bør så vidt muligt undgås.

Særligt om kontorfunktioner med borgerkontakt

  • Hvis man har borgerkontakt, skal man vaske/spritte hænder før og efter hvert møde. Borgere bør så vidt muligt ligeledes vaske/spritte hæder inden de betjenes.
  • Lokaler, der bruges til møder med borgere skal indrettes, så man kan holde afstand. Det bør overvejes hvordan man kan minimere kødannelse, herunder om fysisk fremmøde alene kan ske efter indkaldelse eller tidsbestilling. Hvor det er relevant benyttes ruminddelinger, afstandstape eller andre afstandsmarkeringer.
  • I venterum skal der være minimum 1 meters afstand mellem siddepladser, og fælles kontaktflader minimeres, fx ved at fjerne læsestof, legetøj, mv.
  • Nødvendigheden af fysiske møder bør overvejes, herunder om hjemmebesøg kan omlægges til digitale møder eller afholdes på arbejdspladsen. Såfremt det er nødvendigt med et fysisk møde i borgerens hjem, iværksættes de nødvendige smittereducerende tiltag.

Adfærd og hygiejne

  • Arbejdsgiver bør ikke facilitere sociale arrangementer på eller i tilknytning til arbejdet.
  • Der skal være vand, sæbe eller håndsprit tilgængelig for alle ansatte, som desuden skal oplyses om korrekt håndhygiejne
  • Arbejdsgiver sikrer grundig rengøring og desinfektion af fælles kontaktpunkter med særligt fokus på toilet, vask, håndtag, gelændere, bordoverflader mv., som hyppigt berøres af mange. Rengøring bær ske mindst en gang dagligt og oftere ved mange personer.
  • På arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke har faste arbejdsstationer, skal arbejdsstationen gøres grundigt rent, inden en ny medarbejder overtager den. Det gælder også deling af andre arbejdsredskaber, fx bil.
  • På arbejdspladser med mange medarbejdere skal der også være forholdsregler vedr. pausesituationer, så man kan holde afstand.

Håndtering af sygdom om symptomer

  • Ansatte møder ikke på arbejde, hvis de har milde symptomer, der kan tyde på COVID-19, og man må først møde på arbejde 48 timer efter symptomophør. Sundhedsstyrelsens retningslinjer om test skal følges.
  • Der skal være instruks på arbejdspladsen om håndtering af personer med symptomer på COVID-19, herunder rengøring af arbejdsstation.
  • Ansatte, hvis familie har symptomer eller er smittede, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for nære kontakter.

Nye krav om brug af mundbind

På jobcentre og borgerservicecentre skal borgere og ansatte bære mundbind eller visir i venteområder, værksteder, vejledningscafeer og lignende. Medarbejderen og borgeren skal som udgangspunkt også have mundbind på ved individuelle fysiske samtaler. Kravet kan undtagelsesvist fraviges, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag.

» Medarbejder- og kompetencestyrelsen, KL og Danske Regioner: Retningslinjer for ansvarlig genåbning af offentlige arbejdspladser af 11. november 2020

» Dansk Socialrådgiverforening: Kommentarer til de offentlige arbejdsgiveres ‘Retningslinjer for ansvarlig genåbning af offentlige kontorarbejdspladser’ – med fokus på arbejdsmiljø af 24. juni 2020

» Sundhedsstyrelsen: Undgå smitte på kontorarbejdspladser – inspiration til lette løsninger af 11. september 2020

»  Sundhedsstyrelsen: COVID-19 – Forebyggelse af smittespredning af 2. oktober 2020.

» STAR: Mundbind og forsamlingsforbud: Spørgsmål og svar om midlertidige ændringer på beskæftigelsesområdet som følge af corona-virus

Hvordan forebygges smitte på kontorarbejdspladser? (det private område)?

Tre ministerier er gået sammen om at udarbejde retningslinjer for ansvarlig indretning af kontorarbejdspladser i forhold til at minimere smittespredning på det private arbejdsmarked.

Arbejdsgiverne opfordres til at inddrage medarbejderne i planlægningen af de konkrete tiltag på arbejdspladsen, herunder inddrage arbejdsmiljøorganisationen.

Herunder gengives i kort form de vigtigste punkter:

Planlæg arbejdet, så medarbejderne kan holde afstand

  • Der bør gøres brug af hjemmearbejde i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til arbejdets udførelse..
  • For personer i øget risiko anbefales at ledelsen i dialog med den enkelte medarbejder laver en konkret og individuel vurdering med afsætning i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
  • Fastlæg retningslinjer for ophold i storrum, brug af kantine, brug af mødelokaler, deltagelse i fysiske møder samt sociale aktiviteter.
  • Minimum 1 meters afstand mellem medarbejderne. Hold dog mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor et forsigtighedsprincip tilsiger et særligt hensyn. (Aktuelt anbefales minimum 2 meters afstand mellem alle medarbejdere)
  • Brug afstandsmarkeringer og marker kontaktpunkter, fx dørhåndtag og trykknapper og overvej at indføre kontaktløs betjening
  • Indfør forskudte mødetider, så myldretid undgås, og så der ikke er for mange medarbejdere på arbejde samtidig.
  • Hold gerne digitale møder, også internt, når der afholdes møder med kolleger, man ikke normalt omgås med. Fysiske møder kan finde sted, når der tages højde for indretning af mødelokalet, så smittefare minimeres, og der kan holdes afstand.
  • Ved afholdelse af eller deltagelse i kurser og konferencer følges myndighedernes retningslinjer for fx hoteller og restauranter.
  • Sociale arrangementer på eller i tilknytning til arbejdspladsen bør aflyses.
  • Der bør så vidt muligt sikres god og hyppig udluftning og recirkulation af luft i ventilationssystemer bør så vidt muligt undgås.

Hold afstand i kantine

  • Ved buffetservering skal der være særlig fokus på kontaktflader, herunder om man kan anvende personlige redskaber, engangsredskaber eller portionsskåle ved selvservering.
  • Indret kantinen, så det er muligt at holde afstand og brug afstandsmarkeringer for at undgå tæt kø.
  • Hold pauser forskudt.
  • Overvej lukning af siddende spisning i store kantiner, især hvis flere afdelinger kan mødes på tværs.

Gør det muligt at vaske/rense hænder

  • Der skal være vand og sæbe eller håndsprit samt fugtighedscreme tilgængelig for alle ansatte. Papirhåndklæder bør erstatte fælles håndklæder.
  • Oplys medarbejderne om korrekt håndhygejne.

Opprioritér regelmæssig rengøring

  • Rengør og desinficér regelmæssigt alle kontaktpunkter, som hyppigt berøres af mange, fx dørhåndtag, gelændere, knapper, bordoverflader, kaffemaskine, køleskab.
  • Rengør og desinficer toiletter regelmæssigt, og undlad fælles håndklæder.
  • Hvis flere medarbejdere bruger samme arbejdsstation, skal den gøres grundigt rent før en ny medarbejder overtager den.
  • Hvis en medarbejder bliver syg, skal arbejdsstationen gøres grundigt rent.
  • Rengøring bør ske mindst en gang dagligt og oftere ved mange personer.

Bliv hjemme ved sygdom

  • Ledelsen skal sikre, at der foreligger en instruks for håndtering af personer med symptomer på COVID-19.
  • Man bør ikke møde på arbejde, hvis man har milde symptomer på COVID-19.
  • Hvis familie har symptomer eller er smittede, anbefales at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for ‘nære kontakter’.
  • Hvis der forekommer lokale smitteudbrud bør virksomheden orientere sig hos kommunen om hvilke tiltag, der er nødvendige.

» Sundheds- og ældreministeriet, Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet: Retningslinjer om ansvarlig indretning af kontorarbejdspladser mv. i lyset af udbruddet af COVID-19 af 11. december 2020

» Sundhedsstyrelsen: COVID-19 – Forebyggelse af smittespredning af 2. oktober 2020.

» Sundhedsstyrelsen: Undgå smitte på kontorarbejdspladser – inspiration til lette løsninger af 11. september 2020

Hvordan forebygges smitte på ungdoms- og voksenuddannelser?

Sundhedsstyrelsen pointerer, at arbejdsgiveren løbende skal kortlægge risikoen for, at de ansatte kan blive udsat for påvirkninger, der kan skade deres sikkerhed eller sundhed. Det gælder også i forhold til smitte med coronavirus.

Arbejdsgiveren har derfor pligt til at iværksætte foranstaltninger, der kan forebygge risiko for smitte med coronavirus så effektivt som muligt.
Arbejdet skal tilrettelægges, så man mindsker de ansattes risiko for smitte med coronavirus, og så man mindsker risikoen for, at eleverne smitter hinanden.

Arbejdsgiverne skal som led i samarbejde om sikkerhed- og sundhed på arbejdspladsen inddrage medarbejdere i planlægningen af konkrete tiltag med betydning herfor. Hvor der findes en arbejdsmiljøorganisation, skal det ske med inddragelse af denne.

» Arbejdstilsynet: Hvordan forebygges coronasmitte ved arbejde på voksen- og ungdomsuddannelser af 1. august 2020

» Sundhedsstyrelsen: Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtilbud, skoler, ungdoms- og voksenuddannelser af 17. september 2020 (Under revision)

» Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning af 2. oktober 2020

» Børne- og undervisningsministeriets Spørgsmål og svar m.v.

Hvordan forebygges smitte på videregående uddannelser?

Smitteforebyggelse og håndtering af smitte på videregående uddannelser er reguleret af Sundhedsstyrelsens vejledninger og af Uddannelses- og forskningsministeriets retningslinjer.

» Uddannelses- og forskningsministeriet: Retningslinjer for en ansvarlig håndtering af de videregående uddannelsesinstitutioner af 5. oktober 2020

» Uddannelses- og Forskningsministeriet: Spørgsmål og svar i forhold til COVID-19

» Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Forebyggelse af smittespredning af 2. oktober 2020

Særlige risikogrupper m.m.

Hvem er de særlige risikogrupper i forhold til smitte?

Personer der har øget risiko er

  • Personer med høj alder
  • Personer med overvægt
  • Personer med visse kroniske sygdomme og personer med nedsat immunforsvar
  • Gravide
  • Personer, der er socialt og økonomisk udsatte
  • Personer i plejebolig

Jo højere alder og/eller jo flere og alvorlige kroniske sygdomme, du har, jo mere opmærksom bør du være på at følge anbefalingerne.

Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forholde dig, bør du tage kontakt til din egen læge, eller den læge, som behandler dig på sygehuset.

Er du i øget risiko og arbejder i sundheds-, ældre- eller socialsektoren, kan du læse mere under spørgsmålet: Jeg arbejder på et bosted og er selv i risikogruppen.

» Sundhedsstyrelsen: Personer i øget risiko

» Sundhedsstyrelsen: Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag af 23. september 2020

Hvordan forebygger jeg smitte, når jeg tilhører en særlig risikogruppe?

Sundhedsstyrelsen skriver om Personer i øget risiko:

‘Generelt kan man som person i øget risiko i vidt omfang fortsat gøre de samme ting, som man gjorde før COVID-19 epidemien, fx tage på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter og passe børnebørn.
Tog man allerede før COVID-19 epidemien særlige forholdsregler i sin hverdag for at undgå at blive smittet med infektionssygdomme, fx ved særlige tilstande med nedsat immunforsvar, bør man fortsat overholde disse. Der kan være få personer i øget risiko, som på baggrund af en individuel vurdering fra deres behandlende læge, skal tage yderligere forholdsregler.

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende for personer i øget risiko:

  1. Overhold i særlig grad Sundhedsstyrelsens fem generelle råd og bed andre om at tage hensyn
  2. Anvend mundbind, når det ikke er muligt at holde 2 meters afstand til andre mennesker i det offentlige rum.
  3. Overvej, om der skal laves særlige tiltag på din arbejdsplads.

Jo ældre du er – og jo flere og alvorlige kroniske sygdomme du har – desto mere opmærksom skal du være på at følge anbefalingerne. Men du skal naturligvis også tage hensyn til din livskvalitet, når du indfører begrænsninger i dit liv.

Kontakt din egen læge eller den læge, som behandler dig, hvis du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til din samlede situation’.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til arbejdspladserne er følgende:

‘Særlige tiltag på arbejdspladsen

Langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte kan overholdes. Du behøver derfor ikke som udgangspunkt at blive flyttet til en anden funktion eller arbejde hjemmefra, heller ikke selvom du til hverdag har kontakt med mange mennesker. Det er dog vigtigt, at du taler med din arbejdsgiver om, hvorvidt der skal foretages nogle ændringer ift. dine arbejdsopgaver eller arbejdsforhold, så smitte forebygges mest muligt, og du kan føle dig tryg, når du går på arbejde.

Din arbejdsgiver har ansvar for at arbejdsmiljøet på din arbejdsplads generelt er sikkert, herunder at du og dine kollegaer er informeret om mulige smittekilder, fx kontaktpunkter, og at det muligt at følge Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smittespredning. Din arbejdsgiver skal derudover sørge for, at du og dine kollegaer ved, at I skal gå hjem og blive hjemme, hvis I udvikler symptomer på COVID-19, og at I kender til symptomerne. I arbejdssituationer hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af mundbind og andre barrierer, skal din arbejdsgiver stille disse til rådighed.

Gode råd til din arbejdsgiver

  • Sørg for, at det er muligt for medarbejderen at holde 2 meters afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere, eller at der opsættes barrierer, fx en skærm af plastic eller glas ved en betalingsdisk eller at det er muligt at bruge mundbind. 
  • Sørg for at afholdelse af møder sker under hensyn til personer i øget risiko, herunder med overholdelse af min. 2 meters afstand, kortest mulig mødevarighed samt med mulighed for deltagelse via video. 
  • Sørg for let adgang til håndvask med vand og flydende sæbe, evt. hånddesinfektion samt adgang til engangshåndklæder. 
  • Sørg for at alle medarbejdere er informeret om at holde god håndhygiejne, herunder at vaske hænder, når de møder op og inden de går hjem, og eventuelt flere gange i løbet af dagen afhængigt af aktiviteten. 
  • Sørg for opmærksomhed på daglig og regelmæssig rengøring og evt. desinfektion af overflader som borde og stole, samt kontaktpunkter fx toiletter, dørhåndtag, kontakter, kaffemaskine. 
  • Sørg for, at medarbejderne har mulighed for brug af personlige redskaber og remedier, som ikke deles med andre, fx telefon og tastatur mv., og at de har mulighed for at rengøre dem ofte. 
  • Sørg for at alle medarbejdere er instrueret i at gå hjem og blive hjemme, hvis de udvikler symptomer, som kunne give mistanke om COVID-19 og kender til symptomerne

Tal med din arbejdsgiver, hvis du oplever udfordringer med at ovenstående anbefalinger overholdes.

Du skal drøfte og aftale de konkrete tiltag med din arbejdsgiver. Der kan være begrænsede muligheder for omplacering på nogle arbejdspladser, men det må ikke være en hindring for at du bliver omplaceret hvis du har behov for det. Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen til anden opgave eller funktion skal løses lokalt, og må ikke være en hindring for omplacering.

Du kan ved behov kontakte din behandlende læge på sygehus eller egen læge for en konkret vurdering af din risiko på arbejdspladsen. Hvis man er i tvivl om forhold på arbejdspladserne og ens rettigheder mv., kan man ved behov opsøge rådgivning i fagpolitiske organisationer.

Hvornår skal du bruge mundbind som person i øget risiko?

Personer som er i øget risiko skal være opmærksomme på så vidt muligt at holde 2 meters afstand, og alle andre skal vise særlig hensyn til personen.
Brug mundbind hvis du er i øget risiko og færdes steder, hvor der er mange mennesker. Typiske eksempler vil være:

  • I forretninger eller indkøbscentre, ved fejringer eller familiesammenkomster, på museer eller ved kulturbegivenheder, på apoteket eller hos lægen.
  • Hvis du skal være sammen med personer, der har svært ved at holde 2 meters afstand

Du behøver ikke bruge mundbind hjemme i dit eget hjem

Hvis du er gravid, anbefales du ikke at bruge mundbind, men mundbind kan anvendes ved behov for at skabe tryghed’.

» Sundhedsstyrelsen: Personer i øget risiko

» Sundhedsstyrelsen: Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag af 23. september 2020

» Sundhedsstyrelsens pjece: Gode råd til dig der er i øget risiko af 16. september 2020

Hvordan forebygger jeg smitte, når jeg selv tilhører en særlig risikogruppe og arbejder med pleje, omsorg eller behandling?

Sundhedsstyrelsen skriver om de personer, der selv tilhører en risikogruppe:

‘Hvis du er  ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, skal du ikke varetage opgaver eller funktioner i dit arbejde, hvor du deltager i pleje, omsorg eller behandling af eller har tæt kontakt med personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19. 

Hvis du er gravid og ansat i sundheds-, social- og ældresektor eller i dagtilbud 0-6 år, og hvis du har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, skal du omplaceres til andre arbejdsopgaver, hvor du ikke har tæt kontakt med andre fra fulde 28 graviditetsuger (28+0) og resten af graviditeten. Hvis omplacering eller hjemmearbejde ikke er muligt skal du fraværsmeldes.’

Se desuden anbefalingerne under spørgsmålet om ‘Hvordan forebygger jeg smitte, når jeg tilhører en særlig risikogruppe?’

» Sundhedsstyrelsen: Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag af 23. september 2020

Hvordan forebygger jeg at smitte min pårørende, der tilhører en særlig risikogruppe?

Sundhedsstyrelsen skriver følgende til pårørende til personer i øget risiko:

‘Som pårørende til en person i øget risiko er det naturligt, at man kan blive bekymret. Husk på, at risikoen for, at man smitter andre, hvis man ikke har symptomer, er lille, og at den i så fald oftest sker ved kontaktsmitte, fx via dørhåndtag eller andre fælles kontaktpunkter.

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende til pårørende til personer i øget risiko:

  • Vær særligt opmærksom på at overholde Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse.
  • Hold ekstra godt øje med symptomer, der kunne være COVID-19. Isolér dig straks, hvis du får symptomer. Det gælder også milde symptomer eller hvis du har haft nær kontakt til en person, som er smittet med ny coronavirus.
  • Hold minimum 2 meters afstand, når du er sammen med personer i øget risiko. Hvis dette ikke er muligt, så overvej om du skal bruge mundbind. Når du er sammen med en person i øget risiko uden for din husstand og meget nære omgangskreds, bør du holde minimum 2 meters afstand. Kan dette ikke lade sig gøre, fx fordi der er behov for pleje og omsorg, bør du overveje at tage et mundbind på for at beskytte personen.

Hvis du bor sammen med en person i øget risiko, kan du som udgangspunkt godt deltage i sociale sammenhænge som vanligt, fx gå på arbejde og komme i skole eller dagtilbud. Det gælder også, hvis du arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren eller andre sektorer, hvor du er i tæt fysisk kontakt med andre mennesker. Du bør dog ikke have kontakt med nogen, som er smittet med eller er mistænkt for at være smittet med ny coronavirus.’

‘Er du ansat på sundheds-, social- eller ældreområdet, og bor sammen med en person i øget risiko, skal du ikke deltage i pleje, omsorg eller behandling eller have tæt kontakt med personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19, og du bør omplaceres til anden opgave eller funktion.’

» Sundhedsstyrelsen: Personer i øget risiko

» Sundhedsstyrelsen: Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag af 23. september 2020

Hvordan håndterer jeg risiko for smitte, når jeg er gravid?

Ud fra et forsigtighedsprincip, både over for den gravide og for det ufødte barn, betragter Sundhedsstyrelsen gravide som en risikogruppe i forhold til COVID-19.

Du skal derfor følge de anbefalinger, der gælder for andre personer i øget risiko. Læs mere under spørgsmålet: ‘Hvordan forebygger jeg smitte, når jeg tilhører en særlig risikogruppe?’

Du behøver ikke at bruge mundbind ud over de anbefalinger der gælder for den almene befolkning, med mindre du har behov for at skabe tryghed.

Sundhedsstyrelsen skriver følgende om ansatte i sundheds-, social- og ældresektoren samt dagtilbud for mindre børn:

Gode råd til dig i øget risiko, som arbejder i visse funktioner

Hvis du er ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, skal du ikke varetage opgaver eller funktioner i dit arbejde, hvor du deltager i pleje, omsorg eller behandling af eller har tæt kontakt med personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19.

Hvis du er gravid og ansat i sundheds-, social- og ældresektor eller i dagtilbud 0-6 år, og hvis du har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, skal du omplaceres til andre arbejdsopgaver, hvor du ikke har tæt kontakt med andre fra fulde 28 graviditetsuger (28+0) og resten af graviditeten. Hvis omplacering eller hjemmearbejde ikke er muligt skal du fraværsmeldes.


» Sundhedsstyrelsen: Gode råd til dig der er i øget risiko af 16. september 2020

» Sundhedsstyrelsen: Personer i øget risiko

» Sundhedsstyrelsen: Personer med øget risiko ved COVID-19 – fagligt grundlag af 23. september 2020

Om testning, isolation og kontaktopsporing

Hvad gør jeg hvis jeg har symptomer på COVID-19?

Sundhedsstyrelsen skriver:

Hvis du får symptomer og er i tvivl om, hvorvidt det er COVID-19, skal du forholde dig som om, at du er smittet med ny coronavirus og gøre følgende:

  • Gå i selvisolation
  • Vær særligt opmærksom på hygiejne
  • Vær særligt opmærksom på rengøring
  • Sørg for at blive testet

Anvend mundbind, hvis du er nødsaget til at bryde din selvisolation kortvarigt, fx i forbindelse med at du skal testes.

Mens du venter på dit testresultat, skal du blive hjemme og have så lidt kontakt som muligt med andre mennesker, herunder personer i din hustand. Hold så vidt muligt to meters afstand.

Hvis du har symptomer, men er i tvivl, om du er ”rigtig” syg, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du betragter dig selv som syg

» Sundhedsstyrelsen: Til dig der har symptomer på COVID-19 af 8. december 2020

Hvordan kan jeg blive testet?

Hvis du har symptomer på COVID-19

  • Hvis du føler dig så syg, at du har brug for at tale med en læge, eller dine symptomer bekymrer dig, skal du ringe til din læge/lægevagten. Lægen kan henvise til lokal COVID-19 vurderingsklinik eller et lokalt teststed.
  • Hvis du har symptomer, men ikke føler dig så syg, at du har behov for at tale med din læge, kan du selv booke tid til test direkte på coronaprover.dk.
  • Hvis du har lette symptomer, og arbejder i tilbud for særligt sårbare grupper på socialområdet eller i sundheds- og ældresektoren kan du visiteres til testning efter aftale med din personaleleder. Formålet er at afklare om du kan raskmeldes og gå på arbejde. Henvisningen kan ske ved brug af samtykke fra medarbejder og personaleleder via telefon eller pr. mail. Du skal selv kontakte den regionale COVID-19 vurderingsenhed.

Hvis du ikke har symptomer på COVID-19

  • Som led i regeringens teststrategi kan du blive inviteret til testning med henblik på epidemiovervågning i samfundet.
  • Hvis du arbejder på en institution (fx bosteder, herberger, kriminalforsorgens institutioner, forsvarets institutioner, lukkede institutioner på socialområdet, flygtninge- og udrejsecentre), hvor der er mistanke om COVID-19 hos personale eller beboere, skal det straks vurderes, om der er personale eller beboere, der bør testes som led i udbrudshåndtering. Det er regionen der rådgiver institutionen om hvem der bør testes. Henvisning til test kræver ikke lægehenvisning. Som led i et forsigtighedsprincip, testes alle borgere og medarbejdere, der i første omgang blev testet negativ, igen efter 7 dage. Denne procedure fortsættes indtil der ikke er flere nye tilfælde af COVID-19 hos borgere eller medarbejdere.

Hvis du er nær kontakt til en smittet person

  • Coronaopsporing hos Styrelsen for Patientsikkerhed kan henvise dig til test.

Tilbud om ugentlig hurtigtest til ansatte på sociale tilbud

Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL har medio januar 2021 indgået en aftale om at tilbyde hurtigtest til personale på sociale tilbud, hvor der bor eller opholder sig særligt udsatte mennesker. Det vil for eksempel sige tilbud for mennesker med psykisk eller fysisk handicap, døgntilbud for børn og unge og herberger for hjemløse. Formålet er både at beskytte sårbare mennesker og personalet.

Kommunerne er aktuelt (medio januar 2021) ved at tilrettelægge indsatsen. Ordningen gælder både kommunale, regionale, private og selvejende sociale tilbud og er ikke et krav, men et tilbud til personalet. De første medarbejdere er allerede tilbudt kviktest, og ordningen vil blive rullet yderligere ud i den kommende tid.

Ordningen gælder både kommunale, regionale, private og selvejende sociale tilbud og er ikke et krav, men et tilbud til personalet.

Hvornår kan jeg bruge antigen-hurtigtest?

Antigen-hurtigtests er et supplement til forebyggelse af udbredelse af smitte. Sundhedsstyrelsen kan ikke anbefale at bruge hurtigtesten til at fastslå om personer med symptomer eller nære kontakter er smittet med COVID-19, idet testen ikke er følsom nok.

Hurtigtesten anbefales ind til videre til

  • udvalgte grupper, hvor det antages, at forekomsten af smitte er særligt høj. For nuværende anbefaler Sundhedsstyrelsen de 15-25 årige,
  • ved advisering om, at man har været kontakt via appen smitte|stop
  • Screening af ’andre kontakter’ fx på arbejdspladser ved tilfælde af smitte fx arbejdspladser med storrumskontorer

» Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for brug af hurtigtests af 21. december 2020

» Sundhedsstyrelsen: Til dig der har symptomer på COVID-19 af 8. december 2020

» Sundhedsstyrelsen: Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedssystemet af 21. oktober 2020

» Sundhedsstyrelsen: Vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner af 7. december 2020

» Styrelsen for Patientsikkerhed: Coronaopsporing

Hvad gør jeg, hvis jeg HAR symptomer på smitte og bliver testet positiv for COVID-19?

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende:

  1. Gå i selvisolation
  2. Vær særligt opmærksom på hygiejne og rengøring
  3. Sørg for opsporing af dine nære kontakter, dvs. de personer, som du risikerer at have smittet

Du skal ikke testes igen for at blive erklæret rask. Testen kan nemlig være positiv pga. inaktiv virus, selv om du er rask og ikke længere smitter. Det er fravær af symptomer i 48 timer, der afgør, om du kan ophæve selvisolationen og betragte dig selv som smittefri. Det er altså ikke nødvendigt at have en negativ test før du kan vende tilbage til arbejde eller skole m.v.

» Sundhedsstyrelsen: Til dig der er testet positiv for ny coronavirus af 8. december 2020

Hvad gør jeg, hvis jeg IKKE har symptomer på smitte, men er testet positiv for COVID10?

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende:

  1. Gå i selvisolation
  2. Vær særligt opmærksom på hygiejne og rengøring
  3. Sørg for opsporing af dine nære kontakter, dvs. de personer, som du risikerer at have smittet

Du skal gå i selvisolation indtil 7 dage efter, at du fik taget testen.

Du skal ikke testes igen for at blive erklæret rask. Testen kan nemlig være positiv pga. inaktiv virus, selv om du er rask og ikke længere smitter. Det er fravær af symptomer i 48 timer, der afgør, om du kan ophæve selvisolationen og betragte dig selv som smittefri. Det er altså ikke nødvendigt at have en negativ test før du kan vende tilbage til arbejde eller skole m.v.

» Sundhedsstyrelsen: Til dig der er testet positiv for ny coronavirus af 8. december 2020

Hvordan forholder jeg mig som nær kontakt?

Hvis du har været i nær kontakt med en smittet person, er du i høj risiko for selv at være blevet smittet, og du skal derfor isolere sig selv og blive testet.

Det er først når en person er testet positiv, at der sættes gang i opsporing af nære kontakter.

Hvornår er du nær kontakt?

Du er nær kontakt, hvis du har været tæt på en smittet person, i en af følgende perioder:

  • Smittet person med symptomer: Fra 48 timer før personens symptomer startede og indtil 48 timer efter, at personens symptomer stoppede.
  • Smittet person uden symptomer: Fra 48 timer før personen fik taget testen til 7 dage efter.

Hvis du ikke har været tæt på den smittede person i en af de to perioder, er du ikke en nær kontakt, og du skal ikke gøre mere.

Hvis du har været tæt på en smittet person i en af de ovennævnte perioder, er du en nær kontakt, hvis du samtidigt opfylder mindst et af følgende kriterier:

  • bor sammen med en smittet person
  • har haft direkte fysisk kontakt (f.eks. ved kram) med en smittet person, eller ubeskyttet og direkte kontakt til sekreter fra en smittet person (f.eks. blevet hostet eller nyst på af en smittet person eller rørt ved personens brugte lommetørklæde eller mundbind m.v.)
  • har i mere end 15 minutter været tæt på en smittet person inden for 2 meter (f.eks. ved samtale)
  • har i mere end 15 minutter været sammen med en smittet person inden for 2 meters afstand i en af nedenstående situationer:
    • Aktiviteter med kraftig udånding, f.eks. sang, høj tale eller råb
    • Aktiviteter der indebærer fysisk anstrengelse, f.eks. fitness eller yoga
    • Ophold i lukkede rum med dårlig ventilation

Sundhedsstyrelsen giver følgende eksempel på en nær kontakt: “Det kan også gælde for f.eks. kolleger til en smittet person, hvor du har været nødt til at stå tæt i mere end 15 minutter og ikke har holdt den anbefalede afstand på 1 meter, eller 2 meter i et lukket rum uden udluftning eller med dårlig ventilation. Det kan også være de personer, du f.eks. har trænet eller sunget med, hvis du har været tættere på hinanden end to meter.”

Hvordan får du besked om at du er en nær kontakt?

Du vil typisk få besked om, at du er nær kontakt:

  • Ved at blive ringet op af Coronaopsporing, som hjælper smittede personer med opsporing af nære kontakter
  • Ved at blive kontaktet af en person, du kender, som er blevet testet positiv
  • Ved at bliver kontaktet i forbindelse med smittetilfælde på skoler, i dagtilbud, uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser m.v.

Hvordan skal du forholde sig som nær kontakt?

Som nær kontakt kan du ikke vide, om du er smittet, før er blevet testet. Derfor skal opføre dig som om, at du er smittet ved at gøre følgende:

  1. Gå i selvisolation
  2. Vær særligt opmærksom på hygiejne og rengøring
  3. Sørg for at blive testet to gange

Særligt om selvisolation, hvis du er smittet med virusvarianter som fx B.1.1.7.

  • Nære kontakter til personer, der er smittet med en virusvariant, må først ophæve selvisolation ved negativt testsvar på dag 14. Og efter ophævelse af selvisolationen skal man efterfølgende have skærpet fokus på at efterleve de generelle smitteforebyggende varianter.

Om testning

Du skal testes to gange:

  • Den første test skal tages tidligst 4 dage efter at du sidst var i nær kontakt med den smittede person.
  • Den anden test skal tages 2 dage efter den første test, også selv om den første test var negativ.

Selvom den første test er negativ, og der ikke har nogen symptomer på COVID-19, skal du fortsat holde dig isoleret indtil du har fået dit andet negative testsvar.

Selvom du ophæver sin selvisolation, er det fortsat vigtigt, at du er ekstra opmærksom på at holde god håndhygiejne, gøre rent og holde afstand. Testen er kun et øjebliksbillede af din smittestatus på det tidspunkt, du fik lavet testen. Derfor er det vigtigt, at du også får taget den 2. test, for at være sikker på, at du ikke er smittet.

Du skal være ekstra opmærksom på mulige symptomer på COVID-19 i 14 dage efter, at du har været i nær kontakt med den smittede – også selv om din test var negativ.

Hvis der er gået mere end 6 dage, efter du sidst var i nær kontakt med den smittede, skal du kun testes 1 gang.

Hvis der er gået mere end 14 dage, siden du var i nær kontakt med den smittede, og du ikke har udviklet symptomer, skal du ikke testes.

Undtagelser for testtidspunkter

Du har haft løbende tæt kontakt til en smittet person

  • Hvis du løbende har haft tæt kontakt til en smittet, f.eks. fordi I bor sammen, og personen ikke har mulighed for at isolere sig, eksempelvis et barn, skal du:
    • Testes hurtigst muligt. Selvom denne test er negativ, må du ikke ophæve din selvisolation.
    • Testes igen hurtigst muligt efter personen er smittefri, dvs. 48 timer efter at personens symptomer er forsvundet. Hvis den smittede person ikke har symptomer, er det 7 dage efter personens test blev taget. Hvis denne anden test er negativ, kan du ophæve din selvisolation.
  • Hvis du løbende har haft tæt kontakt til en smittet person, f.eks. en i din husstand, men hvor den smittede efterfølgende er isoleret fra de andre i husstanden, skal du:
    • Testes hurtigst muligt. Selvom denne test er negativ, må du ikke ophæve din selvisolation.
    • Testes igen 4 dage efter den første test.
    • Testes 2 dage efter den anden test. Hvis denne 3. test er negativ, kan du ophæve din selvisolation.

Du har tidligere været testet positiv og får at vide, at er nær kontakt

Hvis du har været testet positiv for ny coronavirus inden for de seneste 8 uger, skal du ikke testes igen, da testen kan være positiv pga. inaktiv virus. Du skal dog være ekstra opmærksom på, om du får symptomer. Hvis du får symptomer, anbefales det, at du går i selvisolation og bliver testet.

» Sundhedsstyrelsen: Til dig der er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus af 11. januar 2021
» Styrelsen for Patientsikkerhed: Coronaopsporing
» Coronasmitte.dk: Skema til kontaktopsporing
» Statens Seruminstitut: TestCenter Danmark
» Sundhedsstyrelsen: COVID-19: Opsporing og håndtering af nære kontakter af 19. januar 2021

Om vaccination

Hvornår kan jeg blive vaccineret?

Sundhedsstyrelsen skriver, at grundlaget for prioriteringen af hvem der skal vaccineres først, er følgende faglige hovedmålsætninger:

  1. Minimering af død og alvorlig sygdom som følge af COVID-19.
  2. Minimering af smittespredning og epidemikontrol.
  3. Sikring af samfundskritiske nøglefunktioner

Sundhedsstyrelsen har defineret 12 målgrupper, der skal vaccineres i en bestemt rækkefølge:

  1. Personer som bor i plejebolig mv.
  2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp
  3. Personer med alder ≥ 85 år
  4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion
  5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særlig øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19
  6. Udvalgte pårørende til personer med særlig øget risiko for et alvorligt forløb eller pårørende som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson
  7. Personer med alder 80-84 år
  8. Personer med alder 75-79 år
  9. Personer med alder 65-74 år
  10. Personer med alder under 65 år som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19
  11. Personale der varetager øvrige samfundskritiske funktioner
  12. Øvrige befolkning, f.eks. segmenteret efter alder.

Sundhedsstyrelsen tager dog forbehold for at der kan ske ændringer, idet udrulningen af vaccinationsprogrammet er afhængig af vaccineleverancer, logistiske og organisatoriske forhold mv.

Desuden vil den endelige prioritering af undermålgrupper først kunne fastlægges, når de konkrete vaccineleverancer kendes.

Uddybende om målgruppe 4: Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion

Sundhedsstyrelsen skriver:

“Visiteres af ledelsen på arbejdspladsen og omfatter personale, som opfylder et eller flere af følgende kriterier:

– Kan i deres arbejdsfunktioner ikke undgå tæt kontakt med personer i risiko for smitte med eller med konstateret COVID-19 eller med uvisiterede patienter. Eksempler: Frontpersonale på isolationsafsnit, intensivfaciliteter, akutmodtagelser, anæstesiologiske funktioner, fødegange, i COVID-19 testcentre og på vurderingsenheder, samt bioanalytikere som tage akutte blodprøver, personale på radiologisk afdeling, som skal foretage akutte radiologisk undersøgelser, portører, paramedicinere, ambulancereddere samt personale i praksissektor, på plejecentre og i ældreplejen med tæt borgerkontakt mv. 

– Varetager en kritisk funktion, dvs. personer, som varetager funktioner med afgørende betydning for andre menneskers liv eller funktionsevne, og som ikke umiddelbart kan erstattes. Eksempler: Personale på intensive afsnit, højt specialiserede funktioner, neonatalafdelinger mv.

Ved begrænsede vaccineforsyninger vil Sundhedsstyrelsen kunne udmelde kriterier for segmentering af disse grupper.”

Sundhedsstyrelsen skriver endvidere:

“Personer i gruppen er typisk ikke selv i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19. Men gruppen kan have øget risiko for smitte, kan bære smitte videre til personer i øget risiko og kan varetage særligt kritiske funktioner, hvor varetagelsen har konsekvenser for patienter og andre sårbare grupper.

Hele gruppen af frontpersonale i sundhedsvæsenet, ældreplejen og særlige sociale indsatser udgør i alt cirka 321.500 fordelt på 133.500 ansatte i regionerne og 188.000 ansatte i kommunerne.

Da det ikke er muligt at vaccinere hele gruppen som led i udrulningen af den første vaccineleverance, finder Sundhedsstyrelsen, at man bør prioritere personale, der i højest grad er i risiko for smitte og som varetager de mest kritiske funktioner.”

Uddybende om målgruppe 11: Personale der varetager øvrige samfundskritiske funktioner

Sundhedsstyrelsen skriver:

“Omfatter personer, som varetager aktiviteter, vare- og tjenesteydelser, som udgør grundlaget for samfundets stabilitet og funktionsdygtighed og derfor skal kunne opretholdes og videreføres ved større ulykker og katastrofer, og som ikke umiddelbart kan erstattes grundet eksempelvis ekspertviden og lang oplæringstid inden for et givet område. Defineres af Sundhedsstyrelsen efter rådgivning fra Den Nationale Operative Stab (NOST) og visiteres på baggrund af dette af arbejdsgiver.”

Gravide og ammende

Ingen af vaccinerne er godkendt til gravide og ammende, og denne gruppe skal derfor ikke vaccineres.

Dansk Socialrådgiverforening vurderer

Dansk Socialrådgiverforening vurderer, at hovedparten af socialrådgiverne hører til målgruppe 12, med mindre man har selv har særlig øget risiko (målgruppe 5) eller øget risiko (målgruppe 9) for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, eller som pårørende er en uundværlig omsorgsperson for en der er i særlig øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 (målgruppe 6).

Dansk Socialrådgiverforening har i dette brev af 11. januar forespurgt sundheds- og ældreministeren, hvilke socialrådgiverfunktioner der eventuelt hører til i målgruppe 4 eller målgruppe 11. Myndighederne har svaret med en henvisning til dette notat af 19. januar.


» Sundhedsstyrelsen overblik: Vaccination mod COVID-19

» Sundhedsstyrelsen: Vaccinationskalender

» Sundhedsstyrelsen: Retningslinje for håndtering af vaccination mod COVID-19 af 8. januar 2021

» Sundhedsstyrelsen: Personer med øget risiko med COVID-19 – fagligt grundlag af 23. september 2020

» Sundhedsstyrelsen: Notat – vaccination af socialområdet af 19. januar 2021.

Sygdom/ulykker/arbejdsskader

Kan COVID-19 være en arbejdsskade?

Sygdom som følge af COVID-19 hos sundhedspersonale og andre faggrupper med tæt borgerkontakt kan efter en konkret vurdering anerkendes som arbejdsskade. Det gælder f.eks. hvis det kan sandsynliggøres, at man har et arbejde, hvor man er udsat for risiko for smitte.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) skriver:

Hvis man er sundhedspersonale, der arbejder med COVID-19, er man ikke pålagt at påvise en konkret smittekilde. Det skal kunne sandsynliggøres, at smitten er sket på arbejdet. Hvis man er udsat for en risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der.

Sundhedspersonale skal således ikke påvise en konkret smittekilde. Det gælder læger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører og rengøringspersonale. Det gælder også andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører risiko for smitte.

I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet.

Arbejdsgiver skal anmelde sygdom som følge af COVID-19 til sin forsikringsordning og læger skal anmelde til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den sygdomsramte, dennes familie eller andre med fuldmagt kan også foretage anmeldelse til AES.

» Læs Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) nyhed af 17. april

» Arbejdstilsynet: Spørgsmål og svar om corona – se under temaet om Arbejdsskader

Skal ulykker under hjemmearbejde anmeldes som en arbejdsskade?

Hvis du kommer til skade, mens du udfører dit arbejde i dit private hjem i stedet for din sædvanlige arbejdsplads, kan skaden være omfattet af arbejdsskadeskadesikringsloven. Det kan fx være et fald over ledningen til PC’en, som har medført en brækket arm eller et forvredent knæ.

Hvis du kommer til skade på din hjemmearbejdsplads, skal du kontakte din personaleleder/arbejdsmiljørepræsentant (eller en anden person, hvis personalehåndbog/instruks giver anvisning herpå) og melde skaden.

Du skal anmode om en kvittering på din anmeldelse.

Du skal gøre det straks. Du skal ikke vente og se, om der er alvorlige følger og du skal tale med din læge om skaden, så det er noteret i din journal.

» Læs om anerkendelse af arbejdsskader

Hvordan passer jeg på huden på hænderne?

Når man vasker og spritter hænder meget, kan huden tørre ud, og det kan på længere sigt give eksem. Når man bruger handsker til fx vådt arbejde eller for at beskytte sig mod smitte, så bliver hænderne våde inden i handskerne. Det belaster hudens naturlige fedtlag.

Undgå at have handsker på i for lang tid.

Brug en håndcreme med en høj fedtprocent uden parfume. Arbejdsgiveren skal forebygge, at de ansatte udvikler hudlidelser ved brug af fx håndsprit på arbejdet. Arbejdstilsynet anbefaler derfor, at arbejdsgiveren stiller fugtighedscreme til rådighed for de ansatte.

» Arbejdstilsynet: Få svar på spørgsmål om coronavirus (COVID-19) – se under afsnittet om håndsprit, m.m.

Arbejde hjemmefra

Skal jeg arbejde hjemmefra?

Myndighedernes aktuelle udmelding om hjemmearbejde er følgende:

  • Offentlige arbejdsgivere opfordres til at sende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner, hjem. De pågældende bør så vidt muligt arbejde hjemmefra.
  • Private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør dette.

» Coronasmitte.dk: Covid-19-nedlukning

Hvordan får jeg en god hjemmearbejdsplads?

Vigtigste gode råd

  • Afklar i fællesskab forventninger til det at arbejde hjemmefra, herunder om fordele og ulemper.
  • Vær opmærksom på, at der kan være meget forskellige holdninger til, om hjemmearbejde er gavnligt eller besværligt – som igen kan afhænge af de enkeltes arbejdsopgaver og bolig- og familieforhold samt individuelle behov for arbejdsro eller for løbende social og faglig kontakt.
  • Vær i dialog og finde om hvordan I på arbejdspladsen kan organisere hjemmearbejdet på en måde, så det kan komme til at fungere både arbejdsmæssigt og arbejdsmiljømæssigt.
  • Social kontakt, støtte og forebyggelse af mistrivsel er et meget vigtigt indsatsområde.
  • Prioriter faglig sparring og kompetenceudvikling, herunder også i anvendelse af digitale værktøjer som for eksempel videomøder.

Vigtigste regler

  • Arbejdsmiljøloven gælder også på hjemmearbejdspladsen: Skærmarbejde skal dog have et vist omfang, førend reglerne gælder: Det skal være regelmæssigt og svare til mindst én arbejdsdag om ugen eller cirka 2 timer eller mere stort set hver arbejdsdag.
  • Arbejdsgiveren skal sikre sig, at den ansatte har/får egnet inventar og udstyr til rådighed, herunder udlåne/betale for udstyret og transporten af det.
  • Man må gerne bruge sine egne møbler derhjemme, men de skal leve op til kravene om at være egnet inventar, der passer til medarbejderen, og give mulighed for hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
  • Hvis hjemmearbejdet udelukkende sker efter ønske fra den ansatte selv, kan arbejdsgiveren stille som forudsætning for hjemmearbejdet, at den ansatte enten selv har det nødvendige inventar og udstyr derhjemme eller selv transporterer det nødvendige inventar og udstyr til og fra den faste arbejdsplads.
  • Arbejdsgiveren kan bestemme, at arbejdet ikke kan foregå i hjemmet.
  • Arbejdsmiljøorganisationen har ikke ret til at komme på tilsynsbesøg på hjemmearbejdspladsen, men den ansatte kan selv invitere eller bede om rådgivning.
  • Undersøg om I har en lokalaftale om tele- og hjemmearbejde/distancearbejde, som eventuelt skal revideres.
  • APV skal indeholde spørgsmål til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø derhjemme.
  • Leder, TR og AMiR skal kunne komme i kontakt med de medarbejdere, der arbejder hjemmefra.
  • Ulykker, der sker i forbindelse med hjemmearbejdet, skal anmeldes som arbejdsskade.

På DS’ hjemmeside er der samlet et tema om hjemmearbejdspladsen med følgende overskrifter:

» Regler om hjemmearbejdspladsen
» Indretning af hjemmearbejdspladsen
» Psykisk arbejdsmiljø når man arbejder hjemme
» Hold gode videomøder

Psykisk håndtering

Hvordan håndterer jeg den psykiske belastning?

WHO og mange andre har udsendt gode råd, om hvordan vi kan håndtere den psykiske belastning under denne krise. Vi har samlet de ti bedste råd her.

  1. Det er normalt at reagere: Det er normalt at føle sig trist, stresset, forvirret, skræmt, irritabel eller vred. At tale med mennesker, som du har tillid til, er hjælpsomt. Beskriv dine følelser fremfor at ignorere dem. Læg en plan for hvordan du får hjælp i forhold til dit fysiske eller mentale helbred, hvis det skulle blive nødvendigt.
  2. Pas på overforbrug af beroligende midler. Brug ikke rygning, alkohol eller medicin til at dulme dine følelser, tanker eller selvkritik og utilstrækkelighedsfølelser. Find på andre måder at være god ved dig selv. Sørg for at give dig selv mange små positive oplevelser.
  3. Hvis du skal være hjemme: Oprethold en sund livsstil: få ordentlig mad, søvn og frisk luft. Dyrk motion, vær i naturen og brug gerne afslapningsteknikker som fx åndedrætsøvelser, udstrækning, yoga og mindfulness. Det styrker dit immunforsvar.
  4. Sæt struktur på dagen: Forsøg at få hverdagen til mest muligt at ligne den, som du plejer at have. Strukturer skaber tryghed, også for børn.
  5. Tal med dine børn: Husk at den måde du tackler situationen på, bliver en adfærdsmodel for dine børn i fremtiden, når de kommer ud i vanskelige situationer.
  6. Vær social: Tal med din familie og hold kontakt med dine andre familiemedlemmer. Hold kontakt med dine kolleger på arbejdspladsen, også med et socialt indhold. Brug videoopkald, ring eller skriv til dine andre familiemedlemmer og venner. At få billeder og lyd på de mennesker, som du kender, virker beroligende.
  7. Søg fakta om situationen: Brug offentlige troværdige kilder, som kan hjælpe dig med at vurdere dine risici, så du kan tage de rette forholdsregler. Afpas dit forbrug af nyheder til et passende niveau.
  8. Begræns unødig bekymring og katastrofetanker: Øv dig at tolerere usikkerhed. Prøv fx at undgå at kaste dig over informationssøgning og kontakter til andre, hvis du har brug for svar på et spørgsmål. Vent i stedet lidt. Du kan også parkere bekymrings- og katastrofetanker til et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du giver dig selv lov til at tænke tankerne og tænke over tankerne.
  9. Brug tid på noget, som du synes er vigtigt og meningsfuldt: Er der noget du har udsat i årevis, som du kan tage fat på nu? Hold dig i gang og prøv noget nyt. Har du familiemedlemmer, venner eller naboer, som du kan tilbyde din hjælp? Vær omsorgsfuld over for andre. Måske kan du opsøge eller opdyrke nye fællesskaber.
  10. Brug dine erfaringer og hav styr på dine ressourcer: Hvordan har du tidligere håndteret svære situationer. Hvad var hjælpsomt for dig den gang, og hvordan kan du bruge det nu til at håndtere følelser og situationer? Hvem kan du støtte dig til og få praktisk og anden hjælp fra, hvis du får brug for det?

Kilder:
» Forskerzonen: Jelena Kecmanovic: 7 forskningsbaserede strategier: Sådan tackler du corona-frygten

» Sundhedsstyrelsen: Gode råd til trivsel og mental sundhed

» Sundhedsstyrelsen: Psykisk sårbare og ny coronavirus

Hvordan passer vi på det psykiske arbejdsmiljø?

Coronapandemien har medført store og hurtige forandringer på de fleste arbejdspladser. Det kan sætte det psykiske arbejdsmiljø under pres, men også være afsæt for en positiv udvikling.

Arbejdstilsynet peger på, at fokus på sikkerhed, tryghed og dialog mellem ledelse og medarbejdere er helt central, når det handler om trivsel under forandringer.

Arbejdstilsynets vejledning om psykisk arbejdsmiljø under corona kommer ind på følgende temaer:

  • Arbejdsgiverens pligter og ansvar samt medarbejdernes pligter
  • Anbefalinger om kommunikation, dialog og samarbejde
  • Inddragelse af medarbejderne
  • Støtte og kompetencer
  • Opfølgning

Et udpluk af de vigtigste anbefalinger:

  • Inddrag MED/SU og arbejdsmiljøorganisationen så tidligt som muligt.
  • Sørg for klare udmeldinger om og tydelige rammer for håndtering af smitterisikoen og af problemstillinger i forhold til det psykiske arbejdsmiljø
  • Hav fokus på dialogen, herunder at udveksle erfaringer om udfordringer og om tiltag, der lykkes godt
  • Undersøg om I har de rette kompetencer til at håndtere borgere, der ikke overholder retningslinjerne på jeres arbejdsplads
  • Lav en forventningsafstemning om hvordan man får indflydelse på smitteforebyggelsesinitiativerne
  • Vær opmærksom på at alle reagerer forskelligt på situationen
  • Vær særligt opmærksom på medarbejdere, der i risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19, eller som har pårørende, der er det.
  • Husk at evaluere jeres tiltag.

» Arbejdstilsynet: Et godt psykisk arbejdsmiljø under COVID-19

Hvor findes der viden og værktøjer til trivsel under corona?

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har gennemført et forskningsprojekt om trivsel under corona, og har ligeledes udarbejdet værktøjer, der kan bruges til at styrke trivslen til både den enkelte medarbejder, til kollegafællesskabet og til lederen. Der er værktøjer både til dem, der arbejder hjemmefra, og til dem, der er fysisk tilstede på deres arbejdsplads.

BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø (BFA) for Velfærd og Offentlig administration har ligeledes udgivet artikler og redskaber med fokus på det psykiske arbejdsmiljø og COVID-19.

» Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Coronatrivsel.dk

» BFA: COVID-19 og arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøorganisationen

Skal arbejdsmiljøorganisationen inddrages i smitteforebyggelse?

Ja, arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen og medarbejdere om at forebygge coronasmitte og øvrige arbejdsmiljøproblemer, der kan opstå som følg af corona-situationen.

Inddragelsen foregår via MED-systemet (som også er en arbejdsmiljøorganisation) i kommuner og regioner, og via arbejdsmiljøorganisationen på statslige og private arbejdspladser.

Arbejdsmiljøorganisationen består af de arbejdsmiljøgrupper (arbejdsmiljørepræsentant og lederrepræsentant), som er på arbejdspladsen, og de tilhørende arbejdsmiljøudvalg/MED-udvalg.

Arbejdsmiljøorganisationen skal bidrage til at kortlægge forholdene, iværksætte forebyggende tiltag samt sikre, at de overholdes. APV’en skal revideres i forhold til de forandringer, som har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan fx gøres ved løbende at lave mindre kortlægninger eller risikovurderinger og derefter handle på dem.

» Arbejdstilsynet: Inddrag medarbejderne i at forebygge coronasmitte

Kan man udskyde den lovpligtige arbejdspladsvurdering?

Det er ikke muligt at udskyde APV’en, da alle virksomheder som følge af lovgivningen skal lave en APV. Arbejdsgiveren kan sammen med arbejdsmiljøorganisationen planlægge arbejdet med APV’en på en måde, som passer til de konkrete forhold på arbejdspladsen. Fx ved at man tager nogle af drøftelserne virtuelt eller ved hjælp af  Arbejdstilsynets digitale APV-værktøj.

» Arbejdstilsynets Spørgsmål og svar om corona

Kommer Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg på arbejdspladsen?

Arbejdstilsynets almindelige tilsyn vil frem til udgangen af februar blive udvidet med obligatorisk vejledning om forebyggelse af smitte med coronavirus. Formålet er at give de virksomheder, som Arbejdstilsynet alligevel besøger, en grundig vejledning om at forebygge smittespredning.

Vejledningen tager udgangspunkt i de generelle krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og eventuelle branchespecifikke retningslinjer om forebyggelse af coronasmitte. Den tilsynsførende sætter fokus på, hvad virksomheden allerede har gjort – og hvad den kan gøre yderligere for at forebygge smitte.

Virksomheden kan få et strakspåbud, hvis den ikke har gjort tilstrækkeligt for at forhindre smittespredning blandt de ansatte. Det kan fx være tilfældet, hvis de ansatte ikke har mulighed for at holde fysisk afstand eller for at undgå fysisk kontakt, eller hvis de ikke har mulighed for hyppig håndvask/brug af håndsprit. Det samme gælder i situationer, hvor arbejdsgiveren har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kan udføres uden risiko for smitte, men hvor de ansatte konkret udfører arbejdet i strid med arbejdsgiverens planlægning og tilrettelæggelse.

Man kan kontakte Arbejdstilsynets CallCenter på tlf. 70 12 12 88, hvis man har spørgsmål om arbejdsmiljø, eller vil klage over virksomhedens arbejdsmiljø.

» Arbejdstilsynet: Tilsyn og vejledning om forebyggelse af coronavirus 

Generelt

Kan hviletidsreglerne fraviges på grund af pandemien?

Arbejdsmiljølovens regler om hviletid indeholder en force majeure-bestemmele som kan bruges i nødvendig omfang, når naturomstændigheder, ulykker og lignende uforudsete begivenheder forstyrrer den regelmæssige drift af virksomheden.

Betingelserne for at anvende force majeure reglen er, at der skal være tale om uforudsete begivenheder.

Reglen om at ansatte skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i døgnet og et ugentligt fridøgn, vil kunne fraviges ”i nødvendigt omfang” i virksomheder, der er ekstraordinært belastede på grund af pandemien. Bemærk at fravigelsen skal dokumenteres skriftligt. Arbejdet skal dog fortsat tilrettelægges, så de ansatte kan arbejde uden unødig risiko for deres sikkerhed eller sundhed.

Arbejdstilsynet gør opmærksom på, at de medarbejdere, der bliver omfattet af de midlertidige regler på et senere tidspunkt, skal kompenseres.

Læs mere

» Arbejdstilsynet: Vejledning om daglig hvileperiode

» Arbejdstilsynet: Spørgsmål og svar om corona – se under afsnittet om hviletidsregler

Vi følger udmeldinger fra myndighederne og opdaterer løbende informationerne om, hvordan du skal forholde dig som lønmodtager i forbindelse med coronavirus.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, du ikke kan finde svar på i vores FAQ’er, skal du tage fat i Dansk Socialrådgiverforening:

Region Øst: 33 38 62 22 / ds-oest@socialraadgiverne.dk

Region Syd: 87 47 13 00 / ds-syd@socialraadgiverne.dk

Region Nord: 87 30 91 91 / ds-nord@socialraadgiverne.dk

Få personlig rådgivning

Kontakt TR

Hvis du har spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, så er det først og fremmest tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, du skal kontakte.