FAQ – Råd og vejledning i forbindelse med din opsigelse

Hvis din arbejdsgiver vælger at opsige dig, findes der et sæt ”spilleregler” for, hvordan der må og skal ageres, når en ansat opsiges.

Du har – som funktionæransat – ret til at få dit lovmæssige opsigelsesvarsel og hvis du har været ansat mere end 12 år samme sted også en fratrædelsesgodtgørelse.

Vurderer DS, at din opsigelse er usaglig, kan vi rejse et krav mod din arbejdsgiver om økonomisk godtgørelse.

”Sagligt begrundet” er ikke det samme som retfærdigt begrundet – det er en juridisk term, som referer til et utal af domme inden for det funktionærretlige felt. DS’ vurdering af din opsigelse vil altid hvile på det grundlag. Se mere i afsnittet om ”Saglig eller usaglig opsigelse”.

Nedenfor besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål, som opstår i forbindelse med opsigelse af funktionæransatte.

Får du ikke svar her, kan du altid kontakte din konsulent i DS – som er klar til at hjælpe dig.

Er du ikke ansat som funktionær eller i tvivl om, hvorvidt det er tilfældet, bør du altid kontakte din konsulent i DS.

Hvad er en påtænkt opsigelse/partshøring?

Forud for en opsigelse skal du, som offentligt ansat, partshøres med et passende varsel. Du partshøres efter forvaltningslovens regler herom, og reglerne tilsiger, at afgørelsen om opsigelse skal træffes på et fuldt oplyst grundlag.

Det er dig, der bliver partshørt, og du skal derfor beskrive dine oplevelser i partshøringssvaret. Husk at det er begrundelsen for den påtænkte opsigelse, det er vigtigt at kommentere. Beskrivelser af forhold der ikke indgår i begrundelsen for den påtænkte opsigelse, vil ikke påvirke afgørelsen. DS konsulenten vil bistå dig med sparring i forløbet.

Partshøringen sker i henhold til forvaltningslovens regler. Private arbejdsgivere er derfor ikke forpligtet til at partshøre inden en opsigelse, med mindre det er aftalt i overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Hvad gælder i opsigelsesperioden?

Som opsagt skal du, som udgangspunkt, arbejde i hele opsigelsesperioden, medmindre du bliver fritstillet, fritaget for tjeneste eller måske er sygemeldt.

En fritstilling kræver en særskilt forhandling og skriftlig aftale med din arbejdsgiver, medmindre din arbejdsgiver på eget initiativ har fritstillet dig i forbindelse med opsigelsen.

I opsigelsesperioden har du præcis samme rettigheder og pligter som før opsigelsen.

Bliver du syg i opsigelsesperioden, skal du derfor også sygemelde dig efter de sædvanlige regler på arbejdspladsen. Du skal desuden fremlægge lægelig dokumentation for sygdommen, hvis din arbejdsgiver beder om det, og medvirke til eventuelle sygefraværssamtaler, som du måtte blive indkaldt til.

Hvad er fritstilling?

En fritstilling er en tilkendegivelse fra din arbejdsgiver om, at du ikke skal arbejde i dit opsigelsesvarsel.
Det er din arbejdsgiver, som bestemmer, om en fritstilling er en mulighed eller ej og du har ikke krav på at blive fritstillet.

Hvis din arbejdsgiver fritstiller dig, betyder det således, at du kan søge og påtage dig andet arbejde. Faktisk er du forpligtet til det for at minimere din arbejdsgivers lønomkostninger – såkaldt tabsbegrænsning.

Får du nyt arbejde under din fritstilling, skal du informere din arbejdsgiver om dette. Vi anbefaler at du gør dette skriftligt (ikke SMS) for siden at kunne dokumentere det. Skulle du efterfølgende blive ledig, skal du kontakte din a-kasse.

Med et nyt job på hånden vil du muligvis i en periode kunne oppebære løn fra både ”den nye” og ”den gamle” arbejdsgiver. Kontakt din konsulent i DS for nærmere rådgivning, hvis denne situation skulle opstå.

Hele eller dele af din optjente ferie anses automatisk for afviklet i fristillingsperioden, og din arbejdsgiver skal derfor ikke varsle dette særskilt. Hvis den periode, hvor du er fritstillet, er længere end 1 måned og 2 uger anses dine 2 ugers restferie for afholdt, og er perioden 3 måneder eller derover, anses også hovedferien på 3 uger for afholdt. Den 6. ferieuge kan altid kræves udbetalt, hvis du er offentligt ansat. Er du privatansat, vil det afhænge af hvad, der er aftalt i din overenskomst eller ansættelseskontrakt.

Ved fritstilling gøres der således ofte op med ferieafholdelse i opsigelsesperioden – det har derfor betydning om du i fritstillingsperioden bliver syg. Bliver du syg og derfor ikke kan afholde ferie (lovlig feriehindring), skal du sygemelde dig til din arbejdsgiver på 1. sygedag. Ved raskmelding skal du ligeledes informere din arbejdsgiver. Husk at gøre dette skriftligt, så det efterfølgende kan dokumenteres. Ved sygemelding i fritstillingsperioden skal du, i egen interesse, kontakte Region Øst med henblik på konkret rådgivning i din sag.

Hvad betyder det at være fritaget for tjeneste?

Ved en tjenestefritagelse tilkendegiver din arbejdsgiver, at du ikke skal møde på arbejde, men dog stå til rådighed, og være klar til at møde op, hvis du bliver bedt om det.

Arbejdsforholdet består i hele opsigelsesperioden, og du har derfor nøjagtigt de samme rettigheder og pligter som under ansættelsen. Du skal derfor også syge- og raskmelde dig, hvis det bliver aktuelt.

Du kan frit søge arbejde. Får du nyt arbejde du skal påbegynde medens du er tjenestefritaget, skal du kontakte DS for nærmere råd og vejledning om din forpligtelse til at være til rådighed for ”den gamle” arbejdsgiver.

Hvad menes med at jeg har en loyalitetsforpligtelse?

Som opsagt er du stadig ansat indtil den sidste dag for dit opsigelsesvarsel. Du har derfor samme loyalitetsforpligtelse overfor din arbejdsgiver i opsigelsesperioden som under ansættelsen i øvrigt. Det gælder også selvom du evt. er fritstillet eller tjenestefritaget.

Det betyder, at du ikke må miskreditere din arbejdsgiver – hverken chefer eller andre kolleger på sociale medier, i dagspressen eller tilsvarende. Vær endvidere varsom med hvordan du drøfter forholdende med dine kolleger. Ikke mindst hvis det foregår på mails, SMS’er o.l., da man aldrig ved hvor oplysningerne havner, og hvordan andre tolker dine udsagn.

Loyalitetsforpligtelsen kan naturligvis ikke tilsidesætte ytringsfriheden, men ikke mindst i en opsigelsesperiode er det ofte klogt at være ekstra varsom. At man må, betyder ikke, at det ikke kan give problemer.

Hvad hvis jeg er syg i opsigelsesperioden?

Sygdom er lovlig fraværsgrund. Bliver du syg i din opsigelsesperiode, gælder de almindelige regler for sygdom, f.eks. hvor og til hvem du skal melde dig syg og rask. Du har også pligt til at deltage i sygefraværssamtaler, såfremt arbejdsgiver indkalder dig.

Det samme gælder, hvis du, efter at have været deltidssygemeldt, og har arbejdet et mindre antal timer om ugen med henblik på gradvis tilbagevenden til jobbet, bliver sygemeldt på fuld tid.

Når du ikke længere er syg, skal du møde på arbejde, medmindre du er fritaget for tjeneste eller fritstillet. Vær opmærksom på, at eventuelt ophør af sygedagpenge ikke nødvendigvis betyder, at du er raskmeldt i forhold til dit arbejde. Hvorvidt du er syg eller rask i forhold til dit arbejde, er en lægefaglig vurdering.

Hvis arbejdsgiver forlanger det, skal du dokumentere sygdommen med en lægeerklæring eller en varighedsattest.

Der er ikke noget krav om, at du skal være hjemme på egen bopæl og sengeliggende – når du er sygemeldt.

Det er imidlertid et krav, at din arbejdsgiver kan komme i kontakt med dig. Eksempelvis for at indkalde til sygefraværssamtaler. DS anbefaler derfor, at du sørger for jævnligt at tjekke e-boks, mails og telefonbeskeder m.m., så du hurtigt kan svare på eventuelle henvendelser fra arbejdspladsen.

Hvad gælder om jobsøgning i opsigelsesperioden?

I opsigelsesperioden må du selvfølgelig gerne søge nyt arbejde, og du har også ret til at holde fri med løn for at gå til jobsamtaler. Du skal dog forsøge at lægge jobsamtalerne, så det går mindst muligt ud over dit arbejde. Det betyder også, at du ikke kan tage en hel fridag til en jobsamtale, medmindre det er påkrævet f.eks. på grund af lang transporttid.

Hvis din jobsøgning lykkes, og du får nyt arbejde, inden din opsigelsesvarsel udløber, skal du (kontra) opsige din stilling med dit sædvanlige opsigelsesvarsel – løbende måned plus 1 måned. Det gælder dog ikke, hvis du er fritstillet, da du så har ret til at påtage dig andet arbejde i opsigelsesperioden, blot du orienterer din arbejdsgiver herom, se afsnittet ”Hvad er fritstilling?”.

Overvejer du at søge nyt job medens du er sygemeldt eller fritstillet, bør du kontakte din konsulent i DS for nærmere rådgivning.

Hvordan kommer jeg videre med ny jobsøgning – referencer?

Når du er opsagt og på ny jobsøgende, kan der let opstå spørgsmål om, hvordan man forholder sig til en potentiel arbejdsgiver. Det kan dreje sig om de referencer, der eventuelt måtte blive indhentet hos nuværende arbejdsgiver. Selvom tidligere arbejdsgivere skal optræde loyalt ved referencetagning, kan der nage en lille tvivl om man nu også kan regne med, at det kommer til at ske på anstændig vis.

Derfor bør du allerede inden jobsamtalen være forberedt på, hvem du oplyser som referenceperson(er). Du kan oplyse referencer som tidligere kolleger, TR, tidligere ledere, tidligere ledere på anden arbejdsplads mv. Dog må du også være forberedt på, at en ny arbejdsgiver ofte ønsker reference fra den seneste leder i rækken.

Inden jobsamtalen anbefaler DS, at du telefonisk kontakter dine referencer for en snak om den nye situation. Også din (sidste) leder, selvom du eventuelt har en ambivalent relation til denne, fordi det er hende/ham, som har forestået hele din opsigelsesproces. Denne snak skal naturligvis være positiv, og have til formål at forberede dine referencer på, at de måske vil blive kontaktet snarest, for at afgive oplysninger om dig. Især over for din seneste leder er det vigtigt at oplyse, at det betyder meget for dig at komme godt videre, og at du gerne vil have nogle positive skudsmål med på vej………

Ved at kontakte referencerne på forhånd, tager du kontrol over din egen situation, og kan signalere dette ved jobsamtalen.

Skal jeg fortælle til jobsamtale at jeg er blevet opsagt?

Når du er opsagt, opstår der mange spørgsmål. ”Hvad vil en ny arbejdsgiver tænke?”, ”Bliver det nu svært for mig at få et nyt job”, ”Skal jeg fortælle at jeg er blevet opsagt når jeg søger nyt job?” og ”Hvordan og hvornår siger jeg det i givet fald?”

Du har ikke pligt til at oplyse, at du er blevet opsagt fra dit forrige job, med mindre årsagen til opsigelsen må forventes at gøre det vanskeligt for dig at udføre det job, du søger. Det gælder f.eks. hvis du lider af en sygdom, hvor det må forventes, at du har et større sygefravær end sædvanligt.

DS anbefaler imidlertid, at du til en jobsamtale fortæller, at du er blevet opsagt. Socialrådgiverfaget er en lille verden, og der er derfor stor risiko for, at nogen på din kommende arbejdsplads ”kender nogen, der ved noget”. Oftest vil disse ”nogen” imidlertid ikke kende det reelle indhold af din opsigelsessag, da der jo er tale om en tavshedsbelagt personsag. Det er derfor umuligt at vide, hvad de har hørt, og hvem de vil sige det videre til.

Ved selv at fortælle, at du er opsagt, opnår du derfor 2 åbenlyse fordele:

  1. Du kontrollerer, hvad der bliver sagt, og sikrer at det er din version ansættelsesudvalget hører.
  2. Du slipper for at starte på et nyt arbejde med en bekymring om, at kolleger eller ledelse får oplysningen senere ved et tilfælde – uden at du selv har oplyst det. F.eks. ved at mødes med en af dine tidligere kolleger eller lignende.

DS anbefaler derfor, at du inden en jobsamtale forbereder dig på, hvordan du fortæller om opsigelsen. Her er det vigtigt, at dine evt. dårlige erfaringer fra forløbet ikke kommer til at fylde i samtalen. Hold gerne begrundelsen så neutral som muligt – f.eks. ”mit tidligere job var et dårligt match”, ”jeg var så uheldig at have et langvarigt sygefravær…” eller hvad der nu er relevant. Forbered også hjemmefra, hvordan du derefter får samtalen drejet henimod at handle om det job, du er til samtale om. F.eks. ”netop derfor glæder jeg mig til…”, ”jeg har derfor særligt bemærket, at I i stillingsopslaget nævner…”.

Der er mange andre end dig, der på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv har oplevet at blive opsagt, og det er derfor meget sandsynligt, at der sidder en eller flere i ansættelsesudvalget, der selv har prøvet det samme – eller kender kolleger eller venner der har. Og derfor ved, at man sagtens kan være en dygtig medarbejder på én arbejdsplads, selvom det ikke fungerede på en anden.

Endelig er det vigtigt at pointere, at vi i DS oplever, at vores opsagte medlemmer hurtigt kommer i nyt job, uanset hvordan deres forrige ansættelsesforhold afsluttedes.

Kontakt evt. din konsulent i DS for sparring inden din første jobsamtale.

Saglig eller usaglig opsigelse

Hvis DS har – ud fra en samlet juridisk vurdering af sagen – er kommet frem til, at din opsigelse er sagligt begrundet, kan der ikke stilles krav om en økonomisk godtgørelse.

Hvad hvis opsigelsen er usaglig?

Hvis DS vurderer, at din opsigelse ikke lever op til kravene for en saglig opsigelse, vil vi – såfremt du ønsker det – tage initiativ til en forhandling med din arbejdsgiver. Her vil vi stille krav om en økonomisk godtgørelse, som ifølge funktionærloven kan udgøre alt mellem et beløb på under 1 månedsløn og i helt særlige tilfælde op til 6 måneders løn.

Resulterer forhandlingen ikke i et for dig og DS tilfredsstillende resultat, vil vi videreføre sagen retsligt.

Hvornår er en opsigelse saglig?

For at en opsigelse er saglig, skal den være begrundet i enten dine eller arbejdspladsens forhold. Det kan f.eks. være samarbejdsproblemer, fejl og mangler i opgaveudførelsen, sygdom eller omorganisering og besparelser m.v.

En række forhold har betydning for vurderingen af, om en opsigelse er ”saglig” eller ej, og ikke to sager er ens.
Er opsigelsen begrundet i dine forhold, vil følgende elementer bl.a. indgå i vurderingen:

  • Er det rimeligt, at din arbejdsgiver skrider til opsigelse, eller kunne problemet være løst på anden vis f.eks. ved en advarsel?
  • Har din arbejdsgiver forsøgt at løse problemet på anden vis, inden denne skrider til en opsigelse?
  • Har du været ansat så længe, at din arbejdsgiver burde have udvist mere tålmodighed?
  • Er du den eneste, der har det eller de problemer, eller er det generelt for flere/alle medarbejdere, så problemet alligevel ikke løses ved at opsige dig?

Er din opsigelse begrundet i virksomhedens forhold, f.eks. omstrukturering og besparelser etc., er den som udgangspunkt saglig. Men din arbejdsgiver skal dog først have forsøgt sig med mindre indgribende tiltag som f.eks. en omplacering.

Kan man opsiges, når man er sygemeldt?

Det korte svar er ja. Det kan være sagligt at opsige en ansat på grund af sygefravær, hvis fraværet giver driftsmæssige forstyrrelser på arbejdspladsen.

Din arbejdsgiver har dog pligt til at tilbyde såkaldte rimelige tilpasningsforanstaltninger, som måtte kunne medvirke til, at du vender tilbage til arbejdet.

Tilpasningsforanstaltninger kan eks. være:

  • Gradvis tilbagevenden (deltidssygemelding)
  • Ændrede arbejdsopgaver
  • Særlig støtte eller hjælp
  • Ved fysisk sygdom endvidere:
    • Anskaffelse af hjælpemidler
    • Særlig indretning af arbejdsplads

Afklaringen af om det er muligt at foretage relevante tilpasningsforanstaltninger sker ved sygefraværssamtaler evt. understøttet af lægeoplysninger.

Om en opsigelse på grund af sygefravær er saglig eller ej, afhænger bl.a. følgende forhold:

  • Hvor længe du har været syg?
  • Hvad udsigterne er for din tilbagevenden til arbejdspladsen?
  • Hvor længe du har været ansat, og dermed hvor meget tålmodighed din arbejdsgiver skal udvise?
  • Hvor store belastninger dit sygefravær giver for arbejdspladsen?
  • Hvor stor vilje din arbejdsgiver har udvist i forhold til at foretage tilpasningsforanstaltninger?

Husk det praktiske

Når du opsiges, er der en række gøremål, som skal på plads:

  • Kontakt din a-kasse, ‘Dansk Socialrådgiverforenings a-kasse – en del af FTFa’ (DS’ a-kasse). Bed om at få alle relevante papirer og vejledningsmateriale tilsendt. A-kassen har en vis sagsbehandlingstid, og det er godt at være i god tid. DS’ a-kasse har en Jobrådgivning, som kan hjælpe dig i den kommende jobsøgning. Du kan også kontakte DS´ karrieretelefon på mandage mellem kl. 15-18 på tlf.nr. 33 93 30 00.
  • Husk at tjekke din sidste lønseddel. Af denne skal det fremgå hvordan den sidste opgørelse af alle løndele, eventuel godtgørelse, feriefridage m.m., er afregnet. Stemmer lønsedlen ikke, er det nu, der skal gøres indsigelser. Kontakt DS.
  • Du bør kontakte SKAT og få ændret din forskudsopgørelse, særligt hvis du har fået en godtgørelse udbetalt eller grundet fritstilling får løn fra to arbejdsgivere. Derved undgår du et skattesmæk, når årsopgørelsen kommer.
  • Hvis du har brug for krisehjælp, kan du ansøge om dette i DS ved at kontakte din konsulent. DS kan efter ansøgning og konkret vurdering yde krisehjælp i form af betaling af 3 konsultationer. Alle øvrige muligheder, som henvisning via egen læge til psykolog, arbejdsgiverbetalt psykolog eller lignende, skal dog være udtømt, før DS kan give tilskud til krisehjælp. Se mere om ansøgningsprocedure m.v. her.

Klagevejledning

Du har mulighed for at klage over behandlingen af din sag. Det er en forudsætning for behandling af din klage, at du er aktivt medlem af Dansk Socialrådgiverforening uafbrudt i hele perioden, fra det, du klager over, er opstået, og indtil din klage er færdigbehandlet.

Klagevejledningen findes på DS hjemmeside her.

Få personlig rådgivning

Kontakt TR

Hvis du har spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, så er det først og fremmest tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, du skal kontakte.