Podcast: 3 forslag til dig

Podcast – har du lyst til lidt faglig lyd i ørerne, mens du går til eller fra job, eller er du en af dem, som ikke kan vente med at komme i gang i haven? Vi har samlet tre forslag til podcast til dig.

Podcast: 3 forslag til dig

Podcast

I podcasten ”Faldet – mysteriet om de rystede hjerner” slår Mads Ellesøe hovedet ved et fald, og hans liv bliver sat på pause. De efterfølgende måneder oplever han, at ingen i sundhedssystemet kan fortælle ham, hvad han skal gøre for at blive rask. Ét spørgsmål begynder at trænge sig på: Er vi i Danmark gode nok til at behandle personer med længerevarende hjernerystelser?
Find podcasten på dr.dk/lyd.

Podcasten ”Dobbelt ramt”, som er lavet af Socialt Indblik, giver stemme til de unge, der er ramt af en dobbeltdiagnose, og deres forældre. Mange har fået beskeden: ”Du kan ikke få hjælp her, når du har et misbrug”.
Lyt med her.

Og podcasten ”Velfærdsprofeten” dykker ned i forskningen for bedre børneliv. Her kan du høre om baggrunden for, at Københavns Professionshøjskole i samarbejde med Novo Nordisk Fonden har oprettet et tværfagligt forskningscenter – og du møder forskningschefen, som er uddannet socialrådgiver.
Lyt med her.