Organiseringskonsulent til Dansk Socialrådgiverforening, Region Øst

Har du talent for at organisere og aktivere lokale arbejdsfællesskaber og brænder du for at sikre socialrådgiverne attraktive løn- og arbejdsvilkår, så har vi en spændende stilling til dig.

Jobbet

Som organiseringskonsulent styrker du socialrådgivernes faglige fællesskaber på arbejdspladserne ved at engagere og aktivere medlemmerne og give dem handlekraft til at øve indflydelse på rammerne for deres arbejdsliv. I forlængelse heraf understøtter du tillidsrepræsenter og medlemmer i arbejdet for optimale løn- og ansættelsesvilkår.

Du trives med arbejdspladsbesøg og har lyst til at rådgive og sparre med tillidsrepræsentanter og klubbestyrelser. Du har mange forskelligartede opgaver. Den ene dag forbereder du et involverende klubmøde om arbejdsmiljøforholdene på en arbejdsplads og den næste deltager du i en lokallønsforhandling.

Du indgår i et team af organiseringskonsulenter med hvem du sparrer og idéudvikler, ligesom du samarbejder med kontorets forhandlingskonsulenter, der har ansvaret for den mere individuelle medlemsbistand.

Dig

Du er kreativ, selvstændig og har et smittende engagement. Du har viden om og erfaring med interessevaretagelse i overensstemmelse med kommunale overenskomster og aftaler, ligesom du har erfaring med organisering og relationsarbejde. Endelig falder det dig naturligt at rådgive og sparre med tillidsrepræsentanter og medlemmer.

Konkret evner du at:

  • anvende og formidle kommunalt overenskomst- og aftalestof mv.
  • forhandle løn og lokalaftaler
  • motivere og engagere medlemmer til aktivt at tage del i fællesskaberne på arbejdspladserne
  • facilitere processer der styrker de lokale fællesskaber på arbejdspladserne
  • være katalysator for et godt samarbejde med foreningens tillidsrepræsentanter

Vores nye kollega skal herudover være struktureret, fleksibel, initiativrig og samarbejdsorienteret. Allervigtigst er det dog, at du sætter foreningens medlemmer i centrum, og har et godt humør – også når der er travlt!

Vi tilbyder

Vi tilbyder afvekslende arbejdsopgaver, et rart og uformelt arbejdsmiljø, hvor du er omgivet af dygtige og engagerede kolleger. Vi har fleksibel arbejdstid med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 36 timer. Øvrige løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst med DJØF.

Arbejdsstedet er vores regionskontor i Roskilde.

Stillingen ønskes besat pr 1. maj 2022.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kontorleder, Lene Kastaniegaard, på telefon 33 38 62 25 eller organiseringskonsulent, Annemette West Nielsen, på telefon 33 38 62 32.

Sådan gør du

Send din ansøgning og dit cv mærket ”organiseringskonsulent” til Karina Skotte Larsen på mail: ksl@socialraadgiverne.dk.

Ansøgningsfristen er søndag den 13. marts 2022 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 23. marts fredag den 25. marts 2022.


Om Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Socialrådgiverforening er en fagforening med næsten 19.000 medlemmer geografisk opdelt i 3 regioner og region Øst varetager interesser for godt 7.500 af medlemmerne. Regionens primære opgaver består i medlemsservice i form af rådgivning og forhandling i alle forhold, der vedrører løn- og ansættelsesvilkår, samt organisering og aktivering af de lokale arbejdspladsfællesskaber. Herudover arbejder regionen også på at påvirke socialpolitikken i bred forstand. På regionskontoret er der foruden regionsformanden ansat 12 konsulenter, 2 administrative medarbejdere, og 1 kontorleder.