Alsidig og serviceminded IT-konsulent til Dansk Socialrådgiverforening
Dansk Socialrådgiverforening (DS) er en ambitiøs faglig organisation for socialrådgivere. Vi er sat i verden for at yde den bedste service og rådgivning af vores 19.000 medlemmer. For at kunne fortsætte med dette og blive endnu bedre, kræver det at vores systemmæssige infrastruktur omkring med-arbejderne i sekretariatet og vores regionale kontorer kører gnidningsfrit. Her kommer du til at spille en væsentlig rolle. Så hvis du brænder for drift og udvikling af IT, datasikkerhed og brugersupport og er du en struktureret og empatisk kollega – så er det dig vi står og mangler.
Søg nu. Vi holder løbende samtaler og lukker processen, når vi har den rigtige til jobbet.
Vi tager tidligst opslaget ned den 2. oktober 2023.
Hvordan bliver din hverdag?
Du vil blive en del af afdelingen Organisation og Ledelse i Dansk Socialrådgiverforenings sekretariat. Afdelingen løser mange opgaver på tværs af organisationen – heriblandt hele IT-området, der danner de systemmæssige rammer for alle medarbejdernes hverdag, samt vores medlemssystem der er grundlaget for alt vores arbejde med vores medlemmer. Dit fokus vil derfor blive at levere en stabil drift og nærværende support til dine kolleger:
- IT-support til medarbejdere i Dansk Socialrådgiverforening
- IT-opsætning og installationer
- Udvikling og drift af medlems-, telefoni- og ESDH-system
- Håndtering af datasikkerhed (GDPR)
Foruden ovenstående vil du spille en vigtig rolle i forskellige IT-udviklingsprojekter som Dansk Socialrådgiverforening står overfor de kommende år.
Dine kvalifikationer
Vi leder efter en IT-konsulent med et stort servicegen, samt en solid og alsidig erfaring indenfor IT. Derfor lægger vi vægt på at du kan imødekomme flest mulig af følgende kvalifikationer:
- Serviceminded og dyb erfaring med brugersupport
- Struktureret, selvstændig og robust
- En bred teknisk viden og på flere områder gerne specialist – herunder inden for Windows, Windows365 og Azure
- Har styr på GDPR-håndtering
- Har stærke analytiske færdigheder og er skarp i fejlsøgningssituationer
- Nysgerrig indenfor den seneste udvikling på dit felt og hvordan, den kan anvendes i praksis
Derudover er det en fordel, hvis du har praktisk erfaring med medlems-, ESDH- og telefonisystemer.
Vi forventer også, at du bidrager til vores i forvejen gode arbejdsmiljø med imødekommenhed, fokus på fællesskab og hvor vi vægter en sund balance mellem arbejde og alt det andet, som optager os hver især.
Om os
Sekretariatet holder til i Toldbodgade i København, hvor vi samlet er ca. 45 dygtige kollegaer og en politisk valgt ledelse. Vi er en del af den samlede fagfagforening for landets socialrådgivere, der består af en hovedbestyrelse, forretningsudvalg, tre DS-regioner fordelt i landet og sekretariatet.
Stillingen er en fuldtidsansættelse med tiltrædelse hurtigst muligt. Ansættelse sker efter gældende lokaloverenskomst.
Send din ansøgning til ds@socialraadgiverne.dk så snart du kan. Vi holder løbende samtaler, når den rigtige kandidat viser sig. Opslaget vil være oppe indtil vi har den rigtige til jobbet og mindst frem til den 1. oktober 2023.
Har du spørgsmål så ring til chef for Organisation og Ledelse Svend Bayer på tlf. 2579 7378.