“Man undrer sig over tilsynsrapporterne”

I hvert fjerde af de døgntilbud, socialrådgivere har kendskab til, er kvaliteten utilfredsstillende. En aktindsigt i Socialtilsynets tilsynsrapporter bekræfter udfordringerne. Personalet på mange døgntilbud mangler kvalifikationer til at håndtere børnene. Det går ud over fagligheden, og fører i værste fald til for mange og for voldsomme magtanvendelser.

“Man undrer sig over tilsynsrapporterne”

Illustration: Morten Voigt

En dreng, der er anbragt på en døgninstitution, skulle egentlig have et skoletilbud, men bruger i stedet det meste af tiden alene på værelset med sin Ipad. En pige er anbragt, fordi hun lider af en spiseforstyrrelse, men er utryg ved at skulle måltidstræne med medarbejdere, der ikke er uddannet til det. Børn og unge med autisme, skizofreni og OCD bliver anbragt på institutioner, der ikke er godkendt til at tage sig af den type diagnoser.

Andre opholdssteder skriver, at de arbejder med Low Arousal – en pædagogisk tilgang, som har fokus på at forebygge – men i stedet konfliktoptrapper medarbejderne, så det ender med unødvendige magtanvendelser. Der er også opholdssteder, som oplyser, at de arbejder med mentalisering, men når Socialtilsynet kommer på besøg, kan medarbejderne ikke redegøre for, hvad det er, og hvordan de bruger det.

Eksemplerne er hentet fra tilsynsrapporter fra Socialtilsynet. Fagbladet Socialrådgiveren har søgt aktindsigt i tilsynsrapporter fra de cirka 1000 opholdssteder og døgninstitutioner, hvor børn og unge kan anbringes efter paragraf 66 i serviceloven. I løbet af en periode på et år levede 42 af disse døgntilbud ikke op til en eller flere af de indikatorer, som Socialtilsynet bruger til at vurderes tilbuddenes kvalitet.

Rundspørge: Kvaliteten halter

Det er således langt fra alle døgntilbud, der har problemer med kvaliteten. Men i Dansk Socialrådgiverforenings rundspørge til socialrådgivere i kommunernes børne- og familieafdelinger svarer 59 ud af 74 socialrådgivere, at kvaliteten er utilfredsstillende på et eller flere døgntilbud. Det gælder rundt regnet hvert fjerde af de døgntilbud, som socialrådgiverne har kendskab til. 49 socialrådgivere kender til et døgntilbud, hvor kvaliteten er så utilfredsstillende, at de ikke vil anbringe et barn der, 25 socialrådgivere kender til et døgntilbud, som de mener bør lukkes, og 23 socialrådgivere har gjort Socialtilsynet opmærksom på problematiske forhold på et døgntilbud.

En af de socialrådgivere, som har deltaget anonymt i rundspørgen, har flere gange oplevet, at døgn­tilbudene ser fine ud på papiret, men at der i virkeligheden ikke er det nødvendige faglige fundament i deres arbejde. Eksempelvis har en ung mand, efter han er flyttet fra et opholdssted, fortalt hende, at han har fået lov til at ryge hash, og at personalet endda røg hash sammen med ham.

Socialrådgiveren har sørget for, at kommunen ikke anbringer nogen på det opholdssted igen, og så er hun begyndt at læse Socialtilsynets tilsynsrapporter meget grundigt, inden hun vælger et døgntilbud til børn og unge, for som hun siger ”man finder altså nogle ting i tilsynsrapporterne, som man undrer sig over.”

Tvivlsomme metoder

En af de ting, man kan undre sig over i de tilsynsrapporter, som Socialrådgiveren har fået aktindsigt i, er, at kun halvdelen af personalet på de højt specialiserede tilbud til børn og unge med meget komplekse problemer har en relevant uddannelse. Eller at 80 procent af medarbejderne har været ansat i under et år.

Hvis der er én ting, der går igen i Dansk Socialrådgiverforenings rundspørge og tilsynsrapporterne, så er det, at personalet mangler kvalifikationer til at håndtere børnenes udfordringer. Nogle steder skyldes det personalegennemstrømning og for mange vikarer, andre steder skyldes det, at for få af de ansatte har en relevant uddannelse. En tredje forklaring er, at mange døgntilbud tager børn ind, som er uden for deres målgruppe, og som personalet derfor ikke er rustet til at håndtere.
Det fører i mange tilfælde til, at der ikke bliver arbejdet systematisk med målene for de unges uddannelse og personlige udvikling, og at der ikke arbejdes med de rette faglige tilgange og metoder.

Aktindsigten viser også, at Socialtilsynet ved tilsynsbesøgene konstaterer, at der på flere døgntilbud ikke er ’overensstemmelse mellem de oplyste faglige tilgange og metoder på Tilbudsportalen og de i medarbejderinterviewene oplyste faglige tilgange og metoder.’

I forbindelse med tilsynsbesøgene interviewer Socialtilsynet også de kommuner, som anbringer børnene i døgntilbuddene. En af kommunerne oplyser, ’at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på målene i handleplanen, at de pædagogiske metoder er tvivlsomme, og at tilbuddet mangler struktur og forudsigelighed.’

Eksempelvis har en kommune opstillet fire mål for en dreng, men Socialtilsynet konstaterer, at døgntilbuddet kun arbejder med ét af målene. Til gengæld har tilbuddet selv opsat et delmål om, at drengen skal lære at være alene, hvilket ifølge Socialtilsynet er i direkte modstrid med kommunens mål, idet kommunen betaler for, at drengen skal have voksenstøtte døgnet rundt.

Af flere tilsynsrapporter fremgår det, at børnene og de unge decideret mistrives i tilbuddene, fordi de mangler stabile og kvalificerede voksne omkring sig. Det er særligt problematisk, fordi mange af døgntilbuddene har børn og unge boende med alvorlige udfordringer som selvskade og selvmordsforsøg. Socialtilsynet skriver:
’Målgruppen kræver høj faglighed, høj stabilitet og et højt kompetenceniveau hos tilbuddet, hvilket ikke er foreneligt med den grad af ustabilitet i den faste ­personalegruppe. Endvidere er et højt specialiseret tilbud, som har indskrevne borgere med komplekse udfordringer ej heller foreneligt med et højt vikarforbrug.’

Voldsomme magtanvendelser

En anden konsekvens af personalets manglende faglige kompetencer er ifølge Socialtilsynet, at der bliver foretaget magtanvendelser, som kunne være undgået – og at magtanvendelserne nogle gange er mere voldsomme, end de havde behøvet at være. På mange døgntilbud har personalet ikke ordentligt styr på reglerne for magtanvendelse, og der arbejdes ikke systematisk med at lære af episoderne, påpeger Socialtilsynet.

På et opholdssted fortæller medarbejderne til Socialtilsynet, at deres forebyggende pædagogik ikke kan dække specifikke behov hos de konkrete børn og unge. ’De oplyser, at der er tale om behandlingskrævende børn/unge, og at personalets kompetencer ikke kan matche deres behov. De nævner ligeledes, at skiftende personaler samt højt vikarforbrug har/har haft betydning for antal magtanvendelser’, skriver Socialtilsynet.

Omvendt fortæller en leder, at der er ro på afdelingen, når det faste personale er på arbejde. Dette indikerer ifølge Socialtilsynet, ’at det høje forbrug af vikarer ikke understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.’

På et enkelt opholdssted har kommunen valgt at tage fem unge hjem på baggrund af voldsomme ­magt­anvendelser. Her vurderer Socialtilsynet, at et stort forbrug af vikarer kan være medvirkende årsag til de voldsomme magtanvendelser.

’Det udgør en betydelig risiko for, at personalet ikke kan sikre kontinuitet i anvendelse af relevante faglige metoder og tilgange tilpasset borgerne med henblik på at understøtte borgernes mentale trivsel og forebygge magt, vold og overgreb, idet de mangler tilstrækkeligt kendskab til borgerne’, skriver Socialtilsynet i tilsynsrapporten.

Svært at få uddannet personale

Mange af de problemer, som Socialtilsynet påpeger, bunder i, at døgntilbuddene ikke har nok fastansatte og uddannede medarbejdere. Men hvad er årsagen til det? Spørger man socialrådgiver Rikke Mohr, som i flere år har arbejdet som vikar på mange forskellige opholdssteder, lyder svaret:

– Der er ikke nogen af de steder, jeg har lyst til at blive fastansat, fordi arbejdsvilkårene er urimelige.

Det er ifølge Rikke Mohr både lønnen, der halter bagefter, i hvert fald på de private opholdssteder uden overenskomst, og så er det arbejdstiderne, der kan være svære at forene med privatlivet.

– Når ledelsen kan ændre i ens arbejdstid med kort varsel, så siger gode medarbejdere op, selv om de egentlig er glade for deres job. Et af de steder, jeg har arbejdet, startede der med at være seks uddannede pædagoger på afdelingen, og der endte med kun at være to, siger hun.

Rikke Mohr oplever, at private opholdssteder konkurrerer på dårlige arbejdsvilkår for at gøre det billigst muligt.

– Det giver jo en høj personalegennemstrømning, og det er synd for børnene, for de har brug for meget forudsigelighed, så vi risikerer at svigte børnene, siger hun.

Stort forbrug af vikarer

Men det er ikke kun på de private opholdssteder, der er problemer med personalegennemstrømningen og for mange vikarer. Det er der også på flere offentlige døgninstitutioner. En af dem har valgt at ansætte socialrådgiver Stine Lauridsen som administrativ teamleder til at stå for vagtplanlægningen og at opkvalificere kollegaerne i reglerne om magtanvendelse.

Døgninstitutionen var kommet under skærpet tilsyn af Socialtilsynet på grund af en stor personale­gennemstrømning og en stor andel af ufaglærte medarbejdere. Derudover anvendte institutionen i stort omfang vikarer.

– Det kan være svært at fastholde især de nyansatte, fordi det er hårdt at arbejde med meget sårbare målgrupper. Men vi gør, hvad vi kan, med introforløb og mentorordninger, fortæller Stine Lauridsen.

Da døgninstitutionen kom under skærpet tilsyn, var der problemer med mange magtanvendelser, men det var der ikke ved Socialtilsynets seneste besøg.

– Vikarforbruget kan stadig give udfordringer. Når man kommer ind som vikar og ikke kender det enkelte barn, er det svært at vide, hvornår man skal trække sig. Det er selvfølgelig også derfor, at Socialtilsynet har stor opmærksomhed på det.


Bag om historien

Fagbladet Socialrådgiveren har søgt aktindsigt i tilsynsrapporter fra døgntilbud, hvor børn og unge kan være anbragt efter servicelovens §66. Vi har fået aktindsigt i de tilsynsrapporter, hvor døgntilbuddene i lav eller meget lav grad opfylder en eller flere af de indikatorer, som Socialtilsynene bruger til at vurdere kvaliteten i døgntilbuddene.

I perioden marts 2019 til marts 2020 var der 42 ud af de omkring 1000 godkendte døgntilbud, der i den seneste tilsynsrapport i lav eller meget lav grad opfyldte en eller flere af Socialtilsynets indikatorer som eksempelvis, at ­borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt, at borgerne trives i tilbuddet, og at tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås.

7 af døgntilbuddene scorer kun lavt på en af de 30 indikatorer, mens de resterende 35 døgntilbud scorer lavt på mellem 2 og 14 indikatorer.

Socialtilsynene skal bruge den samme kvalitetsmodel til alle typer af tilbud, og enkelte indikatorer giver derfor ikke mening til bestemte typer af tilbud. Hvis dette er årsagen til, at et døgntilbud scorer lavt i en indikator, er denne indikator ikke medtaget i optællingen.


Personalet mangler kvalifikationer

I en rundspørge svarer socialrådgiverne i kommunernes børne- og familieafdelinger, at kvaliteten er utilfredsstillende på rundt regnet hvert fjerde af de døgntilbud, som de har kendskab til. Det problem, de oftest oplever, er, at personalet mangler kvalifikationer til at håndtere børnenes udfordringer.

Figur 1
Hvilke typer af problemer oplever du på de døgntilbud for børn og unge, hvor kvaliteten ikke er tilfredsstillende?


Svært at undersøge tilbud, når det skal gå stærkt

For det meste kan det godt lade sig gøre at finde de rette døgntilbud til børnene og de unge, svarer socialrådgiverne i kommunernes børne- og familieafdeling i en rundspørge. Men når det en gang imellem kan være svært, skyldes det ofte, at det skal gå så hurtigt, at de ikke når at undersøge tilbuddet godt nok først.

Figur 2
Hvilke barrierer oplever du for at finde de rette døgntilbud til børnene og de unge?


Sådan fungerer Socialtilsynene

De fem socialtilsyn er placeret i fem kommuner – et for hver region.

Tilsynene har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier, ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud samt alle servicelovens døgntilbud (undtagen plejehjem), der er beliggende i regionen.

Tilsynene kan give forskellige slags sanktioner: Påbud, skærpet tilsyn og ophør af godkendelse, hvoraf sidstnævnte er den strengeste af de tre, da det i praksis betyder lukning af tilbuddet.

De forskellige tilbud har minimum et tilsynsbesøg om året. Socialtilsynet kan vurdere, om det er nødvendigt med flere.

Kilder: Socialstyrelsen og Socialministeriet