Voxpop om førtidspension

En gruppe socialrådgivere mødtes i starten af december med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard for at give input til den kommende revision af førtidspensions- og fleksjobreformen. Vi har spurgt tre af dem, hvordan de oplever den nuværende lovgivning.

Stadig mange meget lange forløb

Marianne Wejse, Mødeleder i rehabiliteringsteamet, Aarhus Kommune
– Der er sket en stor stigning i tilgangen til førtidspension, som skal ses i lyset af, at der har været nogle år med en kraftig opbremsning, så der har været en ophobning af sager, som går igennem nu. Både rehabiliteringsteamet og pensionsafdelingen, som træffer afgørelser, har ændret praksis efter lovændringen i 2018, hvor der nu skal være realistiske muligheder for udvikling for at pege på ressourceforløb.

– Alligevel bruger vi stadig rigtig mange ressourcer på at dokumentere noget, som vi ofte godt ved. Der er mange borgere, der er i nogle meget langvarige forløb, fordi de skal igennem alle muligheder, og vi skal have dokumentation fra alle steder.

– Vi har nogle borgere med meget begrænset funktionsevne, hvor man bliver ved med at lede efter årsager, fordi diagnosen er vigtig. Det kan vi bruge mange år på, hvor der stort set ikke er nogen udvikling, men det mest handler om at dokumentere.

Økonomien vil altid spille ind

Maria Helene Riber, Konsulent for fleksjobafklaring, Københavns Kommune
– Så længe økonomien er forankret i kommunerne, og der er så stor forskel på kommunernes økonomi, vil der altid være en forskel på, hvor mange førtidspensioner, der bliver givet fra kommune til kommune, ligegyldigt hvor gode intentionerne i loven er.

– Når man ser på, hvor stor en kommune København er, og hvor mange førtidspensioner man kunne ende med at give, så vil der være et økonomisk incitament til at forsøge at holde det nede.

– I København giver vi markant flere førtidspensioner, end vi har gjort tidligere, selv om vi måske stadig ikke giver alle dem, der skal gives. Jeg oplever, at både politikerne og ledelsen gerne vil vores faglighed og vil være med til at styrke den.

– Der bliver ansat flere medarbejdere, hvilket betyder, at vi får flere førtidspensioner igennem, fordi vi nu har tid til at lave et ordentligt arbejde, lære borgere at kende, indhente de lægelige oplysninger og forholde os til dem.

Socialfaglighed fylder for lidt

Mette Louise Brix, Socialrådgiver i jobcenter, Rødovre Kommune
– Som borgerens sagsbehandler er jeg jo den, der kender borgeren bedst, men jeg må ikke komme med en indstilling til rehabiliteringsteamet. De lægger mere vægt på dokumentationen end på min socialfaglige vurdering. De kan godt sende borgeren igennem noget, hvor jeg tænker: ’Hvad skal det komme med af ny information, som vi ikke allerede har i sagen?’

– Det er jo relativt meget op til kommunerne selv, hvor godt det skal dokumenteres, før man vil bevilge førtidspension. Hvis der gives afslag, får vi borgere tilbage, som vi ikke ved, hvad vi skal stille op med, fordi vi udmærket godt ved, at de ikke kan arbejde. Det er frustrerende for både borgere og socialrådgivere, og derfor har medarbejderne og ledelse her på min arbejdsplads italesat det over for det politiske niveau, som nu har sat penge af til flere førtidspensioner. Der er allerede flere, der får pension nu, end der var for et år siden.


To af Ankestyrelsens principafgørelser skrottet

To af Ankestyrelsens principafgørelser, som har været med til at lægge linjen for kommunernes stramme tilkendelsespraksis af førtidspension, blev ”kasseret”, da en ny lov trådte i kraft i juni 2018. Formålet med loven er at præcisere, at en borger kan tilkendes førtidspension uden at have deltaget i ressourceforløb, samt at iværksættelse af ressourceforløb forudsætter, at kommunen kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne.
De to kasserede principafgørelser er skitseret herunder:

Læser på 3. klasses-niveau
Principafgørelse P 33-15 tager udgangspunkt i en sag, hvor en 18-årig borger var mentalt retarderet i spændet fra lettere grad til middelsvær grad. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at det ikke på tidspunktet for kommunens afgørelse var dokumenteret, eller at det på grund af særlige forhold var helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kunne forbedres. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg henviste blandt andet til, at borgeren kunne læse på 3. klasses-niveau, selv kunne transportere sig i bus og kunne lide at hjælpe med madlavning.

Uden udsigt til bedring
Den anden principafgørelse – P 92-16 – fastslår, at kommunen kan give ressourceforløb til borgere med en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen, hvis kommunen vurderer, at borgerens arbejdsevne ikke er tilstrækkeligt afklaret. Afgørelsen omhandler blandt andet en borger, som led af kronisk belastningstilstand med svære kognitive problemer i form af træthed, sårbarhed, koncentrationsbesvær, lav stresstærskel, manglende evne til abstrakt tænkning og overblik og søvnproblemer. Desuden havde hun slidgigt i ryggen. Hendes tilstand var stationær uden udsigt til bedring.

Læs de to kasserede principafgørelser på ast.dk


DS: Vurdering af arbejdsevne skal være fri af økonomihensyn

Dansk Socialrådgiverforening (DS) har udarbejdet en række konkrete forslag til, hvordan førtidspensions- og fleksjob­reformen kan forbedres.

Dansk Socialrådgiverforening pointerer, at det er afgørende, at arbejdsevnevurderingen foretages uafhængigt af økonomiske hensyn – og henviser til den nye aftale om seniorpension, hvor den økonomiske uafhængighed er sikret.

Derudover foreslår Dansk Socialrådgiverforening, at borgerne skal have ret til en afklaring inden for et år. Afklaringsgarantien bør være en kommunal forpligtelse, så borgerne får det rette forsørgelsesgrundlag så hurtigt som muligt, hvilket også er i overensstemmelse med hurtighedsprincippet i retssikkerhedsloven paragraf 3.

Herunder kan du se Dansk Socialrådgiverforenings forslag i hovedpunkter:

  • Borgere uden realistiske muligheder på arbejds­markedet skal have førtidspension.
  • Afklaringsgaranti på et år.
  • Arbejdsevnevurderingen skal fortages af social­rådgivere og læger og være fri af økonomiske hensyn.
  • Bedre samarbejde mellem jobcenter og sundheds­system.
  • Rehabiliteringsteamet skal have beslutnings­kompetence.
  • Bedre kvalitet og kortere ventetid i ressourceforløb.
  • Ret tid førtidspension ved fleksjob under fem timer.
  • Revalidering skal bruges mere.
  • Den koordinerende sagsbehandler skal styrkes.